Lisberg: Tips til 30. runde i Bundesligaen d. 19. – 21. april 2024
Mesterskabet er på plads, men der er fortsat stor spænding om pladserne i Champions League og ikke mindst i bunden af tabellen, hvor fire mandskaber mødes indbyrdes. Nicolai Lisberg, redaktør på www.bulibold.dk, er klar med sit bud på 30. runde i Bundesligaen.
(Foto: dpa picture alliance / Alamy Stock Photo)
Eintracht Frankfurt – Augsburg X (1-1)
Fredag d. 19. april kl. 20:30
Fredagens kamp er umiddelbart en kamp om Europa League-pladsen, men i et ikke helt utænkeligt scenarie måske en kamp om Champions League. Og hvorfor så det? Jo, for slutter Dortmund som nummer fem i ligaen og vinder Champions League, samtidig med at Tyskland tager den ene af de to ekstra pladser i Champions League, som det ligger til i øjeblikket, så får sjettepladsen i Bundesliga også Champions League adgang.
Vi er stadigvæk et stykke fra, at Jess Thorup nok kører med på den galej, men i første omgang kan han jo sørge for at holde sig til i kampen om sjettepladsen mod Frankfurt, der inden denne runde ligger tre point foran danskerens mandskab.
Augsburg kan glæde sig over, at både Mbabu og Jakic igen bør være til rådighed, og mod et svingende Frankfurt-mandskab kan jeg godt se gæsterne få point, selvom det ikke nødvendigvis bliver til tre af slagsen.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,74 – SPIL HER >>*
Hoffenheim – Gladbach 1 (2-0)
Lørdag d. 20. april kl. 15:30
Det blev til et nederlag i Borussia-derbyet for en uge siden for die Fohlen, der altså ikke kunne lukrere på, at Dortmund spillede med en mand mindre i næsten hele anden halvleg. Faktisk synes jeg ikke, de skabte det store i anden halvleg, og det er måske også en fortælling om, hvorfor Gladbach ligger som de ligger. Som et af få hold, der ikke rigtig har noget at spille for.
Det har Hoffenheim til gengæld. Ligesom det er tilfældet i fredags kamp, har vi med et mandskab at gøre, der skal jagte Europa, men i et vildt scenarie kan drømme om Champions League.
Gæsterne har igen Elvedi og Laimer klar, mens der er spørgsmålstegn ud for Honorat. Sejr til Hoffenheim.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,07 – SPIL HER >>*
Heidenheim – Leipzig 2 (1-3)
Lørdag d. 20. april kl. 15:30
Xabi Alonso er selvfølgelig umulig at komme uden om, når der inden særlig længe skal kåres en årets træner i Tyskland, men en anden god kandidat må være Heidenheims Frank Schmidt. Det er imponerende, hvad han har gjort i denne sæson, og for den sags skyld de seneste godt ti år år, men måske de alligevel er ved at gå lidt i stå her imod slutningen af sæsonen.
Godt nok lykkedes de med at besejre Bayern München her på banen for et par uger siden, men jeg synes at spore, at intensiteten er dalet en smule i deres presspil. Det er umiddelbart gode nyheder for Leipzig, der med en sejr her kan ligge pres på Dortmund, som de møder i den kommende runde.
I sidste runde vandt de 3-0 mod Wolfsburg, i en kamp hvor Dani Olmo noterede sig for en træffer, og spanieren kan også sagtens blive nøglen her, i en kamp hvor Marco Rose må se til fra tribunen, da han er i karantæne. Indsatsen for en uge siden mod Bochum var muligvis Heidenheims dårligste kamp i sæsonen, så jeg har gæsternes fart i spillet som afgørende punkt for, at de tager de tre point.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,44 – SPIL HER >>*
Wolfsburg – VfL Bochum 1 (2-0)
Lørdag d. 20. april kl. 15:30
3-0 tabte folkevognsklubben i sidste weekend mod RB Leipzig, og det var et opgør, hvor både Joakim Mæhle og Jonas Wind så til fra bænken i begyndelsen. Begge danskere spås i de tyske medier at gøre comeback i startopstillingen lørdag, og hvad betyder det så for Wolfsburg i denne meget, meget afgørende kamp mod Bochum i bunden af tabellen?
Det kører sandt for dyden ikke for hjemmeholdet rent resultatmæssigt, men jeg så faktisk nogle fine takter fra Wolfsburg, indtil de kom bagud i Leipzig for en uge siden. Nu skal de op mod Bochum, der lige akkurat sikrede et point mod Heidenheim i Butchers debut, og det skal altså blive en sejr til Wolfsburg.
Bochum var retfærdigvis rigtig gode mod Heidenheim, og kom med noget fornyet energi, men som jeg efterhånden har slået fast i de foregående 29 optakter til Bundesligaen, så er det på hjemmebane, at de henter deres point.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*
FC Köln – Darmstadt 1 (2-0)
Lørdag d. 20. april kl. 15:30
Med mesterskabet på plads, så er det i bunden af Bundesligaen, at dramaet for alvor eksisterer. Dette er et opgør, hvor vi vel godt kan klistre begrebet ‘sidste chance’ på, i hvert fald for Köln.
For Darmstadt er toget kørt, og dette kan, og bliver formentlig, runden, hvor de endegyldigt rykker ud af Bundesligaen. Köln har stadig en chance for overlevelse, og de har et ganske fornuftigt restprogram, men jeg har stadig til gode at se, at de har en tro, et koncept, og ikke mindst en træner, der kan føre dem væk fra bunden.
Det ændrer dog ikke på, at de er store favoritter i dette opgør. For to uger siden vandt de med hiv og sving 2-1 mod Bochum, og fansene kommer til at bære deres hold frem i denne kamp.
Udfordringen for Köln kan nok engang blive at score, men da Darmstadts angreb ikke kan slå en bule i en blød hat, så får hjemmeholdet de tre point og lidt håb i kampen om overlevelse.
Lisbergs bud: Köln fører ved pausen til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Union Berlin – Bayern München 2 (0-1)
Lørdag d. 20. april kl. 18:30
Bayern dør aldrig. Sådan lød en overskrift i de tyske medier, efter det onsdag aften lykkedes for sydtyskerne at spille sig i semifinalen i Champions League. Det er også korrekt, men det er også som om, at der i denne sæson er en Bundesliga-udgave og en Champions League-udgave, når vi taler Bayern München.
Nu er det tilbage til Bundesligaen, og med Leverkusens mesterskab sikret, så melder spørgsmålet sig om, hvad der reelt set er at spille for hos Bayern i de resterende runder. De kommer ikke til at sælge de sidste fem kampe, men mit bud er, at de benytter dem til at optimere så meget som muligt forud for semifinalerne mod Real Madrid. Derfor forventer jeg heller ikke de helt store rotationer, selvom Mathys Tel og Thomas Müller nok bringes i spil fra start.
Union Berlin er efterhånden klar over, at resten af sæsonen handler om overlevelseskamp, og i den forbindelse vil et point hjemme mod Bayern selvfølgelig hjælpe meget, men jeg synes ganske enkelt ikke, at de er særlig godt spillende for tiden. Senest med en uinspirerende indsats mod Augsburg. De har Gosens tilbage, og Bayerns opstilling er en joker, men jeg har gæsterne som favorit i en kamp, hvor jeg ikke forventer alverdens mål, da Union Berlin kommer til at have fokus på organisationen.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,38 – SPIL HER >>*
Werder Bremen – VfB Stuttgart 2 (1-3)
Søndag d. 21. april kl. 15:30
Ole Werners mandskab var statister i Leverkusens mesterskabsfejring i sidste spillerunde, og en der kunne se kampen hjemme i sofaen var Naiby Keïta, da han efter at have fået at vide, at han ikke var i startopstillingen, simpelthen nægtede at stige ombord på Bremen-bussen. Sådan lyder det i hvert fald fra klubben selv, selvom Keïta har en lidt anden historie.
Uanset hvad, så er han nu suspenderet af klubben og kommer ikke i aktion i denne kamp. Det lever de også fint med, for den største misforståelse siden Carlos Alberto har ikke været noget positivt bidrag i denne sæson.
En sæson der stadigvæk har fem kampe, men selv med så mange runder tilbage er sæsonen forbi for Werder, der nu er oppe på syv antal kampe i træk uden sejr.
Så forholder det sig noget anderledes med Stuttgart. Jeg har allerede kaldt, at der skal spilles Champions League fodbold på Mercedes Benz Arena i næste sæson, og det udsagn tror jeg kun bliver forstærket efter weekendens runde. De svæver på en lyserød sky og med Guirassyi i storform med mål i de seneste seks kampe, virker det ikke som om, at der er gummiben. Tværtimod.
Hos hjemmeholdet er Jung tilbage fra karantæne, mens Stage fortsat afsoner efter sit røde kort mod Frankfurt.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,60 – SPIL HER >>*
Borussia Dortmund – Bayer Leverkusen 1 (2-1)
Søndag d. 21. april kl. 17:30
Det er to hold med meget stor succes bag sig i de seneste par dage, der mødes søndag aften i Dortmund. Leverkusen, fordi det lykkedes at sikre sig mesterskabet, og fordi de også torsdag gik videre fra deres kvartfinaleopgør mod West Ham, mens Dortmund leverede en kamp til historiebøgerne, da de slog Atlético Madrid ud af kvartfinalerne i Champions League.
En af årsagerne til Dortmunds fine form de seneste par uger hedder Marcel Sabitzer. Østrigeren har haft en problematisk første sæson hos BVB, men de sidste par uger begynder vi at genkende noget, som vi så fra ham i tiden hos Leipzig.
De gode resultater i Europa for de tyske hold betyder, at Bundesligaen med stor sandsynlighed får fem hold i Champions League i den kommende sæson, og det kan måske fjerne noget af presset på Dortmund, der ligger og duellerer med RB Leipzig om fjerdepladsen.
For Leverkusen handler disse opgør i ligaen om at gå ubesejret igennem, men det er også en mulighed for at rotere lidt frem mod semifinalerne i Europa League, så jeg kan faktisk godt se, at deres imponerende stime med kampe uden nederlag komme i fare her.
Adeyemi er i karantæne for hjemmeholdet, mens vi må vente og se, hvor meget Alonso roterer til denne kamp.
Lisbergs bud: BTS i 1. halvleg til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Freiburg – Mainz X (1-1)
Søndag d. 21. april kl. 19:30
For første gang siden ankomsten, var Henriksens familie inviteret med på plænen efter weekendens sejr mod Hoffenheim, da Mainz-tilhængerne hyldede den danske cheftræner og holdet for endnu et sejr.
Det går rigtig rigtig godt i Mainz, og det går faktisk så godt, at de med en sejr her kan komme over stregen. Det bliver dog ikke nogen nem opgave, når de gæster Freiburg, der fortsat kæmper for Europa i den kommende sæson.
Opgaven for Henriksen og co. bliver dog en smule lettere af, at Ginter fortsat er ude med en skade, mens Sallai er i karantæne efter for mange advarsler.
De er svære at slå for tiden, Mainz, og den optimisme der er i truppen bærer dem igen til minimum et point.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,55 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.