18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | * symbolet indikerer reklamelinks

Bayern med overhånd mod Real Madrid i CL-kvartfinale

| Sidst opdateret:


Bayern München er værter på Allianz Arena, når Real Madrid er gæst onsdag aften. Tyskerne vandt første opgør i sidste uge på Bernabeu med 2:1, og tyskerne er favoritter til at snuppe en plads i Champions Leagues semifinaler. Bayern München – Real Madrid går i gang kl. 21:00 onsdag d. 15. april 2026, og du kan se kampen på TV3+ eller på Viaplay. 

Odds og optakt til Bayern München - Real Madrid onsdag den 15. april 2026 klokken 21:00.

Harry Kane og Bayern er klare favoritter, når de spiller returkamp i CL-kvartfinalerne mod Real Madrid. (Foto: Laurent Lairys / Agence Locevaphotos / Alamy Live News)

Bayern München – Real Madrid: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Slavko Vinčić, Slovenien
Stadion: Allianz Arena, München, Tyskland
Vejret: 11° og svag vind

Optakt til Bayern München – Real Madrid

Bayern tog et stort skridt mod Champions Leagues semifinaler, da de i sidste uge vandt 2:1 på Bernabeu i Madrid. 

Luis Diaz og Harry Kane sendte Bayern på vinderkurs, mens Real Madrid kun for alvor var med i kampen i det sidste kvarter efter Mbappés reducering. 

Siden den store 2020-sæson med titler i læssevis til Bayern er tyskerne sendt ud af netop kvartfinalerne i Champions League i fire af de fem følgende sæsoner. 

Én gang var de i semifinalerne – i 2024 – hvor de tabte til Real Madrid efter 2:2 hjemme og et meget sent nederlag på 2:1 i Madrid i returen.

Bayern München

Sydtyskerne virker ekstremt sejrssultne i denne sæson, og de fejrede den flotte sejr i Madrid ved i weekenden at vinde endnu en udekamp.

Denne gang i Bundesligaen mod St. Pauli, der fik voldsomme klø med 5:0.

Bayern fortsætter altså med at hamre mål ind, og med sejren mod St. Pauli er Kompanys mandskab oppe på imponerende 105 mål i Bundesligaen efter 29 runder.

Det er 45 mål mere end de to næstflittigst scorende, Dortmund og Stuttgart. 

Real Madrid

Den spanske kongeklub tabte i sidste weekend på Mallorca, før de så tabte til Bayern i midtugen. Og i weekendens La Liga-kamp måtte spanierne hjemme nøjes med 1:1 mod Girona. 

Det er vel ikke den bedste optakt til onsdagens returkamp i München, men Real Madrid har vist mange gange før, at det vil være halsløs gerning at dømme dem ude for tidligt. 

Men selv om Vini Junior og Mbappé er en kreativ og målfarlig duo, er det svært at se, hvordan spanierne skal vende tingene på Allianz Arena.

Forventede startopstillinger Bayern München – Real Madrid

Bayern München – Real Madrid: Skader og karantæner

Bayern er uden det unge stortalent Lennart Karl, mens Ulreich, Cardozo, Kiala og Mike alle sad ude i weekenden med skader. 

Hos Real Madrid var de i weekenden reelt uden Courtois og Rodrygo med skader, mens både Alexander-Arnold, Carreras og Rüdiger alle fik lov at hvile.

Bayern München – Real Madrid: Indbyrdes kampe

Semifinalen i 2024, hvor holdene delte 2:2 i München, var eneste gang i de seneste fire Real Madrid-besøg på Allianz Arena, at Real Madrid ikke vandt.

I 2017, 2014 og 2012 vandt Real i München med samlet 8:2. Det kan vel indgyde Los Blancos en smule håb.

Odds på Bayern München – Real Madrid

Bayern sætter sig endnu engang tungt i favorit-stolen.

Odds-forslag: Bayern banker endelig igen Real Madrid på Allianz Arena

2:2, 1:2, 1:2 og 0:4. Det er de seneste fire opgør på Allianz Arena mellem Bayern og Real Madrid. Og ja, tyskerne har ikke formået at vinde en eneste af de fire kampe. 

Her er forudsætningerne for tysk sejr større end længe, og træner Kompany kan glæde sig over, at holdet kommer i fremragende form. 

I de seneste 13 betydende kampe har Bayern vundet 12 gange, mens den 13. endte remis. Scoren for de mål-ivrige sydtyskere siger 45:12. 57 scoringer i 13 kampe er meget tæt på 4,5 mål per kamp. 

Real Madrid kommer efter endnu en skuffende kamp i weekenden, hvor de måtte nøjes med 1:1 på Bernabeu mod Girona, og de har nu ikke vundet i de tre seneste kampe i rap. 

Man skal aldrig undervurdere Real Madrid i Champions League.

Well, jeg kunne ikke drømme om at undervurdere den spanske storklub, men jeg tror ikke, de kan forhindre Bayern i at vinde endnu en sejr i en kamp med masser af mål.

*Reklamelink

Betsson
3,30
Bayern vinder OG Over 3,5 mål
Gå til Betsson *

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

expekt this med leander
expekt this med leander

Se Bayern München – Real Madrid i TV

Du kan se kampen mellem Bayern München og Real Madrid på TV3+.

Ligatabel

Hvornår spilles Bayern MünchenReal Madrid?

Bayern München – Real Madrid spilles kl. 21:00 onsdag den 15. april 2026.

Hvor spilles Bayern MünchenReal Madrid?

Bayern München – Real Madrid spilles på Allianz Arena i München i Tyskland.

Skriv første kommentar

Skriv et svar