18+ | Spil ansvarligt | Regler og vilkår gælder | StopSpillet -  70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, med symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 33. runde i Bundesligaen d. 10. – 12. maj 2024

Champions League– og Europa League-finalisterne fra Dortmund og Leverkusen skal begge i aktion mod bundhold, der hårdt har brug for point. Er der tømmermænd at spore, og hvordan går det i rundens kamp mellem Köln og Union Berlin? Nicolai Lisberg, redaktør på www.bulibold.dk, er klar med tips til alle kampe i næstsidste runde af Bundesligaen.

Alamy

Augsburg – VfB Stuttgart  X (2-2)

Fredag d. 10. maj kl. 20:30

Jess Thorups opgave var vel i bund og grund at redde Augsburg fra nedrykning, og den del er han lykkes eminent med, men derfor kunne man selvfølgelig godt have håbet på mere her i slutspurten, hvor Augsburg dog også virker til at være gået kold. I hvert fald blev de klædt af mod Dortmunds reserver i sidste runde, da de begik nogle store defensive fejl, og det kunne snildt være endt værre, end det 5-1-nederlag det blev til.

De har dog stadig Europa at kæmpe for, men det kræver sejr mod Stuttgart, der omvendt øjner muligheden for andenpladsen og som holdt liv i den ambition med en meriterende 3-1-sejr senest mod Bayern München.

Jakic er tilbage for hjemmeholdet, mens gæsterne igen kan råde over Mittelstädt og Millot. Stuttgart er favorit, men jeg synes ikke, at de er så store favoritter, som de her gøres til.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,20 – SPIL HER >>*

RB Leipzig – Werder Bremen 1 (3-0)

Lørdag d. 11. maj kl. 15:30

Østtyskerne kan med en sejr sikre sig top 4, mens Werder Bremen med tre point holder live i en fortsat meget teoretisk mulighed for at sikre sig syvendepladsen. Buddet herfra er derfor, at det er to hold, der ikke har det helt store på spil, og kommer det så til at influere kampen? 

Normalt ser vi hold uden det store at spille for i slutningen af sæsonen rotere til udekampene men vælge stærkeste start 11’er i den sidste hjemmekamp, så jeg kunne godt se Marco Rose bringe alle kanonerne på nær Xavi Simons, der er i karantæne efter sin udvisning mod Hoffenheim, ligesom Schlager også er ude med en skade.

Rammer Leipzig niveau, kører de over Werder Bremen.

Lisbergs bud: RB Leipzig -1,5 (AH) til odds 1,76 – SPIL HER >>*

1. FC Köln – Union Berlin 2 (0-1)

Lørdag d. 11. maj kl. 15:30

Det her er et godt bud på rundens kamp. Måske ikke den, der bliver mest underholdende eller velspillet, men så absolut den, hvor begge hold har mest på spil. Begynder vi med gedebukkene, så er alt andet end en sejr lig med direkte nedrykning, så teksten er ligesom udlagt. Hos Union kan et enkelt point vise sig ganske nyttigt, men det vil i givet fald også betyde, at Mainz kan kravle forbi dem, hvis de vinder deres kamp senere på aftenen, så der er mange interessante scenarier i spil.

Interessant var også Unions kamp i sidste runde, hvor de tabte med 4-3 hjemme mod Bochum, og det var nok til, at Bjelica blev sat fra bestillingen. Derfor er det nu Marco Grote, der for anden gang i sæsonen får titlen som Interimstrainer. Sidste gang han havde den tjans, blev det til 1-1 hjemme mod Augsburg, så med den smalle form for bevisførelse, skal vi ikke nødvendigvis forvente en chokeffekt.

Köln har i foråret haft et favorabelt  kampprogram med opgør mod næsten samtlige af bundholdene, men i ingen af de opgør har de imponeret, og for en klub der skal gøre alt for at vinde, men ikke kan score, så skal det næsten gå galt bagude på et tidspunkt.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,55 – SPIL HER >>*

Freiburg – Heidenheim 1 (2-0)

Lørdag d. 11. maj kl. 15:30

Det vil være et flot punktum, hvis Christian Streich i sin sidste sæson som Freiburg-træner kan sikre Europa, og det er lige nøjagtigt, hvad han kan gøre på Europa Park, hvis alt flasker sig. 

Det kræver i første omgang, at de selv vinder, og det skulle de også kunne gøre mod Heidenheim, der ikke har det store på spil, og som vigtigst af alt er uden topscorer Kleindienst, der er ude med karantæne.

Udfordringen for hjemmeholdet bliver at spille hurtigt nok, for jeg synes, det har været den store udfordring i denne sæson, hvor alt for mange pointtab mod mindre hold har forhindret, at de også kunne blande sig i kampen om Champions League pladserne.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,76 – SPIL HER >>*

Borussia Mönchengladbach – Eintracht Frankfurt 2 (1-3)

Lørdag d. 11. maj kl. 15:30

Det, der for fire uger siden lignede et helt vildt scenarie, er nu kun på potentielt 90 minutter fra at blive til virkelighed. For med Dortmunds plads i finalen i Champions League, kan de sort-gule med en sejr mod Real Madrid sikre, at sjettepladsen i Bundesligaen også giver adgang til den fineste turnering i Europa. En sjetteplads, som Frankfurt lige nu sidder på, og som de med en sejr i kampen mod Gladbach endegyldigt kan sikre sig. 
Det kræver dog, at de rejser sig og viser et helt andet udtryk, end de gjorde mod Leverkusen senest, hvor de blev spillet ud af brættet og tabte med hele 5-1, selvom Leverkusen i den kamp stillede med næsten alle reserverne.

Gladbach er trods geografisk placering meget langt fra Leverkusen, og jeg har endnu til gode at se, at de kan dominere kampe, så jeg har gæsterne som favorit.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,68 – SPIL HER >>*

100% op til 1.000 kroner
18+ | For spillere registreret i Danmark | 100% bonus på en indbetaling på op til 1.000 kroner | Minimumindbetaling: 100 kr | Maksimumindbetaling: 1.000 kr | Gennemspilskrav: 5 x indbetaling + 5 x bonus til min. odds 1.80 | Dage til at gennemspille din bonus: 60 | Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS | StopSpillet (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Mainz Borussia – Dortmund 1 (2-1)

Lørdag d. 11. maj kl. 18:30

En kamp i maj måned mellem en klub, der har alt på spil, mens den anden intet har at spille for. Det var overskriften sidste år på omtrent samme tidspunkt, da Dortmund hjemme mod Mainz kunne have sikret sig det tyske mesterskab, men som de fleste nok husker, endte de med at snuble noget så gevaldigt på målstregen ved kun at få 2-2.

Siden er der sket meget i to klubber. Bo Svensson er blevet til Bo Henriksen, og nu er det Mainz, der har kniven for struben inden de sidste to runder, da de ligger på 16. pladsen. 

Dortmund har ikke længere noget at spille for i Bundesligaen, men de har til gengæld en ikke helt ubetydelig kamp den 1. juni på Wembley, da de med forrygende flot fight sikrede sig pladsen i Champions League finalen efter at have besejret PSG på Parc de Prince med 1-0. 

En på mange måder sublim præstation, der gør, at denne sæson på forunderlig vis har været succesfuld trods de mange udsving undervejs. Nu er der to kampe for Terzic tilbage i ligaen, og det handler udelukkende om at holde alle spillere klar, undgå skader, og forsøge at få nogle af de spillere, der har siddet en del ude i form. Mod Augsburg for en uge siden roterede de på ti positioner, og jeg vil ikke udelukke, at vi kommer op i nogenlunde samme antal denne gang. 

Reus, Bynoe-Gittens, Malen med flere viste sig fint frem senest, så kan vi da godt finde argumenter for, hvorfor de bør være motiverede til dette opgør, men det ændrer dog ikke på, at det bliver med fuld Bo fra allerførste fløjt, og at Mainz i min optik næsten er små favoritter, også i kraft af, at både Amiri og Gruda er med igen.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*

SV Darmstadt – TSG Hoffenheim X (1-1)

Søndag d. 12. maj kl. 15:30

Den sidste hjemmekamp i Bundesligaen i denne omgang for Darmstadt, der altså skal forsøge at slutte af med maner, når Hoffenheim kommer på besøg. Hoffenheim, der fortsat kæmper for at komme i Europa efter en sæson, hvor der har været store udsving i kvaliteten undervejs, men hvor de aldrig på noget tidspunkt for alvor har fundet stabilitet.

Senest leverede de faktisk en rigtig fin indsats mod Leipzig, da Kramaric sikrede dem et uafgjort resultat, og mod ligaens bundprop, der er uden Zimmermann, skal de naturligvis også være favoritter. Jeg synes dog, at markedet overvurderer dem, og selvom jeg bestemt ikke har de store roser til overs for Darmstadts kvalitet, så kan de måske godt forpurre Hoffenheims europæiske håb.

Lisbergs bud: 1X til odds 2,21 – SPIL HER >>*

Bayern München –  Wolfsburg 1 (2-0)

Søndag d. 12. maj kl. 17:30

De kæmpede så bravt, og de var tæt på at sikre sig finalebilletten til en ren tysk finale, men en kombination af Manuel Neuers eneste fejl, en reserve-angriber med fortid i Hannover samt en yderst kontroversiel dommerkendelse i de døende sekunder, betød, at Bayern for første gang siden 2011/12 sæsonen slutter uden en titel.

Jeg er med på, at de stadig skal forsøge at slutte på andenpladsen, men det må altså være svært at rejse sig efter den mentale skuffelse, de oplevede på Bernabéu sent onsdag aften.

Wolfsburg kan omvendt glæde sig over, at de nu er sikret endnu en sæson i ligaen efter en god afslutning på sæsonen, og Hasenhüttl kan nu bruge de sidste to kampe til at prøve nogle ting af frem mod den kommende sæson. Måske ligefrem se, hvordan Mæhle kan passes ind i startopstillingen.

Det er sidste hjemmekamp for Bayern, og det betyder ganske givet, at de kommer med næsten stærkeste opstilling, så mod et Wolfsburg-hold der er i bedring, men intet har at spille for, tager de sejren og får sagt ordentligt farvel til Tuchel.

Lisbergs bud: Bayern fører ved pausen til odds 1,75 – SPIL HER >>*

VfL Bochum – Bayer Leverkusen 2 (1-3)

Søndag d. 12. maj kl. 19:30

I 34. spillerunde sidste sæson mødtes de to hold også i Bochum, og i den lejlighed vandt hjemmeholdet med 3-0. Det var en kamp, der sikrede overlevelse, men siden skulle den vise sig at blive mere historisk, fordi det også var sidste gang, at Leverkusen tabte en fodboldkamp.

Efter endnu et sent comeback mod Roma torsdag, er die Werkself nu oppe på 49 kampe i træk på tværs af alle turneringer uden nederlag, og det kan altså blive til et fornemt jubilæum, hvis de kan undgå at præstere, hvad de gjorde sidste år. Situationen er ellers lidt den samme. Bochum kan med en sejr her sikre sig overlevelse, mens Leverkusen ikke længere har det store på spil i national sammenhæng, da de som bekendt allerede har vundet mesterskabet.

Hvor meget kommer Leverkusen til at rotere efter kampen torsdag? Jeg holder gæsterne som favorit, men hold øje med startopstillingerne.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,73 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Bundesligaen

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar