18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 22. runde i Bundesligaen d. 11. – 13. februar 2022

De fleste danskere varmer desværre bænk i Bundesligaen, men kan Jonas Wind følge op på sin fine debut? Hvordan klarer et skadesramt Bayern-hold sig i Bochum, og rejser Dortmund, Haaland eller ej, sig efter ydmygelsen i seneste weekend? Nicolai Lisberg redaktør på bulibold.dk, stiller skarpt på 22. runde af den tyske Bundesliga.

RB Leipzig – FC Köln 1 (2-1)

For første gang i foråret tabte RB Leipzig en fodboldkamp, men jeg sad tilbage med følelsen af, at det var deres bedste kamp under Tedesco, da de bød Bayern op til dans trods et 2-3-nederlag. Jeg holder dog fortsat fast i, at den rette test ikke er kampe mod Bayern, men måske nærmere mod fredagens modstander fra Köln. For hvad kan og vil Leipzig, når de møder et hold, der vil lukrere på omstillinger?

Köln, med Baumgart siddende på sofaen grundet corona, vandt 1-0 mod Freiburg i weekenden, så en sejr fredag aften betyder, at de rent faktisk vil overnatte på en Champions League plads. Det samme er i øvrigt tilfældet for Leipzig. Østtyskerne er stærke hjemme, og Köln er omvendt relativt svage ude, så selvom jeg ikke vil udelukke overraskelsen, så ender det nok med en spinkel sejr til Leipzig.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,66 – SPIL HER >>*

Eintracht Frankfurt – Wolfsburg 1 (2-0)

Lidt overraskende fik Jonas Wind en startplads i sin debut for Wolfsburg, der endelig vandt en kamp, da de besejrede Greuther Fürth med hele 4-1. Wind gjorde en hæderlig figur og var også involveret i den første scoring. Generelt var det nogle lidt tilfældige mål, som Wolfsburg scorede, hvor tre blev rettet af og en enkelt kom efter et stort målmandsdrop, så jeg tror ikke, at Kruse og Wind duoen automatisk har løst Wolfsburgs problemer.

Frankfurt fik gang i maskinen igen, da de vandt med 3-2 mod Stuttgart, og selvom der er store problemer defensivt, så er de sprudlende offensivt, hvor Jesper Lindstrøm gjorde opmærksom på sig selv med et oplæg. Kamada og Kostic er tilbage for hjemmeholdet, og mon ikke Glasner vil være ekstra opsat mod sin tidligere arbejdsgiver? Fine odds på at et bedre spillende Frankfurt-hold tager de tre point.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,25 – SPIL HER >>*

Gladbach – Augsburg 1 (2-1)

Alle point tæller i bunden af tabellen, og alle mål der kan give Plea selvtilliden tilbage i Gladbach kan blive vigtige. Men uafgjort ude mod Bielefeld var ikke et vendepunkt, og jeg tror ikke, vi skal forvente at se det i denne sæson, for der er ganske enkelt for mange ting, der ikke går Gladbachs vej både på og udenfor banen.

Hos Augsburg er der omvendt optimisme at spore, efter de senest slog Union Berlin med 2-0. Det skete ikke overraskende på hjemmebane, for ude er historien en ganske anden. To hold med et meget svingende niveau, hvor Gladbach uden tvivl er favorit, men hvor bookmakerne ikke rigtig virker til at have indset, hvor store problemer die Fohlen befinder sig i. Hos hjemmeholdet kan Kramer måske gøre comeback efter overstået corona.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,72 – SPIL HER >>*

Freiburg – Mainz 1 (1-0)

Freiburg ligger femmer, Mainz nummer ti. Men med en sejr til gæsterne kan Bo Svensson og co. gå forbi modstanderne i tabellen, hvilket siger alt om det helt urimeligt spændende topfelt, som vi har i Bundesligaen, når det kommer til kampen om de europæiske pladser.

Streichs tropper skuffede mig lidt, da de senest mødte Köln, hvor de havde det svært rent offensivt, mens Mainz omvendt tog en flot sejr mod Hoffenheim. Begge hold har stort set alle spillere til rådighed, og det ligner en jævnbyrdig affære, hvor hjemmebanefordelen kan blive afgørende.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,18 – SPIL HER >>*

VfL Bochum – Bayern München 2 (1-3)

Offensivt var mestrene forrygende og velspillende, mens der nok en gang var problemer bagude, da de senest slog RB Leipzig med 3-2 og spillede sig hele ni point foran Dortmund i tabellen. Defensiven er til denne kamp også ramt af, at Manuel Neuer er ude, da han er blevet opereret i knæet, så kan Bochum overraske her? Historisk set har Bayern godt styr på oprykkere til Bundesligaen, og jeg tror da heller ikke, at hjemmeholdet får point ud af anstrengelserne, som de gjorde fredag, da de fik 1-1 mod Hertha.

Hos Bayern ligner Ulreich manden, der skal afløse Neuer, men han er først lige kommet tilbage efter corona, så Früchtl står også klar i kulissen. Generelt har de lidt skader og corona at forholde sig til hos Bayern, da Goretzka og Davies fortsat er ude, mens også Musiala er blevet smittet. Hos Bochum er det Löwen, der er ramt af corona. Oddset på en udesejr er for lavt til at finde værdi, så jeg satser på mål fra begge hold.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,66 – SPIL HER >>*

Greuther Fürth – Hertha BSC 1 (1-1)

Så gik den ikke længere for Fürth, der efter et par fine resultater igen tabte. Hele 4-1 mod Wolfsburg blev det til, men som beskrevet i optakten til Wolfsburgs kamp, så var de uheldige i flere af de indkasserede mål. Jeg tror ikke længere på, de kan levere et storslået comeback og redde livet i ligaen, men de kan sagtens hive andre hold med ned i dyndet, heriblandt Hertha.

Berlinerne roder stadig rundt i bunden, og senest blev det blot til 1-1 mod Bochum hjemme på Det Olympiske Stadion i en ny skuffende indsats. Begge hold har en lang række skader at forholde sig til, og det betyder formentlig, at vi blandt andet får Linde at se til sin Bundesliga-debut i Fürths mål.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,52 – SPIL HER >>*

Bayer Leverkusen – VfB Stuttgart 1 (3-0)

Bundesligaens vel nok bedst spillende hold i foråret mod et godt bud på det værste. Denne runde byder på mange jævnbyrdige kampe, men Leverkusen mod Stuttgart bør ikke blive en af dem. For første gang i historien har die Werkself vundet to kampe i træk ved at score fem mål, så det er en offensiv, der stormer derudaf, samtidig med at de i defensiven bliver styrket af, at deres forsvarsspillere nu er tilbage fra AFCON.

Stuttgart er helt til rotterne. To gange kom de tilbage mod Frankfurt, men tabte alligevel 3-2, og de er efterhånden ved at have et hul op til pladserne over stregen.

Det er ikke noget man bliver rig på, men jeg synes egentlig, de to holds form taget i betragtning, at bookmakerne giver fine odds på, at Leverkusen fortsætter formen mod kriseramte Stuttgart, der igen må formodes at være uden danskere. Nartey er skadet, mens Faghir er røget et stykke ned i angrebshierarkiet.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,48 – SPIL HER >>*

Union Berlin – Borussia Dortmund 1 (2-1)


En aftale havde været på plads i et stykke tid, men det var alligevel lidt af en timing, da Dortmund på bagkant af et 5-2-nederlag hjemme mod Leverkusen annoncerede, at Niklas Süle i næste sæson skifter til klubben. For der er brug for defensiv stabilitet hos Dortmund, der nu har lukket 36 mål ind i ligaen. Flere end både Bielefeld og Augsburg, der ligger nummer henholdsvis 15 og 16 i tabellen.

I opgøret mod Leverkusen sad Haaland på tribunen med en skade, og selvom det var defensiven, der gav hovedpine, så manglede BVB nordmanden oppe foran. Han har døjet med en skade, men tør Dortmund spare ham igen, eller får han en rolle mod Union?

Hjemmeholdet tabte lidt momentum, da de blev besejret af Augsburg i den første kamp post Max Kruse. I de to seneste opgør på hjemmebane har de slået Dortmund, så kan det blive til alle gode gange tre for Union, der til opgøret er uden Khedira, der har samlet for mange gule kort sammen. Dortmund skal vise en trodsreaktion, men bookmakerne har gjort dem til alt for store favoritter, så jeg går med et lidt dristigt 1-tal.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 4,05 – SPIL HER >>*

TSG Hoffenheim – Arminia Bielefeld 1 (2-0)

Fire nederlag i træk. Man skal passe på med at rose Hoffenheim, for det de viste før jul, har de haft svært ved at følge op på i foråret her. Også selvom spillet ret beset har været til mere. Nu får de så en gylden chance for at vise, at de også kan omsætte det til sejre, når de i rundens sene kamp tager mod Bielefeld hjemme. Arminia fik igen point mod Gladbach i weekenden, og vi skal faktisk helt tilbage til 11. december for at finde seneste nederlag.

De slog blandt andet Leipzig, der i spillestil kan minde lidt om Hoffenheim, ude, men selvom hjemmeholdet må undvære en coronaramt Kramaric, så skal de kunne tage tre point og holde sig til i den tætte kamp for de europæiske pladser. Særligt fordi Bielefelds bedste mand de seneste par kampe, Patrick Wimmer, er ude med karantæne,

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,56 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Husk at der som altid er spilforslag til weekenden i SpilXpoden

Skriv første kommentar

Skriv et svar