18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 34. runde i Bundesligaen d. 22. maj 2021

Der er dømt drama i bunden af Bundesligaen forud for sidste spillerunde i det tyske. Nicolai Lisberg, redaktør hos bulibold.dk, gennemgår her samtlige kampe fra 34. runde.


Bayern München – Augsburg 1 (4-1)

Et mesterskab skal fejres, men der skal først og fremmest siges farvel i München lørdag eftermiddag. Hansi Flick takker af efter en vanvittigt succesfuld periode, mens legender som Boateng, Alaba og Martínez også spiller deres sidste kamp for Bayern. Derudover skal der slås nogle rekorder, hvor Lewandowski gerne vil gå forbi Gerd Müller, som han nåede op på siden af med sit 40. sæsonmål mod Freiburg, mens Neuer kan komme op på siden af Kahn med flest clean sheets i Bundesligaens historie.

Med 2-0 sejren over Werder Bremen sikrede Markus Weinzierl, at Augsburg også i næste sæson spiller Bundesliga, og jeg kan ikke se dem tage til München med ret stor motivation til at levere en præstation, der skal kunne give point. Specielt ikke når de er uden Uduokhai samt Vargas, der blev udvist i seneste kamp. En sikker hjemmesejr til mestrene fra München og en rekord til Lewandowski.

Lisbergs bud: Bayern München -2,5 (AH) til odds 1,80 – SPIL HER >>*

Dortmund – Leverkusen 1 (3-1)

Det var noget af en sidste uge, som Dortmund havde. Først vandt de pokalfinalen, klubbens første trofæ siden 2017, og lørdag og søndag flaskede det sig således, at de allerede inden sidste spillerunde er sikker på Champions League til den kommende sæson. En stor bedrift af de sort-gule, der slutter en svær sæson på imponerende vis.

I kampen mod Leverkusen har BVB derfor intet på spil, og det samme er faktisk tilfældet for die Werkself, der er sikker på at slutte på sjettepladsen. Kampen bliver også den sidste med Hannes Wolf i spidsen, da Leverkusen i denne uge meldte ud, at Young Boys’ Gerardo Seoane bliver ny træner for den kommende sæson. Hos gæsterne tages der afsked med begge Bender-brødre, der indstiller karrieren, mens Dortmund siger farvel til Piszczek.

Begge mandskaber kan spille frit, og jeg tror derfor, at Dortmunds større kvalitet bliver afgørende, selvom sidste sæsons 0-4-nederlag hjemme mod Hoffenheim i sidste spillerunde trækker bekymrende spor. Gæsterne har flere mand skadet, og de har blandt andet Tapsoba og Amiri i karantæne. Det skal Dortmund kunne udnytte til at tage den ottende sejr i træk.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,54 – SPIL HER >>*

Hoffenheim – Hertha BSC X (2-2)

Måske lidt overraskende har vi her med to forholdsvis formstærke hold at gøre, selvom tabellen siger en 11. og en 14. plads. For Hoffenheim er ubesejrede i seks kampe i træk, mens stimen hos Hertha lyder på hele otte kampe. Ni af disse14 opgør er endt uafgjort, og det er bestemt heller ikke et urealistisk scenarie lørdag eftermiddag i en kamp, hvor der skal tages afsked med Sami Khedira, der netop har meddelt, at han indstiller karrieren. Lukebakio og Darida er tilbage igen efter endt karantæne, og dermed har Hertha offensivt lidt mere at skyde med end i kampen mod Köln. Hjemmeholdet er uden Gacinoivc, efter han fik sit femte gule kort i den uafgjorte kamp mod Bielefeld.

Hjemmeholdet er favorit, men det bliver tæt, og der er overraskende flotte odds på en pointdeling.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,10 – SPIL HER >>*

Wolfsburg – Mainz 1 (2-0)

Mainz reddede allerede livet uden at spille lørdag, og det bar søndagens kamp modDortmund også præg af, hvor der blev plads til at par reserver, mens indstillingen ikke var videre imponerende i de første 45 minutter. Det var en kamp, der viste, at Mainz lever på vilje og intensitet, og det skal de så se om de kan fremprovokere i sæsonens sidste kamp mod Wolfsburg, der er sikret Champions League, men som spiller for en tredjeplads.

Det bliver formentlig Oliver Glasners sidste kamp, selvom intet officielt er meldt ud, og han vil nok gerne slutte godt af i Folkevognsklubben, inden turen går videre. Det ligner en hjemmesejr til Wolfsburg.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,66 – SPIL HER >>*


Frankfurt – Freiburg X (1-1)

Det var en frustreret Sebastian Rode, der denne uge gav et interview i kicker, hvor han luftede sin utilfredshed med, at Frankfurt havde gang i en historisk god sæson, og alligevel ville alle væk. De sidste par runder har ikke været gode ved Frankfurt, der næsten sensationelt tabte med 4-3 mod Schalke og dermed endegyldigt glippede Champions League, og derfor har de intet at spille for, da de uanset resultatet her ender som nummer fem i tabellen.

Freiburg kan på sidste dagen gå forbi både Stuttgart, Gladbach og Union, hvis alle resultaterne flasker sig, og dermed sikre adgang til Conference League, om end det ikke virker videre sandsynligt. De viste godt spil mod Bayern, hvor de kom tilbage ved to lejligheder, men de giver også en del chancer væk, og hvis ellers Frankfurts offensiv rammer niveauet fra tidligere på sæsonen, kan de få det svært. Hjemmeholdet er favorit, men de har blot vundet en af deres seneste fem kampe, og det uafgjorte resultat er velbetalt.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,25 – SPIL HER >>*

Union Berlin – Leipzig 1 (1-0)

En sejr, og så skal der spilles europæisk fodbold på Stadion An Der Alten Fösterei til næste sæson. Imponerende bedrift af union Berlin i deres blot anden Bundesliga-sæson. Arbejdet skal dog gøres færdig i en østtyskduel mod RB Leipzig, der med sidste rundes uafgjorte resultat mod Wolfsburg sikrede sig andenpladsen i ligaen.

Det er Julian Nagelsmanns sidste kamp for RB, inden turen går til München, og lidt kuriøst har han endnu ikke vundet en kamp (i ordinær tid), efter han annoncerede sit skifte. Det tror jeg heller ikke sker lørdag. Bundesligaklubberne, der ikke har noget at spille for har tradition for at give deres reservekeeper chancen i sidste spillerunde, og det gør de også i Leipzig, hvor flere reserver kan få spilletid.

Union må lide den tort at undvære Andrich, der har karantæne efter fem gule kort, mens Prömel sidder over med muskulære problemer. Et tæt opgør uden alt for mange mål, men hvor Union godt kan snuppe en sejr på hjemmebane, hvor de har været stærke i løbet af sæsonen, og hvor de forventes at få opbakning for omkring 2.000 tilskuere.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,90 – SPIL HER >>*

FC Köln – Schalke 1 (2-1)

Endelig kommer vi til de kampe, hvor der for alvor er noget på spil. For hvor det kan være lidt svært at hidse sig op over, hvem der får Conference League pladsen, så er det anderledes spændende i bunden af tabellen. Schalke er allerede rykket ud, mens Köln med alt andet end en sejr gør dem følgeskab. Selv en sejr kan vise sig ikke at være nok, skulle Werder Bremen og Bielefeld hente sejre i deres respektive kampe.

Schalke besejrede seneste weekend Frankfurt med 4-3, men de er nu oppe på 27 udekampe i træk uden sejr, og jeg tror heller ikke, det sker lørdag, selvom de er begunstiget af, at hjemmeholdet har Skhiri og Jakobs i karantæne.

Köln kommer til at kæmpe til sidste slutfløjt, og det skal kunne mærkes på kampen, at de har mere at spille for end Schalke.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,33 – SPIL HER >>*

Werder Bremen – Gladbach 1 (2-1)

Så gik den ikke længere for Kohfeldt, der blev fyret før sidste spilledag. Udløseren var et skuffende nederlag mod Augsburg på udebane. Skuffende, fordi Augsburg blev reduceret til ti mand efter blot 11 minutter, men det kunne Werder altså ikke drage fordel af, da Groß også blev udvist efter pausen.

Ny, gammel, mand på trænerbænken er legenden Thomas Schaaf, der skal forsøge at få holde Köln bag sig og også gerne gå forbi Bielefeld i tabellen, så Werder ikke for andet år i træk skal ud i Relegationskampe.

Det skal de gøre ved som minimum at hente et enkelt point mod Gladbach, der selv har en dagsorden, når de kommer til Weser. For Marco Rose kan fortsat føre sit hold til europæisk fodbold, inden han drager til Dortmund efter sæsonen. Det går dog ikke Gladbachs vej for tiden, for efter en svær periode, hvor det virkede til, at de havde lagt det værste bag sig, er det nu blevet til tre nederlag i de seneste fire kampe. Senest mod Stuttgart, som de tabte 2-1 mod hjemme.

Gladbach har hele tre spillere i den tyske EM-trup (Neuhaus, Ginter, Hofmann), men det virker til at være et hold uden den store selvtillid, ser vi bort fra anfører Stindl, der fortsat leverer på et fint niveau. Oscar Wendt kan måske få en startplads i sin sidste kamp for klubben.

Werder har fået et nyt håb med Schaaf, og måske det kan give lidt energi til en sidste kræftpræstation.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,70 – SPIL HER >>*

Stuttgart – Arminia Bielefeld 1 (2-1)

En sejr til hjemmeholdet, og så kan Stuttgart meget vel snige sig op på syvendepladsen, hvor det kan blive helt tæt med Union Berlin, da der ikke er den store forskel på de to klubbers målscore.

Skader har de fortsat mange af hos die Schwaben, hvorfor det også imponerede mig, at de kunne tage til Gladbach og hente en sejr i seneste runde. Nu skal de så se, om de kan få en forholdsvis sjælden hjemmesejr mod Bielefeld, der med sidste uges point nu er over stregen inden sidste spillerunde, men som snildt kan risikere at ryge ned under den, skulle det blive til et nederlag. Gæsterne vil muligvis være tilfredse med et enkelt point, som kampen skrider frem, alt afhængigt af, hvad meldingerne er fra de andre kampe, mens kun en sejr tæller for Stuttgart.

Stenzel er med igen, mens Endo sidder ude med karantæne. Hos gæsterne er det Lucoqui, der har samlet for mange gule kort sammen.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,40 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen er sponsoreret af ComeOn!.

Skriv første kommentar

Skriv et svar