Lisberg: Tips til 31. runde i Bundesligaen d. 25/4 – 27/4
Vi kan finde en tysk mester i denne runde af Bundesligaen, ligesom de tre nedrykkere også kan falde på plads. Nicolai Lisberg, redaktør hos bulibold.dk, er klar med sin optakt til fjerdesidste spillerunde syd for grænsen.



Thomas Müller kan i weekenden vinde sit sidste mesterskab med Bayern München. Foto: diebilderwelt / Alamy Stock
VfB Stuttgart – Heidenheim X (1-1)
Fredag d. 25. april kl. 20:30
De har egentlig et ganske fornuftigt slutprogram tilbage, men med seks point op til sjettepladsen er spørgsmålet, om Hoeneß ikke bare skal koncentrere sig om at bringe sine spillere i den bedst mulige forfatning frem mod pokalfinalen mod Bielefeld.
Den luksus har hans trænerkollega Frank Schmidt ikke. I princippet kan Heidenheim stadig nå direkte redning, men ellers gælder det primært om at holde Kiel og Bochum bag sig og sikre Relegation.
Stuttgart har i denne sæson haft nogle udfordringer hjemme, og derfor synes jeg faktisk ikke, at det er helt urimeligt at forestille sig, at Heidenheim kan samle yderligere point til regnskabet, selvom de kom til kort mod Bayern for en uge siden. Hjemmeholdet har Woltemade med igen efter overstået karantæne.
Lisbergs bud: X’et til odds 4,70 – SPIL HER >>*
Bayer Leverkusen – Augsburg X (1-1)
Lørdag d. 26. april kl. 15:30
Patrik Schick og flere andre af Leverkusens spillere var ude at sige, at pointtabet mod St. Pauli i sidste runde endegyldigt betyder, at drømmen om et nyt mesterskab er forbi.
Forbi er Xabi Alonsos tid i Leverkusen måske snart også, for i denne uge kom det frem, at der er en gentleman aftale mellem ham og Leverkusen om at slippe ham, hvis Madrid som ventet kommer og banker på døren til sommer.
For begge parter handler det altså om at slutte så godt som muligt af, mens det for Augsburg og Jess Thorup handler om at samle så mange point sammen, så de stadig er aktuelle i forhold til Europa, hvis nogle af holdene over dem i tabellen snubler. I foråret har de haft en helt fantastisk defensiv, og mod et Leverkusen-hold, der ikke levere offensivt, kan de måske frustrere hjemmeholdet, i hvad der uanset hvad ligner en lavtscorende kamp.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,99 – SPIL HER >>*
Bayern München – Mainz 1 (3-0)
Lørdag d. 26. april kl. 15:30
Bo Henriksen blev i det omvendte opgør den første træner til at slå Vincent Kompany i Bundesligaen, og hvis Mainz ikke skal risikere at ryge helt ud af de europæiske pladser, så vil det næsten kræve noget lignende, når de denne gang skal en tur til München. For efter fem kampe i træk uden sejr, er Mainz nu helt nede som nummer seks, og da kun de seks øverste pladser i denne sæson med al sandsynlighed giver europæisk fodbold, er der med andre ord en masse på spil for Henriksen og co.
De møder dog et Bayern-hold, der virkelig virker opsatte på at få dette mesterskab afgjort så tidligt som muligt. Senest vandt de suverænt med 4-0 i Heidenheim, og formen taget i betragtning er det også svært at se, at Mainz denne gang skal kunne levere en overraskelse, selvom det måske netop er en kamp mod Bayern, der kan frigøre noget af den energi, som Bo Henriksen har italesat i de seneste par uger.
De kan om ikke anet glæde sig over, at Mwene og Nebel begge er klar til spilletid efter skade og karantæne.
Lisbergs bud: Bayern -1,5 (AH) til odds 1,59 – SPIL HER >>*
TSG Hoffenheim – Borussia Dortmund 2 (2-3)
Lørdag d. 26. april kl. 15:30
Dortmund begynder under Kovac så småt at ligne et hold, med en vis bund i. Kampen mod Gladbach sidste søndag var i hvert fald en indikation af, at selvom de kommer bagud i kampe, så har de spillerne og konceptet til at komme tilbage.
I det opgør var Chukwuemeka afgørende som bolderobrer højt oppe på banen, og han kan sagtens få samme rolle mod Ilzers Hoffenheim, der ofte forsøger sig med forholdsvist risikabelt opbygnings spil.
Det er ikke altid videre imponerende, men det er omvendt sjældent kedeligt at se Hoffenheim, selvom det nok bliver lidt mere kedeligt lørdag, da Bischof er i karantæne. Dortmunds defensiv er i bedring, men den giver stadigvæk et par chancer væk. En sejr til gæsterne, men med scoringer til bedste til begge hold, lyder analysen herfra.
Lisbergs bud: 2-tallet og BTS til odds 2,80 – SPIL HER >>*
Wolfsburg – Freiburg X (2-2)
Lørdag d. 26. april kl. 15:30
Det blev til et point mod Mainz, men det redder næppe Hasenhüttls job efter sæsonen, og i de tyske medier er de allerede begyndt at melde blandt andet Jacob Neestrup op som et bud på en kommende træner i folkevognsklubben.
Det er dog fortsat en sæson, der skal gøres færdig, og lørdag gælder det Freiburg, der efter sidste uges 3-2-sejr mod Hoffenheim igen kan tillade sig at drømme om Champions League. Det er i og for sig imponerende af den lille klub fra det sydtyske, men jeg synes faktisk rent præstationsmæssigt, at denne sæson har været blandt de dårligere i de senere år.
Jeg har svært ved at udpege en klar favorit i dette opgør, og selvom ingen vel for alvor kan bruge et enkelt point til det helt store, så kunne det meget vel ende med at blive udfaldet.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Holstein Kiel – Gladbach 2 (0-2)
Lørdag d. 26. april kl. 15:30
Seoanes hold mistede et stort skridt i kampen om de europæiske pladser, da de tabte Borussia-derbyet med 3-2 mod Dortmund, der gik forbi dem i tabellen. Denne weekend har der dog gode muligheder for at vinde lidt af det tabte tilbage, når det gælder en udebanetur til ligaens bundprop fra Kiel.
Godt nok fik storkene point mod tyrene, da de var på besøg i Leipzig i sidste runde, men når Kiel ligger, hvor de gør, skyldes det blandt andet, at de blot har vundet en enkelt gang på hjemmebane i sæsonen. Den statistik ændres der ikke på lørdag.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,19 – SPIL HER >>*
Eintracht Frankfurt – RB Leipzig 1 (3-2)
Lørdag d. 26. april kl. 18:30
Sat lidt på spidsen er det kun manglende form fra de øvrige subtop hold, der gør, at Leipzig fortsat ligner en klub, der kan slutte i top 4. Men de skal løfte niveauet gevaldigt, når de skal til Frankfurt, i hvad der må være rundens kamp.
Eintracht kom ikke ud udover 0-0 mod Augsburg senest, og de virker lidt ramte efter en lang sæson. Et point kan begge hold i bund og grund bruge til en masse, Frankfurt nok mest, og det kan spille ind senere i opgøret, men hjemmeholdet spiller ekstremt meget på gejst og intensitet, så vi kan godt forvente en åben affære i de første 45 minutter.
Lisbergs bud: BTS i begge halvlege til odds 9,00 – SPIL HER >>*
VfL Bochum – Union Berlin 2 (1-2)
Søndag d. 27. april kl. 15:30
Hele fire gange scorede Union Berlin i hjemmekampen mod Stuttgart i første halvleg i sidste runde. Det gjorde Stuttgart bare også, og derfor endte det med en vild 4-4-deling.
Med et point i denne kamp kunne de meget vel sikre endnu en sæson. Bochum kan i realiteten ikke nå direkte overlevelse, så det handler om at klemme sig foran Heidenheim og op på Relegationspladsen.
Det kræver sejre, men omvendt kan et point også godt vise sig værdifuldt, når regnskabet skal gøres op om fire uger. Jeg hælder dog mest til de formstærke jern fra hovedstaden, blandt andet fordi Bochum mangler Sissoko grundet karantæne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,10 – SPIL HER >>*
Werder Bremen – St. Pauli X (1-1)
Søndag d. 27. april kl. 17:30
Hos Werder drømmer de om Europa for første gang i 15 år, mens St. Pauli mere end bare kan drømme om overlevelse. Selv hvis de taber de resterende fire kampe, ser jeg dem ikke blive hentet af holdene bagfra.
Ole Werner var selvkritisk efter sidste weekends sejr mod Bochum, og jeg synes heller ikke, at spillet nødvendigvis flugter med pointhøsten for tiden, men de grønblusede fra Weser har marginalerne med sig i disse uger.
St. Pauli viste mod Leverkusen, at de sagtens kan klare sig uden anfører Irvine, og jeg kan godt se dem få noget brugbart med fra det nordtyske derby.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.