Lisberg: Tips til 19. runde i Bundesligaen d. 26. – 28. januar 2024
Rykker Leverkusen yderligere fra i toppen? Er Dortmunds gode form kommet for at blive? Hvem vinder bunddramaet i Berlin? Og kan Stuttgart endelig få point uden Guirassy? Nicolai Lisberg, redaktør på www.bulibold.dk, er klar til at besvare alle dine spørgsmål forud for 19. runde i Bundesligaen.
IMAGO / Jan Huebner
Eintracht Frankfurt – Mainz 1 (1-0)
Fredag d. 26. januar kl. 20:30
Denne runde lægger for land med et derby, når Frankfurt hjemme tager imod Mainz. Hjemmeholdet kunne ikke følge op på den flotte sejr ude mod Leipzig, da de smed en 2-0-føring ude mod Darmstadt, i en kamp de ellers virkede til at have fuld kontrol over.
Mainz var ikke i aktion i weekenden, da deres kamp mod Union Berlin blev aflyst grundet kraftigt snevejr, så nu har Siewert og co. haft lidt ekstra tid til at se frem mod dette opgør.
Jeg forventer, at gæsterne vil forsøge at stå dybt og forsvare sig for at undgå at give for meget bagrum til Frankfurts forreste, men kan de gøre det over 90 minutter? Mainz lukker ikke alverdens mål ind, så det kan sagtens blive målfattigt mod et Frankfurt-hold, der vil håbe på, at en velspillende Kalajdzic er klar igen, efter han måtte udgå i sidste weekend.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Wolfsburg – FC Köln 1 (2-0)
Lørdag d. 27. januar kl. 15:30
To hold der på hver sin måde har kniven for struben. Köln, fordi de ligger næstsidst i ligaen efter 0-4 mod Dortmund senest, i en kamp hvor de spillede ganske hæderligt i de første 45 minutter, men dernæst tabte fortjent. I det opgør var Davie Selke ude, og angriberen, der er noteret for fem af klubbens blot 11 scorede mål i denne sæson, var savnet, ligesom han vil blive det lørdag, da han fortsat ikke er klar til comeback. Læg dertil at også Uth og Waldschmidt er ude, og så er der efterhånden svært at se, hvor målene skal komme fra.
Hos Wolfsburg er det positivt at se, at Jonas Wind stadig er omdrejningspunktet her i begyndelsen af foråret, men det er efterhånden også det eneste positive, der er at sige om holdet. Kovac er en presset mand, da man med rette kunne have forventet mere fra de to kampe mod Heidenheim og Mainz, men mod et ineffektivt Köln-hold, så skal selv hans tropper kunne sejre. Og det kommer ganske givet til at ske med jonas Wind i en absolut hovedrolle.
Til gengæld er Köln formentlig uden danskere fra start af, da Jacob Carstensen ikke havde sin bedste kamp mod Dortmund og også har døjet med sygdom i uden løb, hvorfor han er tvivlsom her. Hjemmeholdet har Vranckx og Svanberg tilbage, hvilket kun er med til at forstærke muligheden for en sejr.
Lisbergs bud: Wolfsburg -1,5 (AH) til odds 3,10 – SPIL HER >>*
TSG Hoffenheim – Heidenheim X (2-2)
Lørdag d. 27. januar kl. 15:30
Siden den flotte sejr ude mod Stuttgart tilbage i slutningen af oktober, har Hoffenheim blot vundet en enkelt kamp. Og skulle de tabe denne kamp mod lørdagens modstander, så kan Heidenheim faktisk gå forbi dem i tabellen. Heidenheim fik et enkelt point ud af kampen mod Wolfsburg, og de er en svær størrelse at have med at gøre. Ikke mindst grundet deres gode dødbolde, hvor de med 12 mål efter standardsituationer topper den liste.
Hoffenheim må påtage sig favoritrollen, og med en storspillende Maximilian Beier, der igen var klart bedste mand mod Freiburg, kan de sagtens true Heidenheims defensiv, men hvordan kommer de selv til at forsvare sig? Prömel er godt nok tilbage, men Kabak er ny mand i karantæne.
Heidenheim har sæsonen igennem vist, at de ikke skal bruge mange chancer for at score, og at de kan vende et kampbillede på få minutter. Der kunne godt ligger flere point at vente for oprykkerne.
Lisbergs bud: X’et til odds 4,35 – SPIL HER >>*
Werder Bremen – Freiburg 2 (1-2)
Lørdag d. 27. januar kl. 15:30
Det var tæt på sæsonens mest overraskende resultat, da Werder sejrede i sidste runde i München, og dermed slog Bayern for første gang i 31 kampe. Selvfølgelig havde hjemmeholdet i det opgør spillet mest, men det var set herfra positivt at se et Ole Werner-mandskab evne at forsvare sig så dybt og så kompakt. Noget vi ikke har set fra Werder siden oprykningen i sidste sæson.
Til denne kamp har de Ducksch tilbage efter endt karantæne, og kan de bygge videre på det fornemme resultat hjemme mod Freiburg? Streichs hold spillede en rigtig flot første halvleg mod Hoffenheim, men måtte så se gæsterne udligne til 2-2, og de fik endda Gulde udvist, men det var alligevel dem der kunne løbe med de tre point på en sen scoring af Sallai.
Freiburgs pointhøst på udebane lader en del at ønske, men det vil overraske mig gevaldigt, hvis ikke de som minimum rejser hjem fra det nordtyske med et enkelt point. Også selvom de har en del fravær grundet skader og karantæner.
Lisbergs bud: X2 til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Augsburg – Bayern München 2 (1-2)
Lørdag d. 27. januar kl. 15:30
Det, der skulle have været en pligtsejr mod Weder Bremen, endte i stedet med at åbne en skuffe med gamle problemer for Bayern. Stilstand i angrebet, manglende ideer og også frustration blandt spillerne. Onsdag fik de så mulighed for at revanchere sig lidt, da de hjemme på Allianz var i kamp mod Union Berlin, og det blev da også til en sejr på 1-0, og så var en ellers ofte halvsur Thomas Tuchel egentlig nogenlunde tilfreds med det han så fra sit hold.
Augsburg har tidligere voldt Bayern problemer her på banen, og de må komme med fornyet selvtillid efter sejren mod Gladbach senest. Mod Leverkusen formåede de for to uger tilbage langt hen ad vejen at holde dem stangen, så kan de gøre noget lignende mod et Bayern-hold, der ser ud til at kæmpe lidt med det her i begyndelsen af året?
Mestrene fik i kampen mod Union Berlin Upamecano skadet, og derfor kan Eric Dier formentlig se frem til sin første startplads. Kane går vel ikke tre runder i træk uden at score, men jeg kan godt se Ausgburg være med i kampen frem til pausen om ikke andet.
Lisbergs bud: X ved pausen til odds 2,95 – SPIL HER >>*
VfB Stuttgart – RB Leipzig 2 (1-3)
Lørdag d. 27. januar kl. 15:30
I ingen af de kampe Guriassy har været fraværende, har Stuttgart formået at få point. Således heller mod Bochum. Stuttgart skabte godt nok flere fine tilbud, men særligt Undav var uskarp, og så kostede en fejl i opspillet i stedet dyrt bagude. Blot for at understrege Stuttgarts problemer uden Guirrasy, så har de med ham på banen hentet 2,43 point i snit, mens det uden ham er blevet til lige præcis nul.
Han er fortsat bortrejst til de afrikanske mesterskaber, så die Schwaben skal forsøge at bryde den dårlige stime mod Leipzig, der heller ikke har fået den bedste start på foråret med to nederlag i træk. De var faktisk langt hen ad vejen det bedst spillende hold i topkampen mod Leverkusen, men de mistede modet i slutfasen, og så blev det til andet nederlag i træk på hjemmebane.
Jeg er spændt på at se, om Stuttgarts offensive stil kan holde Leipzig fra fadet, eller om Marco Roses tropper, der faktisk har spillet rigtig fint i de første to kampe, endelig får en sejr. Jeg hælder nok mest til det sidste.
Karazor er ude med karantæne for hjemmeholdet, der altså har en del fravær at forholde sig til, mens det er et slag for Leipzig, at Xavi mod Leverkusen ragede sin femte advarsel til sig.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,45 – SPIL HER >>*
Bayer Leverkusen – Gladbach 1 (4-1)
Lørdag d. 27. januar kl. 18:30
Xabi Alonsos mandskab var i store dele af kampen mod Leipzig næstbedst, men de skal have ros for, at efter de scorede det udlignende mål til 2-2, så var det dem, der jagtede det afgørende mål. Og heldet følger som bekendt de dygtige, så for anden uge i træk lykkedes det for Leverkusen at vinde i overtiden. En sejr der viste sig ekstra meget værd med Bayerns overraskende nederlag mod Werder Bremen.
Rent defensivt har Leverkusen set lidt sårbare ud i de første par kampe her i foråret, og til denne kamp er Tah igen ude, da han fik sit gule kort nummer fem i weekenden. Så er det Gladbachs chance for at overrumple hjemmeholdet? Jeg tror det ikke.
Akkurat som ventet, så var Gladbach tilbage på samme slingrekurs, som de har haft i hele sæsonen, da de hjemme tabte med 2-1 mod Augsburg i sidste weekend. Leverkusen, der måske kan give debut til Borja Iglesias, hvis hans forventede lejeaftale når at falde på plads, tager en komfortabel sejr mod et Gladbach-hold, der sæsonen igennem har haft det svært, når modstanderne har spillet med fart i deres boldomgang.
Lisbergs bud: Leverkusen -1,5 (AH) til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Union Berlin – Darmstadt 1 (2-0)
Søndag d. 28. januar kl. 15:30
Die Lillien skal have stor ros for deres comeback mod Frankfurt. Godt nok blev det ikke til en forløsende sejr, men et point betyder meget for Darmstadt, der dog fortsat ligner et godt bud på en nedrykker.
Det gør Union måske også. De hold langt hen ad vejen stand i onsdagens udsatte kamp mod Bayern, og jeg synes at kunne se forbedringer rent defensivt, selvom vi fortsat er meget langt fra sidste forårs udgave af berlinerne. Mod Bayern måtte Volland lade sig udskifte i første halvleg, men han forventes at blive klar til lørdag. Det gør træner Bjelica til gengæld ikke, da han blev udvist i onsdagens opgør efter en batalje med Sané ved sidelinjen.
Der er vigtige point på spil i denne kamp, men selvom Darmstadts comeback mod Frankfurt fortjener respekt, så kan jeg ikke se dem få noget ud af dette opgør mod Union Berlin, der har Juranovic ude.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,64 – SPIL HER >>*
Borussia Dortmund – VfL Bochum 1 (3-0
Søndag d. 28. januar kl. 17:30
Kan man tillade sig at være utilfreds efter en storsejr ude mod Köln og maksimum point i foråret, samtidig med at de to største rivaler til top 4 begge har tabt de første to kampe? Jeg synes godt, man kan, hvis vi ser på det spillemæssige udtryk, Dortmund har efterladt, for der er perioder af kampene, hvor det ikke er godt nok, og hvor de ‘klare’ sejre blandt andet skyldes modstandernes ineffektivitet.
Det var interessant at se Maatsen spille som defensiv midt i det opbyggende spil for Dortmund, og det kan blive et vigtigt greb fremadrettet, og også i kampen mod Bochum der skal give tre nye point. Den lille Ruhr-klub slog godt nok Stuttgart senest, men det er også hjemme, at de er klart stærkest.
Både Hummels og Can forventes klar igen efter overstået sygdom, og førstnævnte glider formentlig direkte ind i startopstillingen. Hos Bochum er de fortsat uden brormand Schlotterbeck, mens Bernardo må se på fra tribunen efter at have fået karantæne.
Lisbergs bud: Dortmund fører ved pausen til odds 1,76 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.