Lisberg: Tips til 7. runde i Champions League d. 21/1 – 22/1 2025
Efter en kort pause er Champions League tilbage. Syvende runde kan blive runden, hvor vi sender storhold som Barcelona og Liverpool direkte i ottendedelsfinalen, mens PSG og Manchester City mødes i en nervepirrende kamp i Paris, hvor taberen er i fare for at ryge helt ud. Nicolai Lisberg med det store overblik.



Gamle venner mødes i Paris, men på banen bliver det krig, når PSG og City skal dyste om ikke at ryge ud af Champions League. Foto: Action Plus Sports Images / Alamy Stock Photo
Monaco – Aston Villa X (1-1)
Tirsdag d. 21. januar kl. 18:45
Monaco lagde fantastisk fra land i Champions League, da de blandt andet slog FC Barcelona, men siden har de lidt en række pointtab, og de er et af de hold, hvor det både kan blive fugl og fisk i de sidste to runder. Skal det blive fugl, hvis vi antager, at det er bedre end fisk, så skal de helst have point mod Aston Villa. Og det kræver, at de begynder at ramme formen efter en skidt start på 2025.
Emmerys tropper kommer ind til dette opgør i en noget bedre forfatning efter 2-2 mod Arsenal i weekenden, en kamp hvor de formåede at komme tilbage fra 0-2.
Det er to hold, der begge kæmper en del med fravær. Hos Monaco er det Balogun, Sinko og Zakaria, der blandt andet sidder ude, mens Aston Villa er uden Diego Carlo, der er i karantæne, ligesom Pau Torres er ude med en skade. Læg dertil, at McGinn og Onana begge er tvivlsomme. Et meget lige opgør, hvor et uafgjort ikke er helt dumt for de to hold.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Læs også
Benfica – Barcelona 2 (1-2)
Tirsdag d. 21. januar kl. 21:00
Catalanerne er på vej videre i turneringen, og derfor er der måske heller ikke ligefrem tale om en revanche kamp, selvom det var Benfica, der for et par år tilbage sendte Barcelona ud af turneringen allerede i gruppespillet. Portugiserne ligger denne gang også ganske fint til, selvom det meget vel kunne ende med at blive en plads mellem nummer ni til 16, som de skal sigte efter.
Efter storsejr mod Real Madrid i Super Cuppen og dernæst opvisning mod Betis, så var det i lidt lavere gear, at de lørdag aften kun fik uafgjort ud mod Getafe, og dermed missede muligheden for at hale yderligere ind på Real Madrid i toppen af La Liga.
Jeg er ret imponeret over den måde, som Benfica forholdsvis smertefrit har gennemgået en overgang fra Roger Schmidt til Bruno Lage, og de er også rent spillemæssigt ved at finde et udtryk, der kan bære dem et godt stykke i Europa.
Barcelonas problem i denne sæson har været kampene mod hold, der står meget dybt, som Benfica gjorde det mod eksempelvis Bayern ude, men på eget græs vil de normalt gerne fremad, og derfor får Yamal, Raphinha og alle de andre plads til omstillingerne. Af samme grund har jeg Barcelona til at rejse sig ovenpå lørdagens svipser og tage de tre point og et videre avancement blandt de øverste otte.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Liverpool – Lille 1 (2-0)
Tirsdag d. 21. januar kl. 21:00
Som det eneste hold med maksimum point efter seks runder er Liverpool snublende nær en plads i top 8 og dermed en billet til ottendedelsfinalen. Den kommer i land med bare et enkelt point mod Lille, men det får næppe Arne Slot til at bede sine spillere om at spille med håndbremsen trukket. For som vi så i weekenden, da de ude mødte Brentford, var det også Liverpool, der jagtede sejren, da der stod 0-0 efter de 90 minutter.
Franskmændene har allerede imponeret stort i dette års udgave ved at besejre blandt andre Real Madrid, og i Jonathan David har de en angriber af europæisk klasse, som på dagen naturligvis også kan volde Liverpool defensive problemer.
Liverpool fremstår ikke helt så overlegne, som de var først på sæsonen, men vi har set dem i Champions League sætte skabet på plads på hjemmebane, og de glipper ikke chancen for at sikre sig et videre avancement en runde før tid, selvom et par af spillerne måske får et hvil.
Lisbergs bud: Begge hold scorer IKKE til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Atlético Madrid – Bayer Leverkusen X (2-2)
Tirsdag d. 21. januar kl. 21:00
Indtil denne weekend to af Europas med formstærke mandskaber. Atlético var oppe på 15 sejre i træk, inden de havde ‘en af de dage’ mod Leganés, og derfor er det nu Leverkusen, der fører an med 11 sejre på stribe.
Det er to meget forskellige spillestile, der mødes på Metropolitano tirsdag aften. Alonso med fokus på boldbesiddelse og et tungt første pres, mens Atléticos stil primært beror på en god organisation og kreativitet blandt forreste, når de slår omstillinger. Det er selvfølgelig lidt firkantet sat op, for jeg synes faktisk, at Simeone i denne sæson er lykkedes med at tilføje en ekstra dimension til Atléticos spil på midten af banen samt den sidste tredjedel.
Leverkusen viste i den seneste runde, da de slog Inter med 1-0, at de godt kan besejre defensivt stærke hold, og der er sket meget med Alonsos tropper, siden de tidligere i denne udgave tabte med 4-0 på Anfield.
