AC Milan er tvunget til sejr her i den sjette og sidste gruppekamp. Italienerne tager hjemme imod Liverpool, som allerede har sikret sig 1.pladsen, og dermed ikke har noget at spille for. Ligger Liverpool sig fladt ned, eller giver de Milan kamp til stregen? Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til AC Milan – Liverpool. Der er kampstart tirsdag d. 7. december 2021 kl. 21:00. Se kampen på TV3+ eller på Viaplay.
GÅ TIL
AC Milan – Liverpool: Dommer, stadion og vejr
Dommer: Danny Makkeliem, Holland
Stadion: San Siro, Milano
Vejret: -1° og svag vind
Optakt til AC Milan – Liverpool: Skader, karantæner og startopstillinger
Der er spænding for alle pengene i Champions Leagues gruppe B, med undtagelse af Liverpool. Englænderne har været helt suveræne med fem sejre ud af fem mulige i en ellers stærk gruppe, og Klopps mandskab er dermed sikret 1.pladsen allerede. Men kampen om 2.pladsen til gengæld… Det bliver et gys. Inden sidste spillerunde er det FC Porto, som sidder på 2.pladsen med 5 point, Milan er nummer 3 med 4 point og Atletico Madrid er sidst, ligeledes med 4 point, men med dårligere målscore end Milan. Porto kan bestemme deres egen skæbne i hjemmekampen mod Atletico, mens Milan skal håbe på, at portugiserne ikke får fuldt udbytte ud af bestræbelserne, og så skal de selv vinde denne kamp over Liverpool.
Den var tre minutter i lukketid, da Milan endelig stemplede ind i denne sæsons Champions League. Efter 1 sølle point i de første fire spillerunder, stod italienerne med halvandet ben ude af turneringen, men med en lidt overraskende sejr ude over Atletico Madrid senest på et sent mål af Messias(halleluja), så er de på en eller anden måde stadig i spil til avancement. Det er første gang i syv år, at Milan spiller med i Champions League, og det har været tydeligt, at de har manglet lidt europæisk erfaring. Det er en ung og uprøvet trup krydret med rutinerede herrer i form af Kjær, Giroud og Zlatan. De to førstnævnte er ude med skader til dette opgør, og faktisk må Milan også undvære profiler som Leao, Rebic og Calabria.
Liverpool har gjort rent bord her i gruppe B. Fem sejre ud af fem mulige, det er fuldkommen imponerende når man ser på den modstand de har været oppe imod. Faktisk var 1.pladsen allerede sikret inden sidste spillerunde, så selvfølgelig gav Klopp chancen til en del reserver i kampen mod Porto, men her blev det minsandten også til 3 point. Som de fleste fodboldfans ved, så kører Premier League med et hidsigt kampprogram i december måned, derfor kan der ikke være meget tvivl om, at Klopp formentlig vil se dette som en ganske fin mulighed til at hvile et halvt eller helt hold. Så det er værd at holde øje med startelleveren, når vi kommer tættere på kampstart.
AC Milan;
- Simon Kjær (Forsvar, Fast) – Skadet
- Ante Rebic (Kant, Fast) – Skadet
- Pietro Pellegri (Angreb, Reserve) – Skadet
- Samu Castillejo (Kant, Reserve) – Skadet
- Olivier Giroud (Angreb, Fast/Reserve) – Skadet
- Davide Calabria (Back, Fast) – Skadet
- Rafael Leao (Kant, Fast) – Tvivlsom
Liverpool:
- Joe Gomez (Forsvar, Fast/Reserve) – Tvivlsom
- Naby Keita (Midtbane, Reserve) – Tvivlsom
- James Milner (Back, Reserve) – Karantæne
- Curtis Jones (Midtbane, Reserve) – Skadet
- Harvey Elliott (Kant, Reserve) – Skadet
- Roberto Firmino (Angreb, Fast) – Skadet
AC Milan forventet startopstilling: Maignan; Kalulu, Romagnoli, Tomori, Hernandez; Tonali, Kessié; Saelemaekers, Diaz, Messias; Ibrahimovic
Liverpool forventet startopstilling: Alisson; Alexander-Arnold, Gomez, Matip, Tsimikas; Henderson, Thiago, Keita; Minamino, Origi, Mané
Odds på AC Milan – Liverpool
Oddsene indikerer, at AC Milan er favoritter i dette opgør.
Odds-forslag: Attenzione! Påpasselige italienere
Det er formentlig to halvamputerede mandskaber, som kommer til at indtage græstæppet på San Siro tirsdag aften. Hos Milan er fraværslisten lang, mens Liverpool højst sandsynligt vil spare en del spillere til når der igen er noget på spil. Pga. situationen i puljen, hvor Milan har alt at spille for og Liverpool intet har at spille for, så er italienerne selvfølgelig også blevet gjort til langt større favoritter her end de normalt ville være. Bookmakerne virker til virkelig at tro på Milan, men i min optik, så er favoritværdigheden efterhånden blevet lidt for stor, især når vi ikke hvem ved og hvor mange spillere Liverpool sparer.
Der er virkelig meget på spil for Milan her, og derfor tror jeg heller ikke at de bare kommer buldrende fra start. Liverpool er uhyggelig på omstillinger(afhænger selvfølgelig af hvem, som spiller), så Milan bør være påpasselige med at angribe med hovedet under armen til at starte med, for så kan det meget hurtigt gå den anden vej. Italienerne har en del fravær til dette opgør, og især offensiven ser efterhånden lidt tynd ud. Liverpool kommer til at spare i et eller andet omfang, så jeg forventer ikke, at de på samme måde som normalt vil kunne køre om hjørner med Milans defensiv. Anbefalingen bliver en målfattig affære i en kamp, hvor Milan ikke satser hele butikken fra start, og hvor Liverpool giver chancen til mere uprøvede kræfter.
AC Milan – Liverpool: Statistik, topscorer og H2H
- Milan er nummer 3 i gruppe B med 4 point. Statstikken er på 1-1-3 og målscoren på 5:7
- Liverpool er allerede sikret 1.pladsen efter 15 i de første fem kampe. Statistikken lyder på 5-0-0 og målscoren 15:5.
- Milans topscorerværdighed i Champions League bliver delt af fire forskellige spillere; Leao, Messias, Rebic, Diaz.
- Hos Liverpool hedder topscoreren som sædvanligt Mohamed Salah, egypteren har scoret seks gange i de første fem kampe.
- Der var godt gang i den i de to klubbers første opgør, som endte med en 3-2 sejr til Liverpool efter et smukt sejrsmål af Jordan Henderson.
Expected Goals: AC Milan vs. Liverpool – de seneste tre kampe:
AC Milan | Resultat | xG | Liverpool | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Milan – Salernitana | (2-0) | 2,92 – 0,41 | Wolverhampton – Liverpool | (0-1) | 0,28 – 1,98 |
Genoa – Milan | (0-3) | 0,52 – 1,47 | Everton – Liverpool | (1-4) | 0,45 – 2,37 |
Milan – Sassuolo | (1-3) | 1,23 – 1,17 | Liverpool – Southampton | (4-0) | 2,98 – 1,06 |
AC Milan – Liverpool spilles tirsdag den 7. december 21:00.
AC Milan – Liverpool spilles på San Siro i Milano