Lisberg: Tips til 18. runde i Bundesligaen d. 19. – 21. januar 2024
Sideoversigt
Anden halvdel af sæsonen begynder denne weekend, og det med en absolut Kracher, når Leipzig hjemme møder topholdet Leverkusen, mens Bayern må formodes at gøre kort proces mod sin absolutte yndlingsmodstander. Nicolai Lisberg, redaktør på www.bulibold.dk klæder dig på til alle weekendes kampe i 18. runde af Bundesligaen.
IMAGO / Steinbrenner
Mainz – Union Berlin X (1-1)
Fredag d. 19. januar kl. 20:30
Nr. 16 mod nummer 15. To hold der lagde fra land i foråret med at få point, og dem er der fortsat hårdt brug for, hvis det ikke skal blive til nedrykning. Mainz fortsætter takterne under Siewert med en solid defensiv, der kun har indkasseret 5 mål i 8 kampe, og jeg synes, at de viste fin moral ved at komme tilbage i kampen mod Wolfsburg.
Union Berlin var en smule mere heldige i deres uafgjorte resultat mod Freiburg på udebane, men efter et på alle måder forfærdeligt efterår, var det måske også tid til, at de havde lidt marginaler, der gik deres vej. Og det gjorde de, da Frederik Rønnow diskede op med en af den slags redninger, der nok finder vej til highlight pakken i slutningen af sæsonen.
Union virker til at være en smule i bedring, særligt defensivt, så jeg kan godt se dem få point mod Mainz, der blot har vundet en enkelt hjemmekamp i sæsonen.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,30 – SPIL HER >>*
Freiburg – TSG Hoffenheim 1 (2-0)
Lørdag d. 20. januar kl. 15:30
Christian Streich fik i seneste runde sit Bundesligapoint nummer 500, men det var den karismatiske træner nu ikke videre tilfreds med, for som han selv konstaterede på pressemødet bagefter, så skulle det have været point nummerr 502. Men det blev det ikke i en 0-0-øsning mod Union Berlin, og det havde Freiburg primært sig selv at takke for.
Også Hoffenheim kunne med rette være en smule skuffet, men på bundlinjen står, at de bare var oppe mod en bedre modstander, da de i fredagens opgør tabte 3-0 i München. En kamp hvor Prömel blev udvist i kampens slutfase, og derfor er han ude af dette opgør.
Jeg synes, Hoffenheim vakler en smule, og det gør det ikke lettere, at Vogt nu er fortid i klubben. Sejr til Freiburg, der meget vel kan have Lienhart tilbage i startopstillingen.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,05 – SPIL HER >>*
Köln – Borussia Dortmund 2 (0-2)
Lørdag d. 20. januar kl. 15:30
BVB fik endelig en sejr igen, da de slog Darmstadt med 3-0. Det lyder overbevisende, og det blev det også, som kampen skred frem, men den første halvleg viste også med al tydelighed, at det offensive koncept ikke er blevet forbedret i forhold til efteråret. Det hjalp gevaldigt, da de kunne sende Jason Sancho på banen, for englænderen, selvom han havde nogle fejldispositioner, var ophavsmanden til 2-0-målet efter fin kombination med Malen, inden han så serverede den på et sølvfad for holdkammerat Marco Reus. Generelt var indskifterne bedre, end dem der startede, næsten uden undtagelse, og det får mig til at tænke på, hvilke ændringer Terzic foretager til denne kamp.
Hummels glider formentlig ind igen og erstatter Can efter overstået sygdom, og så må både Sancho men også Moukoko være i spil til en startplads. Hos Köln lykkedes man med at få et et point i træner Timo Schultz’ debut, men var det virkelig tilstrækkeligt mod Heidenheim?
