18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 20. runde i Bundesligaen d. 2. – 4. februar 2024

Sideoversigt

Bayern møder deres historiske onde ånd fra Gladbach, men denne gang kan die Fohlen vel ikke drille Bayern? Nicolai Lisberg, redaktør på www.bulibold.dk, kigger nærmere på Tysklands ægte klassiker og kommer også med sit bud på rundens øvrige kampe, hvor Dortmund skal fortsætte sejrsstimen, mens RB Leipzig omvendt skal bryde stimen af nederlag.

IMAGO / Noah Wedel

Heidenheim – Borussia Dortmund 2 (1-2)

Fredag d. 2. februar kl. 20:30

Terzic’ tropper er oppe på tre sejre i træk, efter det i sidste weekend også lykkedes at besejre Bochum med 3-1 hjemme. Det skete efter et hattrick fra Füllkrug. Men det var en kamp mod netop Heidenheim, der i efteråret viste nogle af de udfordringer, som Dortmund har haft gennem hele efteråret, da de foran 2-0 hjemme måtte nøjes med 2-2 efter store personlige fejl i defensiven.

I kampen mod Bochum stod Meyer, og han kan muligvis få genvalg, da det efter sigende skulle være en øreinfektion, der holder Kobel ude. Omvendt ser det dog ud til, at Can efterhånden bør have rystet sin sygdom af sig. 

Heidenheim fortsætter med at hente point, senest med 1-1 mod Wolfsburg, og de er som regel rigtig stærke hjemme, hvor de blot har tabt to gange. Men Dortmunds defensiv virker, trods misforståelse mellem Schlotterbeck og Meyer senest, mere afklaret, og med den helt nye venstreside har de fået flere offensive strenge at spille på.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,74 – SPIL HER >>*

Bayern München – Gladbach 1 (3-1)

Lørdag d. 3. februar kl. 15:30

Den rigtige tyske Der Klassiker. De to hold, der i 70’erne dystede om tronen i tysk fodbold, og som de seneste år har leveret flere mindeværdige kampe. Det til trods for at Gladbach i især de seneste år ikke har været i nærheden af at kunne true Bayern over en hel sæson, men når de to hold mødes, så er det som om, der sker et eller andet med die Fohlen. Så kan et lidt hakkende Bayern-hold virkelig komme i problemer hjemme på Allianz, som de gjorde det for under to uger siden mod Werder Bremen?

Offensivt halter det en lille smule for tiden, selvom Harry kane igen kom på tavlen mod Augsburg, og jeg synes, vi har set fra nogle af de mindre hold, at de ved at forsvare ekstremt dybt og kompakt har fundet en måde at lukke Bayerns ellers sprudlende offensiv ned på. Det er i øvrigt en offensiv, der det næste lange stykke tid må undvære Kingsley Coman, hvorfor Bayern har reageret ved allerede nu at hente Bryan Zaragoza, ligesom Boey er ny mand i truppen efter sit skifte fra Galatasaray.

Gladbach viste mod Leverkusen senest, at de kan spille til nul, men de havde dog ekstremt mange marginaler på sin side i den kamp, og derfor ser jeg dem, trods forhistorien, ikke tage point på Allianz.

Lisbergs bud: Bayern HT/FT til odds 1,50 – SPIL HER >>*

Freiburg – VfB Stuttgart 1 (2-0)

Lørdag d. 3. februar kl. 15:30

Deniz Undav blev den store helt, da Stuttgart fik den første sejr i foråret efter 5-2 mod Leipzig i den meget vigtige duel om Champions League pladsen. Det blev til et hattrick for den formentlig snart landsholdsaktuelle Undav, og han skal igen se, om han kan levere, når de skal en tur til Freiburg i det sydtyske derby.

Streichs hold kom til kort ude mod Werder Bremen, og der tegner sig et billede af, at de har svært ved at finde den rigtige konstellation i forhold til, hvor offensivt og dominerende, de skal gribe kampene an. Mod Stuttgart kommer gæsterne til at være mest på bolden, men kan hjemmeholdet lykkes med det presspil, der tidligere var så godt, når die Schwaben bygger op, så har jeg dem som favorit, selvom markedet ikke er enig med mig.

Zagadou er i øvrigt ude for Stuttgart, der har brugt torsdagen på at hente Dahoud på en lejeaftale.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 3,00 – SPIL HER >>*

Mainz – Werder Bremen X (1-1)

Lørdag d. 3. februar kl. 15:30

Da forårssæsonen gik i gang, havde jeg Werder som en potentiel nedrykningskandidat, men måske jeg skal til at revurdere den opfattelse. Nu gør seks point i de sidste to kampe det jo ikke alene, men når man kan spille så organiseret kontrabold ude mod Bayern München og ugen efter skifte til en lidt mere boldorienteret stil hjemme mod Freiburg, og have succes med begge modeller, jamen så er vi ved at være derhenne, hvor der er mere i dette Werder-mandskab, end jeg umiddelbart havde forventet.

Mainz er der til gengæld ikke alverden i for tiden, og da slet ikke, når de har unge Gruda med. Gruda, der faktisk er en af holdets lyspunkter i denne sæson, men han har i 17 forsøg aldrig vundet en Bundesligakamp, så måske det er lidt held i uheld, at han nu er ude med en skade.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,50 – SPIL HER >>*

VfL Bochum – Augsburg X (1-1)

Lørdag d. 3. februar kl. 15:30

Jess Thorups mandskab tabte senest med 2-3 hjemme mod Bayern München, og selvom de faktisk brændte straffe i overtiden, så var de vel aldrig for alvor i nærheden af point. Det var Bochum i og for sig heller ikke, da de tabte 3-1 mod Dortmund. De kom godt nok flot igen efter en tidlig indkasseret scoring, og jeg kan godt lide attituden på Letsch’ mandskab, men det er et hold, der skal hente point på hjemmebane, og således også lørdag mod Augsburg i en vigtig duel om point i bunden af tabellen.

