Lisberg: Tips til 22. runde i Bundesligaen d. 24. – 26. februar 2022
Kan Union skabe sensationen mod Bayern, fortsætter krisen i Hertha, og hvad med danskerklubben Hoffenheims opgør mod Dortmund? Nicolai Lisberg, redaktør på Bulibold.dk, ser nærmere på 22. spillerrunde i Bundesligaen, der måske byder på vagtskifte i toppen af tabellen.
Mainz – Gladbach 1 (2-1)
Fredag d. 24. februar kl. 20:30
Vi lægger fra land med lidt af en overset lækkerbisken, når Bo Svensson og Mainz hjemme tager imod Gladbach. Begge hold ligger side om side i tabellen og kan stadigvæk nå europæisk fodbold, hvis en af top seks holdene som forventet ender med at vinde pokalen.
Begge mandskaber fik 3-2-sejre i seneste runde. Mainz ved at besejre Bayer Leverkusen ude på et mål i slutningen af kampen af Marcus Ingvartsen, mens Gladbach gjorde, som Gladbach så ofte gør, nemlig at vinde mod Bayern München. I det opgør var de dog begunstiget af, at Upamecano allerede efter et lille kvarter fik et rødt kort, hvorfor de kunne spille kampen til ende i overtal.
På nær Burkhardt har Bo Svensson alle mand til rådighed, mens det primært er Weigls fravær, der er mærkbart hos gæsterne. De er svært at vide, hvad vi kan forvente af Gladbach, men de plejer at være garant for godt offensivt spil og huller bagude, så jeg forsøger mig med et spil på, at begge hold scorer.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,54 – SPIL HER >>*
RB Leipzig – Eintracht Frankfurt 1 (2-1)
Lørdag d. 25. februar kl. 15:30
To hold der begge var i aktion i Champions League i midtugen. Frankfurt tabte hjemme med 2-0 mod Napoli, efter en kamp hvor de i opgørets begyndelse faktisk var ganske fint med, men som så mange andre hold i denne sæson måtte acceptere, at Napoli lige nu er et af Europas bedst spillende mandskaber.
For Leipzig var det også lidt nat og dag, forstået på den måde, at de i første halvleg af deres hjemmekamp mod Manchester City ikke havde noget at byde ind med. De virkede underligt passive, men Marco Rose fik ændret på udtrykket til anden halvlegs start, og så var det faktisk fortjent, at Leipzig lykkedes med at få 1-1 mod englænderne.
Begge hold er stadigvæk en del af en tæt mesterskabskamp i Bundesligaen, og skal de fortsat være det efter denne runde, så skal de vinde. Leipzig ser gode ud og har igen en Nkunku i en forfatning, hvor han kan gøre en forskel, så hjemmeholdet må påtage sig favoritrollen mod Frankfurt.
Lisbergs bud:1-tallet til odds 1,71 – SPIL HER >>*
FC Köln – Wolfsburg X (2-2)
Lørdag d. 25. februar kl. 15:30
Den flotte stime sluttede brat, da Köln noget overraskende tabte med hele 3-0 i Stuttgart, senest de var i aktion. En kamp hvor ikke meget fungerede. Samme cifre tabte Wolfsburg med mod RB Leipzig, i et opgør hvor de i perioder var fint med, men hvor der ikke for alvor kunne indvendes noget mod det nederlag.
Wolfsburgs chancer for top 4 er forduftet efter et par dårlige uger, men de skal stadig holde blandt andet Köln på afstand, hvis de vil i Conference League. Til denne kamp er de dog mærket af, at der er udbredt sygdom i truppen. Nmecha, Kaminski og Lacroix er alle tvivlsomme til kampen, og så er den tidligere Köln-spiller Bournauw ude med karantæne. Hjemmeholdet har dog også et par fravær, så det kunne godt blive en meget tæt duel.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*
Hertha BSC – Augsburg 2 (0-1)
Lørdag d. 25. februar kl. 15:30
Berlinerne spillede faktisk en ganske fin kamp i seneste runde ude mod Dortmund, men de endte alligevel med at tabe forholdsvis klart med 4-1. Fortællingen er altså lidt den samme uge efter uge, at spillet er fornuftigt, men at resultaterne halter. Så hvor længe kan Hertha blive ved med at tage sig ud i den forfatning?
Augsburg slog omvendt kriseramte Hoffenheim og tog et stort skridt væk fra bunden, som hjemmeholdet Herta omvendt er en indgroet del af.
Augsburg har sæsonen igennem været gode i kampe, hvor de kan lukrere på omstillinger og udnytte dårlige defensiver hos modstanderholdet, så selvom Hertha er favorit, så er der nogle aspekter i dette matchup, der faktisk favoriserer Augsburg. Og det selvom de må undvære Elvis Rexhbecaj og Felix Uduokhai grundet skader.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,30 – SPIL HER >>*
TSG Hoffenheim – Borussia Dortmund 2 (1-3)
Lørdag d. 25. februar kl. 15:30
Otte kampe otte sejre. Dortmund er som forvandlet i 2023, og de har i foråret hentet ni point på Bayern München, og ligger nu a point med sydtyskerne samt union Berlin i toppen af Bundesligaen. Mod Hertha kunne de endda give et hvil Jude Bellingham, uden at det kom til at koste.
Hvad der til gengæld kostede dyrt var, at Adeyemi kom galt afsted ved oplægget til 2-0-målet, og han er nu ude i cirka tre uger. Han har været en af Dortmunds allerbedste i foråret, men med Bynoe-Gittens som hans direkte afløser er Dortmund ganske fint stillet.
Det kan vi ikke sige om Hoffenheim, der er i frit fald. Skiftet til Matarazzo har ikke givet nogen former for effekt, tværtimod, og de ligner et hold, der kommer til at kæmpe til det sidste om ikke at rykke ned. I seneste runde tabte de 1-0 mod Augsburg i endnu en uinspireret og uorganiseret indsats, og de får det svært lørdag mod højtflyvende Dortmund. Særligt hvis Delaney ikke bliver klar, som meget tyder på, da han fortsat døjer med sygdom.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,80 – SPIL HER >>*
Werder Bremen – Bochum 1 (2-0)
Lørdag d. 25. februar kl. 15:30
Det var ikke meget, som Werder Bremen kunne true Frankfurt med i seneste runde. I hvert fald ikke før det var for sent, og de fik et mål annulleret af VAR. Men så er det jo godt, de får gode muligheder for at revanchere både præstation og resultat, når Bochum kommer på besøg.
Ruhr-klubben tabte senest med 2-0 hjemme mod Freiburg, og de er inden i en lidt svær periode efter en ellers flot start på 2023. Hjemmeholdet er ramt af karantæne til Stark, mens Weiser er tvivlsom. Hjemmeholdet er et bedre hold, og det skal de kunne vise mod Bochum.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,00 – SPIL HER >>*
Schalke – Stuttgart X (0-0)
Lørdag d. 25. februar kl. 18:30
Stimer kan jo komme i mange afskygninger, og det må siges at være ret så imponerende, at Schalkes sidste fire kampe alle er endt 0-0. Det vidner om, at de har fået styr ppå organisationen, men at der mangler individuel kvalitet oppe foran.
Stuttgart kender nu endelig også til det at holde nullet, efter de for første gang i over halvandet år på hjemmebane spillede til nul, da de slog Köln i sidste runde med overbevisende 3-0.
Den gode defensiv hos Schalke bliver ændret en smule til kampen her, da Brunner er ude med en skade, men derfor kan de jo godt holde Stuttgart fra fadet alligevel. Måske det ikke ender 0-0 for femte gang i træk, men det ligner et nyt målfattigt opgør.
Lisbergs bud: Under 2,5 mål til odds 1,77 – SPIL HER >>*
Freiburg – Bayer Leverkusen 1 (2-0)
Søndag d. 26. februar kl. 15:30
Det blev til en 2-0-triumf mod Bochum i seneste runde, og dermed nåede Freiburgs målscore lige op på +3. Ret imponerende taget i betragtning af, at de ligger nummer fire i tabellen.
Vi har dog set dem falde sammen et par gange i ligaen, men det har særligt været på udebane, og hjemme mod Leverkusen har jeg dem faktisk som halvstore favoritter. Leverkusen er skidt kørende med flere nederlag i træk, men torsdag viste de så klassen i Europa League, da de vandt 3-2 i Monaco og sejrede på straffe, efter første opgør i Tyskland var sluttet med samme cifre. Den kamp har ganske givet kostet kræfter, og det betyder rotationer til opgøret her. Måske de endda ligefrem så småt begynder at nedprioritere Bundesligaen for i stedet at jagte succes i Europa, som vi så det med Frankfurt sidste år.
Hjemmeholdet er uden Günter, der er i karantæne.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,25 – SPIL HER >>*
Bayern München – Union Berlin 1 (2-0)
Søndag d. 26. februar kl. 17:30
Rundens kamp er også rundens sidste kamp. Bare det, at vi kan kalde Bayern München Union Berlin for en topkamp efter 21 runder er ret så utroligt, og endnu mere imponerende er det, at Union faktisk har samme pointantal som Bayern.
Men de gør det godt, jernene fra Berlin, der torsdag også spillede sig videre i Europa League med samlet sejr på 3-1 over Ajax. Måske den kamp har kostet kræfter, men Union virker i øjeblikket til at kunne gå på vandet.
Bayern har ikke været i aktion i midtugen, så de har haft god tid til at tale nederlaget til Gladbach igennem. En kamp hvor Upamencano blev udvist, så han glipper søndagens opgør. Det betyder også, at Bayern ikke kommer til at have samme fart bagude, og det kan Union muligvis udnytte med Beckers fart i udstillingerne.
Bayern kommer til at være på bolden i omtrent 70 procent af tiden, mens Union vil forsøge at tage de få chancer, der opstår. De er fortsat ubesejrede i foråret, men Bayern er Bayern, og de får en tiltrængt sejr.
Lisbergs bud: Bayern München fører ved pausen til odds 1,74 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.