Så skal vi til det! Trofæet med de store ører skal finde sin nye ejermand, og det ligger allerede fast, at det bliver i det engelske, at ejeren skal findes. Det er nemlig Pep Guardiolas Manchester City, der skal op imod Thomas Tuchels Chelsea. De to klubber har sæsonen igennem udviklet sig til at være blandt de bedste defensive mandskaber i verden, og det bliver spændende at se, hvem der kan finde nøglen til sejr. Nicolai Lisberg gennemgår her verdens største klubkamp!
Manchester City – Chelsea (1-0)
Hvis Chelseas 2020/21 sæson skulle opsummeres med blot et enkelt ord, må ordet rutschebanetur være et godt bud. Fra det dårlige efterår under Frank Lampard, til opblomstringen under Thomas Tuchel, til den tabte F.A. Cup-finale til en sikret fjerdeplads i sidste spillerunde til en Champions League finale.
Det har ikke været kedeligt at være fans af Chelsea i denne sæson, hvor intet tophold vel har haft så store udsving som The Blues. Ingen af de første 14 kampe blev tabt, og Chelsea fik forbedret defensiven, og da de først slog Manchester City i F.A. Cup semifinalen og Premier League og siden Real Madrid i Champions League semifinalerne, lignede de på det tidspunkt det bedst organiserede hold i Europa.
Men siden da er det blevet til tre nederlag i de seneste fire kampe, og der skulle en Tottenham-sejr til for at sikre dem den fjerdeplads, der giver adgang til næste års Champions League. Så hvor står Chelsea henne før lørdagens finale, der er deres tredje af slagsen?
De to kampe mod Manchester City, der begge endte med sejre, kan vi ganske givet ikke bruge som pejlemærke, fordi Guardiola i de kampe spillede med en del reserver fra start, men kan der udledes noget af, at Chelseas dårligere form begyndte, da danske Andreas Christensen røg ud med en skade?
Muligvis. Forsvaret, der ellers har været kendetegnet for Tuchels Chelsea, har set anderledes sårbart ud i de seneste kampe, og efter 18 clean sheets i de første 24 kampe, har de nu lukket mål ind i fem kampe i træk. Men uden at skulle overvurdere AC’s betydning, så handler de seneste uges resultater formentlig mere om træthed. Tuchel har satset på de samme spillere i mange af sine kampe, og højintense løb og aggressivt pres er svært at opretholde i et intenst kampprogram.
Det ved Pep Guardiola (endelig) også, og det er ikke uden grund, at vi har set Manchester City mere afventende i presspillet i Champions League end i tidligere sæsoner. Der har tidligere været en form for træthed hos Manchester City i de afgørende kampe, når det har spidset til, men denne gang har de næppe kunne ønske sig mere optimale forudsætninger forud for en afgørende kamp. For mens Chelsea har skulle forholde sig til F.A. Cup finale om fjerdeplads i Premier League, så har Manchester City i flere uger kunne forberede sig på præcis denne kamp, og de har kunne dosere spillerne, så de er fuldstændig klar til opgøret.
Der er derfor heller ingen spillere ude med skader eller bare tilnærmelsesvist på vippen hos City, der må være forholdsvis store favoritter mod Chelsea her. Andreas Christensen meldes godt nok klar til kamp, men han ganske givet ikke på 100 procent, og det samme kan meget vel være tilfældet for N’Golo Kanté og Édouard Mendy. Sidstnævnte måtte udgå i kampen mod Aston Villa, hvor Kanté sad helt over, men begge spillere var dog med i træningen onsdag.
Udover aktuel form, så er det også værd at kigge på de to trænere og deres erfaring i de store kampe. For Thomas Tuchel er der tale om hans ottende finale, hvor tre er vundet og fire er tabt, og hvor det er interessant t se, at tre af dem er endt i forlænget spilletid og straffe. Det har både i Dortmund og hos PSG været et lidt forkrampet udtryk, vi har set fra hans mandskaber i de store kampe, og i fire af finalerne er det end ikke lykkes at score i ordinær tid. Chelsea har været stærke i presspillet, siden tyskeren tog over, men med den træthed, der virker til at have indfundet sig i truppen, og mod et så godt spillende Manchester City-hold, tror jeg ikke, vi kommer til at se samme aggressivitet fra Chelsea, som i kampen mod Real Madrid og Atlético Madrid tidligere i turneringen. Selvom fire nederlag i syv finaler ikke er nogen imponerende statistik, så kan Tuchel måske finde trøst i, at hans sejre i DFB Pokal og Coupe de France kom i andet forsøg efter at have tabt den første finale, ligesom han altså gjorde med PSG sidste år mod Bayern München.
For Pep Guardiola er historien lidt en anden. Ja, næsten decideret modsat. Hvis vi kun tæller de store finaler, så har Pep Guardiola vundet 14 ud af 15 med en målscore på 34-5, og eneste nederlag kom mod Real Madrid i Copa del Rey tilbage i 2010/11 sæsonen. Så det kan godt være, at Guardiola oftest får skudt i skoene, at han overtænker sin taktik til de store kampe, men i finalesammenhæng er der altså ikke noget at komme efter, og det virkede i både kvartfinale og semifinale meget mere afklaret end tidligere for Manchester City.
Pep Guardiola har med sine to finaledeltagelser i Champions League også mere erfaring end hele sin stjernespækkede trup, hvor Ilkay Gündogan er den eneste, der har spillet en Champions League finale tidligere. Skulle det lykkes for Guardiola at vinde Champions League, vil han i øvrigt skrive sig ind i en eksklusiv loge af managers, der har hentet pokalen med de store ører for to forskellige klubber efter Ernst Happel (Feyenoord 1970, Hamburg 1983), Ottmar Hitzfeld (Borussia Dortmund 1997, Bayern München 2001), José Mourinho (Porto 2004, Inter 2010), Jupp Heynckes (Real Madrid 1998, Bayern 2013) og Carlo Ancelotti (AC Milan 2003, 2007, Real Madrid 2014).
Jeg forventer et kampbillede, hvor Manchester City kommer til at være mest på bolden, og hvor Chelsea som kampen skrider frem vil komme til at stå dybt, mens de så vil satse på kontrachancer via farten hos særligt Timo Werner og muligvis også Christian Pulisic.
Begge mandskaber har blot indkasseret fire mål i denne Champions League sæson, og ingen af de to hold har indkasseret mere end et mål i en kamp, hvorfor det til trods for begge holds glimrende offensive spillere er svært at se, at vi skulle have en decideret målfest i vente i den tredje rene engelske finale i turneringens historie.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,66 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen er sponsoreret af ComeOn!.
Skriv første kommentar