18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 11. runde i Bundesligaen d. 10 – 12. november 2023

Harry Kane scorer nyt hattrick i weekenden, Leverkusen vinder naturligvis mod Union Berlin, og Dortmund får det svært ude mod Stuttgart… oder was? Nicolai Lisberg, redaktør på www.bulibold.dk, er klar med en grundig gennemgang af 11. runde i den tyske Bundesliga.

IMAGO / Christian Schroedter

Gladbach – Wolfsburg X (2-2)

Fredag d. 10. november kl. 20:30

To hold, der begge har haft en skuffende start på sæsonen. Måske det hos Gladbach var forventeligt efter deres ophørsudsalg i sommer. Hjemmeholdet har dog hentet fire point i de to seneste kampe, hvilket står i kontrast til Wolfsburg, der kun har hentet et enkelt point i deres fire seneste kampe i Bundesligaen.

Godt nok gik de flot videre i pokalen ved at besejre Leipzig for halvanden uges tid siden, men de svinger gevaldigt i niveau fra kamp til kamp. Til dette opgør er de uden Lacroix grundet udvisning i sidste uges 2-2 kamp mod Werder, men det er godt nyt, at Casteels forventes at gøre comeback for gæsterne, når de drager til Gladbach, der igen har Koné med efter endt karantæne, mens Jordan omvendt er ude med en skade. Det er ikke mange point, som Wolfsburg henter ude, så derfor går jeg med en pointdeling i fredagens kamp.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,45 – SPIL HER >>*

Bayern München – Heidenheim 1 (4-0)

Lørdag d. 11. november kl. 15:30

7-0 mod Bochum, 8-0 mod Darmstadt og senest 4-0 ude mod Dortmund. Bliver Heidenheim næste offer for Bayerns brutale offensiv med en Harry Kane i absolut storform?

Sydtyskerne holdt sig en smule tilbage i kampen mod Galatasaray onsdag, da de kun vandt 2-1, naturligvis på to mål af Kane, i et opgør hvor Musiala måtte udgå med en skade og nu meldes ude i et par uger. Han er derfor ikke med i dette opgør, ligesom Kimmich fortsat afsoner karantæne.

Heidenheim viste tidligere på sæsonen, at de kan levere på udebane ved at hente 2-2 mod Dortmund, og Frank Schmidt har som Heidenheim-træner tidligere haft Bayern i tovene i en hæsblæsende pokalkamp for et par år tilbage, men Bayern har så meget offensivt krudt at skyde med, at de tager endnu en storsejr lørdag. Og Kane får muligvis sin fjerde kampbold med hjem til sit store hotelværelse.

Lisbergs bud: Bayern -3,5 (AH) til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Augsburg – TSG Hoffenheim X (2-2)

Lørdag d. 11. november kl. 15:30

Jess Thorup er fortsat ubesejret, efter Augsburg i seneste spillerunde fik et enkelt point ud af anstrengelserne i kampen mod Köln, og jeg har indledningsvist været ret imponeret over, hvordan hans Augsburg-hold har taget sig ud. Måske der har været et element af tilfældighed i de to sejre mod Heidenheim og Wolfsburg, men der er en anden tro at spore i denne trup end tidligere.

Hoffenheim, der har benyttet ugen til at forlænge kontrakten med målmand og anfører Baumann, har ligeledes imponeret mig, og de viste fin moral ved at komme igen mod Leverkusen, inden de så indkasserede til 2-3. Robert Skov er desværre blevet skadet, hvorfor han også har meldt afbud til de kommende landskampe, men Kramaric kan muligvis byde ind på en startplads for Hoffenheim, mens det hos Augsburg er værd at bemærke, at Uduokhai er klar igen efter overstået karantæne.

Augsburg har været involveret i en del målrige kampe efter Thorups ankomst, hvor begge hold har scoret i dem alle, og Hoffenheim er fortsat Hoffenheim.

Lisbergs bud: BTS i 1. halvleg til odds 3,20 – SPIL HER >>*

VfB Stuttgart – Borussia Dortmund X (2-2)

Lørdag d. 11. november kl. 15:30

Det var en flot trodsreaktion fra Dortmund, da de efter fadæsen mod Bayern sidste lørdag rejste sig med 2-0 mod Newcastle hjemme. Det var en fortjent og helstøbt sejr, men igen uden at være videre sprudlende.

Netop sprudlende har Stuttgart omvendt været i sæsonens første ti kampe, men siden Guirassys skade er gassen gået en smule af ballonen. Derfor er det også godt nyt, at han er tilbage i træning, men jeg tvivler på, at det rækker til meget mere end en plads på bænken.

Dortmund gav mod Newcastle Adeyemi chancen fra start, og det var endelig en udgave af Adeyemi, man kunne være bekendt, så jeg tænker, at han igen får chancen.

Kan BVB holde Stuttgart stangen i første halvleg, tager de en sejr i de sidste 45 minutter, men jeg har die Schwaben til at score først i kampen.