De plejer nok at kunne sætte sig op til denne her slags derbys mod Dortmund, og som sagt var gæsterne heller ikke bedre i deres forårspremiere, hvor Kobel reddede dem, men jeg bilder mig alligevel ind, at jeg så noget i kombinationen af Malen og Sancho, der i løbet af foråret kan få Dortmund tilbage på rette kurs.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,70 – SPIL HER >>*
VfL Bochum – VfB Stuttgart 2 (1-2)
Lørdag d. 20. januar kl. 15:30
Ingen Guirassy, ingen point. Det må være den helt korte overskrift for Stuttgarts første kamp i foråret, da man tabte ude mod Gladbach efter en skidt start på kampen, hvor man allerede kom bagud efter få sekunders spil. Og så hjalp det knap så meget, at man senere vågnede lidt op, for der var skaden sket.
Hos Bochum var det lige omvendt, da det var en skidt slutning på kampen, der kostede dem to vigtige point i søndagens duel mod Werder Bremen, da de indkasserede helt til sidst og derfor måtte nøjes med uafgjort.
Bochum er gode hjemme, hvor de som regel forsøger at presse højt i kampens indledende fase, men kan Stuttgart spille sig ud af presset, venter der en sejr til gæsterne, der forhåbentlig kan nå at få Undav helt klar efter at have døjet med lidt småskavanker. Det er desuden værd at notere sig, at hjemmeholdet har Gamboa i karantæne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*
Heidenheim – Wolfsburg X (1-1)
Lørdag d. 20. januar kl. 15:30
Kovac’ mandskab fik en drømmestart på foråret efter 12 minutter på en flot soloaktion af Cerny, men derfra blev det lidt for meget Wolfsburg, som vi så dem i efteråret. Uden for alvor at bide fra sig, og det var bestemt ikke ufortjent, at Mainz fik det ene point.
Også Heidenheim indledte med en pointdeling, da de kom tilbage i udekampen mod Mainz, og Frank Schmidts tropper imponerer stort med deres opportunisme og gode dødbolde. Wolfsburg har brugt vinteren på at lægge sig fast på et fast spilsystem, men der skal mere til end bare en smule afklarethed for at hente point mod en af de store overraskelser i denne sæson.
Hjemmeholdet har Pieringer ude med karantæne, mens det hos Wolfsburg er Vranckx og Svanberg der pauserer, efter de begge ragede gule kort nummer fem til sig i sidste uges kamp mod Mainz.
Lisbergs bud: 1X til odds 1,50 – SPIL HER >>*
Darmstadt – Eintracht Frankfurt 2 (1-3)
Lørdag d. 20. januar kl. 15:30
Jeg kunne egentlig meget godt lide, hvad jeg så i både intensitet og spilopbygning fra Darmstadts side, men med til historien hører jo også, at de ikke for alvor skabte nogle chancer mod Dortmund, og da de så endelig fik det helt store tilbud, så brændte Pfeiffer på skammelig vis gå en sprællende Kobel.
Darmstadt er et hold med kurs mod 2. Bundesliga, og de er efterhånden uden sejr i ti kampe, og jeg har svært ved at se, at det skulle ændre sig lørdag mod Frankfurt. Ikke så meget fordi Frankfurt leverede sidste rundes største overraskelse med en sejr i Leipzig, for det var næsten mere held end forstand, men fordi de har så meget fart i deres offensiv, at Darmstadt får problemer.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*
RB Leipzig – Bayer Leverkusen X (2-2)
Lørdag d. 20. januar kl. 18:30
Det holdt hårdt, men i det 94. minut dukkede Palacios op inde midt i feltet og sparkede den forløsende scoring i nettet, så Leverkusen kunne tage sejren mod Augsburg og dermed også titlen som Herbstmeister. Det var en kamp, hvor de rent defensivt virkede lidt mere sårbare, men det var heller ikke så underligt, da hele bagkæden fra efteråret var udskiftet til denne kamp. Jeg formoder, at Jonathan Tah er tilbage til opgøret mod Leipzig, ligesom det længere fremme også kommer til at klæde Leverkusen, at Wirtz formentlig begynder inde.
