18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 33. runde i Bundesligaen d. 20. – 21. maj 2023

Bliver Bayern mestre i weekenden? Sikrer Union Berlin sig Champions League? Og finder vi også de to nedrykkere i denne runde? Der er mange spørgsmål forud for 33. spillerunde i Bundesligaen men frygt ej, for Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, er klar til at besvare dem alle i sin optakt.

Foto: Bildbyrån

Freiburg – Wolfsburg X (1-1)

[Fredag d. 19. maj kl. 20:30]

Det der kunne være blevet den helt store Freiburg sæson ser ud til at være smuldret fuldstændigt. To nederlag mod Leipzig blev fulgt op af endnu et mod Union Berlin. Dermed er pokalen ovre, og det samme er formentlig håbet om Champions League i den kommende sæson. Freiburg har lige nu tre point op til Union Berlin og fire til RB Leipzig, og de har derudover den dårligste målscore af de tre hold. Endda markant dårligere, så den kommer de ikke til at hente.

Streich har indrømmet, at kræfterne er ved at være brugte, men jeg forestiller mig nu alligevel, at de godt kan tage ordentlig afsked med hjemmepublikummet i sæsonens sidste hjemmekamp. Wolfsburg fik en sejr mod Hoffenheim i sidste runde og jagter sjettepladsen, der giver Europa League – såfremt Frankfurt ikke vinder pokalen – så de har også en del på spil, men jeg er bare ikke synderligt imponeret af deres præstationer for tiden.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,75 – SPIL HER >>*

TSG Hoffenheim – Union Berlin 2 (0-1)

[Lørdag d. 20. maj kl. 15:30]

To hold, der begge kan sikre deres sæsoner. Union kan sikre Champions League med en sejr, mens Hoffenheim i tilfælde af tre point skal have en smule hjælp fra de andre bundhold, for at overlevelsen endegyldigt er i hus.

Man kunne godt på vegne af Union Berlin have frygtet, at de, ligesom Freiburg, ville miste pusten til sidst i sæsonen, men det virker ikke til at være tilfældet, selvom der har sneget sig et par uafgjorte kampe ind.

Mod Hoffenheim møder de en modstander, der næppe kunne stå bedre til dem, da de gerne vil sætte sig på kampen og samtidigt er ekstrem sårbare overfor kontraer. Sejr og Champions League til Union Berlin. 

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,80 – SPIL HER >>*

Hertha BSC – Bochum 1 (2-0)

[Lørdag d. 20. maj kl. 15:30]

Et eller andet sted et godt bud på rundens kamp.

Godt nok kan der næsten blive afgjort mesterskaber i nogle af de andre kampe, men her kan vi med sikkerhed finde den første nedrykker, skulle Hertha ikke vinde kampen mod Bochum. Uafgjort er ikke nok, da Stuttgarts målscore er væsentligt bedre, så Hertha er presset til sejr. 

Den gode nyhed er så, at det også bør være muligt, for Bochum er langt fra lige så overbevisende ude som hjemme. Blot otte point har de hentet på fremmed græs, og det er faktisk kun Hertha, der kan mønstre en dårligere statistik. 

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Schalke – Eintracht Frankfurt 1 (2-1)

[Lørdag d. 20. maj kl. 15:30]

Det gælder for de kongeblå om at ryste lussingen fra München af sig, hvor de tabte med hele 6-0. Det var også næsten for meget forlangt, skulle Reis’ mandskab have fået noget med fra det opgør, men nu har de så igen kniven for struben. Lige nu indtager de Relegationspladsen, og med en svær udekamp mod Leipzig i sidste runde, så er det i realiteten nu, at de skal hente de tre point, der kan sikre overlevelse.

På den måde er det jo meget fint, at det er Frankfurt, der kommer forbi. Oliver Glasner kunne ellers fra sin lounge se sit hold endelig få en sejr igen, da Mainz blev slået i derbyet i sidste uge, og dermed holdt de fast i håbet om en Europa League plads. Det håb har dog to lodder, da de også skal spille pokalfinale om et par uger, så motivationen er størst hos hjemmeholdet, og på et tidspunkt af sæsonen, hvor den slags kan, måske ikke flytte bjerge, men så i hvert fald sikre sejre, er det nok til, at jeg tror på Schalke.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,90 – SPIL HER >>*

Werder Bremen – FC Köln 1 (2-1)

[Lørdag d. 20. maj kl. 15:30]

Den endelige overlevelse trækker ud. I sidste runde var de snublende nær, da de førte mod Leipzig indtil tre minutter før tid, men alligevel endte Werder med at tabe opgøret med 2-1. Så nu skal det være. En sejr sikrer dem med sikkerhed en ny sæson, men det gør uafgjort i realiteten også grundet bedre målscore, og jeg forventer derfor at se et top tændt Weser, når Köln kommer på besøg.

Gedebukkene har godt nok vundet mod først Leverkusen og siden Hertha på et tidspunkt af sæsonen, hvor de ellers ikke har haft det store på spil, og de har endda scoret otte mål i de to kampe, men jeg tror ikke, at stimen fortsætter i Bremen.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,60 – SPIL HER >>*

Få op til 500 kr. i odds bonus
18+ | Kun nye kunder | Regler og vilkår gælder | Min indbetaling 100 kr. | Maks bonus 500 kr. | Min odds 1.8 | Eksempel: Indbetal 500 kr., få 500 kr. i bonus = 1000 kr. Gennemspilseksempel: 5 x 500 (indbetaling ) + 5 x 5000 (bonus) | 60 dage til gennemspilning | Selvudelukkelse via ROFUS | Besøg StopSpillet. (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Bayern München – RB Leipzig 1 (2-0)

[Lørdag d. 20. maj kl. 18:30]

Nummer 1 mod nummer 3. Og ligesom jeg kommer ind på i kampen med Augsburg søndag, så er det en af den slags kampe, vi måske først for alvor kan tage bestik af fredag aften. For hvis Freiburg ikke vinder mod Wolfsburg, så er Leipzig sikre på top 4, og hvor stor er motivationen så til at rulle sig helt ud mod Bayern, når de også har en pokalfinale om to uger at forholde sig til?

Den bør være stor, da Bayern er det hold, som Leipzig allerhelst vil slå, men som de har haft det så vanskeligt med. Og til dette opgør møder de så et sydtysk storhold, der efter 6-0 mod Schalke fik løst nogle af sine offensive kvaler og nu kun er to sejre fra at kunne vinde det tyske mesterskab for 11 år i træk. 

Men hvis du tror, at der er ro i München af den grund, så tager du fejl. Yann Sommer meldes skiftevis ude og inde af dette opgør grundet en skade, og i denne uge kom der rygter frem om, at Kimmich skulle være utilfreds med tilværelsen under Tuchel, så han nu kraftigt overvejer et skifte denne sommer. Bayern tilsidesætter dog den uro, der hersker, og de tager endnu en sejr på vejen mod mesterskabet.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Mainz – VfB Stuttgart 1 (2-1)

[Søndag d. 21. maj kl. 15:30]

Med nederlaget mod Frankfurt sagde Mainz i princippet også farvel til håbet om Europa. Der er med andre ord ikke det store på spil lørdag. Det kan man til gengæld ikke sige hos Stuttgart, der igen er under stregen, i en bundkamp der er yderst omskiftelig. 1-1 mod Leverkusen var egentlig ganske fint, men det var et Leverkusen hold uden flere profiler, så die Schwaben må ærgre sig over, at det ikke blev til mere i den kamp.

Generelt med denne slags kampe er tommelfingerreglen, at det hold, der har mest på spil, også vinder. Så bliver det også tilfældet her? Mainz vil gerne slutte godt af på hjemmebane, og man har ikke set mange af Bo Svenssons kampe, hvis man tror, han ikke kan motivere sit hold. Og så er der faktisk ret så pæne odds på, at Mainz som minimum får point.

Lisbergs bud: X1 til odds 1,46 – SPIL HER >>*

Augsburg – Borussia Dortmund X (1-1)

[Søndag d. 21. maj kl. 17:30]

En meget speciel kamp at vurdere, da Augsburg lørdag eftermiddag kan være sikret overlevelse, skulle både Schalke og Stuttgart tabe. Det vil alt andet lige influere motivationen til dette opgør mod Dortmund, som Augsburg hjemme tidligere har drillet.

I de to holds omvendte kamp vandt Dortmund et vildt opgør med 4-3 på en sen scoring, og det plejer faktisk at være tæt og ganske underholdende, når de to mødes. Dortmund vil håbe på at have fået en hjælpende hånd af Leipzig lørdag, men deres store problem er, at de ikke kan vinde på udebane. De seneste seks udekampe på tværs af alle turneringer har ikke budt på en eneste sejr, så jeg er i tvivl om, hvorvidt den stime brydes her.

Er Augsburg sikret overlevelse inden søndag, går jeg med Dortmund-sejr, men ellers er buddet herfra, at Augsburg tager det ene point søndag og spænder ben for de sort-gules gulddrømme og en festdag på Borzigplatz.

Lisbergs bud: X’et til odds 5,75 – SPIL HER >>*

Bayer Leverkusen – Gladbach 1 (3-0)

[Søndag d. 21. maj kl. 19:30]

23 skud på mål var ikke nok for Leverkusen torsdag aften, da Mourinhos mur, som de tyske medier kaldte den, holdt tæt og betød et exit for Leverkusen i semifinalen i Europa League. En bitter pille at sluge for Alonsos drenge, da de i de seneste par uger har sat alt ind på succes i den turnering. Det har kostet i den hjemlige liga med nederlag mod Köln og senest uafgjort mod Stuttgart, og nu skal de så forsøge at rejse sig mod Gladbach, der ikke har noget at spille for.

Det så vi også i de første 45 minutter mod Dortmund sidste søndag. Godt nok kom de fint igen i anden halvleg, men jeg forestiller mig egentligt lignende kampbillede. Selvom Leverkusen må være mentalt ramt efter torsdag, så skal de jagte sjettepladsen, og det gør de ved at tage tre sikre point.

Lisbergs bud: Leverkusen fører ved pausen til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Tips fra Bundesligaen

27. apr.
Units 2/10
Tippet til 2.00

Skriv første kommentar

Skriv et svar