18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 6. runde i Champions League d. 7. – 8. december 2021

Barcelona, Milan, Atalanta, Atlético Madrid og Porto kan alle ryge ud af Champions League i denne uge. Nicolai Lisberg fælder her sin dom over, hvem der går videre, hvem der må i Europa League, og hvem der ryger helt ud af af Europa.

RB Leipzig – Manchester City 2 (1-2)

En aktuel 11. plads og en ny pauver indsats, denne gang mod Union Berlin, og så var det farvel til Jesse Marsch i Leipzig. ”En gensidig aftale” lød ordlyden i den pressemeddelelse, som Leipzig sendte ud søndag, men det er alligevel kort tid, som Marsch har fået ved roret, efter han overtog fra Nagelsmann i sommer og skulle bygge op på ny. 

Beierlorzer er ny, gammel, mand med ansvaret de næste par kampe, inden man meget vel kigger Roger Schmidts vej. Torsdag gælder det opgøret mod Manchester City, der er nyt tophold i Premier League, og som allerede er videre i Champions League som gruppevinder. Så det er de ubekendtes opgør. Hvad kommer City med af reserver til det tyske, og hvad kan Beierlorzer nå at rette op på?

Fra det engelske lyder meldingen, at Pep Guardiola sparer en lille håndfuld profiler, men det bliver stadig et slagkraftigt hold, som han sender på banen i Leipzig, og mod et selvtillids- og skadesramt tysk mandskab så rækker det også til sejren.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*


AC Milan – Liverpool 1 (2-1)

Det bliver nok ikke lige så dramatisk som i 2005 og miraklet i Istanbul, men selv uden 3-3 og en polsk sprællemand på stregen i en straffesparkskonkurrence, kan vi sagtens få masser af drama. For efter at have været helt væk, fik Milan fornyet liv i sidste runde, da de ude besejrede Atlético Madrid med 1-0.

Nu kan de med en sejr sikre sig andenpladsen, hvis ellers ikke Porto vinder mod Atlético. Milanesernes chancer for succes er blevet svækket af, at den danske landsholdsanfører, og verdens 18. bedste fodboldspiller, Simon Kjær, kom galt af sted, da Milan var i kamp i midtugen og nu ventes ude i resten af denne sæson. Til gengæld styrker det defensiven, at førstemålmand Mike Maignan igen er klar efter en længere skadespause.

Liverpool kommer med al sandsynlighed også svækket ind til opgøret. Ikke fordi de har alverdens skader, men fordi de er sikkert videre og har mulighed for at spare en række profiler. Jeg tror, vi ser flere rotationer end i sidste runde, og det kan måske lige akkurat give Milan sejren.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,21 – SPIL HER >>*


Porto – Atlético Madrid X (1-1)

Nederlag hjemme mod Milan og i weekenden sensationelt mod Mallorca. Taber Simeones mandskab i Portugal tirsdag aften, så kan deres sæson næsten være slut. Ikke mindst fordi de i weekenden møder Real Madrid i et derby, der meget vel kan blive en tidlig afgørelse på mesterskabet. 

Atlético er bedst, når de har ryggen mod muren, og det har de i den grad i Portugal, hvor en sejr ikke er nok, hvis Milan også vinder mod Liverpool. Så kun tre point tæller, men det bør faktisk være til deres fordel, at Porto formentlig også skal have tre point, lidt afhængigt af hvad der sker i rundens anden kamp.

Porto har Mateus Uribe i karantæne, Pepe på vippen og må med sikkerhed undvære Joao Mario, mens Atlético må undvære Felipe, der ude med karantæne. Generelt er der nok af problemer i defensiven hos Atlético, da Savic måtte udgå med en skade i weekenden, og Gimenéz igen bøvler med lidt småskavanker. Selvom begge mandskaber helt skal have en sejr, så har jeg svært ved at se nogle af de to komme buldrende fra start af, og det kan sagtens blive forholdsvist låst. X’et er en smule dristigt, da vi sagtens kan stå i et scenarie, hvor ingen kan bruge uafgjort til noget, men med gode defensiver samt offensiver der har svært ved at score (tre og fire mål), så kan det derfor meget vel blive konsekvensen.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,45 – SPIL HER >>*


Real Madrid – Inter X (1-1)

Førstepladsen er på spil, men er det ikke nu, at Ancelotti giver et hvil til nogle af de spillere, der har spillet endda ekstremt mange minutter på det seneste? Særligt med tanke på, at der i weekenden venter en topkamp mod bysbørnene fra Atlético Madrid. Uanset om han ønsker det eller ej, så er han tvunget til at må se bort fra Benzema, der måtte udgå tidligt i opgøret mod Sociedad, som Real Madrid vandt 2-0. Blandt andet på en scoring af Vinicius. ”Det er Vinicius liga”, som Marca skrev i pressen søndag, og man har svært ved at sige dem imod.

Inter er dog også godt kørende, da de gjorde kort proces ude mod deres tidligere træner Mourinho og Roma med en flot 3-0-sejr, hvor Calhanoglu scorede et olympisk mål (mål direkte efter hjørne) på det Olympiske stadion. Den femte sejr på stribe på tværs af alle turneringer, og efter flere mislykkede forsøg er de nu for første gang siden 2011/12-sæsonen at finde i bowlen, når der skal trækkes lod til 1/8-finalerne.

Inter møder hjemme bundholdet Cagliari søndag aften, så min påstand er, at de kan tillade sig at fokusere lidt på kampen i Madrid, hvor det handler om at fastholde det gode momentum. Hold øje med startopstillingerne hos begge hold.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,70 – SPIL HER >>*


Zenit – Chelsea 2 (0-2)

Tuchels tropper tabte i weekenden til West Ham i London-opgøret og gled dermed ned fra førstepladsen. Det samme kan de gøre i Champions League, hvis ikke de vinder ude mod Zenit.

I opgøret mod West Ham kom både Havertz og Alonso galt af sted, og begge ventes at slutte sig til en skadesliste, der i forvejen tækker Kovacic, Chilwell og Kante. Det positive for Chelsea er dog, at Zenit allerede er videre på tredjepladsen og ikke kan nå andenpladsen, så russerne har intet at spille for andet end æren og lidt ekstra millioner i tilfælde af en sejr. De kunne byde Chelsea nogenlunde op til dans i London, men de får ikke en sejr her mod et sultent og revanchelysten engelsk mandskab.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,57 – SPIL HER >>*


Atalanta – Villarreal 1 (3-1)

En direkte duel om at gå videre fra Champions Leagues gruppe F. Der skal ikke kigges på andre kampe i gruppen, for det er vinderen, der tager pladsen i 1/8-finalerne, mens Villarreal også kan booke billet, skulle det ende uafgjort.

Det er altså spanierne, der har overhånd i tabellen, men historien er væsentlig anderledes, ser vi på de to mandskabers form i den hjemlige liga. Her tabte Villarreal igen i weekenden, denne gang til Sevilla ude, og dermed har de blot fire point ned til stregen. Det tredje nederlag i træk, ser vi bort fra pokalen, hvor de mødte et segunda-hold og ligesom samtlige andre La Liga hold fik et tiltrængt selvtillidsboost.

Atalanta tog omvendt til Napoli og hentede en flot 3-2-sejr, hvorfor de fuldt ud er tilbage i kampen om det italienske mesterskab. For begge mandskabers vedkommende har historien lidt været, at de har spillet rigtig godt, men at de har begået nogle store fejl, der har kostet point. Det skal næsten blive målrigt mellem de to hold, og så må hjemmeholdet alt andet lige være favorit mod et Villarreal-mandskab, der lider gevaldigt for tiden.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,58 – SPIL HER >>*


Bayern München – Barcelona 1 (3-1)

Sikke en kamp vi var vidne til i Dortmund, hvor Bayern vandt det tyske topopgør med 3-2 i en af denne sæsons bedste kampe på tværs af alle turneringer. Det samme kan ikke siges, om det Barcelona leverede, da de efter en fin start under Xavi kom ned på jorden igen med et 1-0-nederlag hjemme mod Betis.

Nu gælder det så Champions League, og her har de stadig videre deltagelse i egne hænder, men går vi ud fra, at Benfica vinder mod Dynamo Kiev, så kræver det en sejr i München. Bayern er sikre gruppevindere og kan måske godt se fidus i at spare en spiller eller to på et tidspunkt, hvor de har været hårdt ramt af corona, men er det nok for catalanerne? I det omvendte opgør var der ganske enkelt klasse(r)forskel på de to mandskaber, og selvom Barcelona er i klar bedring, så vil det alt andet lige være lidt af en sensation, hvis de tager til München og henter tre point.

Kimmich er endnu ikke klar efter sin coronakarantæne, og der spekuleres fra tysk side også i en pause til Goretzka, mens Müller måske heller ikke spiller 90 minutter. Det bliver dog ikke et B-elf, Nagelsmann sætter på banen, og derfor tror jeg heller ikke, at Xavis mandskab kan tage den fornødne sejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,71 – SPIL HER >>*


Manchester United – Young Boys 1 (2-0)

Ralf Rangnick fik en sejr i sin debut, hvor han måske ikke viste sig som the Godfather of Gegenpressing, men hvor organisationen i hvert fald sikrede et rent bur. Førstepladsen er allerede sikret efter sidste rundes udesejr mod Villarreal, men det får ham nok ikke til at rotere, på et tidspunkt hvor han stadig er ved at lære sit hold at kende. I stedet kan han benytte denne kamp og weekendens opgør mod bundholdet Norwich til at få implementeret sine ideer.

Schweizerne kan faktisk stadig nå Europa League, skulle de hente en sejr, samtidig med at Atalanta taber. Ingen af delene virker dog videre realistisk, specielt ikke med tanke på, at Young Boys i weekenden tabte hjemme med 2-1 til Servette og er helt nede på en fjerdeplads i den schweiziske liga. De overraskede i den omvendte kamp, men det gør de ikke her.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,42 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Skriv første kommentar

Skriv et svar