18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Tips til 11. runde i Bundesligaen d. 21. – 23. oktober 2022

De danske offensive spillere som Yussuf Poulsen, Marcus Ingvartsen, Robert Skov og Jesper Lindstrøm er i topform og scorer flittigt for tiden. Så hvem løber med overskrifterne i en 11. spillerunde, hvor Bayern skal på en svær opgave mod Hoffenheim ude, mens topholdet Union Berlin gæster bundholdet Bochum? Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, ser nærmere på den kommende runde.

Nicolai Lisberg

Nicolai Lisberg CL, EL, BL & La Liga

Nicolai Lisberg

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Mainz – Köln 1 (2-1)

Marcus Ingvartsen er i storform for tiden. Tirsdag nettede han for tredje gang i træk, da Lübeck blev besejret i pokalen med 3-0. Det gode for Mainz er, at hver gang Ingvartsen scorer, så kaster det også af point af sig. I sidste weekend var det med en 2-0-sejr ude mod Werder Bremen. Som nævnt tidligere har Mainz lidt overraskende været bedst på udebane i denne sæson, og hjemme er de fortsat uden sejr.

Det kan der blive lavet om på mod Köln, i hvad der dog ligner et helt tæt opgør. Köln vandt senest med 3-2 mod Augsburg, men svinger gevaldigt med to nederlag til Partizan Beograd inden for de seneste to uger. Modsat mange af deres rivaler, så er de allerede slået ud af pokalen og har derfor ikke været i aktion i midtugen, hvilket giver dem en lille fordel.

Kainz er tilbage for gæsterne efter endt karantæne, mens Mainz igen kan råde over Burkhardt, og det alene giver dem lige akkurat sejren.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 2,20 – SPIL HER >>*

Borussia Dortmund – VfB Stuttgart 1 (2-1)

Godt nok var det en personlig fejl fra Kobel, der gled i bolden, der satte gang i Union i sidste uges 2-0-nederlag, men det er ingen undskyldning for, hvorfor Dortmund spillede så skidt i resten af første halvleg. Efter pausen var det bedre, men farlige blev de først i de sidste ti minutter. Kobel tog dog revanche onsdag med en stor indsats, da Dortmund i endnu en sløj kamp sejrede med 2-0 ude mod Hannover i pokalen.

Dortmund har det svært med at dominere kampe og skabe chancer, og det er ikke godt nyt forud for kampen mod Stuttgart. Die Schwaben rejste sig ovenpå fyringen af Matarazzo, da de sikkert vandt med 4-1, og onsdag gik de også videre i pokalen efter en storsejr på 6-0 over Bielefeld. I kampen mod Bochum strålede Silas, og han har før voldt Dortmund store problemer, da det blandt andet var en opvisning fra ham, der førte til fyringen af Lucien Farve i 2020 efter 1-5 på eget græs.

Så galt går det næppe igen, men er Dortmund virkelig i stand til at få et spilsystem til at virke? Tre point kan de muligvis godt sikre sig, men det bliver næppe voldsomt overbevisende.

Lisbergs bud: BTS til odds 1,67 – SPIL HER >>*


Bayer Leverkusen – Wolfsburg X (1-1)

Efter ti runder er Leverkusen fortsat under stregen. Sidste rundes 5-1-nederlag mod Frankfurt må også have vist Xabi Alonso, at der fortsat er en masse at arbejde med i forhold til hans mandskab. Det var en kamp, hvor Hincapie i øvrigt blev udvist i anden halvleg, hvorfor han går glip af dette opgør.

Wolfsburg kommer efter en 2-2-kamp mod Gladbach i seneste runde, inden de tirsdag besejrede Eintracht Braunschweig i pokalderbyet med 2-1. En kamp hvor Jonas Wind sad på bænken i alle 90 minutter, efter han havde fået et enkelt minut i sit comeback mod Gladbach. Det er to hold, der burde kæmpe med om top 4 og europæiske pladser, men som begge er langt fra det niveau. At konkludere at Wolfsburg er i alvorlig bedring er nok en tilsnigelse, men de falder ikke sammen som Leverkusen gør det fra tid til anden.

Rammer hjemmeholdet bare 80-90 procent af niveauet, vinder de her, men når nu det kun er sket to gange i sæsonen, hvorfor skulle det så ske igen lørdag? Wimmer fik et slag i kampen mod Braunschweig, men han forventes klar for Wolfsburg.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,35 – SPIL HER >>*


Freiburg – Werder Bremen 1 (2-1)

Uden at male fanden på væggen, så fik vi set Freiburgs begrænsninger i sidste runde. Her til og ikke længere. Streichs mandskab blev sat til vægs med 5-0 af et veloplagt Bayern-mandskab. Det gode ved Freiburg er dog, at det har de prøvet før, uden det får dem til at ryste i bukserne. Men de har blot hentet en enkelt sejr i de seneste fem kampe i ligaen, og spillet er ikke helt så flydende som tidligere. Nu gælder det så Werder Bremen, der senest tabte hjemme til Mainz. Og hjemme har det været så som så med de gode resultater, mens de ude omvendt har hentet flotte 11 point i fem kampe.

Ole Werners mandskab er bedst, når de har lidt plads at løbe på, men det får de altså ikke alverden af mod Freiburg, der er bedre end de fleste i at gør rummene små. Også på eget græs. De har dog igen Ducksch til rådighed, efter han sad over i pokalen grundet disciplinære årsager. Her røg de ud på straffe til Paderborn, mens Freiburg lige akkurat besejrede St. Pauli i den forlængede spilletid.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,94 – SPIL HER >>*

Få op til 500 kr. i freebets hos Cashpoint
18 + | Regler og vilkår gælder | Kun nye spillere | Få op til 500 kr. i freebets i Cashpoint velkomstbonus | Omsæt din indbetaling én gang | Din kupon skal bestå af mindst to kampe med minimum odds 1.50 hver | Tilmelding af nyhedsbrev er påkrævet, da du modtager dit freebet via mail | Du modtager dit freebet den efterfølgende dag kl. 12, efter du har opfyldt omsætningskravet | Du kan maksimalt optjene 500 kr. i freebets | Freebet skal bruges inden for 7 dage. Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | StopSpillet.dk (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår


TSG Hoffenheim – Bayern München 2 (1-2)

To assists noterede Robert Skov sig for i 5-1-sejren i pokalen mod Schalke. Og inden da blev det til to scoringer mod selvsamme modstander i sidste weekend. Nuvel, begge mål sat ind på straffe, men Robert Skov er storspillende fortiden. Det samme er Hoffenheim. I hvert fald når de møder Schalke, der også kandiderer til Bundesligaens dårligste mandskab for tiden. Så selvom 8-1 i to kampe er imponerende, skal vi måske klappe hesten en smule.

Det er i hvert fald en forholdsvis gratis omgang at konstatere, at det bliver væsentligt svære, når Bayern gæster Sinsheim lørdag.

Mestrene foldede sig ud mod Freiburg med 5-0, og efter list startvanskeligheder mod Augsburg i pokalen vandt de sikkert 5-2. Leroy Sané har været en nydelse at følge i denne sæson, men uheldigvis er han kommet galt afsted, og han er derfor ude de næste par uger, ligesom Neuer også fortsat døjer med en skulderskade. Hos Hoffenheim er Vogt i karantæne, efter han indkasserede sit gule kort nummer fem mod Schalke.

Lisbergs bud: Bayern fører ved pausen til odds 1,91 – SPIL HER >>*

Augsburg – RB Leipzig X (1-1)

Lad os tage de danske briller på først. Yussuf Poulsen scorede to gange torsdag for Leipzig, der overbevisende sikrede sig videre avancement i pokalen, da de mødte HSV. Til denne kamp må danskeren måske en tur på bænken igen, lidt afhængigt af hvordan Werner og Nkunkus tilstand er. Men det var om ikke andet godt nyt at se ham tilbage med mål. For ham, for Leipzig og for Danmark forud for VM.

Hos Augsburg var de onsdag oppe i mod Bayern i pokalen, men her kunne de ikke gentage succesen fra tidligere på sæsonen, da de tabte med 5-2, efter Mads Pedersen ellers havde bragt dem foran 1-0.

Augsburg har dog været god mod store hold, og særligt dem der minder lidt om Leipzig i spillestil. Vi så Leipzig miste greb om kampen mod Hertha i anden halvleg, og de fik også blot 1-1 mod Mainz runden forinden, så det er ikke fordi, Roses start har været overbevisende hos die Roten Bullen. Jeg kan godt se Augsburg snuppe point her, men det afhænger meget af, om Gikiewicz når at blive klar.

Lisbergs bud: X’et til odds 4,50 – SPIL HER >>*

Gladbach – Eintracht Frankfurt X (2-2)

Jesper Lindstrøm er en nydelse at følge for tiden, og den afslutning han producerede mod Leverkusen og Hradecky i sidste runde var endnu et bevis herpå. I den kamp løb Frankfurt Leverkusen over ende med hurtige omstillinger, men får de lige så meget plads og tid at gøre det på kod Gladbach?

Die Fohlen er efter derbysejren mod Köln kommet lidt ned på jorden igen. I sidste runde mod Wolfsburg smed de to gange en føring og måtte nøjes med 2-2, mens de tirsdag røg ud af pokalen til Darmstadt fra toppen af 2. Bundesliga. Så hvad kan vi forvente her? Mål.

Begge mandskaber er bedst til at spille fremad, mens det defensivt af og til virker en smule ustabilt.

Lisbergs bud: X’et til odds 3,85 – SPIL HER >>*

VfL Bochum – Union Berlin 2 (0-1)

Bund mod top. Hvad angår Bochum var det forventet, at de ville havne dernede, og de har på nær sejren mod Frankfurt heller ikke gjort noget for at modbevise den skepsis. De klemte sig lige akkurat videre mod Elversberg i pokalen, men fik ørene i maskinen senest mod Stuttgart, da de tabte 4-1.

Union Berlin fortsætter og fortsætter. Senest med en fortjent sejr mod Dortmund på 2-0, hvor de godt nok scorede målene i første halvleg, men hvor de især i anden halvleg leverede en flot defensiv præstation. Det var fjerde kamp i træk, at de vandt og holdt buret rent, og det kan godt blive til fem på stribe. Særligt fordi de igen kan råde over Jordan, der senest døjede med et trælår.

Lisbergs bud: 2-tallet til odds 1,95 – SPIL HER >>*


Hertha BSC – Schalke 1 (2-0)

To nederlag i to kampe til Hoffenheim. 3-0 hjemme i Bundesligaen og 5-1 ude i pokalen. Det kunne Frank Kramer naturligvis ikke overleve, og derfor røg han ud onsdag morgen. I skrivende stund har assistenterne overtaget træningen, men det forventes, at den tidligere Bochum-træner, Thomas Reis, der blev fyret efter netop et nederlag til Schalke, overtager inden længe.

Om det bliver bedre, må vi se. Men det kan næsten ikke blive værre, for Schalke har det seneste lange stykke tid spillet uden gejst og gnist.

Det er derfor også sjældent, jeg skriver dette i disse spalter, men så er der alligevel lidt mere ved at holde med Hertha. Berlinerne var tæt på at få uafgjort for femte gang i træk, da de viste god moral og næsten kom igen fra 3-0 ved pausen mod Leipzig, men i sidste ende rakte det kun til et 3-2-nederlag. Det er ikke mange kampe, de vinder, men de er væsentlig bedre spillende end Schalke, der, med eller uden Reis, ikke når at finde den fornødne form inden søndag.

Lisbergs bud: 1-tallet til odds 1,77 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.

Artiklen er sponsoreret af Cashpoint


Læs også:

Skriv et svar