18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 9. runde i Bundesligaen d. 7. oktober – 9. oktober 2022

Tysklands største opgør står for døren, når Dortmund møder Bayern . Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, lover mål, og har fundet flere fine odds frem i rundes ni kampe, hvor en række danskere kan få et længeventet comeback i Bundesligaen.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


TSG Hoffenheim – Werder Bremen X (2-2)

Jeg ved ikke, om dampen ligefrem er gået af Hoffenheim, men i hvert fald har de blot fået to point i de to seneste kampe, og indsatsen i Berlin i sidste runde mod Hertha var ikke videre god. I det opgør begyndte Robert Skov på bænken, men han kan muligvis erstatte Angelino på venstre wingback til opgøret her.

Mens Hoffenheim har haft det lidt svært rent offensivt de seneste to runder, så var Werder anderledes effektive, da de slog Gladbach med hele 5-1 efter 4-0 ved pausen. To scoringer af topscorer Füllkrug, men nok så vigtigt var det at få gang i Ducksch. 

Til trods for Hoffenheims lidt pauvre resultater de seneste par runder, kan jeg godt se en målrig kamp forude. For det er to hold, der gerne vil spille fremad banen, og Werder har flere gange vist, at de også tør gøre det i de store kampe ude. Gæsterne har Pieper med igen efter endt karantæne.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,47 – SPIL HER >>*

Bayer Leverkusen – Schalke 1 (2-0)

Ikke meget er gået Leverkusens vej i denne sæson, og derfor tog de denne uge konsekvensen og fyrede Seoane efter en start, hvor de er placeret på en 17. plads. Ind i stedet er kommet et velkendt navn i tysk fodbold. Xabi Alonso. Det var hos Bayern, han slog sine folder, og siden han lagde støvlerne på hylden har han varetaget B-holdet i Real Sociedad. Nu får vi endelig at se, hvad Alonso, der i sin karriere som spiller stod i lære hos Ancelotti, Benitez, Guardiola og Mourinho også kan som træner.

Mod Schalke får han en god chance for at komme godt fra land. Holdet fra Gelsenkirchen fik en ordentlig mavepuster i sidste runde, da de ellers formåede at komme tilbage fra 0-2 nede mod Augsburg blot for at tabe 3-2 på et mål scoret et kvarter før tid, og hvor de var en mand i overtal.

Lisbergs bud: Leverkusen -1 (EH) til odds 2,16 – SPIL HER >>*


Mainz – RB Leipzig 1 (2-0)

Bo Svensson har på det seneste været sat lidt forbindelse med jobbet i Wolverhampton, men det ser nu ud til, at han bliver i Mainz, der dog ikke er videre godt kørende for tiden. Senest med et 2-1-nederlag mod Freiburg, hvor de dog med lidt mere held i slutfasen havde fået et enkelt point, da de ramte stolpen i overtiden.

Nu gælder det så Leipzig, og den RB-maskine som Svensson selv var den del af i Østrig. Et hold han har slået begge gange på hjemmebane, mens det omvendt blev til et klart nederlag ude i sidste sæson.

Leipzig svinger gevaldigt under Rose, men fik en sejr mod Celtic i midtugen og kom i gang i Champions League. En kamp hvor Nkunku igen var manden, der afgjorde tingene. Mainz skal i gang, og under Svensson har de været gode til at bryde små negative stimer. Der kunne godt ligge en sejr og vente. 

Defensivt er de i hvert fald i bedring, da Hack er tilbage fra karantæne, ligesom Leitsch muligvis når at blive sin skade kvit. Hos Leipzig er det til gengæld en stor bet, at Gulacsi nu er ude i længere tid med en korsbåndsskade, da han kom galt af sted mod Celtic i Champions League.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,11 – SPIL HER >>*


VfL Bochum – Eintracht Frankfurt 2 (1-2)

De forlod sig lidt på manglende effektivitet fra Tottenham i midtugen, men det var stadig imponerende, at Frankfurt fik sit fjerde point i gruppespillet i Champions League. Og for en uge siden blev de endda første hold til at slå Union Berlin, da Jesper Lindstrøm scorede et fantastisk mål på landsholdskollega Rønnow.

De kæmper stadig lidt med stabiliteten hos Glasner og co., så er dette Bochums chance for at tage den første sejr? Thomas Letsch fik ikke nogen god start på karrieren hos Bochum, da de tabte 4-0 mod Leipzig i premieren, i en kamp hvor defensiven slet ikke hang sammen. Frankfurt fortsætter takterne og tager en sejr selv uden karantæneramte Kolo Muani, der ellers har været formstærk på det sidste.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,94 – SPIL HER >>*

Få op til 500 kr. i freebets hos Cashpoint
18 + | Regler og vilkår gælder | Kun nye spillere | Få op til 500 kr. i freebets i Cashpoint velkomstbonus | Omsæt din indbetaling én gang | Din kupon skal bestå af mindst to kampe med minimum odds 1.50 hver | Tilmelding af nyhedsbrev er påkrævet, da du modtager dit freebet via mail | Du modtager dit freebet den efterfølgende dag kl. 12, efter du har opfyldt omsætningskravet | Du kan maksimalt optjene 500 kr. i freebets | Freebet skal bruges inden for 7 dage. Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår


Augsburg – VfL Wolfsburg 2 (0-3)

En tumling eller en badeand. Uanset hvad, så er Augsburg holdet, der altid popper op, når vi andre har travlt med at holde dem under vandet og udnævne dem til nedrykningsfavoritter.

Det er dog interessant at se, at 9 af deres 12 pint er kommet på udebane. Eneste hjemmesejr kom i øvrigt mod Bayern München, og det fortæller mig en historie om, at de ikke har det godt, når de skal skabe kampene. Det skal de mod Wolfsburg. Kovac’ mandskab har overordnet skuffet, men fik dog en vigtig sejr senest mod Stuttgart. Og så kan de muligvis råde over både Nmecha og Jonas Wind, der forventes at kunne være med på bænken til denne kamp. Når Augsburg falder, falder de dybt. Kunne det ske igen søndag?

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,42 – SPIL HER >>*

Borussia Dortmund – Bayern München 1 (3-2)

Lørdag klokken 18:30 skal du sørge for ikke at have andet i kalenderen. For mens det som regel er ret ensidigt, når de to mødes på Allianz-Arena i München, så plejer det at være anderledes jævnbyrdigt og underholdende, når de duellerer i Dortmund.

Og det kan det også sagtens blive denne gang. Begge hold fik flotte sejre i midtugens Champions Leagues strabadser, hvor Dortmunds sejr på 4-1 ude mod Sevilla alligevel nok var den mest imponerende. Under Terzic har de en evne til at levere internationalt og mod store hold, hvor de kan står dybt og så køre omstillinger.

Det kommer de også til at kunne praktisere mod Bayern, der efter en lille krise nu har vundet to i træk og scoret ni mål.  Til kampen mod Plzen var de uden både Kimmich og Müller, der havde corona, og deres deltagelse i opgøret står først klar fredag.

Mané, Sané og Gnabry er godt spillende, men ingen af dem er Lewandowski, der i kampen mellem de to hold er noteret for hele 32 scoringer. Ham kommer Bayern til at savne lørdag, hvor Dortmund, selv med en dags mindre hvile, vil være top tændte. Jeg kan ikke se, hvordan der skulle undgå at komme mål, og hjemmeholdet har større muligheder end oddset ellers indikerer. Måske særligt fordi Kobel ventes at være tilbage i målet efter et par uger med skader, ligesom også Hummels og Reus kan få roller i denne kamp.

Lisbergs bud: Begge hold scorer i første halvleg til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Gladbach – FC Köln X (1-1)

1-0 nederlag hjemme mod Mainz, 3-0 sejr mod RB Leipzig og 5-1 nederlag mod Werder Bremen i sidste runde. Gladbach er for viderekomne. Nu gælder det så derbyet mod Köln, så hvad skal vi forvente der?

Gedebukkene må have selvtilliden i orden, efter de senest vendte 0-1 til en 3-2-sejr hjemme mod Dortmund. De kunne have været større bagud i første halvleg, men Baumgarts tropper giver aldrig op og kommer altid frem til chancer. Kampen mod Gladbach bør faktisk bekomme dem vel, men det afhænger selvfølgelig af, hvor mange kræfter kampen i Conference League torsdag mod Partizan Beograd har kostet, hvor det skuffende blev til et 1-0 nederlag hjemme. 

Truppen er ikke videre bred, så det kræver sit at rotere, uden det går ud over kvaliteten, men med Gladbachs svingende form og en Plea på vippen, kan de måske få point.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,85 – SPIL HER >>*

Hertha BSC – Freiburg 2 (1-2)

Ikke en uge uden uro i Hertha. I denne uge har historien været, at storinvestor Lars Windhorst nu vil bede klubben købe sine aktier tilbage, men spørgsmålet er, om Hertha så er interesseret i dette.

Spillerne i Berlin må efterhånden være vant til uro, og det er ikke noget, der bør have direkte indflydelse på deres forberedelse til opgøret her, når topholdet Freiburg kommer på besøg på bagkant af deres 2-0-sejr mod Nantes i Europa League. I den kamp måtte Gregoritsch udgå med en skade, så han er formentlig ikke med her.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*


VfB Stuttgart – Union Berlin X (1-1)

For første gang i denne sæson tabte Union Berlin en kamp i Bundesligaen, da de blev nedlagt af Lindstrøms Frankfurt. Og det var helt fortjent. De virkede underligt ukoncentrerede i flere situationer i det opgør. 

Også de har torsdag været i aktion i Europa, hvor de fik den første sejr i gruppespillet. Det hårde program med to kampe om ugen må begynde at sætte sine første små spor hos Urs Fischer og co. Særligt fordi de torsdag spillede store dele af kampen med 10 mand. Fischer må dog muligvis blive i Berlin, for han har nemlig fået corona, og det er derfor endnu ikke sikkert, at han kan være med på sidelinjen søndag. Også Baumgart er smittet med corona, og hans deltagelse i den sene kamp søndag er derfor også tvivlsom. 

Set med danske briller kan der være startpladsdebut i denne sæson til Nartey, der endelig ser ud til at være kommet sig helt over sin skade.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Læs også:

Skriv et svar