18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 24. runde i Bundesligaen d. 10. – 12. marts 2023

Et afgørende Revierderby, højtflyvende Mainz og suveræne Bayern. Der er nok at tage fat på i 24. spillerunde af Bundesligaen, så det gør Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, i sin optakt, hvor det også afsløres, at det set med danske øjne nok bliver en weekend til glemmebogen. 

Dette billede bruges til selve artiklennlblstor, ung atletisk mand konkurrerer udendørs.
Foto: Scanpix

FC Köln – VfL Bochum 1 (2-0)

[Fredag d. 10. marts kl. 20:30]

Baumgarts mandskab holdt Union stangen i sidste runde og tog et point til samlingen. Med otte point til stregen og otte point til Conference League pladsen og 11 kampe igen er sæsonen dog i grove træk næsten forbi. Dermed burde motivationen alt andet lige være større hos fredagens modstandere fra Bochum, der efter Schalkes flotte opblomstring nu er rykket ned som agterlanterne i tabellen.

0-2 blev det senest hjemme mod netop Schalke, og den flotte periode de havde i begyndelsen af januar ser ud til at være længe siden.

De har tabt fem i træk, og motivation eller ej, så taber de den sjette på stribe fredag.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,64 – SPIL HER >>*

Bayern München – Augsburg 1 (3-0)

[Lørdag d. 11. marts kl. 15:30]

De er gode, Bayern. Det vidste vi jo godt, men det var alligevel imponerende, den måde de bare viftede PSG af vejen og sammenlagt vandt med 3-0 i Champions League. Nuvel, de var lidt heldige med ikke at indkassere efter Sommers fiksfakserier i første halvleg, men over 180 minutter var de franskmændene overlegne.

Den overlegenhed ser vi ikke helt udfolde sig på samme måde i Bundesligaen, hvor de i sidste runde mod Stuttgart kom under pres til sidst. På tysk grund virker de knap så afklarede i deres spil, men det er også det eneste flig af et argument jeg kan finde for, hvorfor det ikke skulle blive til en sikker sejr her.

For selvom Bayern ganske givet roterer en del, så er øjeblikkelige reserver såsom Sané, Gnabry, Mané og Cancelo mere end en mundfuld for Augsburg, der godt nok ser ud til at have sikret overlevelse, og som tidligere har voldt Bayern problemer, men det har som oftest været på hjemmebane.

Lisbergs bud: Bayern München -1,5 (AH) til odds 1,84 – SPIL HER >>*

RB Leipzig – Gladbach 1 (3-0)

[Lørdag d. 11. marts kl. 15:30]

Der bliver stort fokus på Max Eberl før, under og efter kampen, når den tekniske direktør i Leipzig mødes med den klub, han på så eminent vis repræsenterede i en lang årrække, inden han måtte trække stikket for omtrent et år siden grundet stress.

Hos Gladbach er den ellers engang populære Eberl lagt for had, og de medrejsende fans kommer til at vise deres store utilfredshed med ham under kampen. Men det er nok også det eneste de får succes med, for jeg har svært ved at se dem hjælpe deres hold frem til point. 

Leipzig har godt nok en returkamp på Etihad i midtugen at forholde sig til og tabte senest med 2-1 ude mod Dortmund, men de spiller godt og også væsentligt bedre end Gladbach. 

Nkunku er desværre blevet skadet igen, men måske Olmo er med på bæken for hjememholdet. Hos Gladbach må Sippel formentlig vogte buret, mens Bensebaini er i karantæne efter sin udvisning i sidste runde.

Lisbergs bud: RB Leipzig fører ved pausen til odds 1,86 – SPIL HER >>*

Eintracht Frankfurt – VfB Stuttgart X (1-1)

[Lørdag d. 11. marts kl. 15:30]

I denne uge var kicker ude med lidt kritik af Jesper Lindstrøm, som magasinet mente ville have godt af en tur på bænken. Det kommer han så nu, men det er desværre fordi, danskeren er kommet galt af sted under træningen og dermed er ude de næste par uger.

Generelt har Frankfurt mistet lidt momentum, og Champions League pladserne ser ud til at være ved at forsvinde, selvom det stadig er tæt i subtoppen. De har kun vundet en enkelt af de seneste fem kampe og har et vanskeligt returopgør i Napoli onsdag at tænke på.

Stuttgart har dog blot vundet en af de seneste otte opgør i ligaen, men de viste sig fint frem mod Bayern med en god slutfase, hvor de med lidt held havde fået point. Generelt har spillet været til mere end den magre pointhøst.

Naturligvis er hjemmeholdet favorit, men uden Lindstrøm, og hvis Rode spares, så er der måske mulighed for en lille overraskelse her.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,85 – SPIL HER >>*

Hertha BSC – Mainz 2 (1-2)

[Lørdag d. 11. marts kl. 15:30]

Det er ikke lang tid siden, at man med rette kunne regne Mainz med i et større felt af potentielle nedrykkere, men siden da har Bo Svensson ledt sit hold til fire sejre i træk, og nu drømmer die Nullfünfer pludselig om Europa. I øjeblikket primært syvendepladsen og Conference League, men top 6 kan også komme i spil, hvis formen fortsætter.

Og det bør der være fine muligheder for, at den gør mod Hertha, mod hvem de kun har tabt en enkelt af de sidste 12 indbyrdes kampe. Det var da den nuværende Hertha-træner Sandro Schwarz stod i spidsen for Mainz, og hvor Bo Svensson dengang var U19-træner.

En af årsagerne til Mainz’ seneste succes er, at Bo Svensson i en del kampe har kunnet stille med samme 11, og der bør derfor ikke være anledning til de store rotationer mod et Hertha-hold, der skal rejse sig efter 1-4 mod Leverkusen.

Lisbergs bud: X2 til odds 1,43 – SPIL HER >>*

Få op til 500 kr. i odds bonus
18+ | Kun nye kunder | Regler og vilkår gælder | Min indbetaling 100 kr. | Maks bonus 500 kr. | Min odds 1.8 | Eksempel: Indbetal 500 kr., få 500 kr. i bonus = 1000 kr. Gennemspilseksempel: 5 x 500 (indbetaling ) + 5 x 5000 (bonus) | 60 dage til gennemspilning | Selvudelukkelse via ROFUS | Besøg StopSpillet. (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Schalke – Borussia Dortmund X (0-0)

[Lørdag d. 11. marts kl. 18:30]

Rundens med afstand største kamp, der lidt utraditionelt får lov at ligge lørdag aften, men med det forbehold, at der ikke må serveres alkohol på og omkring stadion. For bare et par uger siden ville pilen have peget på en klar sejr til gæsterne, der var højtflyvende, mod et Schalke-hold i store problemer. 

Men Dortmund er ramt på skadesfronten med Adeyemi ude, ligesom Brandt kom galt af sted i opgøret mod Chelsea og heller ikke kommer i spil. Det samme kan muligvis være tilfældet for Reus, der døjer med influenza og meldes yderst tvivlsom. Til gengæld bør Kobel være klar igen efter to kampe ude med skade.

Også Schalke har mulige fravær i form af Balanta og Uronen, ligesom Kozuki er på vippen. Holdet fra Gelsenkirchen kan ikke helt matche Dortmunds rekord på otte sejre i træk i ligaen, men de har ikke tabt i de seneste seks kampe og kun indkasseret en enkelt gang undervejs. Så de kommer til at spille deres chance. 

Med Dortmunds store offensive kvaler in mente, og med tanke på, at de også tilbage i efteråret havde svært ved at nedbryde Schalke, tror jeg på et målfattigt opgør.

Lisbergs bud: Begge hold scorer IKKE til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Freiburg – TSG Hoffenheim 1 (2-0)

[Søndag d. 12. marts kl. 15:30]

14. oktober. Så længe siden er det, at Hoffenheim senest vandt en Bundesligakamp. Og ærligt talt har de ikke for alvor været tæt på siden da. Tre gange 0-1 er det blevet til i træk, og det vidner også om, at det rent offensivt ikke kører for klubben, hvor Matarazzo leder lidt i blinde efter en duo/trio, der kan score. 

Til denne kamp må han se bort fra Baumgartner, der er i karantæne, og det gør ikke just chancerne for succes lettere, da Dolberg med flere ikke just har vist sig fra deres bedste side.

Freiburg var torsdag i aktion i Torino i Europa League, hvor det blev til et spinkelt 1-0-nederlag mod Juventus, hvilket fortsat giver Freiburg fine mulighede forud for returen. Jeg tror dog godt, at de kan skille Bundesliga og Eruopa ad, og de må være storfavoritter mod Bundesligaens dårligste mandskab, selvom bookmakerne af uransaglige årsager ser kampen noget mere jævnbyrdig.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*

Werder Bremen – Bayer Leverkusen 1 (2-1)

[Søndag d. 12. marts kl. 17:30]

Ole Werners hold har haft en fin første sæson tilbage i Bundesligaen, hvor overlevelse var målet, og den ser ud til at være sikret med hele 11 point ned til stregen. For et par uger siden lignende de endda et hold, der måske kunne snige sig med i kampen om syvendepladsen, og det kan fortsat ikke helt udelukkes. 

Skal det ske, skal de dog besejre Leverkusen, der kun har et enkelt point flere end nordtyskerne.

Leverkusen spillede torsdag mod Ferencvaros, hvor de vandt hjemmekampen med 2-0. Et opgør hvor de var meget på bolden, men ikke skabte de helt store chancer.

Jeg har egentlig været meget begejstret for Alonsos evne til at give dem en tydelig stil, men defensivt har de store udfordringer, og det kan Werder muligvis udnytte.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Wolfsburg – Union Berlin X (1-1)

[Søndag d. 12. marts kl. 19:30]

Søndag lukkes ned med Wolfsburg mod Union Berlin, og det der bliver et danskeropgør, hvis ellers Jonas Wind kommer i spil. Men det er ikke sikkert, han gør det, for han så alle 90 minutter fra bænken mod Frankfurt, og formen taler ikke ligefrem hans sag.

Så går det bedre hos kollega Rønnow hos Union Berlin, der igen holdt nullet mod Köln, men som så kunne se frustreret til, at hans holdkammerater ikke kunne score i den anden ende.

Union kommer fra en hjemmekamp i Europa League, hvor de spillede 3-3 mod Union kollegaerne fra Belgien, efter de tre gange kom bagud i det opgør, og selvom der var jubel over den sene udligning, så var det endnu en kamp uden sejr, som der efterhånden har været en del af i den seneste måneds tid.

En djævelsk kamp at spå om, men hvor en pointdeling forekommer mest oplagt.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,25 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Tips fra Bundesligaen

21. apr.
20:30
Units 3/10
Tippet til 1.75

Skriv første kommentar

Skriv et svar