Begge hold bør kunne komme frem til en del chancer, og derfor kan det godt blive mere målrigt, end hvad man ellers kunne forvente af sådan et matchup.
Lisbergs bud: Over 2,5 mål til odds 2,05 – SPIL HER >>*
PSG – Manchester City 2 (1-2)
Onsdag d. 22. januar kl. 21:00
Det er meget få klubber, der i de seneste godt ti år har brugt flere penge end PSG og Manchester City. De er da også på nationalt niveau lykkedes med at vinde en masse mesterskaber, men i Champions League har historien været en anden.
Godt nok vandt Manchester City turneringen for to år tilbage, men i denne udgave er de sammen med franskmændene i overhængende fare for at ryge helt ud, inden der skal spilles play off kampe i februar måned. Situationen er den, at en eventuel taber af dette opgør formentlig vil gå ind til sidste runde under den streg, der hedder top 24.
PSG fik en ganske fin optakt til kampen, da en storspillende Barcola med mål og assist var med til at vinde 0-1 til 2-1 ude mod Lens, mens Manchester City søndag aften kørte over Ipswich og vandt hele 6-0.
Begge mandskaber må nok indstille sig på at have bolden mindre, end hvad de normalt er vant til, og med PSG’s skadesfravær har jeg faktisk englænderne som små favoritter, i en kamp der dog kan gå begge veje.
PSG kan endnu ikke råde over Kvaratskhelia, og så er Dembélé muligvis ude grundet sygdom, og derfor er der et (for?) stort offensivt ansvar på Barcolas skuldre.
Lisbergs bud: BTS i 1. halvleg til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Feyenoord – Bayern München 2 (0-3)
Onsdag d. 22. januar kl. 21:00
Danske Brian Priske har allerede fået et par hak i bæltet i Champions League, da hans hold for nogle runder tilbage fik 3-3 på Etihad mod Manchester City efter at have været bagud 3-0, ligesom de vandt med 3-1 ude mod Benfica.
Faktisk har de været klart bedst ude, mens det har knebet noget mere på hjemmebane, og det skal de så forsøge at ændre på, når Bayern kommer på besøg. Et enkelt point er det blot blevet til i de sidste tre ligakampe for hollænderne, så formen er klart i tyskernes favør, da de fortsat topper Bundesligaen efter sejr mod Wolfsburg i weekenden.
I den kamp var Goretzka den helt store profil, efter han ellers har siddet helt ude af truppen i længere tid, og Kompany skal have ros for, at han har formået at holde en trup fyldt med stjerner i noget nær perfekt harmoni indtil videre.
Jeg har Bayern til at tage en sejr, og hvis Feyenoord forsøger at gå alt for højt op, kan de godt risikere at ryge lige i Kompany-fælden og få sig lidt af en snitter, som vi så det mod eksempelvis Leverkusen.
Lisbergs bud: Bayern -1 (EH) til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Milan – Girona 1 (2-0)
Onsdag d. 22. januar kl. 21:00
Skiftet til Conceicao har indledningsvist virket til at have frigjort noget hos Milan. Måske endnu ikke noget, der kommer til udtryk i en decideret stil, men så om ikke andet i enkelte spillere, hvor særligt Theo Hernandez og Rafael Leaos genopblomstring har været til at tage at føle på. Derfor var det også lidt en streg i regningen, at de tabte med 2-0 mod Juventus lørdag aften i Serie A. Det første nederlag for portugiseren.
Nu gælder det Girona, der er presset til at vinde, hvis de stadig skal holde liv i den teoretiske chance om videre avancement, og det kan godt få betydning for kampens udfald, som opgøret skrider hen, da de i givet fald kan blive nødt til at presse lidt hovedløst i slutningen af kampen.
Jeg tror dog, at Milan har afgjort det hele inden da, for Conceicao er en snu træner, og Gironas inspirerende, men også lidt blåøjede stil i denne sæson under Michel kan godt skabe for meget bagrum til hjemmeholdets hurtige spillere.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,43 – SPIL HER >>*
Real Madrid – RB Salzburg 1 (4-1)
Onsdag d. 22. januar kl. 21:00
Med sejren mod Atalanta gav Real Madrid sig selv en buffer, men de forsvarende mestre og mangedobbelte vindere er stadigvæk i en situation, hvor et nederlag kan gøre, at de kan komme i fare for at ryge helt ud af turneringen.
Men så er det jo heldigt, at de møder et af dette års dårligste hold, da Salzburg blot har skrabet tre point sammen. Østrigerne er normalt kendte for deres kompromisløse pres, men de har store problemer for tiden, da de også kæmper med det i den hjemlige liga.
Det gør Real Madrid ikke helt på samme måde som tidligere, da pletten fra Super Cuppen efterhånden er ved at blive vasket væk. Selv en tidlig scoring fra Las Palmas kunne ikke ryste de spanske mestre, der fuldt fortjent vandt 4-1 og havde chancer til at score det dobbelte, da Mbappé og Rodrygo strålede, mens det blev til comeback for Alaba efter over et år på skadeslisten. Til denne kamp har de så igen Vinicius til rådighed, mens der nok engang skal improviseres på højre back, da Lucas Vazquez er i karantæne.
Måske Salzburg kan score på Bernabéu, men Real Madrid vinder igen.
Lisbergs bud: BTS til odds 2,20 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Champions League sponsoreres af ComeOn.