18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Lisberg: Tips til 15. runde i Bundesligaen d. 10. – 12. december 2021

Bo Svensson og Mainz skal på en svær opgave ude mod Bayern München, Leipzig har en ny træner på bænken i krise-kampen mod Gladbach, mens stakkels Fürth måske går en ny ydmygelse i møde. Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, stiller skarpt på 15. runde af den tyske Bundesliga.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

FC Köln – Augsburg 1 (3-1)

Det kan meget vel blive dobbelt dansk fra start, når Augsburg gæster Köln. Frederik Winther ligner en starter, mens der er lidt mere tvivl ud for Mads Pedersen, der sad over i sidste runde mod Bochum med en mindre skade. I den kamp spillede Augsburg en forfærdelig første halvleg, hvor de var bagud 3-0, og så hjalp to scoringer i anden halvleg ikke alverden.

Dermed fik jeg også besvaret mit spørgsmål om Augsburg. Det er ikke en trup, der har oplevet et vendepunkt efter en ellers god periode, men som godt kan komme i nedrykningsfare. Det kommer Köln til gengæld ikke. 1-1 mod Bielefeld var ikke prangende, men så kan de jo passende tage en sejr her, i en kamp hvor Hector er tilbage. Augsburg har en del skader, så Köln henter den femte sejr i den ottende hjemmekamp og fortsætter jagten på de europæiske pladser.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,70 – SPIL HER >>*


Bayern München – Mainz 1 (2-1)

Med en 3-2-sejr mod Dortmund lagde Bayern igen afstand i toppen af tabellen, og det skal de så forsøge at fastholde, eller eventuelt udbygge, når Bo Svensson og Mainz kommer på besøg. Mod Barcelona i midtugen var der en kærkommen mulighed for at spare spillere, men det skulle Bayern ikke nyde noget af, før kampen var afgjort ved stillingen 3-0. Dog sad både Gnabry og Goretzka ude med småskader, men de kan begge gøre comeback her. Der bliver nok særligt brug for Goretzka, da Kimmich meldes ude resten af året med senfølger efter sin corona-sygdom.

Mainz må undvære Kohr, Lucoqui og St. Juste, men kan finde trøst i, at de kommer med en 3-0-sejr i ligaen, ligesom de faktisk slog Bayern, sidst de to hold mødtes. Det var dog på eget græstæppe. I denne sæson har vi set Bayern dumme sig mod de mindre hold, og Mainz er en svær modstander at hamle op med, men det vil alligevel være en sensation, skulle Bo Svensson få noget med her, selvom det har været mod de største hold, de har leveret de største præstationer. Jeg tiltror dem ikke sensationen, men de kan sagtens komme på måltavlen, og jeg tror ikke, de render ind i en større øretæve.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,75 – SPIL HER >>*


RB Leipzig – Gladbach 1 (2-1)

Det burde være en kamp for en top 4 placering, men i øjeblikket er det en duel mellem to hold, der kæmper for at komme i den bedste halvdel af tabellen. Værst ser det ud for gæsterne, der indkasserede et historisk nederlag i seneste runde, da de allerede inden pausen var bagud hele 6-0 hjemme mod Freiburg.

Så galt gik det ikke for Leipzig, der tog tabte mod Union Berlin, hvilket førte til en fyring af Jesse Marsch. Beierlorzer vikarierede med succes mod Manchester City i Champions League, men lørdag er det den tidligere Schalke-træner Domenico Tedesco, der står i spidsen for østtyskerne. Hans tid i Schalke rimer umiddelbart ikke på Red Bull filosofien, men derfor kan det på kort sigt godt give resultater, for der har manglet struktur på dette Leipzig-hold. Yussuf Poulsen er fortsat ude med skade hos hjemmeholdet, akkurat som Olmo og Halstenberg er det, mens Klostermann er på vippen.

Leipzig har hentet fem hjemmesejre i syv kampe, mens Gladbach ude blot har hentet fire point, og den statistik ændres der ikke på lørdag.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,83 – SPIL HER >>*


Freiburg – Hoffenheim X (2-2)

6-0 ude mod Gladbach. Sjældent har jeg da set så markant et svar på tiltale efter tre nederlag på stribe. Med sejren fastholder Freiburg fjerdepladsen i tabellen to point foran netop Hoffenheim, så det er med andre ord en topkamp, vi har i vente lørdag eftermiddag. Gæsterne har, desværre uden danskere, fået noget af den efterspurgte stabilitet ind på holdet og har hentet tre sejre i træk, senest med 3-2 mod Frankfurt i en hæsblæsende affære. Det er en kamp, der kan gå begge veje, men jeg synes det virker oplagt, at der kommer mål. Måske allerede i første halvleg mellem to forholdsvis angrebsivrige hold.

Lisbergs bud: BTS i første halvleg til odds 3,75 – SPIL HER >>*


Hertha BSC – Arminia Bielefeld X (1-1)

Jeg var lidt efter Tayfun Korkut i den sidste optakt, så jeg må hellere give ham ros for, at han trods alt ledte sit hold frem til et enkelt point ude mod Stuttgart, efter de ellers var bagud 2-0. Jovetic blev helten med to scoringer, men derudover så jeg ikke noget i det opgør, der skulle indikere, at alt nu er liv og glade dage i hovedstaden.

