18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 1. runde i Champions League d. 16/9 – 18/9

Verdens største klubturnering er tilbage, og det er med dansk islæt, når FCK på torsdag møder Kasper Hjulmands Leverkusen i Parken. Vi får også gentagelse af CL-finaler, Højbjerg på Bernabéu og meget andet i første runde af Champions League, hvor vores skarpe europæiske ekspert Nicolai Lisberg zoomer ind på de største kampe.

Kan FCK levere en ny magisk aften i Parken, når Kasper Hjulmand og Leverkusen kommer på besøg? Foto: Kristian Tuxen Ladegaard Berg/SOPA Images via ZUMA Press Wire

Kan FCK levere en ny magisk aften i Parken, når Kasper Hjulmand og Leverkusen kommer på besøg? Foto: Kristian Tuxen Ladegaard Berg/SOPA Images via ZUMA Press Wire

Athletic – Arsenal X (1-1)

Tirsdag d. 16. september kl. 18:45

En af rundens mest interessante opgør står mellem Athletic og Arsenal. Baskerne tabte lidt overraskende derbyet mod Alavés i weekenden, men er ellers kommet godt fra land med tre sejre i fire kampe. 

De er dog ramt af, at deres helt store stjerne, Nico Williams, er ude med en skade i det næste stykke tid, ligesom Aymeric Laporte ikke er registreret til de europæiske kampe, efter hans skifte fra Al Nassr først faldt på plads for ganske få dage siden. 

Arsenal har også deres skadesproblemer at forholde sig til. Saka spiller næppe med tanke på, at de møder Manchester City i weekenden, og han er først på vej tilbage fra en skade. Derudover kom Ødegaard galt af sted med skulderen og er tvivlsom, ligesom Saliba er det. Det ligner altså to skadesramte hold, der mødes på San Mamés, så selvom Arsenal har vundet deres seneste fem kampe i europæiske turneringer mod spanske modstandere, og også vandt opgøret mod Athletic i Emirates Cup med 3-0 tidligere på sommeren, så kunne det godt blive en tæt affære, hvor det handler om ikke at dumme sig for meget.

Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,76 – SPIL HER >>*

Real Madrid – Marseille 1 (3-1)

Tirsdag d. 16. september kl. 21:00

I kategorien vellykkede optakter til en udekamp på Bernabéu, finder vi Marseilles kamp fredag aften mod Lorient. Ikke nok med at de vandt komfortabelt med 4-0, så var gæsterne i det opgør så venlige at få en mand udvist allerede efter ti minutter, og derfor kunne De Zerbi give flere spillere et lille hvil, hvorfor blandt andet Højbjerg kun fik en halv time på banen. Eneste malurt i bægeret var vel, at Amine Gouiri måtte udgå med en skade, der gør ham tvivlsom til kampen i det spanske.

Når det er sagt, så er spørgsmålet selvfølgelig, hvor meget det i realiteten hjælper at have friske ben, når de nu skal møde Real Madrid. Under Alonso er Madrid blevet et hold, der forsøger at presse højere på banen, og selvom det indledningsvist også giver modstanderne muligheder for omstillinger, hvorfor gode gamle Aubameyang kunne være en mulighed fra start for gæsterne med sin fart, så ser defensiven trods Rüdigers skade mere stabil ud i denne sæson.

Vi så Alonso rotere lidt til kampen mod Real Sociedad, hvor et par af de sydamerikanske spillere røg på bænken efter en lang rejse, men mon ikke Valverde er tilbage i startopstillingen mod Marseille, og mon ikke at Real Madrid henter en ny sejr.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Liverpool – Atlético Madrid 1 (2-0)

Onsdag d. 17. september kl. 21:00

Liverpool nævnes af mange bookmakere som favorit til at vinde Champions League League, og den favoritværdighed er nok næppe blevet mindre af, at dit kort inden transfervinduet, langt om længe lykkedes med at hente Alexander Isak fra Newcastle.

Han måtte dog vente på sin debut, da han ikke var med i Liverpools sene sejr ude mod Burnley, hvor Salah scorede på straffe i det 95. minut, men Sloth har antydet, at han er i spil til onsdag, omend det nok bliver fra bænken af.

Hos Atlético lykkedes det dem endelig at hente sæsonens første sejr, efter de har fået den dårligste start på en sæson nogensinde under Diego Simeone. Det skete i et opgør mod Villarreal, hvor de faktisk ikke spillede særligt godt, men kunne takke Moleiro med flere for manglende skarphed.

Der er ganske enkelt for mange ting, der ikke fungerer for Atlético for tiden, og hvis de må undvære både Hancko og Alvarez, som meget tyder på, så er det to af de spillere, der har været mest toneangivende i de første kampe, som ikke kommer i aktion på Anfield.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,61 – SPIL HER >>*

Bayern München – Chelsea 1 (2-1)

Onsdag d. 17. september kl. 21:00

En gentagelse af Champions League finalen fra 2012, er blot en af de kampe, vi lægger ud med i denne Champions League runde. Bayern har fået en fantastisk start på sæsonen, og samarbejdet mellem de fire forreste, der er i Musialas fravær består af Kane, Olise, Gnabry og Diaz er på et ekstremt højt niveau. 

Lørdag aften gik det ud over HSV, der blev besejret hele 5-0, i en kamp hvor Bayern trykkede lidt på bremsen efter den halve time, da de førte 4-0. Jeg ved ikke, om Chelsea ligefrem trykkede på bremsen, men de indkasserede i hvert fald helt til slut ude mod Brentford, og de måtte derfor nøjes med et enkelt point i det opgør.

