18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 4. runde i Bundesligaen d. 15. – 17. september 2023

Bundesligaen ruller igen i skyggen af det tyske landsholds enorme krise. Og allerede fredag er der tidlig mesterskabsduel, når Bayern og Leverkusen mødes i en sand lækkerbisken. Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, er klar med sit skarpe blik på alle rundens kampe, hvor Dortmund blandt andet kommer på en svær opgave ude mod Freiburg.

Florian Wirtz fra Bayer Leverkusen

Foto: IMAGO / Moritz Müller

Bayern München – Bayer Leverkusen X (2-2)

Fredag d. 15. september kl. 20:30

Man kan ikke vinde mesterskabet efter fire runder, men man kan muligvis få et fingerpeg om, hvorvidt man er dygtig nok til det. Bundesligaen vender tilbage med noget af det bedste, tysk fodbold kan byde på, når Bayern og Leverkusen, de to eneste hold med maksimum point efter tre runder, tørner sammen i München.

Leverkusen topper tabellen med bedre målscore, og de har også leveret det mest fuldendte indtryk af de to, så kan Alonsos mandskab virkelig også gøre noget ved Bayern og lancere sig selv som en seriøs mesterskabsbejler?

Leverkusen vandt senest de to hold mødtes i foråret, og med Alonso ved roret skal vi derfor ikke lægge alverden i, at de inden da havde indkasseret nogle store nederlag i de to klubbers indbyrdes opgør. Hos Bayern er Musiala og Guerreiro igen til rådighed, mens Kimmich er tvivlsom til kampen.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,90 – SPIL HER >>*

RB Leipzig – Augsburg 1 (2-0)

Lørdag d. 16. september kl. 15:30

En landskampspause er en mulighed for nogle spillere til at få et hvil, men det er også en risiko for, at nogle af profilerne vender tilbage skadede. Det var for Leipzig desværre tilfældet for Dani Olmo, der blev skadet under Spaniens kamp mod Georgien, hvorfor Bundesligaens bedste spiller netop nu er ude af dette opgør.

Det bør jo ikke få betydning, for Leipzig skal hjemme vise sig som et markant bedre hold end Augsburg, og de viste om ikke andet mod Union Berlin, at de er ved at ramme formen med en flot sejr på hele 4-1.

Olmo er ham der får det hele til at spille, men i Simons har de andre fra geleddet bag de forreste, der kan sætte det hele op, så selvom det kan risikere at blive en smule mere fastlåst end i de foregående kamp, så tager hjemmeholdet de tre point. Det skal dog bemærkes, at også Orban er ude med skade.

Lisbergs bud: X ved pausen til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Freiburg – Borussia Dortmund 1 (2-1)

Lørdag d. 16. september kl. 15:30

Dortmund har lagt fra land med fem point i tre kampe mod tre hold, der må forventes at kæmpe i bunden. I sidste runde gik det helt galt, da de i en kamp de havde fuld kontrol over alligevel lavede den ene tumpede fejl efter den anden og lukkede Heidenheim ind i kampen igen. 

Ikke meget fungerer for de sort-gule, der nu kommer på en svær opgave ude mod Freiburg. Streichs mandskab tabte godt nok senest til Stuttgart med hele 5-0, men hjemme er de som regel stærke, og over årene har de vist, at de sagtens kan ryste denne form for snittere, der kommer en gang eller to i hver sæson, af sig. Da de to hold mødtes på cirka samme tid sidste år her på banen, var hjemmeholdet klart bedst og på vej mod sejr, indtil Flekken droppede fælt og lukkede Dortmund ind i kampen.

Der er ganske enkelt for meget, der ikke fungerer for BVB, så det bliver til endnu en lang uge for Edin Terzic. Jeg er lidt uforstående overfor, hvorfor gæsterne er gjort til så store favoritter i denne kamp.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,10 – SPIL HER >>*

Wolfsburg – Union Berlin X (1-1)

Lørdag d. 16. september kl. 15:30

Jonas Wind scorede ikke i runden inden landskampspusen, og Frederik Rønnow og Union Berlin indkasserede en sjælden ørefigen, da de tabte med hele 4-1 i kampen mod Leipzig.
Det er med andre ord to hold, der skal rejse sig igen, og spørgsmålet er så, hvem der er bedst til det. Kovac’ mandskab er godt organiseret, men slet ikke på linje med Union Berlin, der tager til Folkevognsklubben med et glasklart koncept, der gør, at de vil stå dybt og så satse på omstillinger.

Wolfsburg har med blandt andre Mæhle og Baku to offensive backs, der kan skabe overtal og rytme i kampen, men jeg kunne godt forestille mig, at Kovac spiller med håndbremsen en smule trukket for ikke at løbe i den Union-fælde, så mange andre før ham er rendt ind i, og det kan resultere i en halvlåst kamp. 

Volland er ude for gæsterne efter sin udvisning mod Leipzig.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Mainz – VfB Stuttgart X (1-1)

Lørdag d. 16. september kl. 15:30

Skal vi begynde at være bekymrede for Mainz og Bo Svensson? Nu spilles fodbold jo ikke over et kalenderår, men det er alligevel otte kampe siden i Bundesliga sammenhæng, at Mainz sidst vandt en kamp. Senest tabte de klart med hele 4-0 ude mod Werder Bremen. Mainz er derfor næstsidst i tabellen med blot et enkelt point efter de første tre runder, og nu møder de så et Stuttgart-hold, der svinger noget så voldsomt. Hjemme har de vundet  begge sine kampe med 5-0, mens de ude har tabt hele 5-1. Så hvad skal vi forvente fra die Schwaben i denne runde?

Jeg hælder umiddelbart mest til, at Mainz får point. Indsatsen mod Werder var ikke god, men ellers har de rent spillemæssigt leveret nogenlunde, og Stuttgart er et kaos-hold på godt og ondt. Og så har Mainz igen Ajorque til rådighed.

Lisbergs bud: 1X til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Få op til 1.000 kr. i bonus hos ComeOn
18+ | Kun nye spillere | Få op til 1.000 kr. bonus (min. indbetaling 100 kroner). Gennemspilskrav: 10 x (5 x indbetaling og 5 x bonus) til min. odds 1,80 inden for 60 dage. Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

FC Köln – TSG Hoffenheim X (2-2)

Lørdag d. 16. september kl. 15:30

Gedebukkene kom endelig på tavlen, da de hentede et enkelt point mod Frankfurt. Det ændrer dog ikke på, at indsatsen de første par runder har været lidt skuffende, og at Köln ser ud til at få akkurat så svær en sæson som frygtet efter de massive spillerafgange denne sommer.

Det har jeg jo også proklameret, at Hoffenheim gør, men efter sæsonnederlaget hjemme mod Freiburg har de nu hentet to sejre i træk. Senest med en flot 3-1-gevinst mod Wolfsburg.

Jeg anerkender til fulde deres offensiv, der på dagen kan spille med blandt de bedste, men resten af truppen har visse mangler, og jeg kan ikke se dem tage sejren mod et Köln-hold, der indtil videre har vist sig svære at nedbryde.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,85 – SPIL HER >>*

VfL Bochum – Eintracht Frankfurt 1 (1-0)

Lørdag d. 18. september kl. 18:30

En status som ubesejret efter tre runder er jo ikke helt skidt, men med tanke på Frankfurts startprogram, så kunne man have håbet på mere. Også selvom august var slem ved Eintracht, der på sidstedagen af transfervinduet også måtte se Kolo Muani skifte væk. Frankfurt har en masse dejlige euro at gøre godt med, men har ikke for alvor brugt løs af dem endnu, og jeg er derfor i tvivl om, hvilken efterårssæon, der venter.

Bochum imponerede mig mod Augsburg, og nok endnu mere i runden inden mod Dortmund, og de er generelt gode hjemme, så er det lige før, at vi skal tildele dem favoritværdigheden her?

Lisbergs bud: 1X til odds 1,62 – SPIL HER >>*

Heidenheim – Werder Bremen 2 (1-3)

Søndag d. 17. september kl. 15:30

Oprykkerne har været et skønt bekendtskab indtil videre med en dejlig frisk stil. Det giver nogle chancer bagude, men det er underholdende at se, og i seneste runde blev de belønnet for det med et enkelt point ude mod Dortmund, efter de kom flot igen i anden halvleg.

Som nævnt efterlader de dog endda rigtig store chancer, så er det noget et Werder-hold, der fejrede Füllkrugs afsked med at score fire gange mod Mainz, kan lukrere på? Indsatsen i sidste runde var i hvert fald væsentlig bedre end længe set, og til denne runde kan Keita muligvis få debut. Vi har med to hold at gøre, der begge har deres styrker i det fremadrettede spil og som ikke altid vægter defensiven lige højt. Det rimer jo næsten på mange mål.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Darmstadt – Gladbach X (1-1)

Søndag d. 17. september kl. 17:30

Vi får en bundkamp at slutte af på, når sidst møder tredjesidst. Og selvom det er tidligt på sæsonen, så er det ikke videre overraskende, at både Gladbach og Darmstadt er at finde hernede.

Darmstadt har som oprykker haft det lige præcist så svært som forventet. Godt nok holdt de 1-1 til pausen senest mod Leverkusen, men kun for at blive kørt over i anden halvleg og tabe med hele 5-1.

Gladbach var tæt på at drille Bayern, akkurat som traditionen foreskriver, men i sidste ende tabte de med 2-1, og dermed har de fortsat blot et enkelt point fra de første tre runder. Ret skal dog være ret, og de har haft et nemt startprogram, og spillet har faktisk været bedre, end jeg havde frygtet. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og de kommer til at møde et aggressivt Darmstadt-hold, der vil slå tempoet i kampen i stykker.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Bundesligaen

spx logo

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen! 📩

Skriv et svar