18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Lisberg: Tips til 5. runde i Champions League d. 23. – 24. november 2021

Flere storhold står foran et faretruende exit, når næstsidste runde i gruppespillet løber af stablen. Bliver det et farvel til Dortmund, Milan og Atlético Madrid, hvordan gør Xavi det i sin anden kamp for Barcelona, og får fyringen af Ole Gunnar Solskjær en positiv effekt for Manchester United? Nicolai Lisberg er klar med sin gennemgang af rundens største kampe.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Villarreal – Manchester United X (1-1)

Så gik den ikke længere for Ole Gunnar Solskjær. 4-1 ude mod Watford var mere, end hvad ledelsen i United kunne sidde overhørig, og derfor er det til kampen mod Villarreal, Carrick der sidder på bænken med ansvaret. Og få det så nogen betydning for Uniteds udtryk? Jeg tvivler. Englænderne kæmper med stabiliteten, og selvom jeg køber argumentet om, at de ”bare” er en god træner fra at vinde noget, så skal der styr på en del ting, før det for alvor spiller.

Det er lidt specielt, at kampen spilles inden den anden gruppekamp, for både Villarreal og United vil meget gerne have kendt resultatet af Young Boys – Atalanta. Et point er ganske givet helt fint for Manchester United, der dermed næsten er sikret videre deltagelse inden sidste runde, mens Villarreal heller ikke er uden chancer i tilfælde af en pointdeling. Så måske der kan gå lidt stilstand i det i løbet af anden halvleg mellem to jævnbyrdige hold, der sjældent lever op til potentialet. Moreno er ude for spanierne, mens gæsterne må undvære Pogba, Cavani, Varane og Shaw.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,64 – SPIL HER >>*


Barcelona – Benfica 1 (1-0)

Xavi kom, så og sejrede. 1-0 og så i et derby mod Espanyol var en ganske godkendt debut, men det var som ventet ikke fordi vi så nogen større transformering af Barcelona. Lidt mere aggressivitet og flere unge spillere med chancen fra start, men ellers lignede det nogenlunde det, vi har set fra dem det seneste års tid. Det skal nok blive gradvist bedre, når de lærer hans ideer at kende, men indtil da handler det om at hente vigtige sejre i processen. Tre point mod Benfica sender dem videre fra gruppen, mens uafgjort og nederlag betyder, at de nok skal have point ude mod Bayern München i sidste runde. Så Barcelona kommer til at jagte de tre point. I hvert fald i store dele af kampen.

1-0 mod Espanyol og blot to scorede mål i Champions League giver mig ikke ligefrem tro på, at de bare basker Benfica ud ad banen. Portugiserne fik godt nok samlet klø af Bayern i de to klubbers indbyrdes opgør, men de kommer heller ikke under samme pres fra Barcelona, der er uden Sergio Aguero, Sergino Dest, Ansu Fati, Pedri, Martin Braithwaite og Ousmane Dembélé. Benfica må blot undvære Lucas Verissimo og kommer med en 4-1-sejr i pokalen, ligesom det blev en 6-1-sejr mod Braga før landskampspausen, og de viste i det første opgør, at de kan true Barcelona i omstillingerne. Jeg tror, at hjemmeholdet lige akkurat trækker det længste strå, men det bliver tæt og formentlig også uden alverdens scoringer.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,70 – SPIL HER >>*


Chelsea – Juventus 1 (2-1)

Efter en sort oktober, har det været anderledes opløftende, det vi har set fra Juventus i november måned. Senest med en 2-0 sejr ude mod Lazio i Serie A. Den tredje sejr i træk, og de to seneste kampe er begge spillet til nul. Det begynder med andre ord at ligne et Juventus-hold, som vi kender det, og de kommer også ind til dette opgør med de bedste kort på hånden, da de allerede er videre, og et enkelt point sikrer dem førstepladsen, efter de vandt 1-0 i det omvendte opgør i Torino. 

Selvfølgelig vil Allegri gerne tage førstepladsen, men i weekenden venter en vigtig kamp mod Atalanta, og den må alt andet lige have større opmærksomhed. Chelsea har også en kamp mod Manchester United på programmet, men de kan ikke bare sælge denne kamp, da de i givet fald kan risikere en afgørende duel mod Zenit i det sidste opgør. Lukaku er tvivlsom for hjemmeholdet, mens Juventus har spørgsmålstegn ud for Dybala og Danilo, mens Chiellini og Bernardeschi med sikkerhed er ude. En snæver sejr til de blå fra broen.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,74 – SPIL HER >>*


Manchester City – PSG 1 (2-1)

El Cashico? EL Gasico? The Sportwashing Derby? Kært barn har mange navne, og upopulære klubber har endnu flere. Lad os for en stund glemme alt det omkringliggende og de tvivlsomme ejerskaber, men i stedet fokusere på det rent sportslige. I det omvendte opgør vandt PSG med 2-0 i Paris, hvor Messi scorede sit første mål for klubben, og argentineren scorede lørdag sit første ligamål, da PSG vandt med 3-1 mod Nantes. Jeg fastholder stadig, at franskmændene er favorit til at vinde turneringen, men de er endnu et stykke fra storform, og de får det svært mod et væsentlig bedre organiseret og disciplineret Manchester City-hold, der gjorde kort proces mod Everton søndag og slog dem 3-0.

Englænderne var uden Kevin De Bruyne i kampen mod Everton, da belgieren er ramt af Covid-19. I det opgør fik Cole Palmer chancen fra start i weekenden, men han ryger dog nok på bænken igen til fordel for Jesus, og ellers var det værd at notere sig, at Sterling igen er ved at ramme den form, han har kæmpet lidt med på klubholdet i et stykke tid. Et meget lige opgør, hvor jeg dog ser Citys bedre struktur som det udslagsgivende, men hvor der bør komme mål. PSG har spørgsmålstegn ud for Kimpembe.

Lisbergs bud: BTS i første halvleg til odds 3,90 – SPIL HER >>*


Atlético Madrid – AC Milan 1 (2-0)

Milan tabte for første gang i Serie A i denne sæson, da de indkasserede et 4-3-nederlag ude mod Fiorentina. Dermed kan det blive et par fatale dage for milaneserne, da et nederlag ude mod Atlético Madrid sender dem ud af Champions League og for så vidt også Europa League. 

I den omvendte kamp spillede italienerne godt, indtil de allerede efter en halv time fik Franck Kessie udvist, og så måtte de indkassere to sene scoringer i et 2-1-nederlag. Generelt har historien om Milan i Champions League lidt været, at de har spillet godt, men at resultaterne ikke har stået mål med præstationerne. Atlético hænger også lidt i bremsen, men formåede i weekenden igen at spille til nul, da Felipe med en sen scoring reddede dem mod Osasuna. I det opgør sad flere af de sydamerikanske spillere på bænken på grund af sen tilbagekomst, men de forventes alle at være klar til denne kamp onsdag aften. Et Atlético-hold i stærkeste opstilling og foran et fyldt stadion kommer til at sætte Milan gevaldigt under pres, og det pres tror jeg alligevel ikke, at italienerne kan stå imod.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,68 – SPIL HER >>*


Liverpool – Porto 1 (1-0)

Englænderne er allerede videre og det som etter. Ganske imponerende i en stærk pulje, så hvad hiver Klopp op ad hatten til kampen mod Porto? Tyskeren har tidligere sparret flere profiler i ”de ligegyldige kampe,” og meldingerne fra det engelske lyder også, at vi ser et par rotationer til denne kamp. Med et par reserver og ikke noget på spil er der flere ubekendte i denne kamp, og kan det åbne døren på klem for et Porto point?

Muligvis, men de kan faktisk ikke bruge et point til det helt store, hvis Atlético Madrid samtidig slår Milan, for så skal de uanset hvad have en sejr i sidste runde for at spille sig videre. Der er med andre ord en del ”hvis og hvis” til denne kamp, og det gør den derfor svær at forudsige, så jeg går med få mål frem for et ciffertip.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,17 – SPIL HER >>*


Sporting – Dortmund X (1-1)

Klubrekord, rent bord på hjemmebane i Bundesligaen og blot et point efter Bayern München i tabellen. På overfladen går det jo meget godt for Dortmund, der med en sejr i Portugal også kan booke billet til ottendedelsfinalerne, men kradser vi lidt, så begynder det at krakelere. Sejren i weekenden over Stuttgart var endnu en arbejdssejr, som der har været så mange af, og nederlag mod Ajax og Leipzig før landskampspausen viste også truppens svaghed, når den for alvor møder ordentlig modstand. Mod Ajax ødelagde et forkert dømt rødt kort til Hummels en del, men det var bekymrende, så meget de lod sig presse tilbage i den kamp. Hummels er grundet det røde kort ikke med i Portugal.

Situationen er således, at et nederlag til de sort-gule på to eller flere mål sender dem ud af Champions League, mens et nederlag på et enkelt mål også besværliggører situationen, da de så skal hente tre point på Sporting i den sidste kampe samtidig med, at de skal vinde en storsejr. For tyskerne er uafgjort derfor et drømmeresultat, da de selv kan gøre arbejdet færdigt i næste runde mod Besiktas, og det bliver det, de kommer til Portugal for at få.

Sporting har vundet de seneste ni kampe i træk, og de smadrede Besiktas med sammenlagt 8-1 i de to kampe, så de har al mulig god grund til at tro på, at de kan sætte Dortmund under pres, som særligt Ajax var så dygtige til på hjemmebane. Omvendt ved de også, at tyskernes styrke ligger i omstillingerne, så de kommer ikke blæsende fra start af. Jeg synes bookmakerne overvurderer Dortmund, der ikke tager tre point, og som sagtens kan rende ind i et nyt CL-nederlag.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*

Sheriff – Real Madrid 2 (1-2)

Det var egentlig ikke fordi, Real Madrid spillede sig ud mod Granada, men det var nogle flotte gennemspillede mål, hvor særligt Modric og Vincicius havde snøret støvlerne rigtigt. Nu gælder det så Sheriff, hvor de skal revanchere det pinlige nederlag, fra da Sheriff var på besøg på Bernabéu og chokerede en hel fodboldverden ved at vinde 2-1. Af samme grund bør Ancelottis mandskab heller ikke tage for let på tingene denne gang, velvidende at en sejr sender dem videre til ottendedelsfinalerne, og endda som etter i gruppen, hvis ikke Inter besejrer Shakhtar i gruppens anden kamp. Spanierne har det med at leve livet på kanten, men jeg tiltror dem nu alligevel en sejr denne gang, selvom jeg ikke tror, det bliver en målfest.

Lisbergs bud: Real Madrid fører ved pausen til odds 1,66 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar