Vi er nået til sidste runde i Champions Leagues gruppe G. Alt er på plads. Ingen kan rykke sig i stillingen, så når FC København tager mod Borussia Dortmund, er danskerne sikre på at slutte sidst i gruppen, mens tyskerne ender som nummer to og napper en billet til knockoutkampene til foråret. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til FC København – Borussia Dortmund. Der er kampstart onsdag d. 2. november 2022 kl. 21:00. Se kampen på TV3+ eller på Viaplay.
GÅ TIL
Skader og karantæner | Forventede startopstillinger | Odds, 1-X-2, O/U, HCP |
Odds-forslag fra SpilXperten | Detaljeret statistik | Expected Goals – WyScout |
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen.
FC København – Borussia Dortmund: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Aliyar Aghayev, Aserbajdsjan
Stadion: Parken, København, Danmark
Vejret: 11° og let vind
FC København – Borussia Dortmund: Skader, karantæner og startopstillinger
Det lyder jo lidt vel frisk om en Champions League-kamp, men når nu det hele er afgjort, er det en ganske fin mulighed for FC København til forsigtigt at give spilletid til Rasmus Falk og Andreas Cornelius igen på allerhøjeste niveau. Cornelius kan begynde fra første fløjt på top, mens Falk nok mere er tiltænkt en rolle som indskifter.
Skadeslisten hos københavnerne har været næsten lige så lang som listen med valgløfter hos danske politikere i de indledende måneder af sæsonen. Måske er det derfor, Løverne stadig jagter den første sejr i en stærk CL-gruppe.
De har endda ikke formået at score endnu, og kommer de heller ikke på tavlen onsdag, træder de ind i en lille eksklusiv klub på aktuelt tre hold (La Coruna, Maccabi Haifa og Dinamo Zagreb), der er gået gennem gruppespillet uden scoringer. Bare et enkelt lille mål i Parken, tak.
Borussia Dortmund har godt nok holdt rent bur i tre af deres seneste fire kampe, men da de i lørdags vandt 2:1 ude mod Eintracht Frankfurt, var det med ryggen mod muren og et hav af afslutninger fra Frankfurt, og her indkasserede Borussia Dortmund så også, selv om de altså endte med de tre point. Dé point tager dem til tabellens 4. plads, hvor de blot har fire point op til topholdet Union Berlin.
I CL-gruppen er de gulsorte allerede sikre på at gå videre, og det er en kærkommen forbedring efter sidste sæson, hvor de sluttede som nummer 3 efter Ajax Amsterdam og Sporting CP. De røg over i Europa League, hvor de straks blev ekspederet ud af de senere tabende finalister fra Rangers FC. Ikke noget drømmescenarie for de ambitiøse tyskere, der de seneste 10 sæsoner har en CL-finale og fire kvartfinaler. Exit fra gruppespillet er ikke hverdagsmad i Dortmund.
FC København:
- David Khocholava (Forsvar, Fast) – Karantæne
- Nicolai Boilesen (Forsvar, Fast) – Skadet
- Carlos Zeca (Midtbane, Fast) – Skadet
- Akinkunmi Amoo (Kant, Reserve) – Skadet
- Mamoudou Karamoko (Angreb, Reserve) – Skadet
Borussia Dortmund:
- Mateu Morey-Bauza (Back, Fast) – Skadet
- Raphael Guerreiro (Back, Fast) – Skadet
- Thomas Meunier (Back, Fast) – Skadet
- Mahmoud Dahoud (Midtbane, Fast) – Skadet
- Marco Reus (Kant, Fast) – Tvivlsom
- Sebastian Haller (Angreb, Fast) – Sygdom
- Jamie Bynoe-Gittens (Angreb, Reserve) – Skadet
FC København forventet startopstilling: Grabara; Jelert, Vavro, Lund, Kristiansen; Lerager, Stamenic, Claesson; Roony, Cornelius, Daramy.
Borussia Dortmund forventet startopstilling: Kobel; Passlack, Hummels, Schlotterbeck, Rothe; Can, Özcan; Wolf, Reyna, Malen; Modeste.
Odds på FC København – Borussia Dortmund
Bookmakernes odds viser, de regner med udesejr.
Odds-forslag: Endnu et par briller (0-0) i Parken?
Sæsonens to CL-hjemmekampe har indtil videre givet to gange 0:0 for FC København. Det er isoleret set ok, når modstanderne er Manchester City og Sevilla FC. Her kommer så Borussia Dortmund, og den vigtigste opgave bliver formentlig endnu engang for Løverne at forsøge at lukke tæt i defensiven.
Tyskernes unge Jude Bellingham har scoret i holdets to første udekampe, og scorer han også i Parken, bliver han den kun tredje teenager til at score i alle tre gruppe-udekampe i Champions League. Dén klub består lige nu bare af Kylian Mbappé og Erling Haaland. Flotte navne.
Borussia Dortmund er allerede videre fra gruppen, og fra på lørdag til fredag – altså på bare seks dage – spiller de tre Bundesligakampe. Det vil ikke være underligt, hvis træner Terzic tænker i at rotere og spare resurser.
Det behøver Neestrup og FC København vel reelt ikke. Klubben er langsomt kravlet frem i Superligaen, og de er aktuelt i top 6. De spiller også på lørdag, hvor de hjemme får besøg af Lyngby BK. Det ser overkommeligt ud. De kan meget vel komme med alt, hvad de har for at slette et eller flere af de fæle nuller i statistikken.
Om det lykkes er nok tvivlsomt. Det kan snildt blive endnu en 0:0-kamp i Parken. Anbefalingen går med spillet, der siger, at vi højst får ét af de to hold på tavlen onsdag aften.
FC København – Borussia Dortmund: Statistik, topscorer og H2H
- FC København indtager 6. pladsen i Superligaen, hvor de har 21 point efter 15 kampe.
- FC Københavns statistik lyder 6-3-6 og 23:20.
- Borussia Dortmund er på Bundesligaens 4. plads efter 12 runder og 22 point.
- Tallene for Borussia Dortmund er 7-1-4 og 20:15.
- Hos FC København er Viktor Claesson flittigste målskytte med 7 pletskud.
- Borussia Dortmunds topscorer er Youssoufa Moukoko, der er noteret for 4 sæsonmål.
Expected Goals: FC København vs. Borussia Dortmund – de seneste tre kampe:
FC København | Resultat | xG | Borussia Dortmund | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Randers FC – FC København | (0-2) | 1,72 – 1,52 | Eintracht Frankfurt – Borussia Dortmund | (1-2) | 2,07 – 0,64 |
Sevilla FC – FC København | (3-0) | 1,54 – 0,70 | Borussia Dortmund – Manchester City | (0-0) | 0,96 – 1,11 |
FC København – FC Midtjylland | (1-1) | 2,47 – 0,11 | Borussia Dortmund – VfB Stuttgart | (5-0) | 2,56 – 0,67 |
FC København – Borussia Dortmund spilles onsdag den 2. november 2022 klokken 21:00.
FC København – Borussia Dortmund spilles i Parken i København i Danmark.