18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 6. runde i Champions League d. 12 – 13. december 2023

Sideoversigt

Kan FCK for blot anden gang i historien spille sig i ottendedelsfinalerne i Champions League? Og hvem af PSG, Milan og Newcastle trækker det korteste strå i dødens gruppe? Nicolai Lisberg klæder dig på til en helt vanvittig intens sjette runde i Europas største klubturnering.

Rafael Leao og AC Milan forsøger lykken ude mod Newcastle United. (Foto: IMAGO / IPA Sport)

FC København – Galatasaray X (2-2) 

Tirsdag d. 12. december kl. 21.00

Så er det nu. Tirsdag aften går det løs i Parken i en af de største klubkampe på dansk grund i nyere tid, når Galatasaray møder FCK. Et tyrkisk udehold, der nok skal få god opbakning, da flere tyrkere har sikret sig billetter til kampen, akkurat som de gjorde det i München, hvor det var deres fans og ikke Bayerns, man kunne høre. FCK har forsøgt at komme den udfordring i møde og vil ikke acceptere udefans i andre zoner, end den er reserveret til de medrejsende tilhængere, men det er nok lettere sagt end gjort.

Så selvom FCK som regel har en enorm opbakning i Parken, så er formodningen/frygten herfra, at den bliver mindre markant tirsdag, selvom stemningen på stadion bliver elektrisk.

Men nu afgøres kampene jo på selve banen, og hvordan står de to hold så her? Jeg opridser situationen for en god ordens skyld. En sejr til FCK sender dem videre på gruppens andenplads. En uafgjort er nok, hvis Manchester United ikke vinder hjemme mod Bayern, mens nederlag højest kan give en tredjeplads afhængig af englændernes gøren og laden i den anden kamp. For Galatasaray er det kun en sejr, der tæller.

Det kan derfor give et interessant scenarie, når vi kommer lidt længere frem i kampen, hvor vi i hvert fald på et eller andet tidspunkt er nødt til at se det ene hold smide forsigtigheden over styr. Måske endda begge, i hvad der kan blive en vanvittig slutfase.

Galatasarays dårligste kamp i gruppen var i det omvendte opgør i Tyrkiet, hvor de mistede grebet om kampen og overlod en del af initiativet til FCK. Sådan har det egentlig været i samtlige kampe indtil videre, hvor de i perioder har været klart bedst mod både Bayern og Manchester United, men også har haft længerevarende udfald mod slutningen af kampene. Derfor bliver FCK’s fornemste opgave at holde sig inde i opgøret og så lukrere på de muligheder, der uden tvivl kommer.

Som vi har set københavnerne præsentere sig i Champions League indtil videre, er det ike et hold, der som udgangspunkt går på banen for at få uafgjort, så jeg forventer, måske især i første halvleg, en underholdende affære, der bølger frem og tilbage.

Galatasaray kommer ind til opgøret i noget bedre hjemlig form end FCK, der er i store problemer og nu er ude af pokalen, men som vi tidligere har set, så har dårligere FCK-præstationer i Superligaen/pokalen ikke rigtig haft indflydelse på deres præstationer i de europæiske midtuger.

I Galatasarays kamp i weekenden mod Adana Demirspor kunne de endda tillade sig at give pause Ziyech og Angeliño, der begge forventes med fra start her, mens Nelsson nok får pladsen i midterforsvaret på bekostning af en skadet Davinson Sanchez. Galatasaray er det bedre hold med de store individuelle profiler, men de mangler disciplin i deres defensiv, så FCK får point og skal så håbe på hjælp fra England.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Manchester United – Bayern München X (1-1)

Tirsdag d. 12. december kl. 21.00

En dårlig generalprøve giver en god premiere. Siges det. Hvis det er tilfældet, er det to mandskaber, der har en af sæsonens bedste indsatser i vente. Manchester United efter at have tabt 3-0 mod Bournemouth hjemme, mens Bayern blev udspillet af Frankfurt og tabte hele 5-1. Hvor nederlaget i Tyskland skabte et større chok, var Manchester Uniteds et eller andet sted mere forventeligt. For det er et hold, der kun leverer overskrifter. Gode eller dårlige. I Champions League næsten udelukkende dårlige.

