Lisberg: Tips til 13. runde i Bundesligaen d. 5/12 – 7/12
Selvom Bo Henriksen er fortid i Mainz, venter der endnu en fantastisk Bundesligarunde, hvor vi blandt andet får et Nordderby mellem HSV og Werder, ligesom der er al mulig grund til at glæde sig til Stuttgart mod Bayern. Nicolai Lisberg, redaktør på Bulibold.dk, kaster sit skarpe blik på runde 13 fra det tyske.



Vieira fik det til at eksplodere med sin sene scoring for HSV mod Stuttgart. Nu gælder det Nordderbyet mod Werder Bremen. Foto: Eibner-Pressefoto/Marcel von Fehrn Credit: dpa/Alamy Live News
Spil på Bundesligaen hos ComeOn
Uafgjort
Eintracht FrankfurtBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
St. PauliBemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Uafgjort
Mainz 05Bemærk: Alle links er reklamelinks til den givne bookmaker.
Mainz – Gladbach X (1-1)
Fredag d. 5. december kl. 20:30
Alle kan tabe i Freiburg, men det var decideret pinligt, den måde som Mainz tog sig ud på i det opgør, hvor det vel var billigt sluppet, at det blot blev ved de 0-4. Derfor endte det ikke også overraskende med en fyring af Bo Henriksen onsdag.
I kampen mod Freiburg blev Nebel i øvrigt udvist efter en halv time, og han er derfor i karantæne til denne kamp, ligesom Zentner er ude det næste stykke tid. Det positive er så, at Amiri er tilbage fra karantæne, og hans fandenivoldskhed var i hvert fald savnet mod Freiburg, hvor Mainz havde rygrad som en regnorm.
Gladbach fortsatte de fine takter under Polanski mod Leipzig, da de fik 0-0, men til gengæld dummede de sig så i pokalen tirsdag aften, da de tabte til ellers dårligt spillende St. Pauli. Med andre ord er det heller ikke et hold, hvor alt bare er fryd og gammen, men modsat Mainz så har de altså formået at knække kurven efter en trænerfyring.
En ny træner kan give ny energi, og det er der hårdt brug for i Mainz.
Lisbergs bud: X’et til odds 3,45 – SPIL HER >>*
VfB Stuttgart – Bayern München 1 (2-1)
Lørdag d. 6. december kl. 15:30
De har efterhånden fået for vane at komme bagud i München, men i de fleste tilfælde kommer de fint tilbage, selvom det i weekenden holdt hårdt, da vi skulle hen til overtiden, før først Luis Diaz og siden Nicolas Jackson sikrede en 3-1-sejr mod St. Pauli. Alarmklokkerne bimler ikke endnu, for også i det opgør havde de flere store tilbud, blandt andet to forsøg på træværket, og burde have afgjort den kamp tidligere.
Men det er blevet lettere at score mod Bayern, og derfor bør Stuttgart også lugte blod i rundens største kamp. Undav er inde i en fantastisk stime, og selvom han måske skulle have scoret to mod HSV, så er det stadigvæk ham, som Bayerns defensiv skal forsøge at lukke ned.
Jeg tror godt, at hjemmeholdet med deres aggressive pres kan komme til at gøre ondt på Bayern, der faktisk var heldige med at gå videre i pokalen mod Union Berlin, og spørgsmålet er, om de normalt så suveræne mestre kan komme tilbage, hvis det skulle ende med, at de igen kommer bagud?
Lisbergs bud: 1X til odds 2,55 – SPIL HER >>*
Wolfsburg – Union Berlin 2 (0-2)
Lørdag d. 6. december kl. 15:30
Wolfsburg var ekstremt tæt på at hente en længe ventet sejr i den seneste runde, men i de døende sekunder fik Frankfurt et lidt tvivlsomt straffespark tildelt, og så endte det i stedet med en pointing.
Folkevognsklubben kan dog glæde sig over indsatsen, der var bedre end længe, og også at Christian Eriksen, for første gang vel sagtens siden sit skifte til Wolfsburg, lykkedes med at få sat sit aftryk på kampen.
Det lover jo godt forud for opgøret mod Union Berlin, der led lidt af et choknederlag mod Heidenheim senest. De var ellers foran og i total kontrol, men så smeltede de sammen i kampens overtid og endte med at indkassere to gange.
Alle kan danse en sommer, så en enkelt god præstation fra Wolfsburg gør ikke, at jeg lige pludselig tror på, at de har knækket koden, og jeg kunne sagtens se et kampbillede, hvor Wolfsburg kommer til at være meget på bolden, med uden at skabe det store, og så straffer Union dem på en kontra.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 3,40 – SPIL HER >>*
Augsburg – Bayer Leverkusen 2 (1-3)
Lørdag d. 6. december kl. 15:30
Sandro Wagner talte i begyndelsen af sæsonen om, at han havde en trup, der spiller for spiller havde kvalitet som Bayerns, og hvis det var rigtigt, så er det vel fortjent, at han i denne uge blev fyret efter kun at have guidet Augsburg til 10 point i de første 12 runder.
Hos Leverkusen kender de alt til tidlige trænerfyringer, og her har Kasper Hjulmand vist sig at være et Glücksfall, også selvom de tabte i den seneste runde hjemme mod Dortmund, som de i øvrigt vandt mod i pokalen tirsdag. De er spillemæssigt stadigvæk i fremgang, og koncept er mere klart fra kamp til kamp, selvom det nogle gange virker som om, at de gerne vil have bolden blot for at have den.
Til dette opgør og de to næste har Augsburg valgt, at Manuel Baum skal sidde på trænerbænken, og det er jo selvfølgelig lidt et åbent spørgsmål, hvad det betyder både for spillervalg, formation og indstillingen til denne kamp. Hvis man husker tilbage på hans tid i blandt andet Augsburg men også Schalke, er det ikke noget, der skaber grobund for optimisme, så jeg går med Leverkusen.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,89 – SPIL HER >>*
Heidenheim – Freiburg 2 (0-2)
Lørdag d. 6. december kl. 15:30
To hold, der begge fik sejre i den seneste runde. Freiburg med en altdominerende indsats fra start til slut mod Mainz, mens Heidenheim på noget uforklarlig vis fik scoret to gange i overtiden mod Union Berlin og sikrede tre livsvigtige point i bunden af tabellen.
Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, hvilket af de to hold der er bedst kørende, for Freiburg sætter nogle angreb sammen, som de kun kan drømme om i Heidenheim. Jeg er med på, at Freiburgs udebanestatistik ikke er alt for opmuntrende, men der er simpelthen så mange ting, der fungerer for Schusters mandskab, blandt andet at Suzuki er ved at finde sin plads på dette hold, der gør, at jeg ikke for alvor kan se andet udfald end en sejr til gæsterne.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,97 – SPIL HER >>*
FC Köln – St. Pauli 1 (2-0)
Lørdag d. 6. december kl. 15:30
Said El Mala. Det bliver lidt trættende at gentage sig selv uge efter uge, men hvor er han dog en fantastisk fodboldspiller. Ja, afslutningen mod Werder blev rettet af, men der sker noget, hver eneste gang han får bolden på kanten af feltet. De skal være glade for supertalentet i Köln, for udover ham har der ikke været det helt store, der har fungeret i de seneste par runder, og de var heldige med at komme fra Bremen med et enkelt point.
For St. Pauli var der en hel del, der fungerede mod Bayern, og de kom tidligt foran, men alligevel endte de med at indkassere et 3-1-nederlag. Tirsdag fik de så lidt oprejsning, da de slog Gladbach i pokalen, men vi ser ofte, at når mindre hold har et godt cup run, så går det udover præstationerne i ligaen, og det er også tilfældet for Die Kiezkicker.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,94 – SPIL HER >>*
RB Leipzig – Eintracht Frankfurt 1 (2-1)
Lørdag d. 6. december kl. 18:30
Det er to hold, der begge sigter efter en top fire placering, men som mistede et lille skridt i den henseende. Leipzig ved kun at få 0-0 mod Gladbach i en kamp, hvor Conrad Harder ellers kom frem til en del chancer i sin anden start for klubben, mens Frankfurt ikke spillede nogen stor kamp mod Wolfsburg, men alligevel fik 1-1 takket være en sen scoring på straffespark af Batshuayi.
Leipzig har trods et par pointtab på det seneste været stærke hjemme, hvor de faktisk har gjort rent bord i sæsonens foreløbigt fem kampe, og de havde heller ingen problemer onsdag aften med at spille så videre i pokalen efter 3-1 mod Magdeburg.
Gæsterne meldes fortsat uden Burkhardt og Uzun, og dermed minimeres den offensive trussel gevaldigt.
Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,72 – SPIL HER >>*
Hamburger SV – Werder Bremen 2 (0-2)
Søndag d. 7. december kl. 15:30
En af de kampe, vi har ventet i over syv sæsoner på. Et Nordderby mellem Hamburger SV og Werder Bremen, med alt hvad det indebærer. Hjemmeholdet fik en fantastisk optakt til dette opgør, da de vandt mod Stuttgart på en sen scoring af Viera efter et håbløst udført frispark af die Schwaben, efter de ellers var kommet en mand i undertal, da Røssing-Lelesiit fik sit andet gule kort. Han er i karantæne her, og det er en skam, for nordmanden har virkelig været en fornøjelse at følge med sine kropssnævre driblinger. Onsdag var det så HSV, der indkasserede sent, da Kiel fik kampen ud i straffesparkskonkurrence i pokalen, hvor storkene endte med at besejre HSV.
Hos Werder er det en anden skandinav, nemlig Jens Stage, der står for det spektakulære og pointgivende. I seneste runde ikke som målscorer, men som manden med oplægget til Friedls mål, og han meldes også klar her, selvom han har trænet individuelt i ugens løb.
Werder var modsat HSV ikke i aktion i pokalen, og det er bestemt en fordel, ligesom det tæller i gæsternes favør, at Glatzel desværre blev skadet i kampen mod Stuttgart og er ude det næste stykke tid.
Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,95 – SPIL HER >>*
Borussia Dortmund – TSG Hoffenheim 1 (3-2)
Søndag d. 7. december kl. 17:30
Jeg kan ikke blive klog på Dortmund. Der er gode præstationer, de taber sjældent, men det er også en smule bedrøvende at se, hvordan det der engang var et af de mest seværdige hold i Europa med unge, talentfulde spillere og offensiv berusende fodbold, nu er blevet til en lidt halvgrå masse, hvor Adeyemis sporadiske aktioner er det eneste opløftede rent offensivt.
Onsdag lykkedes det så for første gang i 23 kampe ikke at score, da de trods megen boldbesidelse mod Leverkusen endte med at tabe 1-0 og dermed er de færdige i dette års DFB-Pokal.
Så er det væsentligt mere interessant at se Hoffenheim, der da heller ikke havde nogen problemer med at agere Wagner-bøddel, da de senest slog Augsburg med overbevisende 3-0. De har en voldsom fart oppe foran, og deres angrebsspil bærer også præg af, at de har en træner, der rent faktisk praktiserer den del af spillet.
Lisbergs bud: BTS til odds 1,56 – SPIL HER >>*
Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.
Artiklen leveres i samarbejde med ComeOn.
Tips fra Bundesligaen
Tid
Tip
Ekspert
Odds