Hjemmeholdet må påtage sig favoritrollen mod udesvage Augsburg, men faren er, at begge hold kan være nogenlunde tilfredse med uafgjort, da de fastholder afstanden til bunden.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,55 – SPIL HER >>*

Få op til 500 kr. i odds bonus hos ComeOn
18+ | Kun nye spillere | Få op til 500 kr. bonus (min. indbetaling 100 kroner). Gennemspilskrav: 10 x (5 x indbetaling og 5 x bonus) til min. odds 1.80 inden for 60 dage. Indbetalinger med Paysafecard, Skrill og Neteller er ikke gyldige. Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår

Darmstadt – Bayer Leverkusen 2 (0-3)

Lørdag d. 3. februar kl. 15:30

25 afslutninger og en XG på 2,61 var ikke nok for Leverkusen, der led et potentielt dyrt pointtab, da de i sidste weekend måtte nøjes med 0-0 hjemme mod Gladbach. Som de nævnte statistikker måske afslører, så kunne der ikke sættes en finger på die Werkselfs indsats i forhold til selve spillet, og derfor er jeg også fortrøstningsfuld på deres vegne i forhold til at rejse sig mod Darmstadt.

Oprykkerne tabte den vigtige bundkamp ude mod Union Berlin, og det var fuldt fortjent, da det var berlinerne, der var det klart bedste hold i det opgør. Jeg synes egentlig, at Lieberknecht får det tilstrækkelige ud af en trup, der bare er forholdsvis begrænset, og som her i begyndelsen af foråret ikke har overbevist mig om, at de kan sætte noget sammen, der sikrer dem overlevelse i denne sæson.

Leverkusen, der endelig fik Borja Iglesias på plads, har fået indstillet sigtekornet, og så uskarpe kan de ganske enkelt ikke være to gange i træk. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Tah er med igen efter endt karantæne, mens Xhaka måske spares forud for kampen mod Bayern i næste uge, da han er i karantænefare.

Lisbergs bud: 2-tallet +2,5 (AH) til odds 2,90 – SPIL HER >>*

Köln – Eintracht Frankfurt X (1-1)

Lørdag d. 3. februar kl. 18:30

Det er ikke mange kampe, gedebukkene vinder, men de spiller til gengæld ofte uafgjort. Således også i sidste runde mod Wolfsburg, da Alidous scoring kun holdt et par minutter. Frankfurt var også på vej mod en pointdeling, da Das Jahrhundertalent dukkede op med et kvarter tilbage og blev en lidt overraskende matchwinner.

Syv point i de første tre kampe er imponerende, men spillet har ikke været godt, og det blev kun til uafgjort mod Darmstadt, mens Mainz altså lige akkurat blev slået. Nummer 18 og 17 i Bundesligaen. Så jeg er påpasselig med at hoppe med på Eintracht-toget og forudser en svær kamp, hvis ellers ikke Köln kommer for offensivt ud, men i stedet tør spille med tålmodighed.

Lisbergs bud: 1X til odds 1,60 – SPIL HER >>*

Wolfsburg – TSG Hoffenheim X (2-2)

Søndag d. 4. februar kl. 15:30

Rygterne om en snarlig fyring af Niko Kovac tager til i det tyske, hvor flere medier allerede er begyndt at line hans afløser op. Og de rygter kan meget vel blive en realitet, hvis Wolfsburg ikke vinder hjemmet mod Hoffenheim.

Wolfsburg har spillet de tre første kampe i foråret uafgjort 1-1, og vi skal helt tilbage til 25 november for at finde sidste gang, at de i liga-sammenhæng scorede flere end et enkelt mål, hvilket meget fint fortæller, hvor deres store udfordring ligger. Derfor har de nu sikret sig Kevin Behrens fra Union Berlin, men er det virkelig ham, der løser de problemer?

Hos Hoffenheim kan de godt score, men det kniber lidt mere med at forsvare, og en enkelt sejr siden slutningen betyder også, at Matarazzo kan mærke presset. To hold, der underpræsterer og skuffer for tiden. Hjemmeholdet er favorit, men det ligner uafgjort.

Lisbergs bud: BTS i første halvleg til odds 3,50 – SPIL HER >>*

RB Leipzig – Union Berlin 1 (2-0)

Søndag d. 4. februar kl. 17:30

Tre kampe i foråret og tre nederlag. Det er den sørgelig statistik for RB Leipzig, der retfærdigvis skal siges ikke at have haft det letteste program, men det bør stadig give anledning til bekymring, at man nu også er blevet overhalet af Dortmund i tabellen.

Union Berlin har haft en noget mere succesfuld start på foråret, og fraværet af Bjelica så ikke ud til at hindre dem i sejren mod Darmstadt, hvor vi rent offensivt så noget af det bedste fra deres side i meget lang tid. Bjelica er også væk her, ligesom gæsterne nu er uden Behrens, der er skiftet til Wolfsburg. Leipzig har i øvrigt Simakan i karantæne.

Som nævnt har Leipzigs spil i flere kampe været ganske fint, ikke mindst i opgøret mod Leverkusen, så Rose og resten af holdet kommer tilbage på sporet igen mod Union, der også har en midtugekamp at forholde sig til.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,40 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Bundesligaen

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar