Tirsdag går det løs for de forsvarende danske mestre, FCK, som skal forsøge at spille sig i Champions League-gruppespillet. I løbet af den næste uge venter to kampe mod de forsvarende tyrkiske mestre, Trabzonspor. Københavnernes niveau skal højnes gevaldigt, hvis de skal have en chance for en samlet sejr mod Cornelius og co. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til FCK – Trabzonspor. Der er kampstart tirsdag d. 16. august 2022 kl. 21:00. Se kampen på TV3+ eller Viaplay.
GÅ TIL
Skader og karantæner | Forventede startopstillinger | Odds, 1-X-2, O/U, HCP |
Odds-forslag fra SpilXperten | Detaljeret statistik | Expected Goals – WyScout |
FCK – Trabzonspor: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Michael Oliver
Stadion: Parken, København
Vejret: 26° og svag vind
Optakt til FCK – Trabzonspor: Skader, karantæner og startopstillinger
Uha, man kan godt have bange anelser på FCK’s vegne forud for de to forestående opgør mod de tyrkiske mestre, Trabzonspor. Jess Thorups mandskab har på trods af massive investeringer på transfermarkedet fået en sløj start på sæsonen. Tre nederlag i de første fem Superliga-kampe er bare ikke godt nok, når man som FCK, på papiret, har et stærkere mandskab end de resterende hold i den bedste danske række. Vejen til Champions League-gruppespillet er heldigvis kort, da københavnerne træder ind her i sidste og afgørende kvalrunde, og selvom præstationerne indtil videre ikke har været af høj standard, så har FCK vist igennem en del år, at de internationalt er til at stole på i modsætning til de fleste andre danske hold.
Fredagens kamp mod Randers var endnu en bet for FCK, som ikke bare tabte kampen, men også mistede to profiler i processen. Både Khocholava og Daramy, som ellers havde leveret gode indsatser i sejren over Brøndby, måtte begge gå fra banen med skader, og det ventes ikke, at nogle af dem bliver klar til dette opgør. For tiden er det svært at genkende det stabile mesterhold fra København. Derbyet mod Brøndby bød på en fodboldmæssige opvisning, mens de i fredags mod Randers faldt helt sammen. FCK virker skrøbelige så snart de møder modgang, og det skal der virkelig rettes op på, hvis det ikke skal blive til to laaange aftener mod Trabzonspor.
Tyrkiske Trabzonspor vandt i komfortabel stil det tyrkiske mesterskab i sidste sæson, hvor en målfarlig Andreas Cornelius var en stor del af det første mesterskab i 38 år med sine 15 ligamål. ‘Corner’ er også startet flot ud på den nye sæson, hvor det allerede er blevet til tre scoringer. Til denne sæson er klubben blevet en dansker rigere med tilgangen af Jens Stryger, som er startet inde i sæsonens tre første kampe, og sågar fandt vej til netmaskerne i sin debut. Tyrkerne er også kommet solidt ud af starthullerne på denne sæson, hvor det er blevet til sejre på 2-0 og 1-0 i Super Lig, mens det i Super Cuppen blev til en 4-0 sejr over Sivasspor. Trabzonspor indkasserede færrest mål af alle i den tyrkiske liga i sidste sæson, og er startet denne sæson ud med tre clean sheets i tre kampe, så FCK skal have fundet mere offensiv pondus frem end i sæsonens første fem kampe, hvis de skal gøre sig forhåbninger om gruppespil i Champions League.
FCK:
- Kamil Grabara (Mål, Fast) – Skadet
- Mohamed Daramy (Kant, Fast) – Skadet
- Peter Ankersen (Back, Fast/Reserve) – Skadet
- David Khocholava (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
- Nicolai Boilesen (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
Trabzonspor:
- Marek Hamsik (Midtbane, Reserve) – Skadet
- Edin Visca (Kant, Fast) – Skadet
- Bruno Peres (Back, Reserve) – Skadet
FCK forventet startopstilling: Johnsson; Diks, Vavro, Boilesen, Kristiansen; Lerager, Falk; Johanneson, Haraldsson, Claesson; Biel
Trabzonspor forventet startopstilling: Cakir; Stryger, Denswil, Hugo, Elmali; Siopis; Erdogan, Haspolat, Bakasetas, Trezeguet; Cornelius
Odds på FCK – Trabzonspor
Oddsene peger på FCK som kampens favoritter.
Odds-forslag: Stærk tyrkisk defensiv bliver svær at nedbryde
FCK har nærmest egenhændigt holdt den danske fane højt i Europa igennem en del år. Der har været masser af store europæiske aftener i Parken, hvor de fleste modstandere har måtte sande, at det ikke er helt nemt at hive sejre med hjem fra. Spørgsmålet er, om FCK i deres nuværende forfatning har store europæiske præstationer i sig? Man kunne godt have sin tvivl. Spillermaterialet og topniveauet er af høj kaliber, men det har langt fra kørt som smurt i sæsonens første fem kampe, som allerede har budt på tre nederlag, senest med et kollaps mod Randers.
Det må også være FCK’s tidligere bedrifter i Europa, som bookmakerne har haft et øje på, da de har sat oddsene til dette opgør, for københavnerne er nemlig pæne favoritter her på hjemmebane. FCK er dog lidt amputerede til opgøret, da både Khocholava og Boilesen meldes tvivlsomme, mens førstemålmand Grabara og Daramy med sikkerhed er ude. Københavnerne skal selvfølgelig gå efter et resultat på hjemmebane, for det bliver ikke nemmere i Tyrkiet om en uge, men i sæsonens fem første kamp har det offensive udtryk ladet meget tilbage at ønske. Trabzonspor skal ikke ud at satse hele butikken her i første opgør, deres defensiv ser stærk ud med tre clean sheets for tre kampe, og det kan vise sig svært sig svært for FCK at komme frem til mål. I min optik dufter det af et målfattigt opgør, hvor FCK ikke kan, og hvor Trabzonspor ikke for alt i verden skal frem at angribe for fuld skrue.
FCK – Trabzonspor: Statistik, topscorer og H2H
- Efter fem spillerunder indtager FCK blot 8.pladsen i Superligaen med 6 point.
- Trabzonspor er på en delt 1.plads i Super Lig efter to kampe, som har kastet to sejre af sig.
- Pep Biel er topscorer i FCK med 4 ligamål.
- Sidste sæsons topscorer hos Trabzonspor, Andreas Cornelius, er kommet godt i gang med den nye sæson, hvor han har scoret 3 mål i tre kampe på tværs af liga og Super Cup.
- Der er ingen tidligere møder mellem FCK og Trabzonspor som vi kan gøre os kloge på.
Expected Goals: FCK vs. Trabzonspor – de seneste tre kampe:
FCK | Resultat | xG | Trabzonspor | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
FCK – Randers | (1-3) | 2,55 – 0,99 | Trabzonspor – Hatayspor | (1-0) | 3,61 – 0,65 |
FCK – Brøndby | (4-1) | 3,26 – 0,49 | İstanbulspor – Trabzonspor | (0-2) | 0,26 – 1,56 |
Viborg – FCK | (4-2) | 3,39 – 2,19 | Trabzonspor – Sivasspor | (4-0) | 2,55 – 0,38 |
FCK – Trabzonspor spilles tirsdag den 16. august 2022 klokken 21:00.
FCK – Trabzonspor spilles i Parken i København
Godt nyt for FC – Daramy, Boilesen og Khocholava er alle med i truppen til aftenens kamp.