18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Lisberg: Tips til 9. runde i Bundesligaen d. 22. – 24. oktober 2021

Intet, ikke en gang corona, virker til at kunne stoppe Bayern München, mens rivalerne fra Leipzig og særligt Dortmund skal rejse sig efter forfærdelige kampe i Europa. Nicolai Lisberg redaktør på bulibold.dk, stiller skarpt på niende runde af den tyske Bundesliga.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Mainz – Augsburg 1 (1-0)

For første gang i sin fortsatte korte trænerkarriere oplever Bo Svensson lige nu lidt modvind. Ikke at det isoleret set var katastrofalt at tabe 3-1 ude mod Dortmund i seneste runde, men det var det tredje nederlag i træk, og det var først et stykke inden i anden halvleg, at de for alvor begyndte at spille med. I Augsburg går det kun marginalt bedre, når vi ser på de seneste tre kampe, men det var alligevel slemt skuffende, at de blot fik 1-1 hjemme mod Bielefeld for en uges tid siden.

Mainz døjer fortsat med en del skader til profiler, men Burkhardt var tilbage med mål mod Dortmund, ligesom Kohr har overstået karantæne. Niederlechner og Uduokhai er fortsat ude for gæsterne, og de virker ikke som et hold, der kan true Mainz her.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,78 – SPIL HER >>*


Bayern München – TSG Hoffenheim 1 (4-1)

5-1 ude mod Leverkusen og 4-0 ude mod Benfica. Ja, Liverpool er gode for tiden, men Bayern er i en klasse for sig. Så gode, at de faktisk ikke en gang behøver Nagelsmann på bænken. Eller i hvert fald var han ikke med i kampen mod Benfica, da han havde følt sig utilpas op til kampen. Den utilpashed viste sig at være corona, da han er testet positivt, og nu håber Bayern så, at han ikke har smittet nogle af sine spillere.

Lørdag gælder det så hans tidligere hold fra Hoffenheim og danske Robert Skov og Jacob Bruun Larsen, der heller ikke ligefrem holdt sig tilbage i seneste runde, da de slog Köln med 5-0. Det var Hoffenheim og Hoeneß, der nogenlunde samme tid sidste år slog Hansi Flicks sprudlende Bayern, men jeg har trods det historiske aspekt svært ved at se, at de igen skal kunne levere en overraskelse. Dertil er Bayern for suveræne, men hold øje med, om corona-situationen udvikler sig i det sydtyske.

Lisbergs bud: Bayern München half time / full time til odds 1,57 – SPIL HER >>*


RB Leipzig – Greuther Fürth 1 (4-0)

En ny flot præstation på udebane mod et af Europas bedste fodbold og nok engang står de uden point. Det har lidt været historien for Leipzig i Champions League i denne sæson, hvor de efter tre runder endnu ikke har hentet point. I Bundesligaen går det kun marginalt bedre for de ambitiøse østtyskere, der senest måtte lade sig nøjes med 1-1 mod Freiburg. 

Defensiven er ikke længere så stabil som tidligere set, og oppe foran har André Silva ikke ramt samme niveau, som han viste i Frankfurt. Når det er sagt, så tromler de henover Fürth lørdag. Det kan der ikke være tvivl om. Oprykkerne har tabt seks på stribe, senest den vigtige bundduel mod Bochum, og de har ganske enkelt ikke niveauet til Bundesligaen. Fürths chancer lørdag forbedres ikke just af, at Seguin er ude efter for mange gule kort.

Lisbergs bud: RB Leipzig half time / full time til odds 1,53 – SPIL HER >>*


Wolfsburg – Freiburg X (1-1)

Folkevognen blev sat til vægs af energidrikken, da de onsdag tabte med 3-1 mod Salzburg i Champions League. Deres rolle i den gruppe er langt fra udspillet, men måske det var på tide at koncentrere sig lidt om den hjemlige liga, hvor de daler ned gennem tabellen efter flere dårlige præstationer. Senest ude mod Union, da de tabte 2-0. Vi er nu oppe på syv kampe i træk uden sejr for Wolfsburg, og nu venter så Bundesligaens eneste ubesejrede mandskab fra Freiburg.

Streichs tropper er aktuelt placeret som nummer fire, og med deres gode form in mente, vil de øjne muligheden for at fortsætte stimen mod skrøbelige Wolfsburg, der fortsat er uden Weghorst, der er testet positiv for corona.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,52 – SPIL HER >>*


Arminia Bielefeld – Borussia Dortmund 2 (1-2)

Uha Dortmund. Lørdag var de tophold i Bundesligaen i omtrent 24 timer, men tirsdag oplevede de så sæsonens lavpunkt, da de blev skilt ad i Amsterdam. Ja, de blev faktisk ødelagt, og hvor absurd det end lyder, så var de heldige med at slippe fra kampen med et 4-0 nederlag. I det opgør så vi deres store mangler i det strukturerede spil, og det var kun Haaland, der trods et par brændte chancer, kunne være indsatsen og mest af alt indstillingen bekendt.

Det skal kaste en trodsreaktion af sig, når de møder Bielefeld. Ikke, at jeg tror, de pludselig spiller sprudlende, men om ikke andet i forhold til indstillingen, for det er nok det, der skal til for at besejre et Bielefeld hold, der godt nok har til gode at vinde i sæsonen, men som har fået uafgjort fem gange indtil videre. Dortmund skal kunne tage de tre point, men det bliver ikke kønt. Guerreiro er fortsat ude med skade, mens Dahoud måske kan gøre comeback.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,78 – SPIL HER >>*


Hertha BSC – Gladbach 2 (1-3)

Pal Dardais drenge fik lagt låg på krisesnakken i hovedstaden, da de vandt med 2-1 mod Frankfurt, men gryden koger stadig, og den koger også snart over. Gladbach er godt nok ikke på et niveau, hvor vi bare kan forvente, at de tager de tre point i Berlin, seneste rundes uafgjorte resultat mod Stuttgart som et bevis på dette, men jeg har dem alligevel som favoritter her. Det bør bekomme dem vel, at der bliver lidt plads at løbe omstillinger på, og trods sejren mod Frankfurt ser jeg ikke et Hertha-hold med antydninger af, at det skulle være et decideret vendepunkt for dem. Gladbach kan igen råde over Bensebaini.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,05 – SPIL HER >>*


FC Köln – Bayer Leverkusen 2 (1-3)

Florian Wirtz var et stortalent i Köln, indtil han for et par år siden besluttede sig for at søge mod rivalerne fra Leverkusen. Dermed kommer meget af fokusset søndag være på den unge Wirtz, der da også fik vist sig fem i weekenden med en flot assist i nederlaget mod Bayern, i et opgør hvor Leverusen dog var udklasseret på flere fronter. Det samme kan siges om Köln, der tabte hele 5-0 mod Hoffenheim, og derfor mødes to af de mest formstærke hold, men med alvorlige ar på sjælden. Så hvem er bedst til at ryste øretæven fra seneste runde af sig?

Leverkusen var torsdag i aktion i Europa League, hvor de fik delvist oprejsning, da Robert Andrich på en sen scoring fik sørget for, at de kom fra Spanien med et enkelt point og stadig har kurs mod forårets knockoutkampe, og jeg tror også, at de tager sejren her, i hvad der godt kan blive rigtig underholdende for de neutrale tilskuere.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,14 – SPIL HER >>*


Stuttgart – Union Berlin 2 (1-2)

Hvis de drømmer om mere end bare Conference League, er det svært at fortænke dem. For Union Berlin ligger aktuelt femmer, og selvom vi stadig venter på, at Leipzig kommer i gang, så skal det ikke kunne udelukkes, at fjerdepladsen i år er relativt billig til salg.
Berlinerne er nu oppe på tre i træk, hvad angår sejre i Bundesligaen, mens de i Conference League er i lidt større problemer efter et 3-1-nederlag mod Feyenoord torsdag aften. Stuttgart er egentlig ganske fint kørende og ubesejret i tre kampe i træk, men jeg sidder ikke tilbage med et indtryk af, at de for alvor rammer deres topniveau. På et tidspunkt så rækker de lidt pauvre præstationer ikke længere til point, og det kan vi måske allerede se ske søndag, når de meget vel kan risikere at løbe panden mod muren mod et godt organiseret Union-hold.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,90 – SPIL HER >>*


Bochum – Eintracht Frankfurt X (1-1)

Der er liv hos oprykkerne efter den livgivende sejr mod Fürth i seneste runde, der faktisk sendte dem over stregen. For en stund om ikke andet. Omvendt formåede Frankfurt ikke at kapitulere på sejren mod Bayern, da de yderst skuffende tabte 2-1 hjemme mod ellers kriseramte Hertha. Deres første nederlag siden sæsonpremieren mod Dortmund.

Så hvor står de to hold henne? Jeg ved det ganske enkelt ikke. Bochum har vist et relativt stabilt, om end lavt, niveau, mens Frankfurt svinger fra det håbløse til det henrivende. Torsdag var de i aktion i Europa League, da de besejrede Olympiakos på hjemmebane med 3-1, men jeg mangler fortsat at se, at de ligefrem kan sætte en stime af sejre sammen.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,74 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar