18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Lisberg: Tips til 4. runde i Bundesligaen d. 11. – 12. september 2021

Det er tid til fjerde spillerunde, og hvilken spillerunde vi har i vente. Lørdag byder den bedste tyske fodboldrække både på Leverkusen – Dortmund og senere om aftenen storkampen RB Leipzig – Bayern München. Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, stiller skarpt på fjerde runde af den tyske Bundesliga.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Bayer Leverkusen – Borussia Dortmund 1 (2-1)

Der bliver smæk på lørdag eftermiddag, når Dortmund gæster Leverkusen. Hjemmeholdet har været Bundesligaens vel nok bedst spillende hold i de første tre runder, senest med to storsejre mod Gladbach og Augsburg, og nu kommer så den store test mod Dortmund. De sort-gule naboer fik en dramatisk 3-2-sejr mod Hoffenheim før landskampspausen, i et opgør der på mange måder udstillede både deres styrker og svagheder. Offensiven er god, særligt i omstillingerne, hvor Haaland, Reyna og Reus sætter fart, mens defensiven igen er det store svage punkt, og nok en gang ser det ikke ud til, at hjørnespark er noget de øver alverden af i Ruhr.

Landskampspausen har ikke været særligt vellykket for Dortmund, da både Reus, Meunier og Reyna er vendt tidligt hjem med skader, og deres deltagelse i kampen er tvivlsom. Bedst ser det dog ud for Reus, mens der også er håb for Meunier

Der plejer at være rigeligt med mål, når de to hold spiller, 29 i de seneste seks indbyrdes kampe, og jeg ser faktisk Leverkusen, deres gode start taget i betragtning og Dortmunds defensive problemer, som favoritter her, hvorfor det undrer mig, at vi får så høje odds på hjemmeholdet, der har vundet de sidste to gange, de to mandskaber er mødtes på BayArena. For Leverkusen er det og en bet, at de må undvære både Aranguiz og Hincapie, da de ikke kan nå at komme hjem fra landskampe i Sydamerika.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,20 – SPIL HER >>*


Union Berlin – Augsburg 1 (2-1)

Et enkelt point og en målscore på 1-8. Skiftet tilbage til Weinzierl har indtil videre ikke været nogen succes for Augsburg, der rider videre på den dårlige bølge, som de sluttede sidste sæson af med. Det kan være svært for alvor at ryste en dårlig stime af sig, også selvom der har været en sommerpause, spørg bare Schalke i sidste sæson, og jeg kan godt frygte for Augsburg i denne sæson.

Lørdag skal de op i mod Union Berlin, der er ubesejret i ligaen, og som er ved at have overstået de værste skadeskvaler. Faktisk er det blot Haraguchi, der er lidt tvivl om, mens der er spørgsmålstegn ved gæsterne ud for Gouweleeuw og Maier. Hjemmeholdet skal torsdag i aktion i Conference League, men det bør ikke få de store konsekvenser for, hvor Urs Fischer stiller til start.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*


Freiburg – Köln X (2-2)

Tre kampe, syv point. Christian Streich har nok en gang lagt godt fra land med sit Freiburg-mandskab, men det samme kan i høj grad siges om Köln, der under Baumgart har hentet seks point indtil videre. To meget forskellige trænere, men som begge kan levere resultater, og derfor kan vi sagtens have en underholdende kamp i vente, som kan gå begge veje. Begge hold er bedst, når de kan få lov at står dybt og så levere hurtige omstillinger, men jeg tror ikke, at nogle af holdene decideret vil grave sig ned.

Hos hjemmeholdet har de alle mand klar til kamp, mens Köln må undvære blandt andre Hübers, Til gengæld forventes det, at Uth igen er til rådighed. Hjemmeholdet er favorit, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis det lykkes Köln at få noget med hjem lørdag eftermiddag.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,64 – SPIL HER >>*


TSG Hoffenheim – Mainz X (1-1)

Bo Svenssons Mainz er blevet endnu mere dansk siden sidste optakt, da Marcus Ingvartsen skiftede væk fra Union Berlin i slutningen af dette transfervindue. Dermed kan vi muligvis se frem til et danskeropgør, for Jacob Bruun Larsen ligner igen en starter for Hoffenheim. Danskeren var ikke helt så synlig i kampen mod Dortmund, som i de foregående kampe, men præstationerne inden da må give ham lidt snor. Hoffenheim har været lidt uheldige med blot at have fire point på kontoen efter tre runder, for de var i perioder af kampen mod Dortmund klart bedst, hvor særligt deres presspil fungerede godt, men hvor der også var huller bagude, når Dortmund kom frem. Mainz vil gerne lidt det samme, og vi har gang på gang set, at de er bedst mod de større hold, så jeg synes, at kampbilledet næsten falder ud til deres fordel, og at de derfor har gode muligheder for at hente et point. Ikke mindst taget i betragtning af, at mens Hoffenheim døjer med skader, så har Svensson hele truppen fit for fight.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,00 – SPIL HER >>*


Greuther Fürth – Wolfsburg 2 (0-2)

Bundesligaens førerhold efter tre runder hedder lidt overraskende Wolfsburg. Overraskende, fordi spillet ikke har været særlig godt, men de er under van Bommel fortsat lidt i samme dur med et solidt defensivt udgangspunkt og spinkle sejre. Senest med 1-0 ude mod RB Leipzig. På sigt tror jeg nok, at de skal falde ned i tabellen, specielt nu, hvor Champions League står for døren, men det behøver ikke ske lige med det samme. Lørdag kan de i hvert fald ane fine muligheder for at hente den fjerde sejr i træk, når de gæster oprykkerne fra Greuther Fürth. Et ellers meget overkommeligt startprogram har blot kastet et enkelt point af sig for die Kleeblädter, og særligt mod Mainz og Stuttgart så de endda meget svage ud.

Wolfsburg har ikke ligefrem brændt banen af rendt offensivt, men de skal kunne sætte sig igennem mod det der som forventet ligner Bundesligaens svageste hold i denne sæson. Også selvom de har skader til  Mbabu, Otavio, Schlager og William, mens der er tvivl om Brooks, da han først kommer tilbage fra de amerikanske landskampe relativt sent.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*


RB Leipzig – Bayern München 2 (0-2)

Rundens topkamp, selvom RB Leipzig inden denne runde frister en tilværelse som nummer 10. Østtyskerne har noget skuffende blot hentet tre point i de første tre kampe, og selvom målet ikke er mesterskab i denne genopbygningssæson, så vil en afstand til netop Bayern på syv point efter fire runder alligevel være at betragte som en Fehlstart

Kampen mod Bayern bliver speciel af flere årsager. Først og fremmest forventes der op mod 34.000 tilskuere på stadion. Det højeste antal fans til en Bundesligakamp siden marts 2020, og så er der gensyn med Julian Nagelsmann, Dayot Upamecano og Marcel Sabitzer, der nu alle tørner ud for Bayern, efter at have spillet sidste sæson i Leipzig.

Jesse Marsch er motivationens mester, og han får brug for alle sine talegaver, for hjemmeholdet er underdog mod et Bayern-hold, der er i målform efter 12-0 i pokalen og senest 5-0 mod Hertha. Landskampene gav lidt småskader til både Müller, Coman, Upamecano, Davies og Tolisso, men de fleste af de profiler forventes at blive klar, og så kan både Hernandez og Pavard gøre comeback. Der er fine odds at hente på en sejr til gæsterne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,35 – SPIL HER >>*


Eintracht Frankfurt – VfB Stuttgart 1 (2-0)

Hjemmeholdet jagter fortsat den første sejr i sæsonen og kan meget vel give debut til nyindkøbet Lammers, mens de seneste meldinger går på, at Jesper Lindstrøm igen får lov at vise sig frem fra start. Stuttgart var denne sæsons første Spitzenreiter, men siden da er det blevet til to nederlag og syv indkasserede mål. Det er dog længere fremme, de har de største problemer med skader, hvorfor de blandt andet har hentet danske Faghir til klubben. 

Jeg sporer fremgang hos Frankfurt, mens Stuttgart lige skal finde sig selv igen, og det skal Oliver Glasner kunne udnytte til at få hentet sine første tre point som Frankfurt-træner.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,10 – SPIL HER >>*


VfL Bochum – Hertha BSC X (1-1)

Nu skulle der ro på. Pal Dardai skulle sørge for stabilitet på banen, og Fredi Bobic udenfor. Som sådan en meget fin idé, men måske man skulle have tjekket, om de to overhovedet kunne fungere sammen. Det tyder det i hvert fald ikke umiddelbart på. I hvert fald måtte Bobic sætte Dardai på plads, da han på direkte tv næsten tilbød at gå til sommer, efter 0-5 nederlagt i München. Et pinligt optrin på de sociale medier, hvor man gjorde klar til at præsentere flere forstærkninger, uden at der skete noget, har heller ikke just styrker indtrykket af en klub, der nok en gang har store problemer.

Rent sportsligt har det heller ikke set godt ud, og nu skal de så op mod Bochum, der faktisk har bidt fint fra sig, og som traditionelt har det ganske fint med Hertha. Begge mandskaber har skader på et centrale pladser, og jeg er lidt i tvivl om styrkeforholdet her. Uafgjort virker faktisk som det mest sandsynlige, og for den sags skyld også mest velbetalte, resultat.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*


Gladbach – Arminia Bielefeld 1 (4-1)

Åbningskampen mod Bayern så lovende ud, både hvad angik point og godt spil, men ingen af delene er blevet gentaget i de to efterfølgende kampe, der er budt på nederlag til Leverkusen og Union Berlin. 1 point efter tre kampe er heller ikke noget, der hjælper i de kontraktforhandlinger, klubben snart skal have gang i med flere af klubbens profiler.

Derfor skal det ganske enkelt blive til en hjemmesejr, når Bielefeld kommer på besøg. Gæsterne har spillet alle sine tre kampe uafgjort, men de har heller ikke for alvor mødt stor modstand, og får Gladbach gang i sine kombinationer helt fremme, så får de svært ved at holde stand. Ginter meldes klar igen efter corona, og det styrker die Fohlens defensiv, mens det for Bielefeld er positivt, at Jacob Barrett Laursen er klar igen efter sit grimme uheld i seneste runde.

Lisbergs bud: Gladbach Pause/fuldtid til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar