18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 2. runde i Bundesligaen d. 12. – 14. august 2022

Bayern brager derudaf og skal forsøge at fortsætte formen mod Jonas Wind og Wolfsburg. Freiburg og Dortmund dyster om førstepladsen fredag aften, og så skal Hertha og Oliver Christensen rejse sig mod Frankfurt efter derbynederlag i sidste runde. Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, er klar med sin gennemgang af samtlige ni kampe fra 2. runde i Bundesligaen.

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Freiburg – Borussia Dortmund X (1-1)

Er det ikke lidt som om, at det allerede efter to runder er make or break for Dortmund? For hvis de virkelig vil noget i årets mesterskabskamp, så er udekampen fredag mod Freiburg netop en af den slags opgør, der skal vise, at de er mesterskabsmodne. Indstillingen lørdag mod Leverkusen fejlede intet, men indsatsen lod meget tilbage at ønske, og havde det ikke været for flere Glanzparaden fra Kobel, så havde de heller ikke hentet de tre point.

I denne uge har de sort-gule så købt Kölns Anthony Modeste for at kompensere for tabet af Haller, og han kan muligvis allerede få en rolle mod Freiburg, der ligesom Dortmund kom godt fra land med tre point i åbningskampen. Dog noget mere overbevisende, da de vandt med hele 4-0 ude mod Augsburg.

Dortmund er stadig i en indkøringsfase, og de er uden Süle, ligesom Adeyemi er tvivlsom, da han blev skadet i den første kamp. Et helt lige opgør, hvor jeg ser gode muligheder for, at begge hold kommer på tavlen.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,80 – SPIL HER >>*

Bayer Leverkusen – Augsburg 1 (3-0)

Nederlag i pokalen og opgøret mod Dortmund har skabt tidig bekymring i Leverkusen. Dog ikke mere, end at de må være store favoritter lørdag eftermiddag, når Augsburg kommer på besøg. For mens Leverkusen i hvert fald i anden halvleg sagtens kunne være deres præstation bekendt mod Dortmund, så var Augsburg horrible i stort set alle 90 minutter mod Freiburg, da de fuldt fortjent tabte med 4-0.

Hjemmeholdet er uden Hradecky, der blev udvist mod Dortmund for at tage bolden uden for feltet, men hvis ellers Schick bare er en smule skarpere, så skal de kunne hente sæsonens første sejr og sikre Seoane en smule arbejdsro. Andrich kan muligvis være med på bænken, efter han måtte lade sig udskifte med en mindre skade i den seneste kamp.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,33 – SPIL HER >>*


RB Leipzig – Köln 1 (2-0)

Østtyskerne kom lidt haltende fra land, da de kun fik 1-1 mod Stuttgart, men i denne uge kunne de så præsentere Timo Werner som ny mand, efter han er købt fri i Chelsea. Og kan han finde sit niveau fra den første tid i klubben, så kan han sammen med Nkunku være en decideret gamechanger i toppen af tysk fodbold. I følge lokale medier så får vi Werner at se fra start i kampen mod Köln.

Det er selvsagt ikke videre gode nyheder for Yussuf Poulsen, men for Leipzig er det med til at spille dem helt frem i feltet af mesterskabskandidater.

Der er Köln ikke, men de kunne dog glæde sig over en vellykket premiere, der blev gjort noget lettere af, at de var en mand i overtal i en time. En kamp hvor Anthony Modeste ikke var med, da han var i færd med at skifte til Dortmund. Den franske targetmand var ikke savnet mod Schalke, men det bliver han her og i resten af sæsonen, hvorfor Leipzig tager en sejr i Werners Comeback.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,45 – SPIL HER >>*


TSG Hoffenheim – VfL Bochum 1 (3-2)

Set med danske briller var det positivt, at Robert Skov kom på tavlen for Hoffenheim, men det hjalp ikke det store, for trods danskerens føringsmål, så var det for stor en opgave at spille over 70 minutter i undertal grundet Poschs tidlige røde kort. Udvisningen, og det at de kom foran, gjorde, at de mest af alt forsøgte at holde fast i føringen, og vi fik derfor ikke rigtig set, hvad Hoffenheim kan på bolden.

Det får vi så mulighed for mod Bochum, hvor hjemmeholdet kommer til at sidde meget på spillet, og hvor Kabak ligner manden, der skal afløse Posch.

Bochum spillede modigt og godt mod Mainz, men blev straffet af ekstrem dårlig opdækning i feltet, der tillod Onisiwo to gange at score med hovedet fra kort afstand.  Kan de få afklaret de uoverensstemmelser, der var, så ser jeg faktisk fine muligheder for dem fremadrettet og for såvidt også i kampen her, der godet kan blive en målrig affære.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,63 – SPIL HER >>*

Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet
18 + | Regler og vilkår gælder | Spil for 500 kr. og få et 500 kr. freebet | Kun det første væddemål på mindst 100 kr.tæIler med i kampagnen. | Spilkuponen skal være på samlet min. odds 1,80 for at tælle med i kampagnen.Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet er kun tilgængelig på kundekontoen inden for 24 timer, efter den tilsvarende kupon, der udløser freebet, er blevet afgjort. Man kan maksimalt modtage ét freebet á op til 500 kr. | Freebet skal bruges inden for 30 dage. | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår


Hertha BSC – Eintracht Frankfurt 2 (0-2)

Sikke en uge det har været for Frankfurt. Fredag tabte de med hele 6-1 hjemme mod Bayern München i åbningskampen i Bundesligaen. Tirsdag solgte de Kostic til Juventus, og onsdag tabte de den europæiske Super Cup mod Real Madrid. Så hvad skal vi forvente fra dem mod Hertha? Glasner roterer ganske givet på et par positioner, og det kan betyde en pause til Lindstrøm og muligvis Rode, mens Götze, der begyndte på bænken mod Real Madrid, kan få en startplads.

Trods nederlaget var indsatsen mod spanierne ganske fin, og kan de sætte sig op til kampen i Berlin, har de gode muligheder for at hente point.

Berlinerne tabte 3-1 i derbyet mod Union, og selvom Oliver Christensen ikke deciderede droppede, så så han knap så godt ud ved alle tre scoringer. Der er med andre ord fortsat masser at arbejde med for Hertha, der måske kan lukrere på lidt træthed hos Frankfurt, men som ellers får det svært her.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*

Werder Bremen – VfB Stuttgart X (2-2)

Jeg tvivlede lidt på Werders tilgang, og om den var gangbar i Bundesligaen. Bedømt ud fra første kamp blev tvivlen gjort til skamme, da de fortjent fik 2-2 ude mod Wolfsburg. Ducksch og Fullkrüg fortsatte takterne fra 2. Bundesliga, og de bør også få gode muligheder for at komme frem til chancer mod Stuttgart. I hvert fald Duksch, da Füllkrug er tvivlsom til kampen grundet en mindre skade.

Die Schwaben overraskede mig en smule ved at hente uafgjort mod Leipzig, særligt fordi de faktisk spillede ganske fin fodbold og skabte flere store chancer. Det er med andre ord to hold, hvis styrker ligger i det offensive, men hvor der også er plads til forbedringer bagude, og hvem udnytter så det bedst? 

Lisbergs bud: X’et til odds 3,70 – SPIL HER >>*

Schalke – Gladbach 2 (1-3)

De Kongeblå fik sæsonpremieren ødelagt af et tidligt rødt kort, og derfor er jeg også lidt påpasselig med, hvor meget vi skal lægge i 3-1-nederlaget mod Köln. Omvendt kunne Gladbach lukrere på et tidligt rødt kort til deres modstander i den første kamp, så jeg vil næsten påstå, at vi vi ikke rigtig blev så meget klogere på de to mandskaber i den første spillerunde.

Det gør vi så formentligt i runde nummer to, når Gladbach tager en smuttur til Gelsenkirchen. For gæsterne er det overordentligt positivt, at både Plea og Thuram virker til at have genfundetderes niveau, efter de nærmest var usynlige i sidste sæson. Plea som oplægger og Thuram som afslutter. Deres partnerskab kan meget vel kaste en sejr af sig her.

Hos Schalke er de uden karantæneramte Drexler.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,29 – SPIL HER >>*

Mainz – Union Berlin X (1-1)

Det synede måske ikke af alverden, men der var rigtig meget positivt at tage med for Bo Svensson og Mainz fra sejren ude mod Bochum. For det var en yderst jævnbyrdig affære, og så blev de tre point sikret uden anfører Widmer og angriber Burkhardt, der begge var skadede. Svensson så da også ganske godt tilfreds ud efter kampen, da kameraerne fangede ham med knyttede næver.

Hos Union kunne de også knytte næverne, for de vandt derbyet mod Hertha og det i overbevisende stil. I øvrigt den fjerde derbysejr i træk. Siebatcheu ligner allerede nu et hit i den rød/hvide del af Berlin, og ham får Svensson og co også nok at gøre med lørdag.

Det er to hold, der minder meget om hinanden i forhold til størrelse og spillestil, og af samme grund har jeg overordentligt svært ved at udpege en favorit. Det skal næsten blive tæt, og en pointdeling ligner det mest oplagt udbytte.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,40 – SPIL HER >>*

Bayern München – Wolfsburg 1 (3-0)

5-0 efter de første 45 minutter, og så føltes det lidt som om, at Bundesligaen 2022/23 allerede var afgjort. I hvert fald er det svært at se nogle matche Bayern, når de rammer det niveau. Mané kom igen på tavlen, og Musiala var igen enestående, og så lever de nok med, at Neuer var indblandet i et reduceringsmål. Sidste år indledte Bayern også som lyn og torden under Nagelsmann for så at gå lidt i stå, og de bør søndag om ikke andet møde et mandskab, der kommer til at stå væsentligt dybere i banen end Frankfurt, der overlod alt for meget plads til Bayern.

Kovac’ tropper skuffede mig lidt ved blot at få 2-2 mod Werder Bremen i deres første kamp, og selvom Kovac efterfølgende var gansk godt tilfreds med indstillingen, så var præstationen ikke videre overbevisende. Patrick Wimmer viste sig frem som kreatør, men defensivt så de sårbare ud i et par situationer, og det er ikke just gode nyheder før mødet med en af verdens mest veslmurte angrebsmaskiner.

Bayern tager sejren, men jeg er påpasselig med at kalde ny stor målfest, men en komfortabel sejr bør det alt andet lige blive til.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,15 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Læs også:

Skriv første kommentar

Skriv et svar