Holdet er fortsat meget usammenspillet, så rækker den individuelle klasse, der trods alt er, til tre point mod Bielefeld? Det burde den jo gøre, men vi har bare set Hertha for tit og ofte dumme sig i denne slags kampe. I forhold til en hjemmesejr trækker det op, at Serdar er klar igen for berlinerne. De tre point bør blive i hovedstaden, men jeg synes ikke, at bookmakerne tager højde for Herthas dårlige hjemmebaneform, så jeg prøver det lidt mere dristige X.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*


VfL Bochum – Borussia Dortmund 2 (1-2)

5-0 og lidt oprejsning for et par svære uger var udbyttet for Dortmund, der i midtugen mødte Besiktas i en tæt på ligegyldig Champions League kamp. Af samme årsag begyndte Haaland på bænken, men han kunne selvfølgelig nå at score to mål, da han kom på banen midt i anden halvleg.

Nederlag mod Bayern var et slag i ansigtet, hvor vi sagtens kan tale om tvivlsomme dommerkendelser eller Bellinghams voldsomme udbrud, men hvor tilbage står, at BVB fortsat ikke vinder kampen mod storholdene i denne sæson.

Et sådant hold er Bochum ikke, selvom oprykkerne har gjort det godt indtil videre, og hvor sidste uges 3-2-sejr mod Augsburg placerer dem på en 10. plads. Oprykkerne har været gode til at udnytte modstanderholdenes fejl i opspillet, og dem begår Dortmund fortsat en del af, ikke mindst på udebane. Akanji er ude med skade, Brandt er tvivlsom efter sin hjernerystelse, og det samme er Meunier. Dortmund er favorit, men ikke så store, som oddset indikerer.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,59 – SPIL HER >>*


Wolfsburg – Stuttgart 2 (0-2)

Det var en sort onsdag aften for Wolfsburg, da de ikke bare røg ud af Champions League men helt ud af europæisk fodbold. Pokalen er også overstået, og med en aktuel placering som nummer 8 er det heller ikke fordi, de leverer i Bundesligaen. Jeg mangler fortsat at se, hvad Kohfeldt vil eller kan med dette hold, men måske det bare tager tid at implementere en mere offensiv stil efter nogle mere defensive år under Glasner.

I hvert fald er det tydeligt, at det i øjeblikket ikke hænger sammen for holdet, der måske heller ikke har de spillere, der skal til for at føre Kohfeldts planer ud i livet. 

I seneste runde tabte de hele 3-0 mod Mainz i en yderst sløj indsats. Stuttgart fik i deres seneste kamp 2-2 mod Hertha, men det efter at have ført 2-0, så det var ikke optimalt for die Schwaben, hos hvem Faghir igen er gledet ud af truppen. Modsat kampen mod Lille er Nmecha igen klar, og det er godt nyt for Wolfsburg, men det er i dette opgør, at jeg finder ugens fidus. 

Stuttgart er ved at have flere af deres offensive (hurtige) våben klar, og mod et Wolfsburg hold der har det svært med omstillinger og fart, så går jeg efter den lidt overraskende men velbetalte udesejr.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 4,50 – SPIL HER >>*


Greuther Fürth – Union Berlin 2 (1-2)

Jeg kaldte Greuther Fürth for et godt bud på Europas dårligste hold netop nu, og i sidste runde levede de op til det prædikat, da de tabte hele 7-1 til Leverkusen. Jeg kan altså ikke mindes, at vi har set et hold, der har så lidt Bundesligaklasse i nyere tid, som tilfældet har været med Fürth i de første 14 runder.

Skal de hente en sejr, så kunne det faktisk godt være mod Union søndag, da berlinerne har været i kamp i Conference League torsdag aften, hvor de blot fik 1-1 mod Slavia Prag og dermed røg ud af turneringen. Men selv med trætte ben, så bør Union tage de tre point mod et Fürth hold, der fortsat forventes at være uden både Viergever und Jung.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,74 – SPIL HER >>*


Eintracht Frankfurt – Bayer Leverkusen 2 (2-3)

Tysklands to Europa League hold mødes i den sene kamp søndag aften. Frankfurt kommer ind til opgør på bagkant af en 1-1 kamp i Tyrkiet mod Fenerbahce, hvor Jesper Lindstrøm med flere fik et hvil. Danskeren blev meldt småskadet, men det forventes, at han er klar igen søndag. Leverkusen kunne også sende en del reserver i spil, da de tabte ude mod Ferencvaros, men begge tyske klubber er videre som gruppevindere.

Efter lidt bump på vejen så er Leverkusen igen ved at finde fodfæste med tre sejre på stribe, og selvom 7-1 over stakkels Fürth ikke siger det store, så var det godt at få gang i Schick igen, der scorede fire mål i det opgør. Jeg synes, det ligner en meget lige duel her og forsøger i stedet for ciffertip at jagte mål.

Lisbergs bud: Over 3,5 mål til odds 2,40 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Skriv et svar