Lisberg: Tips til 3. runde i Champions League d. 24 – 25. oktober 2023
Kan turneringens topscorer Rasmus Højlund sænke FC København, når løverne gæster Manchester United og Old Trafford? Og lykkes det endelig for Dortmund og Milan at komme på tavlen i deres respektive kampe i dødens gruppe? Nicolai Lisberg zoomer ind på otte brandpunkter i 3. runde af Champions League.
Foto: IMAGO / PA
Manchester United – FCK 1 (2-1)
Tirsdag d. 24. oktober kl. 21.00
Rasmus Højlund mod sin tidligere klub. Den danske landsholdsangriber står for første gang overfor FCK, og måske en lillebror, når Manchester United skal forsøge at sparke sig selv tilbage i denne gruppe. For det er faktisk englænderne, der ligger sidst, efter de lidt sensationelt tabte hjemme mod Galatasaray senest. En kamp, hvor Onana nok engang så lidt skidt ud, og hvor Casemiro blev udvist, hvorfor han glipper opgøret her.
Højlund bliver uden tvivl manden i fokus, da han er delt CL-topscorer, og der venter lidt af en opgave for FCK’s defensiv, der lidt på samme måde som i deres seneste kamp mod Bayern, hvor det var Harry Kane, de stod overfor, skal forsøge at sørge for, at Højlund ikke bliver sat op.
Indtil videre har det været to flotte europæiske præstationer fra københavnerne i Champions League, men hvor marginaler og personlige fejl har betydet, at det alligevel kun er blevet til et enkelt point.
Københavnerne kommer ind til denne kamp efter en sejr mod Vejle i weekenden, men det var med hiv og sving og efter et par store fejl i defensiven, hvor Vavro og især Diks ved et par lejligheder så lidt mindre heldige ud.
Manchester United vandt ligeledes 2-1, da de i weekenden var en tur i Sheffield, hvor de var i problemer, og hvor det var Maguire, der igen var bedste United-mand.
Hjemmeholdet skal over 90 minutter kunne lægge et tryk på FCK, som københavnerne ikke er vant til, men kan de gøre det uden at blotte sig bagude?
Lisbergs bud: BTS til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Galatasaray – Bayern 2 (1-3)
Tirsdag d. 24. oktober kl. 18.45
Sydtyskerne imponerede ikke mod FCK, men de holdt hovedet koldt, da kampen var på vippen i anden halvleg, og individuel klasse fornægter sig ikke. Derfor er de da også tophold i gruppen og nu ubesejret i 36 gruppekampe i træk. Så de tager vel også en sejr med hjem fra Tyrkiet?
Det er i hvert fald et godt bud. For mod Mainz viste de noget af den kynisme, de måske har manglet lidt tidligere, i en kamp der var mere jævnbyrdig, end sejren på 3-1 måske ellers indikerer. Sejren var dog ikke uden problemer, da Leon Goretzka brækkede hånden, og derfor er ude til denne kamp, ligesom Upamecano formentlig fortsat er det.
Hos Galatasaray er alle mand klar, men det er ikke nok til at få point ud af kampen mod mægtige Bayern.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,42 – SPIL HER >>*
Sevilla – Arsenal X (1-1)
Tirsdag d. 24. oktober kl. 21.00
To hold, der i weekenden begge fik uafgjort i svære kampe mod Champions League vinderne fra 2021 og 2022. Sevilla mod Real Madrid i en dramatisk kamp og afslutning, mens Arsenal flot kom tilbage fra 0-2 mod Chelsea.
Arsenal er ubeseiret i Premier League, men en smule presset Champions League after nederlaget mod Lens senest.
Sevilla har uanset hvem der har været træner i denne sæson vist sig dygtige mod de store hold, der gerne vil have bolden meget, og derfor forventer jeg en lignende tilgang til opgøret som vi tidligere har set mod Manchester City og senest mod Real Madrid. Gæsterne er små favoritter, da Sevilla mangler lidt individuel klasse til tider, men jeg hælder mest til en pointdeling i en tæt og intens affære.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,85 – SPIL HER >>*
Braga – Real Madrid 2 (1-2)
Tirsdag d. 24. oktober kl. 21.00
Real Madrid fulgte sig en smule snydt i kampen mod Sevilla, da de fik et par mål annulleret, men de kunne primært takke sig selv for, at det ikke blev til mere. For selvom Ancelotti ikke vil indrømme det, så mangler de en nier, når Joselu ikke spiller fra start, da Rodrygo ofte bliver usynlig i disse kampe.
Nu venter der så en kamp mod Braga, hvor jeg er lidt spændt på, hvordan de vælger at stille op med tanke på, at der venter et El Clásico om en uges tid, der grundet den fordelagtige situation i gruppen må have højere prioritet.
Braga har siden hjemmebanenederlaget til Napoli vundet fem i træk, og de går af og til lidt under radaren portugisisk fodbold, hvor der som oftest er fokus på Porto, Benfica og Sporting, men de har i flere år leveret fint i Europa. De kommer til at spille deres chance her, men Real Madrids bredde er så stor, at de selv med et par rotationer tager tre nye point.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,58 – SPIL HER >>*
Feyenoord – Lazio 1 (1-0)
Onsdag d. 25. oktober kl. 18.45
De to hold var også i gruppe sammen i sidste års Europa League, hvor det blev til en sejr til hver på deres respektive hjemmebaner. Og det er da også en af årsagerne til, at jeg her ser Feyenoord vej, men den primære årsag er, at de virkelig er godt spillende. De ligger godt nok blot nummer tre i den hollandsk liga, men er stadig ubesejrede, scorer et væld af mål og Arne Slot gør i det hele taget et fabelagtigt arbejde med dette hold.
Lazio er ved at komme i gang igen efter en svær start på Serie A, senest med sejr mod Sassuolo, men jeg synes ikke, de er ligeså gode, som de var i sidste sæson. Atlético tage formentlig førstepladsen i gruppen, så Feyenoord skal helst vinde deres hjemmekampe, og jeg tror ikke, at Lazio kan stå imod det pres, som hollænderne vil komme med over 90 minutter.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,90 – SPIL HER >>*
PSG – AC Milan 1 (2-0)
Onsdag d. 25. oktober kl. 21.00
Franskmændene skal rejse sig efter blamagen i England for et par uger siden, når Milan kommer på besøg. En kamp hvor Donnarumma altså står over for sin tidligere holdkammerater. Milan der endnu har til gode at score i dette års sudgave, men som omvendt heller ikke har lukket mål ind.
Milan har op til denne kamp haft lidt mindre forberedelsestid, da deres kamp mod Juventus blev spillet søndag aften, mens PSG allerede lørdag besejrede Strasbourg med 3-0. Milan tabte i øvrigt kampen mod Juventus med 1-0, efter de måtte spille hele anden halvleg i undertal grundet en udvisning til Thiaw.
PSG blev kyste i Newcastle, men kommer til at sætte sig på dette opgør, hvor spørgsmålet bliver, hvor meget fart de kan skabe i kampen og nedbryde en Milan-defensiv, der endnu ikke har indkasseret.
Lisbergs bud: 1-talet til odds 1,76 – SPIL HER >>*
Newcastle – Borussia Dortmund X (0-0)
Onsdag d. 25. oktober kl. 21.00
St James Park gyngede i sidste runde, da Newcastle leverede klubbens vel nok største bedrift siden sejren mod Barcelona for efterhånden en del år tilbage, da de fuldstændigt kørte PSG ud ad brættet og vandt 4-1. En kamp, hvor de satte et voldsomt tryk på deres gæster fra allerførste fløjt. Det kommer de ganske givet til at forsøge at gentage den indgangsvinkel, så spørgsmålet er, hvordan Dortmund reagerer på det?
I deres første udekamp mod PSG i gruppen lod de sig presse alt for langt tilbage i første halvleg, så kan noget lignende ske onsdag aften, eller stiller Terzic mere modigt op denne gang med en decideret angriber fra start?
Dortmund kommer på bagkant af en 1-0-sejr mod Werder Bremen, i et ganske kontrolleret opgør, men hvor det som så ofte i denne sæson aldrig var flydende angrebsspil, der prægede kampbilledet. Kunsten for gæsterne bliver at overstå det indledende pres i de første cirka 20 minutter. Lykkes det, så kan de godt komme fra det nordengelske med point, i en kamp der ikke lugter af mange mål, og defor jagter jeg et yderst velbetalt spil.
Lisbergs bud: 0-0 til odds 14,00 – SPIL HER >>*
Barcelona – Shakhtar Donetsk 1 (2-0)
Onsdag d. 25. oktober kl. 18.45
Havde det ikke været for et El Clásico forude, så havde Barcelona været en god kandidat til rundens største favorit. Det er jeg nok påpasselig med at kalde dem nu, men det ændrer ikke på, at de naturligvis skal tage tre point her og næsten sikre sig videre deltagelse.
Søndag vandt de med 1-0 mod Athletic i La Liga på et mål af blot 17-årige Marc Guiu, og måske han kan få flere minutter her, for jeg forventer, at Xavi sparer en række profiler til denne kamp.
Shakhtar kom flot igen senest mod Antwerpen, da 0-2 blev til 3-2, og de vil øjne chancen for point, men Barcelona, selv med reserver og et halvt øje på lørdag klokken 16:15, skal tage de tre point. Ikke nødvendigvis med en storsejr, men en forholdvis komfortabel en af slagsen bør det blive til, men hold for en god ordens skyld øje med startopstillingerne.
Lisbergs bud: Barcelona -1,5 (AH) til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Champions League sponsoreres af ComeOn.