18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 31. runde i Bundesligaen d. 29. april – 2. maj 2022

Der er fundet en mester og en enkelt nedrykker, men 31. spillerunde i Bundesligaen byder alligevel på flere brændpunkter, hvor der er hård kamp om Champions League pladserne samt nedrykning. Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, giver dig seneste nyt fra trupperne forud for tredjesidste spillerunde i Tyskland.

Artiklen er sponsoreret af ComeOn!


Union Berlin – Greuther Fürth 1 (2-0)

Så blev det en realitet. Fürth spiller 2. Bundesliga i næste sæson, og det sker i øvrigt med et nyt trænerteam, da både Stefan Leitl og assistent Andre Mijatovic forlader klubben efter sæsonen. Nogle gange har man set, at et hold får frigjort noget mentalt, når de er rykket ned, men det har ikke været det mentale, der har været Fürths problem i denne sæson. Det har ene og alene været kvaliteten, og hvorfor skulle den pludselig blive bedre efter et 1-4-nederlag mod Leverkusen?

Hos Union fik de en flot, og for så vidt også ganske fortjent, sejr, ude mod Leipzig i seneste runde, og dermed lever deres drøm om europæisk fodbold i høj grad. Ikke mindst fordi de har et fordelagtigt kampprogram. Vil de noget, skal de kunne tage en sejr mod Prügelknaben, og det gør de også.

Lisbergs bud: Union Berlin fører ved pausen til odds 1,71 – SPIL HER >>*

Borussia Dortmund – VfL Bochum 1 (3-1)

Nederlaget i sidste runde mod Bayern München betød, at mesterskabschancen er væk, selvom spørgsmålet er, om den nogensinde reelt var der. Nu kan de så fokusere på at slutte toer i ligaen, og det gør de med en sejr mod naboerne fra Bochum. Nok en gang skal Marco Rose tænke alternativt i bagkæden, da Can er ude med karantæne, ligesom det endnu ikke er sikkert, om Kobel igen er klar efter sin skade.

Bochum er endnu ikke sikret overlevelse, selvom det er tæt på, da buddet herfra er, at selv med nederlag i de resterende tre kampe, så bliver de i rækken. De spillede godt i den omvendte kamp, hvor de, så længe kræfterne rakte, lagde et godt tryk på Dortmund, men det bliver en anden kamp foran et udsolgt Signal Iduna Park, og her bør de alt andet lige komme i menneskehænder.

Lisbergs bud: Borussia Dortmund -1,5 (AH) til odds 1,90 – SPIL HER >>*

VfB Stuttgart – Wolfsburg X (1-1)

Sikke en forskel en uge kan gøre. Mod Dortmund var Wolfsburg bagud med 5-0 ved pausen, og mod Mainz førte de så med selv samme cifre, da pausefløjtet lød. Så hvad er Wolfsburgs reelle niveau? Jeg synes fortsat, de har nogle mangler, selvom det var positivt for dem, at både Wind og Kruse kom i gang. Sidstnævnte med et hattrick, men var det ikke for netop en uheldig Wind på stregen, så havde han scoret fire gange. 

Et enkelt point her, og så er de matematisk også sikret overlevelse, men de møder et toptændt Stuttgart-hold, der er pisket til sejr efter nederlaget mod Hertha. Stuttgart, der forlængede kontrakten i midtugen med danske Nartey, der dog fortsat er skadet.

Brooks, Schlager og Kruse har alle trænet begrænset med i ugens løb hos Wolfsburg, men forventes at være klar, og mon ikke Kohfeldt gerne vil have sikret livet så hurtigt som muligt?

Lisbergs bud: X’et til odds 3,65 – SPIL HER >>*

Mainz – Bayern München X (1-1)

Det tiende mesterskab i træk. Selv om Bayern sjældent kom op i højeste gear i denne sæson, så var der ingen, der kunne hamle op mod sydtyskerne. Nagelsmann har antydet, at flere af de unge spillere og reserverne kan få spilletid i de sidste kampe i sæsonen, og kan det blive Mainz’ chance for at få point?

Bo Svensson er i de seneste uger blevet beskyldt for at skifte for lidt ud, men i sidste runde skiftede han hele fire mand i pausen efter en forfærdelig første halvleg, hvor de var bagud med 5-0 mod Wolfsburg.  I det opgør fik Tauer rødt kort efter 23 minutter, men det var kun en lille del af forklaringen på deres største sammenbrud under Svenssons tid i klubben.

Det kalder på en trodsreaktion, og Mainz har generelt været gode til at levere mod de større hold, så hvis Bayern som ventet kommer med et par reserver, så kan der sagtens ligge noget at vente for Mainz, der altså har Tauer i karantæne, men som igen kan råde over Hack.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,75 – SPIL HER >>*

Få op til 500 kr. i odds bonus
18+ | Kun nye kunder | Regler og vilkår gælder | Min indbetaling 100 kr. | Maks bonus 500 kr. | Min odds 1.8 | Eksempel: Indbetal 500 kr., få 500 kr. i bonus = 1000 kr. Gennemspilseksempel: 5 x 500 (indbetaling ) + 5 x 5000 (bonus) | 60 dage til gennemspilning | Selvudelukkelse via ROFUS | Besøg StopSpillet. (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Augsburg – FC Köln 2 (1-2)

Da Freiburg og Leipzig spiller pokalfinale, tør jeg godt garantere, at syvendepladsen giver europæisk fodbold, og den plads har Köln kurs mod netop nu, ligesom de stadig kan nå højere op i tabellen efter sidste uges 3-1-sejr mod Bielfeld, der primært vil blive husket for Anthony Modeste, der fejrede en scoring ved at reklamere for sin egen kaffe.

Augsburg havde også grund til at juble, da de tog en 2-0-sejr ude mod Bochum og dermed er de også næsten i sikkerhed med tre kampe igen. Weinzielrs mandskab, der til kampen her er uden en karantæneramt Mads Valentin Pedersen, er svære at blive kloge på, og derfor vælger jeg højtflyvende Köln som favorit, i hvad der dog ligner en tæt duel.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,45 – SPIL HER >>*

Arminia Bielefeld – Hertha BSC 2 (0-2)

Drømmestart, så to nederlag  heriblandt det ydmygende derby mod Union, og nu to sejre i træk. Felix Magath har på den korte bane været en succes i hovedstaden med ni point i fem kampe. Det er ikke fordi, berlinerne som sådan spiller bedre fodbold, men de investerer mere i kampene, og det giver resultater. 

Mens de meget vel kan være på vej mod redning, så ser Bielefeld ud til at skulle ned. Trænerskiftet gav ikke nogen ønsket effekt, da de tabte med 3-1 til Köln, og det var ottende kamp i træk, at de ikke fik en sejr. Et eller andet sted, ville det jo være typisk, hvis det var netop Hertha, som de fik oprejsning mod, men er der egentlig så meget andet, der peger i retning af en hjemmesejr? Jeg synes det ikke.

Hertha er godt nok uden Duda, der er i karantæne, men de har omvendt Richter med igen. 

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,80 – SPIL HER >>*

TSG Hoffenheim – Freiburg X (1-1)

Pokalfinale og fortsat mulighed for at komme i Champions League. Sikke en sæson, som Freiburg har gang i. I seneste runde viste de flot moral ved at komme tilbage fra 0-2 hjemme mod Gladbach, blot for at indkassere i de sidste sekunder til 3-3 i en af sæsonens mest underholdende kampe. Hoffenheim fik ligeledes uafgjort, da de spillede 2-2 ude mod Frankfurt, og det var sjette kamp i træk uden sejr. På sin vis er det derfor imponerende, at de fortsat er med i kampen om de europæiske pladser.

De har, som sædvanligt fristes jeg til at skrive, et par skader at forholde sig til hos hjemmeholdet, hvor Posch også er i karantæne efter at have indkasseret sin femte advarsel mod Frankfurt. Jeg er meget i tvivl om denne kamp, da jeg særligt er usikker på Hoffenheims niveau, men det kunne godt ende med en velbetalt pointdeling.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*

Bayer Leverkusen – Eintracht Frankfurt 1 (3-0)

Mandagskampene er egentlig afskaffet i Bundesligaen, men da 1. maj falder på en søndag, har vi altså to af slagsen i denne runde, hvor Bundesligaens tilbageværende hold i Europa skal i aktion.

Frankfurt leverede endnu en storslået præstation, på og uden for banen, da de indtog London og vandt med 2-1 i den første af to semifinaler imod West Ham. Der er returkamp allerede om en uge, så mon ikke Glasner sparer et par profiler her, hvilket Leverkusen så kan udnytte?

Die Werkself rykkede op på tredjepladsen i ligaen efter sejren mod Fürth, men de har Freiburg i den sidste kamp, så det vil være en kærkommen mulighed for at sikre sig yderligere tre point mandag aften. Uden øvrig sammenligning, så mødtes de to hold faktisk også, da Frankfurt i 2019 seneste spillede semifinale i Europa League, og ved den lejlighed smadrede Leverkusen gæsterne med hele 6-1, hvilket også var stillingen ved pausen. Så galt går det næppe igen, men Leverkusen tager sejren.

Lisbergs bud: Bayer Leverkusen -1,5 (AH) til odds 2,00 – SPIL HER >>*

Gladbach – RB Leipzig 2 (1-2)

Leipzig har fortsat kurs mod to titler, efter Angeliños enlige scoring gav dem et godt udgangspunkt mod Rangers i den første semifinale torsdag aften. I seneste runde af Bundesligaen tabte de dog med 2-1 hjemme til Union Berlin, så de er rykket ned på fjerdepladsen og kan stadig tabe Champions League billetten på jorden.

Gladbach har som et af få hold definitivt ikke mere at spille for, men de leverede nu alligevel en fin præstation mod Freiburg i seneste runde, hvor 2-0 godt nok blev til 2-3, inden Stindl reddede dem i overtiden.

Adi Hütters lidt offensive spillestil har ikke været succesfuld for Gladbach, og det bør være guf for Tedescos tropper, selvom de virker til at være hårdt ramt af det tætte kampprogram for tiden.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,76 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen er sponsoreret af ComeOn!


Skriv første kommentar

Skriv et svar