18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 7. runde i Bundesligaen d. 1. – 3. oktober 2021

Det blev en god tysk uge i de europæiske turneringer, så bliver det også en god Bundesligarunde, når vi skal se, om Dortmund, Leverkusen og Wolfsburg kan holde presset på suveræne Bayern München. Nicolai Lisberg redaktør på bulibold.dk, stiller skarpt på syvende runde af den tyske Bundesliga.

FC Köln – Greuther Fürth 1 (3-1)

Tre gange 1-1 på stribe for Köln er det blevet til, men fredag bør der være gode chancer for at ændre på den statistik, når ligaens bundprop fra Fürth kommer på besøg. Gæsterne slap nådigt fra det at få besøg af Bayern München, hvor de tabte 3-1, men det skyldes i høj grad også, at mestrene blev reduceret til ti mand kort inde i anden halvleg.

Jeg har endnu til gode at se noget, der skulle indikere, at Fürth kan få point mod et velspillende Köln-hold, der kommer til at blæse af sted fra start under Baumgart. Det er ikke alt, der fungerer for gedebukkene, men det er så længe rigeligt til at tage de tre point, mod det der bliver en af sæsonens nedrykkere.

Lisbergs bud: Köln fører ved pausen til odds 1,50 – SPIL HER >>*


Borussia Dortmund – Augsburg 1 (2-0)

Fans af de sort-gule fik et kig ind i fremtiden tirsdag aften, da BVB uden Erling Haaland mødte Sporting i Champions League. Det var ikke noget rart indblik, selvom Dortmund vandt 1-0 på en scoring af Maalen, der endelig kom i gang. Det er naturligvis godt nyt, at hollænderen har fået hul på bylden, men endnu bedre nyt er det, at nye regler i Tyskland betyder, at stadion bliver over halvt fuldt mod Augsburg.

Hvad angår Haaland, så er der endnu intet nyt om, hvorvidt han når at blive klar for Dortmund, der desuden er uden Dahoud, efter han kom galt af sted i kampen mod Sporting og er ude i et stykke tid. Det kan blive muligheden for Julian Brandt til at finde vej tilbage i startopstillingen. Gæsterne har både Finnbogason og Uduokhai ude, mens der omvendt er håb for, at Iago kan nå at blive klar. Augsburg har tidligere voldt Dortmund problemer på udebane, og Dortmund uden Haaland er ikke det samme, men hjemmeholdet foran egne fans skal ganske enkelt kunne sætte sig igennem og sikre sig de tre point mod. Måske endda med sæsonens  første clean sheet.

Lisbergs bud: Begge hold scorer ikke til odds 2,05 – SPIL HER >>*


Wolfsburg – Gladbach X (1-1)

Efter at have lagt fra land med fire sejre i træk i Bundesligaen, er det blevet hverdag igen i Wolfsburg. Folkevognen er sat i frigear, og ingen af de seneste fire kampe er blevet vundet. I onsdags var de uheldige, da et sent straffespark kostede dem sejren mod Sevilla, mens de i seneste runde i Bundesligaen tabte med 3-1 mod Hoffenheim.

Så er der lidt mere optimisme at spore hos Gladbach, efter de  sidste lørdag slog Dortmund med 1-0 i Borussia-derbyet. Det var deres blot anden sejr i denne sæson, og det giver grobund til at tro, at der måske er bedre tider på vej. Wolfsburg er favoritter, men Gladbach er bestemt ikke uden muligheder, og selvom begge hold helst skal have sen sejr, så kunne det godt ligne en pointdeling.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,80 – SPIL HER >>*


VfB Stuttgart – TSG Hoffenheim X (2-2)

To hold der har en del tilfælles. Både når det kommer til skadeskvaler, måde at anskue fodboldspillet på og aktuel form. Godt nok vandt Hoffenheim i seneste runde med 3-1 mod Wolfsburg, men det er også den eneste sejr, de to hold kan mønstre i deres seneste ti opgør til sammen.

Af samme grund er det en modbydelig svær kamp at spå om. Begge hold har evnerne til at løbe hinanden over ende i omstillingerne, og ingen af de to hold er vanvittigt dygtige ud i kunsten at forsvare. Favoritværdigheden må være hos gæsterne, der er det hold af de to med mest uforløst potentiale, men det bliver tæt, og det bør også blive målrigt.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,05 – SPIL HER >>*


Hertha BSC – Freiburg 2 (1-2)

I sidste runde tog Freiburg en tårevæddet afsked med Dresiamstadion, da de sendte Augsburg hjem med en mindre øretæve på 3-0. Efter Wolfsburgs nederlag mod Hoffenheim er Streichs tropper nu et af blot to ubesejrede hold i ligaen, og det kan de også sagtens være efter lørdag aften.

For efter et par gode kampe blev alt grund til optimisme fuldstændig smadret i Østtyskland i seneste runde, da Hertha tabte med hele 6-0. Det virker vildt at skrive, men de var heldige med kun at tabe 6-0. Når Hertha falder sammen, ja, så falder de fuldstændig sammen. Det gør det nok ikke mod Freiburg, men det er en af de klassiske kampe, hvor de skal finde sig til rette med at have bolden, og det er de ikke videre gode til. Det trækker op, at hjemmeholdet formentlig igen kan råde over Boyata bagude, men det er ikke nok til, at jeg ser dem hente sejren. Freiburg forventes at stille med samme 11, der gjorde kort proces mod Augsburg.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,53 – SPIL HER >>*


RB Leipzig – Bochum 1 (3-1)

Højt at flyve, dybt at falde. 6-0 mod Hertha blev til 1-2 hjemme mod Club Brügge, og dermed handler det nu for Leipzig om at sikre sig tredjepladsen i gruppespillet i Champions League, for ottendedelsfinalerne har lange udsigter.

De gjorde det godt mod Hertha, omend det var på en billig baggrund, og det er noget af den samme fart, de skal have frem igen, når Bochum kommer på besøg. Yussuf Pulsen ligner igen en starter, da Silva har haft det svært, mens det er problematisk, at Olmo fortsat er ude med en skade, for rent offensivt er det ham, det skal komme fra. Bochum fik sat en stopper for blødningen, da de fik point mod Stuttgart i sidste runde, men der er så også det, der er at sige rent positivt om de seneste par ugers resultater og præstationer, og selvom de høje odds på en udebane-overraskelse lokker, så går jeg med en sejr til hjemmeholdet.

Lisbergs bud: RB Leipzig half time / full time til odds 1,72 – SPIL HER >>*


Mainz – Union Berlin X (1-1)

Marcus Ingvartsen-derbyet. Ok, det er måske nok lige at stramme den, men danskeren får i hvert fald en hovedrolle, når den klub han er udlejet til, møder den klub, han er udlejet fra. Mainz’ gode start har fået et lille bump på vejen med blot et enkelt point i de seneste to kampe, mens Union omvendt er på vej tilbage i omdrejninger, efter de først vandt mod Bielefeld og dernæst tog deres første sejr i Conference League torsdag.

Af samme grund har jeg svært ved at se, at hjemmeholdets favoritværdighed er så markant, som markedet generelt vurderer. Jeg minder om, at Mainz har det sværest mod godt organiserede hold, og jeg kan sagtens se Union få yderligere point til samlingen mod et Mainz-hold, der fortsat må undvære Niakhaté bagude.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*


Bayern München – Eintracht Frankfurt 1 (4-0)

Lige nu ser intet ud til at kunne stoppe Bayern, og det virker næsten tåbeligt, at der i det tyske efter et par uger var tale om en mindre krise i klubben. For hvis det niveau, de viser lige nu og her er krise, så vil jeg nødigt se dem, når det går godt. 

De seneste par ugers program har ikke været det vanskeligste med to oprykkere fra Bochum og Fürth, inden de sendte Kiev hjem til Ukraine med 5-0. Men inden da satte de både Leipzig og Barcelona til vægs på udebane, så Bayern er, hvor de skal være og mere til. Frankfurt har tidlige kunne drille mestrene, men det har primært været på hjemmebane, og det taler ikke til deres fordel, at de torsdag har været i aktion i Europa League, hvor det dog blev til sæsonens første sejr på en sen scoring fra pletten af Paciencia.

Pavard er ude for Bayern, efter han blev vist ud i sidste runde, men det er lige før, at han har været eneste svage punkt i denne sæson, så det får ingen betydning. En ny sejr til Bayern, og en sikker en af slagsen. Igen.

Lisbergs bud: Bayern 1,5 (AH) til odds 2,05 – SPIL HER >>*


Arminia Bielefeld – Bayer Leverkusen 2 (1-3)

Havde det ikke været for Bayern, så havde mere snak været på Leverkusen, der er i forrygende form for tiden. I seneste optakt brugte jeg lidt tid på at rose Wirtz, og det kunne jeg sagtens gøre igen, men det er enheden Leverkusen, der fungerer så godt for tiden. Torsdag drog de til Skotland og fik en knusende 4-0 sejr, selvfølgelig med Wirtz på tavlen, og de går ind til dette opgør som store favoritter. 

Hjemmeholdet har endnu ikke vundet en kamp i sæsonen, og de har blot scoret tre gange indtil videre. Fernandes og Vasiladis er ude for Arminia, mens Leverkusen fortsat må undvære karantæneramte Andrich, ligesom de langtidsskadede Baumgartlinger, Fosu-Mensah, Palacios og Tapsoba fortsat sidder ude.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Bonus op til 500 kr. / extrabet op til 1.000 kr.

Vælg mellem to velkomsttilbud: 100 % indbetalingsbonus (bonuskode = MAXSPORT) eller 100 % extrabet (bonuskode = MAX1000). Indbetalingsbonus – min. 100 kr., max. 500 kr. – krediteres straks, og skal omsættes 10x til min. odds 1,50 inden for 60 dage. Extrabet – min. 50 kr., max. 1.000 kr. – krediteres efter omsætning af indbetaling x10 på akkumulatorer (3 el. 4 valg) til min. odds 3,50 inden for 90 dage. Extrabet gælder i 7 dage. 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25).

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv første kommentar

Skriv et svar