18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 7. runde i Bundesligaen d. 6. – 8. oktober 2023

Union Berlin har tabt seks i træk og skal på en svær opgave ude mod Dortmund, mens Leverkusen og Leipzig ifølge Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, er rundens største favoritter. Her får du hans optakt til samtlige kampe i syvende runde af Bundesligaen.

Donyell Malen er brandvarm for Dortmund

Foto: IMAGO / RHR-Foto

Gladbach – Mainz X (1-1)

Fredag d. 6. oktober kl. 20:30

Det er hårde tider for Bo Svensson. I sidste uge tabte Mainz nok en gang, denne gang mod topholdet fra Bayer Leverkusen med 3-0, og dermed er Svenssons tropper sidst i ligaen. Nu gælder det en kamp mod Gladbach, der med 3-1 ude mod Bochum senest fik lidt tiltrængt oprejsning, men som heller ikke har fået nogen god start på sæsonen.

Der er ingen lette kampe for Mainz for tiden, men at møde Gladbach på udebane bør faktisk være en taknemmelig opgave, da jeg forestiller mig, at die Fohlen under Seoane gerne vil frem på banen og kontrollere, og så kan Mainz i stedet løbe omstillinger. Kan de minimere de defensive fejl, som de fortsat begår alt for mange af, så kan Mainz sagtens tage point og måske endda tre af slagsen. 

Lisbergs bud: X2 til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Borussia Dortmund – Union Berlin 1 (1-0)

Lørdag d. 7. oktober kl. 15:30

Dortmund har brugt ugen på at forlænge med både Gregor Kobel og Jamie Bynoe-Gittens. To spillere der skal være med til at bygge fremtiden. Men hvad med nutiden? Onsdag blev det til 0-0 hjemme mod Milan, i en kamp hvor man ville mest, men kunne knap så meget. 

Det offensive flydende spil, vi så i foråret, har vi endnu ikke set eksempler på i begyndelsen af denne sæson, hvor Dortmund slider meget med at skabe sine chancer. Det gør Union Berlin ikke på samme måde, men de slider til gengæld med at omsætte chancerne til mål. 

Seks nederlag i træk er de nu oppe på, senest med 2-3 hjemme mod Braga i Champions League, hvor man nok engang indkasserede i de allersidste sekunder. Union Berlin er fortsat Union Berlin i forhold til deres spillemæssige udtryk, men et par af profilerne rammer ikke det høje niveau for tiden. Det plejer at være tætte kampe, når de to hold mødes, og med Dortmunds problemer i offensiven forventer jeg ikke noget festfyrværkeri, men BVB ser efterhånden så stabile ud rent defensivt, at jeg tror, at de lige nøjagtigt tager en sejr. Også selvom Bensebaini er ude med karantæne.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*

RB Leipzig – VfL Bochum 1 (4-1)

Lørdag d. 7. oktober kl. 15:30

Marco Roses tropper bed godt fra sig, men kunne i sidste ende ikke hamle op med Manchester City, da de to hold mødtes i Leipzig i Champions League onsdag aften. En kamp hvor Yussuf Poulsen med en assist til det udlignende mål blev noteret for sin 150. mål-involvering i Leipzig- tiden. Det er imponerende, hvordan Yussuf Poulsen har bidt sig fast på det her Leipzig-mandskab endnu en gang. 

Måske der kommer lidt rotationer til kampen mod Bochum, men uanset hvordan Rose vælger at blande kortene, skal han have så mange esser på hånden, at det bliver til en sikker sejr. 

Bochum tabte senest med 1-3 mod Gladbach hjemme, og jeg har dem stadig som en af favoritterne til at rykke ned. Det bliver ikke i kampen mod Leipzig, at de kommer til at modbevise den profeti.

Lisbergs bud: RB Leipzig -1,5 (AH) til odds 1,61 – SPIL HER >>*

Augsburg – Darmstadt 1 (2-0)

Lørdag d. 7. oktober kl. 15:30

Måske ikke rundens mest imødesete kamp, men det kan meget vel være den vigtigste. For nu at bruge en kliché fra den allerdybeste fodboldskuffe, så er dette en seks-point kamp. Darmstadt vandt senest mod Werder Bremen og fik dermed sin første sejr i Bundesligaen, og de kommer også til det sydlige Tyskland med en tro på, at der er noget at få med hjem. 

Augsburg er naturligvis favorit, men de er en lidt svær størrelse at blive klog på, da det eneste konstante synes at være, at de altid lige akkurat sikrer sig overlevelse et par runder før sæsonen er forbi. Engles er ude for hjemmeholdet, men jeg har nu alligevel mest fidus til, at de sikrer sig sejren.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,90 – SPIL HER >>*

VfB Stuttgart – Wolfsburg 2 (1-2)

Lørdag d. 7. oktober kl. 15:30

Serhou Guirassy eller Jonas Wind? To af bundesligaens mest formstærke angribere krydser klinger lørdag eftermiddag 15:30, og spørgsmålet er så, hvem af de to, der trækker sig sejrrigt ud af den duel.

For første gang i sæsonen måtte Guirassy gå fra banen uden at score, da Stuttgart senest slog Köln 2-0, mens Jonas Wind tegnede sig for begge Wolfsburgs mål i sejren over Frankfurt. Ikke overraskende, da danskeren har scoret syv ud af Wolfsburgs i alt ni mål, ligesom det i øvrigt blev til en assist. Så er Wolfsburg farlige, er det med Jonas Wind i en hovedrolle.

Stuttgart er det mest underholdende mandskab er de to, men kan de virkelig fastholde det niveau, de viser for tiden? På et tidspunkt inden længe dykker de, og det kunne godt ske mod Wolfsburg, som bookmakerne undervurderer voldsomt.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,70 – SPIL HER >>*

Få op til 1.000 kr. i bonus hos ComeOn
18+ | Kun nye spillere | Få op til 1.000 kr. bonus (min. indbetaling 100 kroner). Gennemspilskrav: 10 x (5 x indbetaling og 5 x bonus) til min. odds 1,80 inden for 60 dage. Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Werder Bremen – TSG Hoffenheim X (2-2)

Lørdag d. 7. oktober kl. 18:30

Hoffenheims flotte stime stoppede sidste fredag, da de hjemme tabte med 3-1 mod Dortmund. Det var en kamp, hvor de skulle have haft minimum det ene point, men små marginaler i angrebsspillet og store fejl bagude kostede dem dyrt. 

Hos Werder Bremen kostede det også dyrt, at man ganske enkelt ikke var gode nok i kampen mod oprykkerne fra Darmstadt. Lidt som ventet/frygtet, blev Ole Werners mandskab sat til vægs med 4-2. Werder ligner et hold, der skal have de fleste af sine point på hjemmebane, og kommer der så flere af slagsen til samlingen lørdag? 

Jeg er i tvivl, fordi det er en kamp, der kan blive både fugl og fisk. Hvis Werder kommer godt fra land og får lagt et pres på Hoffenheim, kan vi sagtens få en hjemmesejr, men jo længere i opgøret vi kommer hen uden scoringer, desto mere stiger Hoffenheims chancer for sejr, som jeg ser det.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,90 – SPIL HER >>*

Bayer Leverkusen – 1. FC Köln 1 (4-0)

Søndag d. 8. oktober kl. 15:30

Vi må næsten have med denne rundes sikreste 1-tal at gøre. En ny spillerunde, men samme suveræne Leverkusen, som bare fortsætter deres flotte stime. Senest slog de Mainz ude, og torsdag var de en tur i Molde i Europa League, hvor de vandt med 2-1. 

Lige så imponeret som jeg har været af Leverkusen, lige så skuffet har jeg været over Köln. Jeg er med på, at de har mistet mange profiler denne sommer, men efter den flotte indsats i åbningen mod Dortmund, har vi endnu til gode at se et Köln-hold, der for alvor leverer. Jeg tror faktisk, at vi er derhenne, hvor et stort nederlag til Leverkusen muligvis kan få klubbens chefer til at sende ellers populære Baumgart på frivillig orlov. Leverkusen var som nævnt en tur i Norge torsdag, og det har alt andet lige kostet nogle kræfter, men over 90 minutter bør der ikke blive tvivl om, hvem der er bedst af de to hold.

Lisbergs bud: Leverkusen HT/FT til odds 1,83 – SPIL HER >>*

Bayern München – Freiburg 1 (3-0)

Søndag d. 8. oktober kl. 17:30

De tyske mestre lykkedes med at komme fra den danske hovedstad med en sejr tirsdag aften takket være en sen scoring af Mathys Tel. Det var en relativt undervældende præstation, som Bayern leverede i det opgør, men meget symptomatisk for starten på denne sæson, så vinder de, også selvom de ikke endnu rammer 100 procent. 

Det er jo en god evne at have, og den kan også blive vigtig, når Freiburg kommer på besøg. Freiburg, der i sidste sæson sendte Bayern ud af pokalen med en sejr her på banen, og som tidligere har vist sig som en svær nød at knække for Bayern. Freiburg var torsdag i aktion i Europa League, hvor de hjemme mod West Ham tabte med 2-1, og de har haft det lidt svært i begyndelsen af denne sæson, så de får ikke point mod Bayern, og de kan faktisk godt risikere at få en lille snitter.

Lisbergs bud: Bayern München -2,5 (AH) til odds 2,09 – SPIL HER >>*

Eintracht Frankfurt – Heidenheim X (1-1)

Søndag d. 8. oktober kl. 19:30

Runden lukkes af søndag aften i Frankfurt, hvor Dino Toppmöllers mandskab skal forsøge at hente mere end bare det ene point, som de plejer at få. Det burde man synes kunne være muligt hjemme mod oprykkerne fra Heidenheim, men med tanke på at de torsdag var en tur i Grækenland, hvor de tabte mod PAOK, og endnu ikke har ramt et niveau der minder om det de viste i sidste sæson, da de var allerbedst, så kunne jeg godt forestille mig, at gæsterne kunne få noget med hjem.

Heidenheim vandt senest over Union Berlin, da Jan-Niklas Beste endnu en gang viste sin formidable sparketeknik. Det var en kamp, hvor de tillod rigtig mange chancer, men de skaber også meget i den anden ende, og mod et til tider lidt bovlamt Frankfurt-hold, er det ikke sikkert, at deres defensive mangler bliver udstillet.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,05 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Bundesligaen

spx logo

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen! 📩

Skriv et svar