En brandvarm Jacob Bruun Larsen skal sammen med Hoffenheim forsøge at drille Dortmund, mens kriseramte Hertha skal op i mod mestrene fra Bayern München, der onsdag vandt hele 12-0 i pokalen. Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, stiller skarpt på tredje runde af den tyske Bundesliga.
Borussia Dortmund – Hoffenheim 1 (3-1)
3-1-nederlag til Bayern blev efterfulgt af 2-1-nederlag ude mod Freiburg. Der er fortsat mange fravær i Dortmunds defensiv, men det er de bagerste, der nok engang er det svage punkt hos de sort-gule, hvor særligt Passlack igen lignede en spiller, der ingenlunde har niveau til hverken Dortmund eller Bundesligaen. Derfor er det også gode nyheder, at Marco Rose formentlig kan benytte enten Can eller Meunier på den plads.
Fredag aften gælder det så Hoffenheim, som har for vane at drille BVB, og som har fået en fin start på sæsonen med fire point i de første to kampe. Blandt andet på to mål af Jacob Bruun Larsen, der vender tilbage til Signal Iduna Park. Hoffenheim har ikke tabt ene neste af sin tre seneste kame ude mod Dortmund, og de skal nok komme på tavlen, men jeg tror ikke, de trækker til point.
Dortmund har sendt Thomas Delaney til Sevilla, men Thorgan Hazard er formenylig klar til en plads på bænken. Hos Hoffenheim håber de på, at Kaderabek kan komme i spil, selvom det nok maksimalt bliver til en bænkplads.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,46 – SPIL HER >>*
VfB Stuttgart – Freiburg X (1-1)
En flot sejr hjemme mod Dortmund gør, at Freiburg har fire point efter de første to kampe. Omvendt var der kun skidt nyt for Stuttgart, der tabte med 4-0 mod Leipzig og desuden fik et par spilere skadet. Værst var det, at Kaladzic røg ud med en skulderskade, der vurderes at holde ham ude resten af 2021. Uden ham, så mister Stuttgart deres topscorer, men de misser også muligheden for at slå de indlæg, som har været en stor del af deres varemærke i sidste sæson. Freiburg har omvendt alle mand klar, efter Nils Petersen er kommet sig over sin skade, og derfor skal Streichs mandskab også gerne kunne få noget ud af dette opgør.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Mainz – Greuther Fürth 1 (2-0)
Sejren mod RB Leipzig i første runde kunne ikke følges op, da Mainz lidt skuffende tabte mod Bochum med 2-0. Nu venter så en anden oprykker, når Fürth kommer på besøg med håb om at få point for anden kamp i træk, efter de klarede 0-0 mod Bielefeld i seneste runde.
Som skrevet i seneste runde optakt, så har Mainz under Bo Svensson leveret bedst mod topholdene, blandt andet grundet deres lyst ti at stå lavt og så køre omstillinger, og jeg kan ikke se, at Fürth skulle være interesseret i at tage kontrol om kampen. Men når alt kommer til alt, så bør selv et lidt ustabilt Mainz-hold have klasse nok til at besejre Fürth, der som bekendt fik ørene i maskinen i den første kamp mod Stuttgart, hvor de var særligt sårbare på dødbolde og indlæg. En ikke uvant disciplin for Mainz. Dudziak er formentlig ikke klar til en startplads hos gæsterne, mens Mainz endelig forventes at kunne råde over de spillere, der har siddet ude med corona i de første to kampe.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,71 – SPIL HER >>*
Augsburg – Bayer Leverkusen 2 (1-3)
Det positive for Augsburg var, at de holdt nullet og fik point, men spillemæssigt imponerede de ikke i nulløsningen mod Frankfurt, hvor de gav flere chancer væk og ikke for alvor truede modstandernes mål.
Så var der mere schwung over Leverkusen, der hentede en 4-0-sejr mod Gladbach. Kampen var mere lige, end resultatet antyder, men det har været imponerende at følge die Werkself i de første par kampe, hvor offensiven virker bevægelig og med flere løsninger. Træerne vokser ikke ind i himlen efter en enkelt sejr, men de skal også kun gro en smule, før der kommer tre nye point på kontoen. Gouweleeuw er mest markante fravær hos hjemmeholdet, mens det er positivt for Leverkusen, at de trods skader til et par af profilerne, igen kan råde over Wirtz.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,80 – SPIL HER >>*
*Reklamelink
Arminia Bielefeld – Eintracht Frankfurt X (1-1)
Der er som bekendt sket store udskiftninger hos Frankfurt denne sommer, så det havde også været for meget forlangt at forvente, at det hele skulle fungere fra start. Men lidt bedre spil og resultater, kunne klubbens fans med rimelighed godt have sat næsten op efter. Modsat kampen mod Dortmund var Frankfurt i kontrol og stod solidt, men selvom de tilspillede sig et par chancer, var det skuffende blot at få 0-0 hjemme mod Augsburg.
Gæsterne fra Bielefeld hentede for anden gang i træk et remis, da de med en mand i undertal i de sidste 20 minutter holdt stand ude mod Fürth og de vil være ganske fint tilfredse med et nyt X, når de møder Frankfurt. Det er under Cramer ikke så sprudlende, som det var i oprykningssæsonen under Neuhaus, men det giver resultater og måske uafgjort for tredje kamp i træk. Schöpf er ude med karantæne for Arminia, mens Frankfurt håber på, at Durm igen er klar.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,70 – SPIL HER >>*
1. FC Köln – VfL Bochum 1 (2-1)
Det er skønt at følge Köln i denne sæson, og i stor kontrast til det vi tidligere har set under Gisdol og for den sags skyld også Stöger. Det var ikke langt fra, at de fik point mod Bayern, hvor de viste god moral ved at komme tilbage fra 0-2, selvom de i sidste ende måtte indkassere et 3-2-nederlag.Bochum fik sæsonens første sejr mod Mainz, og oprykkerne har efterladt et rigtig fint indtryk i deres første 180 minutters Bundesligafodbold. Faktisk var det lige før, de var mere overbevisende mod Wolfsburg, hvor de var en mand i undertal i stort set hele kampen. Tesche er fortsat ude med karantæne efter sin udvisning i første runde hos Bochum, der generelt har en del spiller på skadeslisten.
Lisbergs bud: 1-tallet odds 1,92 – SPIL HER >>*
Bayern München – Hertha BSC 1 (3-1)
De gode nyheder først. Bayern scorede tre mål mod Köln, Kimmich har netop forlænget kontrakten, i pokalen vandt de hele 12-0, og Lewandowski er nu oppe på 15 kampe i træk med mål. De dårlige nyheder. Köln nettede to gange, og så blev Sané buhet ud af sine egne fans. Ikke alt går Bayerns vej, der virker til at tale med i denne sæson, men som stadig er i en indkøringsfase under Nagelsmann.
For Hertha er der næsten kun dårlige nyheder. Cunha er solgt, og bliver det som ventet til nederlag lørdag eftermiddag, står de med tre kampe og nul point før landskampspausen. Nyindkøbte Belfodil forventes at være med i truppen lørdag, mens det for Bayerns vedkommende er positivt, at Neuer igen forventes at være klar. Hjemmeholdet er dog fortsat uden Hernandez, Pavard og Roca.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,80 – SPIL HER >>*
Union Berlin – Gladbach X (2-2)
0-4 ude mod Leverkusen. Jeg har rost Adi Hütter for hans start hos die Fohlen, og skal jeg se noget positivt fra sidste uges lussing, så må det være, at Stindl havde mulighed for at reducere på straffe ved stillingen 0-2 men brændte.Underforstået, Gladbach var med i kampen. De har haft en svær start på sæsonen med kampe mod Bayern og Leverkusen, men det siger næsten sig selv, at blot et enkelt point at gå til landskampspause på vil være skidt nyt for Gladbach.
De skal have point mod Union, der torsdag skal i aktion i Conference League, men hvor de bør kunne spare et par af profilerne efter deres sikre sejr i Finland i sidste uge. Friedrich har karantæne for berlinerne, mens Ginter, trods vaccination, er blevet smittet med corona og derfor er ude af opgøret. Gladbach må derudover undvære, Thuram, Lainer eg Embolo.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Wolfsburg – RB Leipzig X (1-1)
Folkevognsklubben er eneste mandskab med maksimum point efter de første to spillerunder, og alligevel sidder jeg ikke med følelsen af, at de har imponeret. I seneste runde vendte de godt nok 0-1 til 2-1 ude mod Hertha, men måske det alligevel siger mere om berlinerne end van Bommels tropper.
Leipzig rejste sig oven på nederlaget mod Mainz og hentede en fortjent sejr mod Stuttgart, hvor de særligt viste flot spil i anden halvleg. To mål af ungarske Szoboszlai, der bliver en fornøjelse endelig at følge i Bundesligaen, nu hvor han er skadefri. Hos Wolfsburg har Weghorst kæmpet lidt med sygdom, men det forventes, at den målfarlige hollænder er med i søndagens sene kamp, mens Otavio og Wiliam ikke er med.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*
*Reklamelink
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.