Vi så ved Klub-VM, hvor dygtig en træner Maresca er i forhold til at sætte sit hold med et defensivt udgangspunkt for så at lure på omstillinger, og det bliver formentlig også tilgangen i München mod noget mere kompromisløse Kompany, men Bayern taber godt nok ikke mange gruppespils/ligaspilskampe på hjemmebane i Champions League, og spørgsmålet er, om Joao Pedro er klar til at spille alle 90 minutter for Chelsea.

Lisbergs bud: Bayern vinder med præcis ét mål til odds 4,00 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kr.
For spillere registreret i Danmark | 100% bonus på en indbetaling på op til 1.000 kroner | Minimumindbetaling: 100 kr | Maksimumindbetaling: 1.000 kr | Gennemspilskrav: 5 x indbetaling + 5 x bonus til min. odds 1.80 | Dage til at gennemspille din bonus: 60 | Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige | 18+ | Regler og vilkår gælder* | Spil ansvarligt | StopSpillet.dk | 70 22 28 25 | Selvudeluk via ROFUS.nu Alle regler og vilkår

FC København – Bayer Leverkusen X (1-1)

Torsdag d. 18. september kl. 18:45

Det bliver til et gensyn med den danske national arena for Kasper Hjulmand, når han i sin anden kamp i spidsen for Bayer Leverkusen møder FCK i Champions League.

Første kamp for den tidligere danske landstræner var fredag aften mod Frankfurt, og det blev lidt af et opgør, som Leverkusen endte med at vinde 3-1, selvom de sluttede kampen med to mand i undertal. For mig personligt var det lidt overraskende at se, hvor dybt de stod i den kamp for så at spille på omstillinger, men måske vi skal passe på med at læse alt for meget taktisk analyse af Hjulmands fremtidige ideer ind i blot en kamp.

Jeg er på baggrund af fredagens opgør dog lidt i tvivl om, hvor meget Leverkusen reelt set ønsker at dominere spillet i Parken, og samtidig hvad fredagens sejr gør for den måde, som de vælger at angribe dette opgør på.

Også FCK var naturligvis aktion i weekenden, da de tabte derbyet mod Brøndby med 2-1. En kamp hvor Neestrup ikke var med grundet sygdom, men mon ikke han bliver frisk til premieren i Champions League. Delaney var efterfølgende ude at kritisere holdet for at mangle overskud og også mod, men jeg vil ikke tillægge det alt for stor betydning i forhold til den opgave, der venter torsdag aften. Europæiske aftener er noget anderledes, og sidst de var i Champions League leverede de deres mest mindeværdige resultater på baggrund af sløje præstationer i den hjemlige liga.

Lisbergs bud: 1X til odds 1,64 – SPIL HER >>*

Da Leverkusen var i Parken for godt ti år siden, var det med fuld fart fremad. Sådan er det ikke længere for die Werkself, og jeg tror ikke på, at de kan overraske FCK, som de lykkedes med at overraske Frankfurt fredag med deres omstillinger. Det kunne sagtens blive en kamp mellem to hold, der gerne vil se hinanden lidt an, og derfor forventer jeg også ganske få mål.

Lisbergs bud: 0-2 mål til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Newcastle – FC Barcelona 1 (2-1)

Torsdag d. 18. september kl. 21:00

Nick Woltemade fik en fantastisk debut for Newcastle, da han udnyttede et indlæg af Jacob Murphy til at pande Newcastle foran med 1-0 mod Wolves, hvilket også blev kampens resultat, og dermed fik han for en stund Newcastles fans til at glemme alt om Isak.

Nu skal han så se, om han kan sænke FC Barcelona, der vandt med hele 6-0 mod Valencia i weekenden efter en flot anden halvleg, hvor Raphinha og Lewandowski kom ind fra bænken og gjorde en forskel. Raphinha bør starte her, efter han blev straffet for at komme for sent til træning, mens man nok skal kigge langt efter Lamine Yamal. Han var ikke med mod Valencia grundet en skade, og de spanske medier forventer ikke, at han bringes i spil torsdag.

Barcelona er favoritter, men vi så, hvor svært de havde det mod Rayo for to uger siden, når de bliver presset højt, og vi har tidligere set, hvad St. James’ Park kan gøre mod større hold, spørg bare PSG, så jeg prøver overraskelsen og tror på, at Newcastle henter en sejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Manchester City – Napoli X (2-2)

Torsdag d. 18. september kl. 21:00

Kevin De Bruyne vender tilbage til sin gamle hjemmebane, mens McTominay og Højlund vender tilbage til Manchester. For danskeren bliver det med masser af selvtillid, da han scorede i sin debut for Napoli, der slog Fiorentina med 3-1, og han virkede i det hele taget skarp og veloplagt i den kamp.

Det gjorde Erling Haaland omvendt også, da City vandt Manchester-derbyet med 3-0 efter to scoringer fra nordmanden, der tog formen fra landskampene med ind i Premier League.

Det var en af de mere helstøbte præstationer fra Guardiolas mandskab i lang tid, og positivt var det også, at Phil Foden igen lignede en spiller, der kan gøre en forskel, men Napoli har virkelig set gode ud indledningsvist, og Kevin De Bruyne driver dette hold fremad, som få andre kan gøre det, så der kunne godt ligge et point og vente på italienerne.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen leveres i samarbejde med ComeOn.

Tips fra Champions League

18. feb.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
18:45
Qarabag FK vs Newcastle Champions League Slutspil

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar