Lisberg: Tips til 3. runde i Champions League d. 21/10 – 22/10
Kan FC København endelig vinde mod et tysk hold i Parken? Scorer Mbappé igen for Real Madrid, der møder Juventus, og hvordan rejser Liverpool sig efter fire nederlag i træk? Spørgsmålene er mange, heldigvis har vores europæiske ekspert, Nicolai Lisberg, svarene i sin optakt til 3. runde i Champions League.



Real Madrid møder Juventus i Champions League. Foto: PRESSINPHOTO SPORTS AGENCY/Alamy Live News
Spil på Champions League hos ComeOn
Uafgjort
Union St.GilloiseBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
BenficaBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
BarcelonaBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
FC København – Borussia Dortmund 2 (1-2)
Tirsdag d. 21. oktober kl. 21:00
Efter nederlag mod Qarabag i en på alle måder uimponerende indsats, så er FCK under pres for at få point, når tyske Borussia Dortmund kommer på besøg. Sat lidt på spidsen, så er et enkelt point vel ikke engang nok, går vi ud fra, at der igen skal cirka 11 point til for at blande sig i kampen om de 24 bedste. Det kræver selvsagt et helt andet niveau, end det de leverede fredag mod Silkeborg, hvortil tabte 3-1 efter en på alle måder forfærdelig første halvleg.
Dortmund har i denne sæson vist en større modenhed på udebane, måske særligt kampen mod Mainz for nogle uger tilbage var et godt eksempel på, hvad de også er blevet i stand til under Niko Kovac. De kommer ikke nødvendigvis til parken med et formål om at have bolden mest, men kan de lure FCK lidt frem og så udnytte særligt Adeyemis fart i omstillingerne, så er de kommet et rigtig langt stykke af vejen. FCK skal derfor finde den gyldne vej mellem at forsøge at stresse Dortmund i opspillet, måske særligt være dygtige på andenboldene, samtidig med at de heller ikke skal overlade alt initiativet til tyskerne.
FCK har leveret flotte resultater i parken, men endnu ikke slået et tysk hold, og det tror jeg desværre for danskerne heller ikke kommer til at ske tirsdag aften. Dortmund fik vist i anden halvleg i kampen mod Bayern i weekenden, at de også sagtens kan angribe efter en endda meget defensiv præstation i første halvleg, og så er FCK’s skadessituation og aktuelle form en smule bekymrende set med danske briller.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Villarreal – Manchester City X (1-1)
Tirsdag d. 21. oktober kl. 21:00
Erling Haaland scorer både for Norge og for Manchester City, og City var nok godt tilfredse med, at han kunne nøjes med en enkelt kamp for Norge her i landskampspausen. I weekenden kom nordmanden igen på tavlen, da Manchester City slog Everton med 2-0 og det er næsten overflødigt at sige, hvem der blev noteret for begge scoringer i den kamp.
Villarreal har blot et enkelt point efter de første to runder, men en udekamp mod Arsenal og derefter hjemme mod Juventus vidner også om et relativt svært startprogram for spanierne. De kommer ind til opgøret efter 2-2 mod Betis i weekenden, hvor jeg igen synes, at deres defensiv ikke helt kan matche deres offensiv.
Når Manchester City har haft det svært i Premier League i de senere par, år har det ofte været mod hold, der virkelig har stået kompakt og gjort rummene små. Det kan Marcelino om nogen bedre end de fleste, så hvis ellers ikke Villarreal får en form for overnaturlig tro på egne evner, så kan de sagtens gøre dette til en frustrerende kamp for gæsterne og i stedet selv satse på nogle af de omstillinger, de mestrer, og som blandt andet Pépé har været så dygtig til at løbe i La Liga indtil videre.
Lisbergs bud: X’et til odds 4,00 – SPIL HER >>*
Bayer Leverkusen – PSG 2 (1-2)
Tirsdag d. 21. oktober kl. 21:00
Franskmændene fik en flot sejr ude mod Barcelona sidst, da de med al tydelighed viste, at dette hold ikke kun har kvalitet, men også kvantitet. Luis Enriques mandskab er stadigvæk ramt af en del skader, omen det begynder at lysne, da Doué gjorde comeback i weekenden, ligesom Dembélé igen er tilbage i træning
Hvad der særligt imponerede mig i kampen mod Barcelona var, at de begyndte skidt, men på ingen måder gik i panik, og at bærende spillere, som eksempelvis Vitinha, leverede en fornem kamp efter en personlig fejl. Men vi så dog også i weekendens 3-3-opgør hjemme mod Strasbourg, at det er et PSG hold, der lige nu er et stykke fra den form, som de havde i foråret.
Leverkusen har fortsat ikke tabt under Kasper Hjulmand, og i weekenden blev det til 4-3 mod Mainz. Spillet med bolden begynder så småt at tage form, og Grimaldo stråler i sin nye rolle, men de skal godt nok være ekstremt dygtige ud i den disciplin, hvis de skal kunne hente point mod PSG, også selvom de må formodes at have fravær på et par vigtige positioner.
Lisbergs bud: Under 3,5 mål til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Arsenal – Atlético Madrid 1 (2-0)
Tirsdag d. 21. oktober kl. 21:00
Måske er der ikke så langt fra Arteta til Simeone i forhold til at bygge solide defensiver op. I hvert fald har Arsenal i de seneste halvandet til to år vist sig at have den bedste defensiv, og så er spørgsmålet, hvad det betyder, når Atlético gæster Emirates. For et par uger siden var spanierne spillet ud af brættet på Anfield, kom alligevel tilbage, men endte så med at tabe 2-3 på en sen scoring.
Det er lidt op og ned for Atlético i øjeblikket, for efter deres ellers flotte stime af store sejre, blev det lidt skuffende kun til 1-1 mod Celta for en uge siden, mens de i weekenden slog Osasuna med 1-0, i en kamp de fuldstændigt dominerede og faktisk skabte rigtig mange fine chancer.
Hos Arsenal må de fortsat undvære Ødegård, der har kæmpet en del med små skader i begyndelsen af denne sæson, og hans vision inde på midten af banen kommer de ganske givet til at mangle mod Atlético, men når selv Troussard kan score efter hjørne, så er deres dødbolde jo et våben, der også kan gøre ondt på spanierne, der har haft problemer udi den disciplin i denne sæson.
Nu sagde jeg godt nok, at Atlético i årevis har hørt til blandt de bedste defensiver, men det er også som om, at det er noget tid siden, at vi har set en stor udebanepræstation fra los colchoneros. Jeg kan også godt frygte på deres vegne, at den ikke kommer tirsdag, og at de ender med at blive mast af Arsenals bedre fysik.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,62 – SPIL HER >>*
Real Madrid – Juventus 1 (3-1)
Onsdag d. 22. oktober kl. 21:00
En gentagelse af finalen fra 2017, og går vi endnu længere tilbage også 1998. Generelt har de to hold mødtes mange gange i Champions League. I de senere år som oftest med Real Madrid som det sejrende hold, og spanierne kan da heller ikke løbe fra en betydelig favoritværdighed, når Juventus skal til Bernabéu.
Juventus har fået uafgjort i begge deres kampe indtil videre, mod henholdsvis Dortmund hjemme og Villarreal ude, så det er altså ikke den letteste start på ligaspillet, den gamle dame har haft.
Real Madrid har efter nederlaget mod Atlético fået rejst sig på ganske fin manerer, og i weekenden slog de Getafe med 1-0 ude, da Mbappé naturligvis tegnede sig for den afgørende scoring.
Juventus har indtil videre indkasseret seks scoringer i Champions League, så det er svært at se, at Mbappé og kompagni ikke også skulle kunne få nettet til at blafre i dette opgør. Jeg glæder mig igen til at se Real Madrids defensiv forsøge at lukke ned for Juventus, der har fået en ganske hæderlig start på sæsonen under Tudor, selvom de tabte 2-0 mod en tidligere Real Madrid-spiller, Nico Paz og Como. Og så kan man jo glæde sig over at se en interessant tyrkisk duel, når Yildiz og Güler begge ser ud til at indtage nøgleroller i denne kamp.
Lisbergs bud: Real Madrid scorer over 2,5 mål til odds 2,55 – SPIL HER >>*
Eintracht Frankfurt – Liverpool 2 (1-2)
Onsdag d. 22. oktober kl. 21:00
I weekenden fik Frankfurt sat en form for prop i det enorme hul, der er deres forsvar i de seneste par uger. Efter 16 mål indkasseret i fire kampe, blev det til 2-2 mod Freiburg, i et opgør hvor Burkardt noterede sig for begge træffere.
Det var en kamp, hvor Rasmus Nissen Kristensen gjorde comeback, og selvom det nok ikke er hele forklaringen på, hvorfor det defensivt gik bedre i det opgør, så bliver han naturligvis også vigtig for dem i kampen mod Liverpool. Måske især i det opbyggende spil og i forhold til at spille bolden ud af det første pres.
Liverpool er efter den flotte start under Slot kommet lidt ned på jorden igen og tabte senest mod Galatasaray, et hold som Frankfurt slog 5-1 for nogle uger tilbage, så helt at udelukke, at tyskerne kan tage point, kan vi vel ikke. Især ikke fordi det er et hold, der gør sig bedst i omstillingerne, og dem bør der blive gode muligheder for at løbe onsdag aften.
Jeg synes dog alligevel, at defensiven er for bekymrende set med Frankfurt-øjne, og at de begår for mange fejl i det etablerede opspil, og derfor går jeg med en sejr til gæsterne, selvom de søndag tabte for fjerde gang i træk, da de hjemme måde indkassere et 2-1-nederlag til rivalerne fra Manchester United.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,47 – SPIL HER >>*
Chelsea – Ajax 1 (3-0)
Onsdag d. 22. oktober kl. 21:00
Med jævne mellemrum sætter Ajax et hold sammen, der bliver en form for europæisk darling og kan udfordre selv de største. Men med alt ære og respekt for 2025-26 versionen af Amsterdam-klubben, så tillader jeg mig at konkludere, at vi er et stykke derfra.
Senest tabte de klart med 4-0 mod Marseille, og for en uge siden indkasserede de tre gange mod Sparta Rotterdam. I weekenden var det ikke meget bedre, da de tabte hjemme med 2-0 mod AZ
Chelsea er kommet tilbage på sporet og vandt senest med 3-0 mod Forest, efter en ellers svær periode, der endte med at koste dem dyrebare point i Premier League, ligesom det blev til et nederlag til Bayern i Champions League. Måske de betaler prisen for en lang sommer, hvor de gik hele vejen ved VM for klubhold, fo i hvert fald har de haft en del skader, men Ajax’ elendige forfatning taget i betragtning er det svært at se andet udfald end en sikker hjemmesejr.
Lisbergs bud: Chelsea -2,5 (AH) til odds 2,60 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med ComeOn.