Så mens jeg forventer, at Bayern nogenlunde smertefrit ryster nederlaget fra i lørdags af sig, så er jeg ekstremt i tvivl om, hvad United kan på Old Trafford. Englænderne skal vinde, hvis de vil videre fra gruppen, og det forventer jeg også at kunne se i deres tilgang til kampen.

Når jeg alligevel er en smule tøvende på tyskernes muligheder, skyldes det, at de har vundet gruppen, så hvordan præsenterer de sig i Manchester? De tyske medier har Bayern til at stille op i stærkeste opstilling, og de må være revanchelystne efter den præstation lørdag. Gnabry kommer dog ikke med, da han udgik af kampen mod Frankfurt med en lyskeskade.

Hos Manchester United er det værd at notere, at Rashford har overstået sin europæiske karantæne, så han er i spil til en startplads, hvis ten Hag da ellers ser hans vej.

Manchester United kommer til at tage initiativet og angribe kampen, som de gjorde mod Chelsea, men kan de virkelig holde Bayern fra chancer gennem 90 minutter?

Lisbergs bud: X’et til odds 3,80 – SPIL HER >>*

Inter – Real Sociedad X (1-1)

Tirsdag d. 12. december kl. 21.00

En kamp om førstepladsen mellem to hold, der begge fik en fin optakt til deres dyst. Inter ved at slå Udinese med 4-0, mens Real Sociedad gjorde kort proces ude mod Villarreal og sikkert sejrede med 3-0.

I de to klubbers første kamp var Real Sociedad bedst, men Lautaro dukkede op til sidst og sikrede uafgjort. De to hold er inden denne runde a point i toppen af tabellen, men spaniernes bedre målscore giver dem fordelen af, at uafgjort rækker til en førsteplads. Principielt set giver førstepladsen en lettere modstander i ottendedelsfinalerne, men særligt Inter kunne godt forvente at rotere en del til denne kamp. Det gjorde de senest mod Benfica, og de har også en vigtig kamp mod Lazio at forholde sig til i weekenden. Uanset hvad, bliver kampen uden Stefan de Vrij, Denzel Dumfries og Benjamin Pavard, der alle er skadede.

Hos Real Sociedad kan de formentlig igen råde over Oyzarbal, og de har vist sig ekstremt velspillende, også på udebane, så de får som minimum et point, mod hvad jeg forventer bliver et reservespækket Inter-hold.

Lisbergs bud: X2 til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Union Berlin – Real Madrid 1 (2-0)

Tirsdag d. 12. december kl. 21.00

Fem kampe og fem sejre. Real Madrid er sikkert videre som gruppevindere, så jeg tænker ikke, vi skal forvente at se Ancelottis hold komme med alle stjernerne fra start. Særligt ikke når man tager deres lange skadesliste i betragtning. Måske vi ligefrem kan se rotationer på 7-8 positioner i forhold til weekendens 1-1 kamp mod Betis.

Og det er Unions chance. Endelig lykkedes det for den kriseramte eventyrklub igen at vinde en fodboldkamp, da Gladbach lørdag blev besejret med 3-1, og selvom træerne ikke vokser ind i himlen af den grund, så må det have forløst en hel masse. Vi så i kampen på Bernabéu, hvordan de næsten holdt Real Madrid nede i 90 minutter, og jeg kan godt se dem slutte denne Champions League kampagne af i ordentlig stil og tage en sejr. Men det er ud fra tesen om, at vi kommer til at se flere ungdomsspillere få chancen for spanierne. 

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 4,00 – SPIL HER >>*

Dortmund – PSG 2 (2-2)

Onsdag d. 13. december kl. 21.00

BVB er videre fra gruppen og slutter øverst, hvis de får point, mens PSG skal sejre for at være sikre på deres vidrere skæbne. Så hvordan vil det påvirke dette opgør? Man kunne jo godt foranlediges til at tro, at Dortmund vil forholde sig afventende og være tilfredse med det ene point, men efter nederlag mod Stuttgart i pokalen og senest mod Leipzig, i en kamp hvor Hummels blev udvist efter knap et kvarter, så skal de vise deres hjemmepublikum andet end en tilbageholdende tilgang. De skal angribe og helst vinde kampen. Og de skal i hvert fald fighte.

I kampen i Paris var de ekstremt passive, så selvom jeg forventer, at PSG kommer til at være mest på bolden, så kommer vi ikke til at se så tandløs en Dortmund-udgave som sidst. De sidste resultater fra tyskerne side nationalt skræmmer, men som vi har set flere gange, så er de et godt bud på Europas mest svingende mandskab, og i Europa svinger det som regel den rette vej for Terzic’ tropper. Jeg synes om ikke andet, at de undervurderes gevaldigt her mod PSG, der har tabt begge udekampe i gruppen.

Lisbergs bud: 1X til odds 1,90 – SPIL HER >>*

Newcastle – Milan X (0-0)

Onsdag d. 13. december kl. 21.00

I det nordengelske ærgrer de sig nok stadig gevaldigt over det dømte straffe mod dem for to uger siden, da de var på vej til sejr i Paris. Nu endte det med uafgjort, og dermed skal de vinde her og håbe på hjælp fra Dortmund, hvis de vil videre fra gruppen. Det samme skal Milan i øvrigt. Uafgjort sender desuden Newcastle i Europa League og Milan ud af Europa. Begge hold varmer i øvrigt op til denne kamp med nederlag i weekenden. Milan med 2-3 ude mod Atalanta, mens Newcastle fik en lektion af Postecoglous Tottenham og blev smadret hele 4-1.

Men med mindre PSG hurtigt kommer komfortabelt foran i Dortmund, så kan jeg ikke forestille mig, at uafgjort er et resultat, som Newcastle jagter. Igennem Champions League gruppefasen har vi set dem være bedst mod hold, der gerne vil spille med, og det er jeg ikke nødvendigvis sikker på, at Piolis tropper vil med tanke på, at de er hårdt ramt af skader i særligt defensiven. Til gengæld er det godt nyt, at Leao er meldt klar til comeback. Selvom Milan altså skal vinde, så tror jeg det sker med håndbremsen trukket og via muligheder på omstillinger. På nær Newcastles storsejr hjemme mod PSG, så har de ikke været involveret i målrige kampe, så jeg går efter et velbetalt odds på, at det heller kke bliver tilfældet her.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,05 – SPIL HER >>*

Atlético Madrid – Lazio 1 (2-0)

Onsdag d. 13. december kl. 21.00

Endnu en kamp om gruppens førsteplads, da begge hold allerede inden sidste runde er videre. Atlético er noteret for et enkelt point flere end Lazio, så uafgjort er nok for spanierne, så hvor meget vil Lazio og Sarri satse på sejren i Madrid med tanke på, at de kæmper lidt med det i Serie A?

Atlético kæmper også lidt med det og lykkedes eksempelvis kun med lodder og trisser at slå bundproppen Almería med 2-1, og det er ikke fordi, de har imponeret mig synderligt i Europa indtil videre. Men de får trods alt sejren, og Simone ved godt, hvor vigtig førstepladsen kan vise sig, så de kommer med alle profilerne og tager de tre point.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*

Porto – Shakhtar Donetsk 1 (2-0)

Onsdag d. 13. december kl. 21.00

I flere af de andre grupper er enkelte hold afhængige af andre resultater for at sikre deres videre skæbne. Her er der ikke for alvor grund til at finde lommeregneren frem. Porto og Shakhtar dyster om gruppens andenplads, og den tager Porto i tilfælde af point, mens Shakhtar altså er tvunget til at sejre.

Jeg har været begejstret for ukrainerne i dette års udgave, og de har virkelig leveret nogle flotte kampe, særligt ude mod Barcelona, mens Porto, som vi efterhånden kender dem under Conceição, tager sig noget mere pragmatisk ud. Der er svære at bryde ned, og de klemmer sig næsten altid videre fra gruppespillet. Således også denne gang. Selvom jeg gerne vil indskyde, at ukrainerne har væsentligt større muligheder, end markedet ellers indikerer.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,45 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Champions League sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Champions League

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar