Lisberg: Tips til 22. runde i Bundesligaen d. 14/2 – 16/2
Har vi en guldduel i Bundesligaen? Det spørgsmål får vi svar på lørdag aften klokken 18:30, når Bayer Leverkusen hjemme tager imod Bayern München. Nicolai Lisberg, redaktør hos bulibold.dk, varmer særligt op til det opgør, men kigger også på weekendens øvrige kampe fra det tyske.



Leverkusen har haft godt styr på Bayern i de seneste par indbyrdes opgør, men det er sydtyskerne, der går ind til kampen lørdag med et forspring på otte point. Foto: Eibner-Pressefoto/Michael Memmler
Augsburg – RB Leipzig X (1-1)
Fredag d. 14. februar kl. 20:30
To hold der har hentet ganske fint med point, men hvor spillet sjældent har været videre opløftende. Det må være overskriften på fredagens opgør, hvor Leipzig skal møde Jess Thorup og co.
Hjemmeholdet har endnu ikke tabt i Rückrunden, og de har også fine chancer for at forlænge den stime mod Leipzig. For mens de selv igen kan råde over Giannoulis, Schlotterbeck, Matsima, Rexhbecaj og Mounié, så må gæsterne undvære Orban, der er i karantæne efter udvisningen mod St. Pauli.
Og hver gang han er fraværende, så er defensiven lidt mindre sammenhængende, da Lukeba stadig ikke har påtaget sig en rolle som leder på dette hold.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*
VfB Stuttgart – Wolfsburg 1 (3-2)
Lørdag d. 15. februar kl. 15:30
Wolfsburg viste sig flot frem mod Leverkusen senest, da de velsagtens var bedst i det opgør, indtil Florian Wirtz kom på banen og tippede kampbilledet over i Leverkusens favør, uden at det dog kastede nogen scoringer af sig. Nu venter der så en svær udekamp mod Stuttgart, der virkelig er ved at komme i gang, og som senest slog Dortmund med 2-1 ude efter en flot præstation af Christ Führich, der på mange måder er billedet på den opblomstring, som die Schwaben oplever.
Det er dog et lidt decimeret Stuttgart-hold, da et par spillere, heriblandt Bruun Larsen og Undav. har døjet med sygdom i de sidste par dage, så hold ekstra øje med startopstillingerne, når de kommer ud, for selvom Woltemade har gjort det over al forventning, så har han ikke samme niveau som eksempelvis Undav. Hos gæsterne er de dog endnu hårdere ramt. Mæhle fik et fejlagtigt gult kort senest og er i karantæne, ligesom anfører Arnold er ude i et stykke tid med en skade.
Jeg kan sagtens se Wolfsburg skabe et opgør, der bliver på deres præmisser, men de kommer nok til at lide under de markante fravær, trods alt.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,55 – SPIL HER >>*
Union Berlin – Gladbach 2 (0-1)
Lørdag d. 15. februar kl. 15:30
Var det ketchup-effekten vi så mod Hoffenheim, da Union Berlin ud af det blå pludselig scorede hele fire gange og sikrede sig tre vigtige point i bundstriden? Jeg forholder mig i første omgang skeptisk og tildeler æren for storsejren til Hoffenheims horrible forsvarsspil.
Derfor tror jeg også, at der venter en langt sværere kamp ude i skoven mod føllene. Gladbach fik 1-1 i deres kamp mod Frankfurt i sidste runde, og inden da blev det som bekendt til en 2-1-sejr mod Stuttgart.
De er måske bedst, når modstanderne holdene gerne vil sidde på spillet, og det vil Union ikke, men hjemmeholdet er uden Trimmel, ligesom Vogt næppe bliver klar, og så er Hollersbach – en af meget få offensive trusler – også tvivlsom grundet et slag på foden. Det taler i Gladbachs favør i forhold til at sikre sig tre nye point.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,00 – SPIL HER >>*
VfL Bochum – Borussia Dortmund X (1-1)
Lørdag d. 15. februar kl. 15:30
Ikke siden 2010 har Dortmund vundet en ligakamp her på banen, og selvom de kun har mødtes tre gange siden da, så er alle kampe endt 1-1, og det er lidt blevet et sted, hvor Dortmunds problemer – trods skiftende trænere – er blevet udstillet.
Nu er det så op til Niko Kovac at se, om han kan bryde serien af pointtab. Tirsdag tog de et stort skridt mod ottendedelsfinalerne i Champions League, da de vandt med hele 3-0 ude mod Sporting, men det resultat må ikke overskygge det faktum, at de i første halvleg leverede en jammerlig indsats, og at deres monumentale udfordringer ikke bare er forsvundet som dug for solen.
Gæsterne er uden en karantæneramt Ryerson, mens det hos hjemmeholdet er Wittek, der må se opgøret fra bænken grundet for mange advarsler.
Lisbergs bud: X’et til odds 4,20 – SPIL HER >>*
St. Pauli – Freiburg 1 (1-0)
Lørdag d. 15. februar kl. 15:30
Det er jo svært at argumentere nogenlunde ædrueligt for, at St. Pauli netop nu er et bedre spillende hold end Freiburg, når otte placeringer og 12 point adskiller dem i tabellen. Men det mener jeg nu alligevel.
Freiburg vandt i sidste runde med 1-0 mod Heidenheim, men det var igen en meget lidt overbevisende indsats. Ude har de hentet færre point end eksempelvis St.Pauli, der jo så omvendt har det svært hjemme.
Jeg kan sagtens se, at Freiburg i Grifo og nytilkomne Nicklas Beste har individualisterne, der kan vise sig afgørende, men jeg vælger stadig at gå med det bedre spillede hold fra St. Pauli.
Lisbergs bud: 1X til odds 1,42 – SPIL HER >>*
Bayer Leverkusen – Bayern München X (1-1)
Lørdag d. 15. februar kl. 18:30
Xabi Alonso har som træner aldrig nogensinde tabt til rekordmestrene fra Bayern, og også i denne sæson er det blevet til en sejr og en uafgjort ved de to kampe, de har mødt hinanden i henholdsvis pokalen og ligaen. Det alene gør jo, at der er god grund til at tro på, at de kan reducere sydtyskernes forspring i toppen af tabellen, der ellers er vokset til otte point, efter at Leverkusen senest smed point mod Wolfsburg.
Jeg er dog nok lidt skeptisk. For i begge opgør mod Bayern var Leverkusen klar t næstbedst, og i pokalen endda selvom de spillede i overtal i 70 minutter, da Neuer blev udvist. De er dog bedre kørende nu, end de var i efteråret, men de har brug for at deres allerbedste spillere præsterer, for vi så mod Wolfsburg, hvor meget det gik i stå, da Wirtz og Frimpong startede ude.
Det gør de ikke lørdag, men spørgsmålet er, hvilken position Frimpong er udset, for i de store kampe i denne sæson har Alonso faktisk stillet ganske defensivt op.
Bayern vandt onsdag med 2-1 ude mod Celtic, i en kamp de havde styr på i omtrent 85 minutter. De har gjort rent bord i 2025, men vi har set dem blive straffet i omstillinger mod store hold sæsonen igennem, og i hver eneste kamp indfinder der sig koncentrationssvigt. Jeg forestiller mig, at Bayern bliver spildominerende og sætter sig på opgøret, men at Leverkusen lige akkurat formår at klemme et point ud af kampen.
Lisbergs bud: X’et til odds 4,00 – SPIL HER >>*
Werder Bremen – TSG Hoffenheim 1 (3-1)
Søndag d. 16. februar kl. 15:30
Av, av Hoffenheim. Hele 4-0 tabte de hjemme mod Union Berlin, i en kamp hvor de kunne have lagt afstand til bunden, men nu igen er helt tilbage i kampen for at undgå nedrykning. Uroen på de indre linjer fortsætter i øvrigt for uformindsket styrke, da Geiger var næste mand i køen til at ytre sig om alt det negative, der foregår i klubben, og det virker altså set udefra som et hold, der er ved at gå op i limningen.
Så er det noget sjovere at holde med Werder Bremen, der godt kan håbe på, at de for første gang i 15 år igen skal ud at spille i Europa. De er væsentligt bedre sammenspillet og har fået mere at skyde med rent offensivt efter tilgangen af Silva, så jeg har dem også som ganske klare favoritter i den første af tre søndagskampe. Der er dog det aber dabei, at Stage, Maling og Lyne alle meldes tvivlsomme, så selvom Stark er tilbage efter endt karantæne, og Ole Werner også igen må være på bænken, så hold lige øje med seneste nyt i løbet af fredagen og lørdagen.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,87 – SPIL HER >>*
Eintracht Frankfurt – Holstein Kiel 1 (3-0)
Søndag d. 16. februar kl. 17:30
Selvom det var Kiel, der kom tilbage efter at have været nede 1-2, så må det alligevel have føltes som to tabte point, da de i sidste weekend kun fik 2-2 i den vigtige bundkamp mod Bochum. For det var en af den slags kampe, hvor de skulle have hentet en sejr. Nu venter der nemlig lidt af et program med kampe mod Stuttgart og Leverkusen og altså Frankfurt ude, som de møder søndag.
Hjemmeholdet har tabt pusten en smule i liga-sammenhæng efter salg af Marmoush, men mod Kiels skrøbelige defensiv bør Frankfurts offensiv få rigtig gode betingelser for at boltre sig.
Skrzybski, der har været i god form på det seneste, er meldt ude af opgøret, og hos Kiel er der også tvivl ud for Porath, Rosenboom og Komenda, der alle kom galt af sted i sidste weekend. Klar sejr til hjemmeholdet.
Lisbergs bud: Frankfurt -1,5 (AH) til odds 1,74 – SPIL HER >>*
Heidenheim – Mainz 2 (0-2)
Søndag d. 16. februar kl. 19:30
To kampe uden at score. Mainz’ offensiv er gået lidt i stå, og derfor er det jo godt nyt, at Burkhardt denne gang vurderes klar nok til at starte inde, for han har været savnet i de sidste par uger.
Og det kunne sagtens ende med en ny scoring fra den populære Burkhardt, for Heidenheim er i store problemer i ligaen og lukker i snit omtrent to mål ind per kamp. Og så har de jo torsdag været en tur i det danske for at møde FC København i Conference League, og det virker ikke som om, at dobbeltbelastningen for tiden gør noget godt for Frank Schmidts tropper. Heidenheim ligner den perfekte Aufbaugegner for Mainz, der kan komme tilbage på sporet med tre point.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,14 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.