18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 5. runde i Bundesligaen d. 17. – 19. september 2021

Bayern buldrer derud af, og de synes allerede nu ustoppelige på vejen mod det tiende mesterskab i træk. Men det er faktisk Wolfsburg, der fører ligaen, og de skal forsøge at fortsætte stimen, når de søndag møder Frankfurt og Jesper Lindstrøm. Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, gennemgår samtlige rundens kampe

Hertha BSC – Greuther Fürth 1 (2-0)

Med sejren i seneste runde klatrede Hertha lige akkurat over den ene af de to streger i bunden, således at fredagens Kellerduel nu er mellem nummer sidst og tredjesidst. Dermed kom der for en stund lidt ro på i hovedstaden, men heller ikke mere, end at et dårligt resultat fredag igen sætter gang i spekulationerne om Dardais fremtid. 

Det bør dog ikke komme så vidt. For mens Hertha, med Suat Serdar i en central rolle, viste godt spil og god organisation mod Bochum, så har Greuther Fürth endnu ikke vist noget, der kan overbevise om, at de også spiller i Bundesligaen i den kommende sæson. Et enkelt point har et ellers nogenlunde tilforladeligt startprogram kastet af sig, og jeg kan ikke se, at det skal ændre sig i denne rundes første kamp.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*


Bayern München – VfL Bochum 1 (4-0)

Det har været en god uge for Bayern. Rigtig god. Først satte de RB Leipzig til vægs med 4-1, i det der skulle have været en jævnbyrdig topkamp, og tirsdag kunne jeg fra nærmeste hold på Camp Nou så se dem udspille Barcelona. I en sådan grad, at klasseforskellen næsten var mere udtalt end i 8-2-kampen for et år siden. I begge kampe kom Lewandowski naturligvis på tavlen, og polakken har nu scoret i sine 18 seneste kampe på tværs af alle turneringer, hvor det er blevet til vanvittige 29 mål.

Torsdag kunne de så offentliggøre, at kontrakten med Leon Goretzka er forlænget, så det er svært at være kritisk på sydtyskernes vegne. Lørdag skal de op i mod Bochum, og selvom Nagelsmann har antydet, at der måske skal spares en spiller eller to, så er det svær at se andet end en klar Bayern-sejr.

Gæsterne er kommet lidt ned på jorden igen med to nederlag i træk, senest mod Hertha, der vandt med 3-1, og de har et par spillere skadede til kampen, ligesom det netop er kommet frem, at Simon Zoller ude i længere tid med en korsbåndsskade.

Lisbergs bud: Bayern München half time/ full time til odds 1,40 – SPIL HER >>*


Mainz – Freiburg X (1-1)

Bravo, Bo Svensson. I sidste weekend blev det til endnu en sejr, og dermed har holdet allerede nu flere point, end de havde i sidste sæson i januar, da Svensson satte sig i stolen. 2-0 ude mod Hoffenheim i en kamp, hvor de var dygtige på omstillinger og hvor nyankomne Marcus Ingvartsen slog en rekord, da han blev den hurtigste spiller til at score i en Mainz debut.

Med Mainz under Bo Svensson har historien hidtil været, at de er bedst mod hold, der gerne vil frem, hvorfor mange af deres bedste resultater er kommet mod storhold. Nu gælder det så Freiburg, og her bliver kampbilledet et noget andet end mod Hoffenheim. Gæsterne er et af blot tre hold, der stadig er ubesejret i sæsonen, selvom der skulle et sent selvmål til, før de fik point i seneste runde mod Köln.

Hjemmeholdet er uden en ellers godt spillende Niakhaté i midterforsvaret, og det kan give Freiburg fine muligheder for at hente et point med hjem til det sydtyske.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*


Augsburg – Gladbach 2 (1-2)

Når man nu nikke kan score, blot et mål i fire kampe, så er det bedste man kan gå efter en nulløsning. En sådan en fik Augsburg ude mod Union Berlin, og det er faktisk lidt bemærkelsesværdigt, at deres hidtil eneste to point begge er kommet på udebane, mens de har tabt deres to hjemmekampe med en målscore på 1-8. Spiller for spiller er det egentlig et ganske fint hold, som de har at byde på, men det hænger bare ikke sammen, og til kampen mod Gladbach må de måske undvære Uduokhai, der har lidt småskavanker. Så venter der et nyt hjemmebanenederlag?

Gladbach fik sæsonens første sejr mod Bielefeld i seneste runde, hvor det nok en gang var anfører Stindl, der viste vejen. Det er igen Stindl, Adi Hütter skal hænge sin hat på i denne kamp, da Hoffman og Thuram er ude med skader.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,90 – SPIL HER >>*


Arminia Bielfeld – TSG Hoffenheim 2 (1-2)

Bielefeld fik brudt stimen af uafgjorte kampe i seneste runde, selvom de nok havde foretrukket det var sket med en sejr og ikke sæsonens første nederlag. Hos gæsterne blev det også til en tabt kamp, for anden runde i træk, da de hjemme mod Mainz måtte indkassere et 0-2-nederlag, efter en fejl fra Bruun Larsen kostede det første mål.

Jeg har egentlig været imponeret over Hoffenheim i flere af kampene, men ikke meget fungerede mod Mainz, og måske er det bare historien om, at de også i denne sæson ligner et hold, der kommer til at svinge meget. Til denne kamp har Hoeneß igen Bebou og Akpoguma til rådighed, og så går de seneste meldinger på, at Robert Skov kan få den første startplads i sæsonen, dog på bekostning af Bruun Larsen. Et meget lige opgør, hvor gæsternes kvalitet i offensiven kan vise sig afgørende.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,15 – SPIL HER >>*


FC Köln – RB Leipzig X (1-1)

6-3 endte det onsdag aften i en hæsblæsende affære, da RB Leipzig mødte Manchester City i Champions League. Positivt var det selvfølgelig, at de scorede tre gange, alle tre mål sat ind af Nkunku i øvrigt, men at lukke seks mål ind efter har have indkasseret fire i weekenden forinden mod Bayern vidner også om, at dette er et hold i en genopbygningsfase, og salg af særligt Upamecano og Konaté har kostet bagude.

Jeg tror ikke, vi ligefrem skal sætte næsten op efter ni mål igen, men det kan godt blive underholdende, når de lørdag gæster Köln. Hjemmeholdet har været et interessant bekendtskab under Baumgart, og de aner chancen for at levere et stort resultat.

Kainz er ude for gedebukkene med karantæne, mens Jesse Marsch måske kan blive nødt til at rotere lidt efter kampen i Manchester, og jeg kan ikke se, at gæsterne i den forfatning de er i, skulle være så store favoritter, som de her gøres til.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,00 – SPIL HER >>*


VfB Stuttgart – Bayer Leverkusen 2 (1-2)

Tre gange førte Leverkusen i kampen mod Dortmund, og alligevel måtte de indkassere et 4-3-nederlag i en forrygende fodboldkamp, der havde det hele. Torsdag var die Werkself så i aktion i Europa League, da de hjemme vandt med 2-1 mod ungarske Ferencvaros.

Umiddelbart er det en kamp mellem to hold, der har deres styrker i omstillingerne, og så er spørgsmålet jo, hvem der er bedst. Buddet herfra er Leverkusen. De er godt nok fortsat uden Tapsoba til at stabilisere defensiven, men hjemmeholdet må undvære en lang række profiler, ligesom Waldemar Anton må sidde over med karantæne efter at være blevet udvist i kampen mod Frankfurt. I det opgør var de heldige med at hente det ene point, og hvis ikke kampen i Europa League har kostet for mange kræfter, så tror jeg på en Leverkusen sejr mod Stuttgart, der formentlig har Wahid Fagir med på bænken.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,25 – SPIL HER >>*


Borussia Dortmund – Union Berlin 1 (3-1)

Union kæmpede med at score, mens Dortmund kæmpede med at forsvare. Sidste uges resultater – en 4-3 sejr over Leverkusen for BVB, og 0-0 mod Augsburg for Union – indkapslede meget fint de to holds udfordringer.

BVB har endnu til gode at holde nullet, efter de tirsdag mod Besiktas lukkede mål ind i overtiden. Scoringer fra Bellingham og Haaland gjorde dog, at de kom fra Tyrkiet med tre point i en kamp, der kostede mange kræfter. Hummels var helt færdig mod slutningen af opgøre, Brandt måtte lade sig udskifte, og selv profiler som Bellingham og Haaland så udkørte ud til sidst. Så hvor meget har den kamp kostet for et hold, der fortsat er uden blandt andre Reyna og Can? Positivt er det dog, at både Schulz og Hazard meldes klar igen

Union har også været i midtuge aktion, da de tog hul på Conference League eventyret, men det blev dog lidt af et mareridt, da de tabte med 3-1 mod Slavia Prag, og det er nu, vi skal se, om holdet fra Köpernick kan klare at gøre sig gældende i to turneringer. På hjemmebane foran eget publikum skal Dortmund være gode nok til at tage sejren, selvom de må spare en spiller eller to.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,38 – SPIL HER >>*


Wolfsburg – Eintracht Frankfurt X (1-1)

Fire kampe, fire sejre og et enkelt point ude mod Lille i Champions League. Havde det ikke været for en udskiftning for meget i pokalen, der kostede dem videre deltagelse, så havde van Bommel fået en drømmestart på tilværelsen som Wolfsburg-træner. Og apropos trænere. Så er det den tidligere Wolfsburg-chef, Oliver Glasner, der søndag aften vender tilbage til sin gamle hjemmebane med Frankfurt, der endnu har til gode at smage sejrens sødme. De var tæt på i sidste runde, da et sent indkasseret mål kostede dem sejren, og ikke alt fungerer endnu for Frankfurt, der torsdag kom i gang i Europa League med 1-1 mod Fenerbahce, der brændte straffe i sidste minut.

Den kamp kan sidde lidt i benene, og jeg vedkender at Wolfsburg er favoritter, men spillet har ikke været så imponerende, og det har på nær Leipzig været et relativt overkommeligt program. Ulvene sætter point til inden længe, og det kunne godt ske søndag aften. 

Lisbergs bud: X’et til odds 3,80 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Bonus op til 500 kr. / extrabet op til 1.000 kr.

Vælg mellem to velkomsttilbud: 100 % indbetalingsbonus (bonuskode = MAXSPORT) eller 100 % extrabet (bonuskode = MAX1000). Indbetalingsbonus – min. 100 kr., max. 500 kr. – krediteres straks, og skal omsættes 10x til min. odds 1,50 inden for 60 dage. Extrabet – min. 50 kr., max. 1.000 kr. – krediteres efter omsætning af indbetaling x10 på akkumulatorer (3 el. 4 valg) til min. odds 3,50 inden for 90 dage. Extrabet gælder i 7 dage. 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25).

Skriv første kommentar

Skriv et svar