18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 1/4-finalerne i Champions League d. 16. – 17. april 2024

Sideoversigt

Efter fire fantastiske førsteopgør er det nu tid til returkampene i kvartfinalerne i Champions League. Sender Manchester City igen Real Madrid ud af turneringen? Gør Barcelona arbejdet færdigt hjemme mod PSG? Kan Arsenal rejse sig mod Bayern efter weekendens skuffelse, og hvem tager sejren i duellen mellem Dortmund og Atlético? Lisberg leverer svarene.

Alamy

Barcelona – PSG X (2-2)

Tirsdag d. 16. april kl. 21.00

Det var en underholdende affære, da Barcelona og PSG mødtes i den franske hovedstad, i en kamp som catalanerne vandt med 3-2 efter en hovedstødsscoring af Andreas Christensen og dermed sikrede sig et favorabelt udgangspunkt forud for returen.

Danskeren kom i den kamp ind fra bænken, men denne gang må han se til fra tribunen, da han har raget for mange advarsler sammen. Hos PSG er de omvendt nok ganske godt tilfredse med, at Hakimi er med igen, efter han sad over i den første kamp med karantæne.

Lidt ligesom det var tilfældet mellem Real Madrid og Manchester City, så var den første duel mellem de to et opgør, der bølgede frem og tilbage, og hvor de begge havde deres perioder i løbet af kampen. 

En af årsagerne til Barcelonas sejr var, udover en målfarlig Raphinha, at de relativt effektivt lykkedes med at holde Kylian Mbappé i kort snor. Både i de direkte dueller mellem ham og Cubarsi, men også i forhold til at minimere forsyningen fra midtbanen.

Barcelona vandt i weekenden ude mod Cádiz på en scoring af Joao Felix, der ligesom Ferran Torres startede inde i den kamp, mens Lamin Yamal og Raphinha som ventet fik et hvil. Hos PSG fik samtlige spillere et hvil, da de slet ikke var i aktion i weekenden, og Luis Enrique har derfor haft god tid til at analysere, hvordan hans hold skal lykkes med at få vendt slagets gang.

Noget af det, de skal lykkes med er at gå højt op for at presse Barcelona i det opbyggende spil, hvor Xavis udvalgte stadig har visse problemer, men med Lewandowskis genfundne form og Pedri tilbage i en rolle, hvor hans pasninger kan åbne ethvert forsvar, så har jeg Barcelona til at gå videre.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,45 – SPIL HER >>*

Borussia Dortmund – Atlético Madrid X (1-1)

Tirsdag d. 16. april kl. 21.00

Sjældent har en kamp da svinget så meget, i forhold til hvem der var i kontrol, som det var tilfældet i den rød/hvide del af Madrid for en lille uges tid siden. De første 60 minutter stod der Atlético Madrid på, mens Dortmund omvendt pressede hjemmeholdet i bund i kampens sidste halve time.

Atlético kunne have afgjort det hele i den første affære, men var omvendt også heldige med ikke at indkassere yderligere i en hektisk slutfase, så på den måde var 2-1 vel ikke helt ufortjent. Så hvem er egentlig favorit til at sikre sig et videre avancement, når de to mødes igen tirsdag aften i Dortmund?

Jeg hælder til spanierne. Af forskellige årsager. Jeg er for så vidt ikke i tvivl om, at de vil forsøge at forsvare føringen fra den første kamp, så længe som muligt, men selv hvis de skulle komme bagud samlet set, så har vi flere gange i sæsonen set, at de kan ændre udtryk undervejs i kampene. Senest mod Girona i weekenden, da 0-1 blev til 1-3 og for den sags skyld også i den første kamp i sæsonen ude mod Girona, hvor de kom tilbage fra 1-3, efter Simeone havde foretaget et par ændringer.

Dortmund kommer også ind til kampen med en sejr i bagagen, da de vandt Borussia-derbyet mod Gladbach med 2-1. En kamp der kostede unødvendigt mange kræfter, da Adeyemi blev udvist kort inde i anden halvleg efter et tåbeligt rødt kort.

Det var en kamp, hvor Malen gjorde comeback, og mon ikke hollænderen er med fra start her, selvom Bynoe-Gittens med sin fart og sin direkthed var med til at ændre kampforløbet for en uge siden? Bynoe-Gittens der måtte udgå af kampen mod Gladbach, og derfor rækker det nok mest af alt til en plads på bænken. Set med sort-gule briller kan man håbe på, at Jadon Sancho er klar igen. Englænderen sad i weekenden ude med sygdom, men han var en af dem, der viste vejen tilbage i Madrid, og han forventes ifølge tyske medier at blive klar. Til gengæld er målscoren fra det opgør, Sebastien Haller med sikkerhed ude, da han kom galt af sted mod Gladbach.

Hos Atlético skal vi se langt efter Samuel Lino, og det er faktisk et markant tab for Diego Simeone, da han er deres bedste wingback, og hans indlægsspil har været et vigtigt våben i denne sæson. Ellers er det værd at holde sig for øje, om Simeone tør spille med to angribere fra start, eller han vælger den lidt mere forsigtige tilgang med en offensiv midt liggende bag Griezmann, som vi har set det ved flere lejligheder i både ligaen og Champions League.

