Arsenal – FC Porto: Odds og optakt den 12. marts 2024
Arsenal FC tager hjemme i London mod FC Porto i en returkamp i Champions Leagues ottendedelsfinaler. FC Porto vandt det første opgør 1:0, men de har en helt igennem forfærdelig statistik, når de spiller i England. Og Arsenal FC er igen kravlet til tops i Premier League. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Arsenal FC – FC Porto. Der er kampstart tirsdag d. 12. marts 2024 kl. 21:00. Se kampen på TV3 Sport eller på Viaplay.
Bukayo Saka og Arsenal tabte 1:0 i første møde med FC Porto, så de har noget at revanchere på Emirates. (Foto: IMAGO / Pro Sports Images)
Arsenal – FC Porto: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Clement Turpin, Frankrig
Stadion: Emirates Stadium, London, England
Vejret: 11° og let vind
Arsenal – FC Porto preview
Der skulle en sen scoring til, da Arsenal FC i lørdags slog Brentford FC 2:1, men sejren betød, at Gunners kravlede til tops i tabellen, og da rivalerne Liverpool FC og Manchester City delte søndag, ja, så er London-holdet stadig øverst.
Det er blevet til lutter sejre i ligaen siden nytår, hvor 8 kampe har givet 24 point og scoren 33:4. De har også spillet to Cup-kampe.
Først tabte de 0:2 på Emirates til Liverpool FC i FA Cuppen. Og så tabte de det omvendte opgør i Portugal 1:0.
FC Porto er godt nok på en uvant tredjeplads i ligaen med 4 point op til guldet, men deres præstation i første møde med Arsenal FC var ren Porto Classic.
Stram og hårdtarbejdende defensiv. Fokuserede nålestik i offensiven. Og en scoring sent i kampen til 1:0-sejr.
Siden har de blandt andet banket toprivalerne Benfica 5:0, så det er et Porto-hold i form, der kommer til London, og de har formentlig Taremi med igen efter fravær. Det kan måske give yderligere boost.
Arsenal: Skader og karantæner
Ben White Knæskade Slut januar 2025 |
Takehiro Tomiyasu Knæskade Vides ikke |
Gabriel Magalhães Fysisk ubehag Vides ikke |
Riccardo Calafiori Fysisk ubehag Vides ikke |
FC Porto: Skader og karantæner
Wendell Muskelskade Midt december 2024 |
Nico González Disciplinær point (akkumulerede gule kort) Efter 1 kamp |
Forventede startopstillinger Arsenal – FC Porto
1Aaron Ramsdale |
5Thomas Partey |
9Gabriel Jesus |
10Emile Smith Rowe |
14Edward Nketiah |
17Cedric Soares |
18Takehiro Tomiyasu |
21Fábio Vieira |
24Reiss Nelson |
25Mohamed Elneny |
31Karl Hein |
35Oleksandr Zinchenko |
Odds på Arsenal – FC Porto
Oddsene til kampen fortæller, at Arsenal FC er store favoritter.
Odds-forslag: Arsenal maser de portugisiske gæster
Arsenal FC har været væk fra Champions League i 6 sæsoner. Før det var de i en kedelig stime med exit i netop ottendedelsfinalerne syv gange i træk. Av-av-av.
De kan glæde sig over, at senest, de fik videre fra dette niveau i turneringen, var i 2009-2010-udgaven, hvor de tabte 2:1 i første kamp til FC Porto og vandt hjemmekampen knusende 5:0 – blandt andet takket være tre scoringer af Nicklas Bendtner.
Gæsterne har en ildevarslende statistik på udebane mod engelske hold. 23 forsøg har givet 19 nederlag og blot én sejr. Og den kom i den særlige corona-udgave i 2021, hvor de slog Chelsea på udebane i Sevilla …
Der er ikke meget, der taler for gæsterne, andet end at de spillede en flot kamp i det første møde. Men hvis Arsenal FC rammer bare en flig af det niveau, de har spillet med i PL i den seneste tid, bliver det en lang aften for portugiserne.
Vores bud er, at Arsenal FC nok skal vinde og sikre billetterne videre, men det behøver absolut ikke blive en kæmpe sejr.
To overskydende mål er vores bud, og det rækker, men det kan meget vel blive mere tæt end ventet.
Arsenal – FC Porto: Statistik, topscorer og H2H
- Arsenal FC gik videre fra deres indledende gruppe B foran PSV, Racing Lens og Sevilla FC.
- Arsenal FC fører Premier League med 64 point efter 28 kampe.
- FC Porto kom videre i CL ved at blive nummer 2 i gruppe H efter FC Barcelona og foran Shakhtar Donetsk og Antwerpen.
- FC Porto er nummer 3 i den portugisiske liga, hvor de har samlet 55 point efter 25 runder.
- Hos Arsenal FC er Bukayo Saka den flittigste målskytte i Premier League med 13 træffere. I Europa er det Gabriel Jesus, der har scoret mest med 4 mål.
- FC Portos ligatopscorer i sæsonen er Evanilson, der har scoret 10 mål. Galeno med 5 mål er europæisk topscorer for holdet.
Expected Goals: Arsenal vs. FC Porto – de seneste tre kampe:
Arsenal FC | Resultat | xG | FC Porto | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Arsenal FC – Brentford FC | (2-1) | 1,39 – 1,22 | Portimonense – FC Porto | (0-3) | 0,47 – 1,38 |
Sheffield United – Arsenal FC | (0-6) | 0,19 – 2,98 | FC Porto – S. L. Benfica | (5-0) | 2,28 – 0,39 |
Arsenal FC – Newcastle United | (4-1) | 2,45 – 0,15 | CD Santa Clara – FC Porto | (1-2) | 1,14 – 0,86 |
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.
Denne optakt er sponsoreret af Expekt.
Arsenal FC – FC Porto spilles tirsdag den 12. marts 2024 klokken 21:00.
Arsenal FC – FC Porto spilles på Emirates Stadium i London i England.