Lisbergs bud: HT/FT Stuttgart/X til odds 13,00 – SPIL HER >>*

Darmstadt – Mainz 2 (0-1)

Lørdag d. 11. november kl. 15:30

Skiftet fra Svensson til Siewert gav i første omgang resultat, da Mainz tog en flot skalp med 2-0 mod Leipzig. En kamp, hvor det virkede til, at spillerne havde noget at bevise, og hvor intensiteten var tilbage i deres spil. Men var det mere end en såkaldt chok effekt?

Det får vi måske svar på lørdag mod Darmstadt i en voldsom vigtig kamp, for kan de tage sæsonens anden sejr her, så bevæger de sig væk fra bunden med hastige skridt og sender omvendt Darmstadt under stregen. 

Og det tror jeg faktisk godt de kan. Mest af alt, fordi Darmstadt har både Gjasula, Holland og Maglica i karantæne. Det var ikke alt, der var lige godt for Mainz mod Leipzig, men det resultat må have givet en fornyet tro på tilværelsen.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*

VfL Bochum – FC Köln X (1-1)

Lørdag d. 11. november kl. 18:30

Lørdagens topkamp. Eller i hvert fald den kamp der spilles på det mest attraktive tv-spot. For når nummer 14 møder nummer 18, er det ikke så meget Topspiel, som Kellerknaller.

Köln er nyt hold på sidstepladsen efter Mainz’ sejr senest, og Baumgart skal meget gerne have noget med fra dette opgør, skal han ikke gå ind til den kommende landskampspause med en frygt for, at hans tid hos gedebukkene er ved at være forbi.  

Bochum fik sæsonens første sejr mod Darmstadt, men der havde de også mange ting, der gik deres vej, så jeg er påpasselig med at kalde den kamp for et decideret vendepunkt.

Jeg har svært ved at udpege en vinder her, men det ligner et lidt forsigtigt opgør med mere intensitet end godt spil.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,60 – SPIL HER >>*

Bayer Leverkusen – Union Berlin 1 (2-0)

Søndag d. 12. november kl. 15:30

Efter 12 nederlag i træk lykkedes det endelig for Union. Ikke at vinde, men i det mindste at få et point. Det kom i udekampen mod Napoli i Champions League, og det var måske ikke det mest oplagte sted at forudse, at de ville bryde den dårlige stime.

Anfører Trimmel så efter kampen præstationen som et stort skridt i den rigtige retning, men de skal alligevel tage nogle flere skridt, hvis de vil have noget med fra Leverkusen. 

Unions fordel er, at Leverkusen spillede torsdag ude mod Qarabag i Baku, og at den rejse har kostet lidt kræfter, men ellers er die Werkself inde i så god en periode, at de naturligvis er storfavoritter mod Union Berlin.

Lisbergs bud: Leverkusen HT/FT til odds 1,70 – SPIL HER >>*

Werder Bremen – Eintracht Frankfurt 2 (0-3)

Søndag d. 12. november kl. 17:30

Marvin Ducksch scorede en enkelt gang i den seneste runde, da Werder fik 2-2 ude mod Wolfsburg, og det mål har blandt andet været med til at sikre ham en plads i Julian Nagelsmanns næste landsholdstrup. Det går ganske fint for de grønblusede, uden det på nogen måder er berusende, som jeg i stedet synes det er hos Frankfurt.

Nuvel, 1-0 ude mod HJK i Helsinki var ikke noget pragteksemplar af en fodboldkamp, men det forlængede stimen af ubesejrede kampe til syv af slagsen. Werder er under Ole Werner, særligt på hjemmebane, et hold der gerne vil spille modigt og offensivt, men det kan være ren gift mod et Frankfurt-hold, hvis allerstørste styrke er fart og omstillinger.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 2,30 – SPIL HER >>*

RB Leipzig – Freiburg 1 (2-0)

Søndag d. 12. november kl. 19:30

Runden lukkes af med Leipzig mod Freiburg. Leipzig, der også kan skrive en ny landsholdsspiller ind i klubbøgerne, da Blaswich er blevet udtaget til det tyske landshold. De var i midtugen i aktion i Champions League, da de i Serbien mod Røde Stjerne tog en 2-1-sejr og dermed spillede sig videre fra gruppen.

Så langt er Freiburg ikke, men 5-0 mod TLC torsdag gav dem om ikke andet et godt udgangspunkt, og der er generelt begyndt at komme gang i offensiven hos Freiburg, mens defensiven, som vi så det mod Gladbach, stadig lader en del tilbage at ønske. Jeg kunne normalvis godt se Freiburg gøre skade på Leipzig på udebane, men jeg synes fortsat ikke helt, at det svinger for gæsterne, så jeg går med en hjemmesejr.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,45 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

SpilXpertens dækning af Bundesligaen sponsoreres af ComeOn.

Tips fra Bundesligaen

nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra os i din indbakke to gange om ugen!

Skriv første kommentar

Skriv et svar