Lisberg: Tips til 34. runde i Bundesligaen d. 18. maj 2024
Sideoversigt
Ni kampe på en lørdag klokken 15:30. Fodbold, som det burde være. Det er tid til sidste spillerunde i Bundesligaen, og vi skal have fordelt europæiske pladser og fundet nedrykkere. Nicolai Lisberg, redaktør på www.bulibold.dk, tror på, at Bo Henriksen gør arbejdet færdigt, og at Frankfurt fortsat kan drømme om Champions League.
Alamy
Borussia Dortmund – Darmstadt 1 (4-0)
Lørdag d. 18. maj kl. 15:30
Det er sidste kamp for Dortmund, inden den står på Wembley og Champions League finale 1. juni, og dermed er det også sidste chance for en række spillere til at vise sig frem og overbevise Edin Terzic om, at de skal spille en rolle i finalen.
I sidste uge var der ikke just nogen, der overbeviste om noget som helst, da Dortmund med ti ændringer tabte klart til Mainz med 3-0 efter en forfærdelig første halvleg. En sådan forestilling kan selvfølgelig gøre en bekymret på BVB’s vegne, men jeg forestiller mig en helt anden tilgang fra Dortmund til dette opgør.
Det er sidste hjemmekamp i sæsonen, Darmstadt er rykket ned og har intet at spille for, og så bliver det formentlig også med en god del af de spillere fra start, der også er tiltænkt en rolle i kampen mod Real Madrid. Vi så for to uger siden, da Dortmund smadrede Augsburg på samme bane, at de selv med reserver fortsat kan levere, og jeg vil ikke udelukke, at de får et resultat i samme størrelse som dengang.
Lisbergs bud: Dortmund -2,5 (AH) til odds 2,10 – SPIL HER >>*
Union Berlin – Freiburg X (1-1)
Lørdag d. 18. maj kl. 15:30
Puha, for en neglebider vi kan blive vidne til. Union Berlin var på vej mod overlevelse, da de førte 2-0 ude mod Köln, men de endte med at tabe 3-2, og dermed går de ind til denne runde under stregen. Helt galt går det, hvis de taber mod Freiburg, og Köln samtidig formår at vinde sin kamp mod Heidenheim med minimum to, for så rykker Union Berlin direkte ned.
Omvendt kan de med en sejr samt nederlag til Bochum eller Mainz også sikre sig direkte overlevelse.
Freiburg tog et følelsesladet farvel med Christian Streich i sidste runde, men alt er ikke helt forbi endnu, for de skal bruge en sejr for potentielt at kunne gå forbi Hoffenheim og komme op på syvendepladsen og dermed formentlig komme i Europa League, lidt afhængigt af hvordan den tyske pokalfinale og Champions League finalen udvikler sig.
Rani Khedira er ude for hjemmeholdet med karantæne,
Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Bayer Leverkusen – Augsburg 1 (3-1)
Lørdag d. 18. maj kl. 15:30
Bliver vi lørdag cirka klokken 17.20 vidne til noget historisk? Jeg tror det. Aldrig nogensinde er et hold gået igennem Bundesligaen uden at tabe en kamp, selv ikke Pep Guardiolas suveræne Bayern München-hold formåede at opnå den bedrift, men det kan Leverkusen altså gøre, hvis de da bare undlader at tabe hjemme mod Augsburg.
Og det må alt andet lige være det mest sandsynlige scenarie. For Leverkusen har i de sidste to kampe vundet med hele 10-1 mod henholdsvis Frankfurt og Bochum på udebane, så der er ingen, der skal fortælle mig, at de har trukket i håndbremsen, blot fordi mesterskabet er sikret.
Der venter selvfølgelig en Europa League finale om ganske få dage, ligesom de i næste næste uge også skal spille pokalfinale, så selvom det er sidste hjemmekamp, og det traditionen tro betyder en stærk start 11’er, så vil det overraske mig meget, hvis Leverkusen ikke roterer til dette opgør. Men selv et Werkself-hold uden et par profiler er bedre end Augsburg, der er gået helt i stå på det seneste med fire nederlag i træk.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,52 – SPIL HER >>*
Eintracht Frankfurt – RB Leipzig X (1-1)
Lørdag d. 18. maj kl. 15:30
Det var lige før, at der kunne udspille sig et vildt scenarie, hvor Frankfurt kunne have fordel af at tabe kampen mod Leipzig, så Leipzig ville være sikret en top fire plads, og dermed kunne Dortmund sende Frankfurt i Champions League ved at slutte femmer i Bundesligaen, men samtidig vinde Champions League.
Men det scenarie er nu udelukket, da Dortmund med sikkerhed slutter som nummer fem. Så for Frankfurt gælder det om at hente point, eller i hvert fald ikke at tabe for stort, så de ender sekser. Sidste uges pointtab mod Gladbach og Hoffenheims storsejr mod Darmstadt betyder nemlig, at Hoffenheim kan gå forbi, hvis de henter tre point og tre mål på Frankfurt.
Jeg forventer derfor en lidt forsigtig tilgang til kampen fra Frankfurts side, men måske de løsner op, som meldingerne fra Hoffenheims kamp mod Bayern tikker ind.
RB Leipzig har Xavi tilbage igen, men har ikke det store på spil.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*
Wolfsburg – Mainz X (1-1)
Lørdag d. 18. maj kl. 15:30
Efter 3-0 mod Dortmund er Mainz tæt på at sikre overlevelse i Bundesligaen. Som minimum er de sikre på to Relegationskampe, men de går ind til denne runde på 15. pladsen, velvidende om, at et enkelt point med 99,9 procents sandsynlighed sikrer overlevelse.
Det har været et af de mest succesfulde trænerskifte i denne sæson, da Mainz gik fra Bo til Bo, og nu skal Henriksens mandskab så forsøge at fuldføre bedriften. Det skal de ude mod et Wolfsburg-hold, der er kommet bedre i gang, men som vi også så i seneste runde mod Bayern stadig have visse udfordringer.
Set med danske øjne var det positive fra kampen mod Bayern, at både Mæhle og Wind begyndte inde, og det kan man jo så håbe på, at de også gør i denne sidste kamp.
Man kan argumentere for, at Wolfsburg på hjemmebane skal være det bedste af de to mandskaber, men vi har ikke set det på noget tidspunkt i sæsonen, og da slet ikke her i foråret. Så motivationsfaktoren sammenholdt med formen bliver afgørende for, at Mainz som minimum får det ene point, og Henriksen kan juble i noget ala Horsens-Brøndby stil over overlevelse i Bundesligaen.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,53 – SPIL HER >>*
TSG Hoffenheim – Bayern München 2 (1-2)
Lørdag d. 18. maj kl. 15:30
Der var ingen blomster til Thomas Tuchel forud for sin sidste hjemmekamp i den seneste runde. Måske bliver han alligevel på posten i Bayern. Ingen ved det rigtigt, men den tyske presse har i hvert fald travlt med at skrive om muligheden, efter endnu en kandidat, Oliver Glasner, i denne uge også kunne streges af den efterhånden lange liste over trænere i det sydtyske.
Mon ikke at Hoffenheim fortsætter med deres træner i næste sæson, selvom jeg ikke synes, at Pellegrino Matarazzo er manden, der fører Hoffenheim længere op i tabellen og væk fra den efterhånden obligatoriske syvende-tiende plads, som de synes at ende på i de fleste sæsoner.
Sidste rundens storsejr betyder rent faktisk, at de med en sejr her og nederlag til Frankfurt kan nå at komme i top 6 og dermed drømme om Champions League. Men mest sandsynligt er det vel, at de taber mod Bayern München, der i sidste runde gav debut til den unge danske Jonathan Asp-Jensen. Det skal dog med, at Bayern kæmper med en del skader til denne kamp, da Sané, Musiala og Kane alle forventes ude eller højest på bænken.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,88 – SPIL HER >>*
Werder Bremen – VfL Bochum X (2-2)
Lørdag d. 18. maj kl. 15:30
Den lille Ruhr-klub havde håbet på en hjælpende hånd fra Dortmund mod Mainz, men det fik de ikke, og dermed er Bochum endnu ikke sikret overlevelse. Indrømmet, det ser godt ud, da de fortsat holder Mainz og Union under sig, men det er ikke helt utænkeligt, at begge hold får point og går forbi dem, hvis altså Bochum ikke selv får point mod Werder.
Et point er nok for Bochum til at forblive i ligaen, så man skal ikke have en doktorgrad for at regne ud, at Bochum ikke behøver at skabe kampen fra start.
Werder spiller lidt som vinden blæser, så jeg har vitterligt ingen idé om, hvad en sidsterunde kamp uden noget på spil kan bringe frem i Ole Werners udvalgte.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*
VfB Stuttgart – Gladbach 1 (4-1)
Lørdag d. 18. maj kl. 15:30
Die Schwaben kan krone en formidabel sæson med en andenplads, hvis de selv vinder, og Bayern samtidig taber mod Hoffenheim.
Den første del virker umiddelbart mest sandsynligt, for det her er et hold, hvor der er så rigelige mængder af Spielfreude, at det er en fornøjelse at følge.
Hos Gladbach kan jeg hverken spore Spiel eller Freude for tiden, så med fare for, at disse sidsterunde kampe kan blive lidt nogle cirkusopgør, så ligner det en sikker (stor)sejr til hjemmeholdet, der skal hyldes af fansene for deres flotte sæson og kvalifikation til Champions League.
Lisbergs bud: Stuttgart -1,5 (AH) til odds 1,72 – SPIL HER >>*
Heidenheim – FC Köln X (2-2)
Lørdag d. 18. maj kl. 15:30
Med det yderste af neglene holder Köln lige akkurat fast i håbet om at sikre sig endnu en sæson i Bundesligaen, efter de på en vild slutspurt formåede at besejre Union Berlin med 3-2. Skæbnen er dog ude at deres hænder, og det eneste de kan gøre for også i næste sæson at være Erstklassig er, at de i første omgang formår at vinde deres kamp mod Heidenheim. De er dog afhængige af, at Union Berlin ikke får point mod Freiburg, ligesom de i alt skal hente tre mål på berlinerne, før at en af de vildeste comebacks i bundkampen nogensinde kan blive en realitet.
Under træner Schultz har Köln ikke været nogen offensiv maskine, så jeg forventer ikke, at gedebukkene kommer med hovedet under armen, men at vi ganske givet vil se et kampbillede, hvor de faktisk vil ville være fint tilfredse med, hvis der står uafgjort et stykke hen i kampen, og så kan de lægge et pres i slutfasen.
Heidenheim har intet på spil, så jeg vil ikke udelukke, at Köln kan gøre deres del af arbejdet, men jeg hælder nu mest af alt til et ubrugeligt X. Kleindienst er tilbage hos hjemmeholdet, mens både Schmitz og Huseinbasic er i karantæne hos gæsterne.
Lisbergs bud: 1X til odds 1,65 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.