Er mesterskabskampen åben efter Dortmunds sejr i midtugen? Er der uro i Bayern München? Og hvordan kompenserer Leverkusen for fraværet af unge Florian Wirtz? Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, ser nærmere på 27. runde af Bundesligaen, hvor vi skal byde velkommen tilbage til ingen ringere end Felix Magath.
Artiklen er sponsoreret af ComeOn!
VfL Bochum – Gladbach 2 (1-2)
En pligtsejr mod Gladbach gav luft til bunden for Adi Hütter, der vel købte sig et par kampe mere som Gladbach-træner. Generelt har tendensen været opadgående de seneste par uger, hvor jeg særligt offensivt synes, at eksempelvis Plea begynder at vise niveau, ligesom det også virker fornuftigt, at man igen benytter Ginter, selvom han er væk til sommer.
Bochum ville jeg under normale omstændigheder tilskrive ganske pæne muligheder for at få noget ud af denne kamp, men der er udbrudt et større smitteudbrud i truppen, hvor både Soares, Gamboa, Leitsch, Pantovic og Tesche er ramt af corona. Måske die Fohlen kan udnytte det til at sikre sig den blot tredje udebanesejr i sæsonen.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,45 – SPIL HER >>*
VfB Stuttgart – Augsburg X (2-2)
På en sen scoring af Sasa Kalajdzic rykkede Stuttgart forbi Hertha i tabellen, og de er nu oppe på relegationspladsen med samme antal point som berlinerne. De har i de seneste par runder vist god moral, da de i runden forinden vendte 0-2 til 3-2 mod Gladbach, og det er netop tilbagekomsten af Kalajdzic, dr blandt andet har været med til at give dem noget af den kvalitet, de har manglet i store dele af sæsonen.
Augsburg er inde i en fin periode med fire point i de seneste to kampe, mens deres opgør mod Mainz i seneste runde blev udskudt grundet corona. Med tre point ned til stregen og en kamp i hånden, så vil Weinzierl næppe være utilfreds, hvis det skulle ende med en pointdeling, i hvad der ligner en helt åben kamp, og hvor jeg tror på mål mellem to mandskaber, for hvem defensiven ikke er styrken.
Lisbergs bud: BTS i første halvleg til odds 4,60 – SPIL HER >>*
Mainz – Arminia Bielefeld 1 (1-0)
Bo Svensson og co. var tilbage onsdag efter et par ugers ufrivillig coronapause, og her leverede de en god præstation mod Dortmund, hvor de dog lidt uheldigt tabte med 1-0 på et mål indkasseret i slutminutterne. I den kamp fik Stach sit femte gule kort, hvorfor han sidder over her, men til gengæld kan Mainz så råde over Hack og Kohr, der begge er tilbage fra endt karantæne.
Bielefeld var ligeledes oppe i mod Dortmund, sidst de var i aktion, og her endte det også med et 1-0-nederlag. Jeg synes, at de havde svært ved at skabe chancer i den kamp, på nær når en stadig forrygende Wimmer havde bolden. Kan Mainz lukke østrigeren ned, så sikrer de sig også tre point.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,67 – SPIL HER >>*
Hertha BSC – TSG Hoffenheim 2 (0-2)
Glem alt om vilde Champions League comebacks, fans ude foran forkerte hoteller midt om natten og Premier League raseri over kampprogrammet. Ugens største nyhed var ganske enkelt, at Hertha hev gode, gamle Felix Magath op af hatten som manden, der skal forsøge at sikre dem overlevelse. De første spillere har allerede måtte afbryde træningen grundet krampe, og for nu at citere den tidligere spiller og nuværende kommentator Jan Aage Fjortoft: Jeg ved ikke, om Magath kunne have reddet Titanic, men jeg kan garantere, at de overlevende ville have været i god form.
Der er selvfølgelig også brug for noget drastisk i hovedstaden, hvor kursen er elendig. Tilkomsten af Quälix kan måske give en chokeffekt, men de kommer på en svær opgave mod Hoffenheim, der godt nok har Sammassekou i karantæne, men som senest fik et enkelt point mod Bayern München og er a point med Leipzig på fjerdepladsen.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,78 – SPIL HER >>*
Greuther Fürth – Freiburg 2 (1-2)
Så var Greuther Fürth tilbage i rollen som Prügelknabe. Trods en ellers god start på kampen mod Leipzig med en tidlig scoring, så faldt de sammen og tabte 6-1. De sammenfald har vi ellers ikke set i foråret, så det var selvfølgelig bekymrende set med Fürth øjne.
Freiburg har ikke samme fart i spillet, som Leipzig, men derfor kan de jo godt ende med at tage en sejr lørdag eftermiddag. Nico Scholtterbeck sikrede Streichs mandskab de tre point i seneste runde med en sen scoring, da de vandt 3-2 mod Wolfsburg, og dermed er de fortsat med i kampen om Champions League pladserne. De kæmper dog lidt med corona, da Lienhardt og Jeong er ude, mens Eggestein og Siquetmpske muligvis kan gøre comeback efter at have testet negativ. Hos Fürth er Griesbeck tilbage efter endt karantæne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Bayern München – Union Berlin 1 (3-0)
Der ulmer lidt i München, hvor der efterhånden kommer et par halvdårlige historier ud, for hver dag der går. Lewandowskis manglende kontraktforlængelse fylder en smule, mens det er mere alvorligt på den korte bane, at han har døjet med knæproblemer og er tvivlsom til denne kamp, hvor Süle er ny mand på skadeslisten.
1-1 mod Hoffenheim betød, at forspringet i toppen smuldrer, men de var decideret uheldige med ikke at vinde den kamp, for det var faktisk en af deres bedre præstationer i længere tid. Til trods for deres aktuelle problemer ser jeg dem ikke komme i fare mod Union. Gæsterne er uden Prömmel, der har raget for mange kort sammen, mens der er usikkerhed om Ötzunali og Haraguchi, der har døjet med corona. Union har haft det svært i foråret, hvor de særligt har kæmpet med at score mål, så selv et Bayern-hold med defensive udfordringer vinder komfortabelt i lørdagens sene kamp.
Lisbergs bud: Bayern München fører ved pausen til odds 1,55 – SPIL HER >>*
RB Leipzig – Eintracht Frankfurt 1 (4-1)
Det her kan blive en fantastisk kamp, og det med danskere i hovedrollerne, selvom Yussuf Poulsen nok igen er udset en plads på bænken. Frankfurt har vundet de senest tre kampe i træk på tværs af alle turneringer, og torsdag, efter disse linjer er skrevet, kan de så have spillet sig i kvartfinalen i Europa League, når de møder Betis.
Leipzig er som forvandlet under Tedesco og er med Hoffenheims pointtab mod Bayern nu oppe på den Champions League adgangsgivende fjerdeplads, omend det kun er en bedre målscore, der holder dem foran netop Hoffenheim og Freiburg, der har samme pointantal.
Deres gode form, og det at de ikke har været i aktion torsdag, da deres kampe i EL mod Spartak Moskva som bekendt er aflyst, gør, at jeg holder dem som favorit mod Frankfurt, der til denne kamp er uden Sow, der er i karantæne.
Lisbergs bud: RB Leipzig fører ved pausen til odds 1,90 – SPIL HER >>*
Wolfsburg – Bayer Leverkusen 1 (2-1)
Ikke bare tabte Leverkusen mod Köln i seneste uges derby, men de mistede også Florian Wirtz, der nu er ude i længere tid med en korsbåndsskade. Et kæmpe tab for Leverkusen i kampen om Champions League pladserne, hvor de, trods en aktuel tredjeplads, kan ryge helt ned som nummer seks, inden de skal i aktion søndag.
Torsdag har de også en hård kamp mod Atalanta at forholde sig til, og selvom det selvsagt handler om videre avancement, så handler det for Seoane også om at slippe fra den kamp uden flere skader. Foruden Wirtz må de også se bort fra Frimpong, mens Schick måske er klar til at være med på bænken.
Wolfsburg og Wind har efter en god start blot vundet en af de fire seneste opgør, men de kan meget vel lukrere på Leverkusens skadesproblemer og hårde kampprogram.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,65 – SPIL HER >>*
FC Köln – Borussia Dortmund X (1-1)
Jeg har været meget efter Dortmund og særligt deres defensiv, så når de to kampe i træk formår at spille til nul, så fortjener de ros. Og så kan man måske forklare de manglende offensive aktioner med, at Haaland mod både Bielefeld og Mainz kun kom ind fra bænken, mens Reus har været ude med sygdom. Til kampen mod Köln kan de så i princippet igen råde over Guerreiro, Hummels og Reus, men det står endnu uklart om de alle tre er klar til at spille fra start.
Med fire point op til Bayern, så er mesterskabskampen i hvert fald teoretisk fortsat en mulighed, men jeg tror fortsat ikke på Dortmund i det lange løb, og jeg er også i tvivl om, hvorvidt de får fuld gevinst mod Köln, der i seneste runde slog Leverkusen i derbyet. Köln har gang i en flot sæson, ikke mindst hjemme hvor de har hentet 24 af deres 39 point point, og de begynder for alvor at drømme om Europa i domkirkebyen. Hos Dortmund er Dahoud i karantæne efter at have fået fem gule kort.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 2,50 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen er sponsoreret af ComeOn!
Nicolai Lisbergs optakt til La Liga
Varm op til El Clásico med SpilXpoden




