Lisberg: Tips til 6. runde i Bundesligaen d. 4/10 – 6/10
Sideoversigt
Der topopgør mellem Frankfurt og Bayern søndag aften, og så skal Frederik Rønnow se, om han kan gøre det bedre end landsholdkollega Schmeichel, når Union Berlin tager i mod Dortmund. Nicolai Lisberg, redaktør på www.bulibold.dk, gennemgår samtlige kampe i Bundesligaen.
Frankfurt ydmygede i sidste sæson Bayern München med 5-1. Søndag aften mødes de to igen, når der er topopgør i Bundesligaen. Foto: dpa/Alamy Live News
Augsburg – Gladbach X (1-1)
Fredag d. 4. oktober kl. 20:30
Med den nyudtaget tyske landsholdsspiller Tim Kleindienst på holdet, skal Gladbach se, om de kan besejre endnu en dansk træners hold, efter de i sidste runde på en sen scoring af Cvancara fik alle tre point mod Bo Svenssons Union Berlin.
Point var Augsburg og Jess Thorup til gengæld ikke i nærheden af, da de blev pløjet i jorden af et veloplagt Leipzig-hold, der stensikkert vandt det opgør 4-0.
Det er en kamp mellem to hold, der nok skal kigge mere ned end op, og særligt Augsburg skal gerne til at finde noget, der virker for dem, hvis ikke de skal ryge helt under stregen. Jeg synes, det ligner et helt tæt opgør, hvor jeg har svært ved at udpege en vinder, og så kan det jo passende ende med et X.
Honorat er tvivlsom for gæsterne, mens Essende har karantæne for hjemmeholdet.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*
Bayer Leverkusen – Holstein Kiel 1 (5-1)
Lørdag d. 5. oktober kl. 15:30
Xabi Alonsos mandskab formåede at komme fra München med 1-1 i sidste uges Topspiel, og nu venter der så en noget mere overkommelig opgave for die Werkself. Ja, man kan vel næppe gå fra større modsætninger end Bayern ude til Kiel hjemme.
Oprykkerne leverede sin bedste indsats i sæsonen, da de hjemme tabte 4-2 mod Frankfurt, men det siger en del, at deres bedste præstation kom i en kamp, som de fortjent tabte med to mål.
De har ganske enkelt ikke niveauet til Bundesligaen, og når vi nu så, hvordan Bayern skilte dem ad for et par uger tilbage, så kunne man jo også godt på deres vegne frygte, at Wirtz, Boniface og alle de andre kan gøre det samme.
Leverkusen ser defensivt ikke så stærke ud som tidligere, men de vinder naturligvis denne kamp i overbevisende stil.
Lisbergs bud: Leverkusen -2,75 (AH) til odds 1,87 – SPIL HER >>*
Werder Bremen – Freiburg X (2-2)
Lørdag d. 5. oktober kl. 15:30
Nu drikker Jens Stage næppe alkohol mellem kampene, men hvis han har gået forbi den lokale Kneipe i ugens løb, så har den nybagte landsholdsspiller næppe skulle betale for en øl i Bremen og omegn efter hans hattrick i sidste rundes kamp mod Hoffenheim.
Her fik Werder ellers en forfærdelig start, hvor de var nede 0-3 efter 12 minutter, men takket være et rødt kort til Hoffenheim samt en fortryllende Jens Stage fik vendt det til en flot 4-3-sejr.
Nu skal de se, om de kan bygge videre på det, når Freiburg kommer på besøg, og det kan de gøre med styrmand Friedl, der er tilbage efter overstået karantæne.
Schusters mandskab tabte højest overraskende med 3-0 hjemme mod St. Pauli, men det var en kamp, hvor alt gik galt for Freiburg, så jeg tillader mig i første omgang at afskrive den som en one-off kamp og spår derfor gæsterne gode muligheder for som minimum at få det ene point.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Union Berlin – Borussia Dortmund X (2-2)
Lørdag d. 5. oktober kl. 15:30
Kasper Schmeichel blev skudt i sænk tirsdag aften, da Dortmund endelig foldede sig ud, så hvad taler imod, at landsholdskollega Rønnow skulle få sammen behandling af Guirassy og co? En hel del. Først og fremmest er hattrick-helten fra kampen mod Celtic, Karim Adeyemi, ude grundet den muskelskade, han pådrog sig i opgøret, og så forsvarer Union Berlin heller ikke så håbløst, som skotterne gjorde i Dortmund.
Godt nok indkasserede Bo Svensson sit første nederlag i denne sæson, da de tabte med 1-0 mod Gladbach, men ellers har sæsonstarten været ganske fornuftig for berlinerne, der nok kommer til at vende tilbage til en velkendt tilgang, når BVB kommer på besøg. Nemlig kompakthed og fokus på omstillingerne.
Dortmunds kamp mod Celtic viste rigtig mange postive ting, men på udebane i Bundesligaen i denne sæson har de tabt 5-1 til Stuttgart og spillet 0-0 mod Gladbach. Der kunne godt ligge endnu et pointtab.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*
VfL Bochum – Wolfsburg 2 (0-1)
Lørdag d. 5. oktober kl. 15:30
Det var positivt, at Jonas Wind fik en sjælden startplads for Wolfsburg, og endnu mere positivt, for både ham og klubben, at han så takkede for tilliden med både mål og assist, da Wolfsburg fik 2-2 mod Stuttgart senest.
Wimmer træner nu individuelt, men mon ikke, at Hasenhüttl holder fast i danskeren fra start, når de skal en tur til Bochum. Ruhr-klubben havde Dortmund gevaldig på hælene i sidste uges fredags kamp, men de kunne ikke holde intensiteten, og endte trods en 2-0-føring med at tabe relativt klart. Dermed er de fortsat uden sejr i denne sæson og ligger under stregen.
Jeg har ikke været imponeret af Wolfsburg indtil videre, men de får point i Bochum, når de formentlig har Mæhle med i truppen igen efter en længere skadespause.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,18 – SPIL HER >>*
St. Pauli – Mainz 2 (0-2)
Lørdag d. 5. oktober kl. 18:30
Oprykkerne fik sæsonens første sejr, og sikke en af slagsen, da de fuldstændig satte Freiburg til vægs med 3-0. Ret skal dog være ret, for de havde alle marginaler med sig i den kamp, lige fra de mål de scorede, til de mål som Freiburg fik annulleret foruden det straffespark, som Grifo brændte.
Mainz skuffede hjemme mod Heidenheim, da de tabte 2-0, i en kamp hvor Hanche-Olsen fik to tåbelige gule kort, der blev dyre, og han er derfor ude af opgøret her. Til gengæld er Amiri tilbage efter overstået karantæne, og det er vigtigt for Mainz’ offensiv og presspil.
St. Pauli kommer til at være på bolden i 65 procent af tiden, men det passer Bo Henriksens Mainz-hold rigtig fint, og derfor kan jeg sagtens se dem tage fra Millerntor med alle tre point.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,85 – SPIL HER >>*
Heidenheim – RB Leipzig 2 (1-2)
Søndag d. 6. oktober kl. 15:30
Frank Schmidts mandskab fik en debutsejr i Conference League, da de torsdag vandt med 2-1 mod Ljubljana, og dermed gik det væsentligt bedre for dem end for Leipzig, der trods en 2-1-føring og en mand i overtal alligevel endte med at tabe kampen til Juventus på hjemmebane med 3-2.
Det var dog en kamp, der igen viste, hvor voldsom en duo Sekso-Openda kan blive, og de to kommer også til at volde Heidenheim problemer her, hvis ikke Rose vælger at give Yussuf Poulsen nogle minutter fra start
Heidenheim skal vænne sig til den ekstra belastning det er at spille i Europa, og de skal til denne kamp gøre det uden Dorsch, der er i karantæne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,67 – SPIL HER >>*
Eintracht Frankfurt – Bayern München 2 (2-3)
Søndag d. 6. oktober kl. 17:30
Sidste sæsons kamp her på banen endte med en 5-1-sejr til Frankfurt, mens det året før blev til en 6-1-gevinst til Bayern. Så mon ikke dette års resultat skal findes mellem de to yderpoler, når Bundesligaens nummer 2 tager mod nummer 1.
For et par uger siden havde jeg ikke tvivlet med at udråbe Bayern som klare favoritter, men efter to pointtab i træk tillader jeg mig selv en vis forbeholdenhed.
Godt nok var Bayern klart bedst mod Leverkusen, ligesom de også leverede en fin præstation på Villa Park onsdag, men det kneb lidt mere med at skabe chancer, end hvad vi ellers har set fra dem. Og nu skal de så op mod et Frankfurt-hold, der er blandt de allerbedste omstillingshold med en Marmoush i storform. Egypteren kom således også på tavlen, da Frankfurt torsdag vandt med 3-1 i Istanbul mod Besiktas
Defensivt er de dog ikke ligeså gode som hverken Villa eller Leverkusen, så mon ikke at Kompany får sat en stopper for den enorme krise det er, når man jo som Bayern går to kampe uden sejr, og tager de tre point i rundens kamp? Musiala forventes om ikke andet at være helt klar igen efter at have døjet med lidt småskavanker den sidste uges tid.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,48 – SPIL HER >>*
VfB Stuttgart – TSG Hoffenheim 1 (4-0)
Søndag d. 6. oktober kl. 19:30
Det sejler i Hoffenheim. Efter nederlaget mod Werder Bremen, hvor man gav en 3-0-føring væk på hjemmebane, er der i ugens løb kun kommet endnu mere dårligt nyt, da Matarazzo, der er træner lidt endnu, og Berisha er raget uklare, hvorfor angriberen ikke forventes at komme i spil her, efter han sad helt uden for truppen torsdag.
Her fik de dog en smule oprejsning med 2-0 mod Dynamo Kyiv i Europa League, og på den måde kunne de vel være mere tilfredse med udbyttet end Stuttgart, der trods stort spil- og chanceovertag som oftest løb panden mod muren i kampen mod Sparta Prag tirsdag.
Et Hoffenheim-hold uden Berisha og uden en karantæneramt Nsoki kommer til at få en rigtig, rigtig lang aften i Stuttgart.
Lisbergs bud: Stuttgart -1,5 (AH) til odds 1,78 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.
Tips fra Bundesligaen
Tid
Tip
Ekspert
Odds