Atlético kan næppe overraske og kyse Dortmund, som de gjorde indledningsvist i det første opgør, men de har nogle profiler i det offensive spil samt en kvalitet på dødbolde, der gør, at de nok skal få scoret og altså også gå videre.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,65 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kroner
18+ | For spillere registreret i Danmark | 100% bonus på en indbetaling på op til 1.000 kroner | Minimumindbetaling: 100 kr | Maksimumindbetaling: 1.000 kr | Gennemspilskrav: 5 x indbetaling + 5 x bonus til min. odds 1.80 | Dage til at gennemspille din bonus: 60 | Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS | StopSpillet (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Bayern München – Arsenal 2 (1-2)

Onsdag d. 17. april kl. 21.00

Det var en skidt weekend for Kingsley Coman. For første gang i sin seniorkarriere måtte han indse, at han ikke bliver national mester, og så endte lørdagen desuden med endnu en skade til den desværre så ofte skadesplagede franskmand, da han kom galt afsted mod Köln. Det må give Thomas Tuchel dybe panderynker, da også Gnabry er ude af dette opgør.

Bayern vandt godt nok weekendens kamp mod Köln med 2-0, og de havde chancer til flere mål, men selvom de skiftede syv spillere fra kampen mod Arsenal, så var det bekymrende, hvor mange chancer de selv gav væk bagude. Særligt fordi dårligste defensive spiller var Mazraoui, der ellers skulle bruge netop den kamp til at overbevise Tuchel om, at han også skal spille venstre back onsdag, da Davies som bekendt er ude med karantæne.

Hos Arsenal tabte de ikke nødvendigvis mesterskabet i denne weekend, men 0-2 hjemme mod Aston Villa var en kæmpe streg i regningen for Artetas og The Gunners’ gulddrømme. Et opgør, der måske udstillede nogle af de problemer, som de har mod godt organiserede hold, der har farten til at true i kontrafasen.

Den første kamp i London var en meget jævnbyrdig affære, hvor Bayern ramte noget af det niveau, som vi har savnet fra dem i 2024, mens Arsenal omvendt så lidt mere skrøbelige ud defensivt, end vi tidligere har set. Blandt andet havde de svært ved at håndtere Sanés fart, så hvordan forsøger Arteta denne gang at dæmme op for tyskernes omstillinger?

Jeg tror, at en del af svaret giver sig selv, fordi Bayern hjemme på Allianz gerne vil længere frem på banen, og det kan blive englændernes held, ligesom jeg ser duellen Saka over for Mazraoui, eller Guerreiro, hvis han skulle vælges på den position, som en absolut nøgleduel i gæsternes favør. Arsenal har haft en hård uge, men jeg har dem faktisk som små favoritter til at gå videre her.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,80 – SPIL HER >>*

Manchester City – Real Madrid 1 (2-1)

Onsdag d. 17. april kl. 21.00

Med fare for at lyde historieløs, så var det en af turneringens bedste kvartfinaler, som de to hold leverede for en uge siden på Bernabéu. Skiftende føringer, et hæsblæsende tempo og uendelig meget kvalitet hos samtlige aktører. En kamp hvor man med 10-15 minutters mellemrum sad og tænkte, at nu vinder City sikkert, inden man så røg helt over i den modsatte lejr.

Så med fare for at være party pooper, eller Aguafiesteas, som de siger hernede i det spanske, skal vi så være lidt bekymrede for, at vi ikke får den helt samme underholdningsværdi onsdag i Manchester?

Det kunne jeg godt frygte. De to hold varmede op til anden runde af deres duel med begge at tage store skridt mod mesterskabet i weekenden. Manchester City ved at gøre kort proces mod Luton og udnytte Arsenals og Liverpools lidt overraskende pointtab, mens Real Madrid vandt en bøvlet udekamp mod Mallorca på et flot langskudsmål af Tchouameni. 

Franskmanden spillede en god kamp i midterforsvaret i den første kamp i Spanien, hvor han sammen med Rüdiger var dygtig til at lukke ned for Haaland, men han er i karantæne her, og derfor bliver det formentlig Nacho, der nu skal være makker med Rüdiger, da Militao kun fik få minutter i weekenden sejr og ikke må formodes klar til at starte inde.

Det er er stort tabt for Real Madrid, for selvom jeg generelt er meget begejstret for Nacho, så må jeg også indrømme, at han i denne sæson ikke har ramt tidligere års niveau.
Hos Manchester City kan der ske en del udskiftninger i forhold til den første kamp. Ederson gjorde comeback i weekenden mod Luton og ligner en mand til pladsen i buret, ligesom Kyle Walker, godt nok uden at få spilletid, var med i truppen til weekendens kamp. Derudover spillede De Bruyne næsten fuld tid i weekenden og spiller vel også fra start her.

I sidste sæson så vi Manchester City fuldstændig smadre Real Madrid i returen på Etihad. Denne gang er spanierne i en bedre forfatning til at modstå Manchester Citys tempo og selv true i omstillingerne, men fraværet af Tchouameni og et formdyk til Bellingham kan meget vel blive udslagsgivende for, at det er City, der går videre.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,65 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Champions League sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Champions League

18. sep.

Tid

Tip

Ekspert

Odds

sport-icon
18:45
Bologna vs Shakhtar Donetsk Champions League

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar