Lisberg: Tips til finalen i Champions League d. 10. juni 2023
Manchester City er historisk store favoritter i Champions League finalen mod Inter, men Inzaghis mandskab er finaleeksperter. Nicolai Lisberg er klar med den helt store optakt til den største klubkamp i sæsonen, hvor Pep Guardiola og co. jagter the treble.

Foto: Imago / AP
Manchester City – Inter 1 (2-0)
Lørdag d. 10. maj kl. 21.00
Juventus mod Dortmund i 1997, Real Madrid mod Leverkusen i 2002 og Milan mod Liverpool i 2005 er bud, men det føles alligevel som om, at dette er den mest ulige favoritfordeling i Champions Leagues historie. For alle forventer, at det bliver Manchester City, der løber med trofæet og dermed sikrer sig klubbens første Champions League triumf og samtidig the treble, efter mesterskabet og pokaltitlen også er kommet i hus.
Hos Inter har de indtil videre måtte “nøjes” med succes i pokalturneringen, men lad os begynde denne optakt med at fokusere på italienerne for at finde nogle argumenter for, hvorfor de ikke er helt uden chancer i Tyrkiet lørdag aften.
Det bedste af slagsen sidder muligvis på trænerbænken. Simone Inzaghi var som spiller ikke lige så dominerende som brormand Filippo, men som træner er han familiens overhoved. Og så er han det, som de på italiensk kalder for El Re di Coppe. Kongen af cupperne. Otte gange har han som Lazio og Inter-træner stået i en finale, og syv gange har han vundet. De seneste syv gange vel at mærke. Han er flere gange blevet skudt lidt i skoene, at han ikke kan bygge sæson-hold, fordi spillestilen ofte er lidt for pragmatisk, og Inter ikke kan styre og kontrollere kampene. Men på de store kampe, i finalerne, findes der ikke mange bedre derude end Inzaghi, der kan sætte sit hold helt perfekt op i forhold til modstanderen.
Vi så det allerede i gruppespillet, hvor de kom videre fra en svær gruppe med Bayern og Barcelona, og hvor de særligt mod spanierne var dygtige til at lukke ned for deres spil og kombinationer. Jeg var selv på Camp Nou i en hæsblæsende 3-3 kamp, hvor de også viste mod fremadrettet, samtidig med at de forsvarede sig flot med en fem blok kæde. Og selvom Barcelona særligt i Europa ikke har knækket koden i de senere par sæsoner, så er det måske det hold i Europa, der i spillestil minder mest om Manchester City.
Et andet argument for, at Inter skal kunne levere overraskelsen på det stadion, der har budt på en af de vildeste overraskelser i turneringens historie, da naboerne fra Milan i 2005 satte 3-0 over styr mod et hårdt kæmpende Liverpool-mandskab, er, at de har så mange strenge at spille på. Særligt offensivt. I knockout fasen har Inzaghi kørt med et Champions League angreb bestående af Lautaro Martínez og Edin Dzeko, mens Romelu Lukaku omvendt har spillet mere end bosnieren i Serie A. Lukaku der har haft det svært efter tilbagekomsten til Inter, men som i de seneste to måneder for alvor har ramt formen med syv mål og fire oplæg i sine sidste syv kampe. Ja, faktisk er formen så god hos belgieren, at de italienske medier er i tvivl om, hvorvidt Inzaghi ligefrem vælger ham til startformationen mod Manchester City, eller han går med Edin Dzeko, der var en væsentlig faktor i de to semifinaleopgør mod AC Milan. Fordelen ved Lukaku er blandt andet hans fysisk og hans måde at agere opspilsstation på fra et højere udgangspunkt samt hans trusler i bagrummet, mens Dzeko gerne søger mere dybt i banen og på den måde giver Lautaro muligheden for at smutte i hullerne.
Generelt er der en række spørgsmål ud for Inters startopstilling. Di Marco, der sammen med Dumfries på den anden wingback er en væsentlig del af Inters offensive spil, var ikke med i sidste kamp i Serie A mod Torino i weekenden, men forventes dog at være klar her. Lidt mere tvivl er der ud for Mkhitaryan, der ikke har været i spil, siden han blev udskiftet i den anden semifinale mod Milan til fordel for Brozovic, der også her ligner den mest oplagte afløser, skulle armenieren ikke nå at blive klar: Mkhitaryan, der i 2019 også missede Europa League finalen for Arsenal, der blev spillet i Baku, da Armenien og Aserbajdsjan var i en konflikt.
Efter at have forsøgt at bringe lidt håb og optimisme ind i kampen på Inters vegne, så er det stadig Manchester City, der er tårnhøje favoritter. Et par lidt sløje resultater i Premier League, efter mesterskabet var blevet sikret, skal vi ikke ligge det store i, for de har været en velsmurt maskine fra februar og frem, hvor de har vundet tæt på rub og stub. Semifinalen på Etihad mod Real Madrid viste, hvor godt et hold Guardiola råder over, når det hele klikker, for de udspillede, og til tider ydmygede også, spanierne i den kamp, hvor vi særligt i de første 45 minutter var tæt på perfektion.
Lavede vi et kombineret 11 af de to finale-hold, så tror jeg reelt set ikke, jeg kunne få plads til en eneste Inter-spiller, selvom Barella og Lautaro nok skulle komme på bænken, og det siger også lidt om, hvad det er for en forskel, vi har på de to trupper.
Mens der hos Inter er tvivl om et par af spillerne til startformationen, så giver Manchester Citys holdopstilling næsten sig selv. I mesterskabskampen mod Arsenal, FA Cup finalen mod Manchester United og de to kampe mod Real Madrid i semifinalerne var det samme 11, der stillede til start. Eneste undtagelse var, at Ortega i weekenden fik lov at passe buret i stedte for Ederson. Kyle Walker kom galt af sted i lørdags, men han har selv været ude at berolige Manchester Citys fans med, at han er klar til finalen, og dermed er det eneste spørgsmål reelt set, om Ake eller Akanji tager den sidste plads i forsvaret.
Helt fremme er der ingen tvivl om, at Haaland spiller fra start, selvom nordmanden faktisk er inde i sin dårligste periode over to år. Blot et enkelt mål har han scoret i de seneste syv kampe, men i hans fravær har blandt andre Gündogan gjort, som Gündogan så oftest gør i de afgørende måneder, nemlig at score mål. Min påstand er, at Inter endnu ikke i sæsonen har mødt et hold, der kan spille mod Manchester Citys tempo og intensitet og kvalitet i spillet. Ethvert hold der når Champions League finalen har fortjent det, men med kampe mod Benfica, Porto og Milan har det heller ikke været den sværeste vej i finalen for Inzaghi og co. Selv hvis Manchester City skulle komme bagud, så er der så meget kvalitet på det hold og så mange matchvindertyper, at de nok skal få den sejr og den Champions League titel, de har hungret efter så længe.
At det ender med en sejr til City gør også, at det er hos dem, jeg forsøger at finde et målscorer-spil til finalen. Det oplagte valg er at kigge mod Haaland, trods scoringskrise, men jeg forsøger alligevel et lidt mere dristigt et af slagsen, og ser mod ham, der normalt er iscenesætter til nordmandens chancer. Kevin De Bruyne er et godt bud på verdens mest komplette spiller, og så er han vanvittig god i de afgørende kampe. I den første semifinale mod Real Madrid var det hans spark fra distancen, der gav dem 1-1, og han har så mange kvaliteter fra sin position lige ude foran feltet, der gør, at han nok skal komme frem til chancer mod et Inter- hold, jeg forventer, der kommer til at stå dybt og derfor ikke efterlader meget bagrum til Haaland.
Det er derfor De Bruyne sammen med Gündogan, der skal prøve at bryde den italienske defensiv op, og derfor går jeg med De Bruyne som målscorer i kampen. Hvis du vil afprøve ham som første eller sidste målscorer i opgøret får du flotte odds 8.00.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,44 – SPIL HER >>*
Lisbergs bud: Kevin De Bruyne scorer når som helst til odds 3,80 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Champions League sponsoreres af ComeOn.