Lisberg: Tips til 5. runde i Bundesligaen d. 22. – 24. september 2023
Det er blevet tid til femte runde i Europas mest målrige liga. Og det dufter af endnu flere mål, når topholdene Bayern og Leverkusen kommer på overkommelige opgaver, mens brandvarme Jonas Wind sammen med Mæhle skal en tur til Dortmund. Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, lover mange mål fredag, lørdag og søndag.

Bundesliga
VfB Stuttgart – Darmstadt 1 (4-1)
Fredag d. 22. september kl. 20:30
Europas farligste angriber lige nu hedder hverken Haaland, Kane, eller Mabppé til efternavn. Han hedder i stedet Serhou Guirassy og tørner ud for Stuttgart. I sidste weekend var den franske frontløber på pletten med tre scoringer mod Mainz, og dermed er han oppe på otte scoringer i fire kampe for die Schwaben. Så fortsætter både hans og Stuttgarts gode form fredag? Det er der al mulig grund til at tro på, når Darmstadt kommer på besøg.
Oprykkerne var på vej mod sæsonens første sejr i sidste runde, men en udvisning til Maglica kort inde i anden halvleg betød, at 3-0 blev til 3-3. Dermed er Darmstadt det hold, der har lukket flest mål ind i ligaen, og nu møder de så Stuttgart, der på hjemmebane har vundet sine to seneste kampe med 5-0. Stuttgart har ikke holdet til at spille med i toppen af tabellen set over en her sæson, men fredag aften skal de være gode nok til at tage endnu en sejr – formentlig med Guirassy i en hovedrolle. Darmstadts chancer forværres desuden af, at Zimmermann og Vilhemsson begge er tvivlsomme.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,43 – SPIL HER >>*
Bayern München – VfL Bochum 1 (4-0)
Lørdag d. 23. september kl. 15:30
De tyske rekordmestre smed for første gang point i sæsonen, da de i sidste runde fik 2-2 mod Leverkusen, men onsdag leverede de så en flot præstation med en 4-3-sejr mod Manchester United, i en omskiftelig kamp, hvor de efter en lidt svag start burde have vundet større.
Nu kommer venskabsklubben Bochum på besøg, og med den offensiv som Tuchel langt om længe er ved at få sat sammen, er det svært at se, at det ikke skulle ende med en sikker sejr til sydtyskerne. For selvom Bochum hjemme kan drille de fleste, inklusive Bayern, så er historien ofte ganske anderledes ude. Måske det bliver til et par rotationer, så blandt andre De Ligt får spilletid, men det bliver Bayern jo ikke dårligere af.
Lisbergs bud: Bayern -2,5 (AH) til odds 1,79 – SPIL HER >>*
Borussia Dortmund – VfL Wolfsburg 1 (2-0)
Lørdag d. 23. september kl. 15:30
BVB kunne intet stille op mod PSG på udebane, hvor de ikke rigtig skabte det store, og hvor særligt Adeyemi havde en svag kamp. Generelt har starten på sæsonen været dårlig for Bundesligaens hurtigste spiller, så måske får han et hvil her, når danskerklubben Wolfsburg kom på besøg.
Wolfsburg der tog endnu en sejr i seneste runde, da de slog Union Berlin på kløgt og scoringer af først Mæhle og siden Wind.
Dortmund kæmper lidt med formen, men de må efterhånden været nået frem til, at Füllkrug skal spille i stedet for en formsvag Haller, og så har de traditionen tro et godt tag på Wolfsburg hjemme, så selvom gæsterne ligger over dem i tabellen inden denne kamp, så tager de sort-gule en sejr.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,74 – SPIL HER >>*
Union Berlin – TSG Hoffenheim 2 (1-2)
Lørdag d. 23. september kl. 15:30
90 minutter er lang tid på Bernabéu. Især når man spiller fire minutter over tiden, og Real Madrid har Jude Bellingham. Berlinerne fik en flot debut i Champions League, men måtte indkassere i det absolut sidste sekund, da Bellingham dukkede op midt for mål og omsatte en af de over 30 afslutninger, som Real Madrid tilspillede sig i den kamp. Union stod godt på banen og havde stor ære af kampen, men tilbage står, at det var tredje nederlag i træk. Helt uhørt for den lille klub.
Hjemme mod Hoffenheim er de favorit, men det kan godt blive en drilsk kamp, for Hoffenheim har indledningsvist overrasket mig en del, og de kommer ikke stormende frem til dette opgør, hvorfor Union skal forsøge at skabe kampen, hvilket de havde lidt problemer med mod Wolfsburg senest. Så jeg jagter overraskelsen og tror, at Unions kampprogram presser dem en smule. Knoche er desuden tvivlsom for hjemmeholdet.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Gladbach – RB Leipzig 2 (0-2)
Lørdag d. 23. september kl. 15:30
Max Eberl og Marco Rose var engang en succesrig og populær duo i Gladbach, men de bliver lagt for had, når de lørdag gæster deres tidligere hjemmebane som repræsentanter for Leipzig. Og uden at det nødvendigvis er de to herrers fortjeneste, så er de alligevel lidt billedet på, hvor pilen peger hen. For Leipzig ligger på en tredjeplads og har vundet fire i træk efter sejren i Champions League, mens Gladbach fortsat jagter første gevinst i ligaen.
I sidste runde kom de tilbage efter 3-0 nede mod Darmstadt, men de er ekstremt sårbare defensivt, og længere fremme er Cvancara ude med en skade.
Leipzig har fortsat Olmo og Orban ude, men de har vist i den seneste par kampe, at andre kan steppe up, så derfor tiltror jeg dem også en sejr her.
Lisbergs bud: RB Leipzig fører ved pausen til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Augsburg – Mainz X (3-3)
Lørdag d. 23. september kl. 15:30
For mig at se et eller andet sted rundens kamp. Ikke forstået på den måde, at det nødvendigvis bliver videre seværdigt, men fordi der er så meget på spil. Hjemmeholdet ligger lige over stregen, mens Bo Svenssons Mainz er under og faktisk sidst efter blot et enkelt point i fire kampe. Senest tabte de hjemme mod Stuttgart, i en kamp hvor de begik nogle voldsomme brølere rent defensivt.
Generelt har Mainz under Bo Svenssons tid i klubben været gode til at hente sejre mod holdene omkring sig, men der er en hel del, der ikke fungerer for dem for tiden, og deres skadesliste er lang, eller indeholder i hvert fald et par vigtige navne. Augsburg har også visse problemer og tillader mange chancer, så er det en målrig deler, vi har i vente?
Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*
Werder Bremen – FC Köln 1 (2-0)
Lørdag d. 23. september kl. 18:30
Den flotte sejr mod Mainz viste sig som en enlig svale, da Werder senest tabte med 4-2 mod Heidenheim. Jeg kan godt være bekymret på Werders vegne i denne sæson, men en af forklaringerne på den lidt sløje start på sæsonen er blandt andet, at de har haft en del skader. Flere af de spillere er dog ved at være klar igen, og mod et Köln-hold der ingenlunde har imponeret i de første fire kampe, og som ligesom Werder formentlig går en svær sæson i møde, må hjemmeholdet påtage sig favoritrollen.
Köln er i øvrigt uden Rasmus Carstensen, da han blev udvist i sidste runde, da Köln tabte med 3-1 mod Hoffenheim. Hjemmeholdet tager de tre point.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,55 – SPIL HER >>*
Bayer Leverkusen – Heidenheim 1 (5-2)
Søndag d. 24. september kl. 15:30
Det er småting, der er afgørende for, om Bayer Leverkusen eller Bayern er de største favoritter i denne runde. Leverkusen tager imod oprykkerne fra Heidenheim, og selvom jeg ender med et spil på hjemmeholdet, så er der om ikke andet et par argumenter for, hvorfor Heidenheim måske kan komme frem til en del chancer. Først og fremmest fordi det ligger i deres til, senest med 4-2 hjemme mod Werder.
For det andet fordi Leverkusen var i aktion torsdag i Europa League mod Häcken, hvor de vandt 4-0, og fordi de faktisk havde det lidt vanskeligt i de første 45 minutter mod den anden oprykker fra Darmstadt hjemme for et par uger tilbage. Men forvent mål, og forvent en sejr til die Werkself.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,74 – SPIL HER >>*
Eintracht Frankfurt – Freiburg X (1-1)
Søndag d. 24. september kl. 17:30
To hold, der begge var i aktion torsdag aften. Frankfurt hjemme mod Aberdeen og Freiburg ude mod Olympiakos. Begge med sejre tilfølge. Nu venter der så endnu en udebane tur for Streichs mandskab, der senest tabte med 4-2 mod Dortmund, i en kamp hvor de virkede underligt energiforladte i den sidste halve time. Også inden Höfler fik det røde kort, der gør, at han er i karantæne søndag.
Udover Höfler er Freiburg også uden Gregoritsch, der blev skadet mod Dortmund, ligesom Günter og Kyereh også er ukampdygtige.
Frankfurt har indtil videre spillet tre af fire kampe uafgjort, og selvom jeg holder dem som smal favorit her, grundet Freiburgs skader og anstrengende rejser, så ligner det et ganske oplagt bud på et resultat nok engang. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Rode udgik i 2-1-sejren mod Aberdeen, hvorfor han formentlig ikke er med her.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.