Ham manglede de i kampen mod Augsburg, ikke mindst fordi Schick var uskarp og brændte et par store tilbud. Apropos brændte chancer, så lad os bare hoppe videre til hjemmeholdet, der indledte foråret ved at tabe 1-0 til Frankfurt. Her var ineffektivitet samt en storspillende Kevin Trapp årsagen til, at det gik, som det gik. For Leipzig var rigtig gode i det opgør, og de satte Frankfurt under stort pres, i en kamp hvor Olmo gjorde comeback i anden halvleg.
Jeg kan næsten ikke se andet scenarie, end at det bliver underholdende mellem to hold, hvis styrker ligger i offensiven, og det ligner en helt lige duel, i stil med det vi så i sæsonens første kamp.
Lisbergs bud: BTS i anden halvleg til odds 2,60 – SPIL HER >>*
Bayern München – Werder Bremen 1 (4-1)
Søndag d. 21. januar kl. 15:30
Harry Kane måtte nøjes med en enkelt scoring, men til gengæld spillede Musiala sin måske bedste kamp i denne sæson, og så gjorde det knap så meget, for Bayern vandt sikkert premieren mod Hoffenheim med 3-0 på en aften, hvor der blev sagt et sidste farvel til Franz Beckenbauer. Det var en god indsats, men Tuchel var dog ikke helt tilfreds efter opgøret, da han pointerede, at hans mandskab stadig giver for mange chancer væk.
Kigger vi på Bayerns statistik mod Werder Bremen, så er den ganske enkelt skræmmende. Den lyder således på 27 sejre og tre uafgjorte i de seneste 30 kampe og en målscore på 92-18.
Så når vi derudover medregner de to holds formkurver, så peger det gevaldigt i retning af endnu en sikker sejr til Bayern. Det er dog værd at holde sig for øje, at Bayern spiller sin udsatte kamp mod Union Berlin onsdag næste uge, og derfor er spørgsmålet, om Tuchel kunne finde på at rotere en smule for at undgå alt for stor belastning. Jeg tænker særligt på en De Ligt, der har været skadet, men som dog kunne genoptage løbetræningen onsdag.
Hos gæsterne er det i øvrigt en stor bet, at Ducksch har karantæne.
Lisbergs bud: Bayern -2,5 (AH) til odds 1,75 – SPIL HER >>*
Gladbach – Augsburg (1-1)
Søndag d. 21. januar kl. 17:30
Jess Thorup og Augsburg var tæt på at få et rigtig flot point mod Leverkusen, men de måtte give fortabt helt til sidst. Det var et opgør, hvor man ikke kunne sætte en finger på indsatsen, og de mange meter der blev investeret, men de var klart næstbedst, og det vmod et Leverkusen-hold, der manglede fem spillere fra sin foretrukne startformation.
Nederlaget betyder også, at Augsburg og Thorup blot har hentet en enkelt sejr i de seneste otte kampe. De tyske medier roser Thorup for at have skabt et hold med bid i, men når Demirovic, der har været involveret i halvdelen af målene, ikke præsterer og ikke kommer i farlige situationer, så er der ikke meget bid at finde helt i front.
Gladbach var anderledes skarpe i deres sejr mod Stuttgart, og jeg bliver mere og mere imponeret af, hvor god Rocco Reitz er, der denne gang var ophavsmanden til 1-0-målet allerede efter 20 sekunders spil. Men jeg er stadigvæk lidt påpasselig med Gladbach, fordi udfaldet er for stort. Så mod et Augsburg-hold, der med en god præstation holdt Leverkusen fra fadet i store del af kampen, kan gæsterne så rejse hjem til Sydtyskland med et point bagagen? Det er værd at prøve.
Weigl og Dorsch er ude med karantæne for henholdvis Gladbach og Augsburg
Lisbergs bud: X’et til odds 4,00 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.