18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Lisberg: Optakt til Bundesliga-sæsonen 2022/2023

Nicolai Lisberg, redaktør på bulibold.dk, giver sit bud på alle slutplaceringer i den bedste tyske række. Kan Bayern München tage endnu et mesterskab? Hvordan går det klubber som Dortmund, Leverkusen og Leipzig? Varm op til Bundesligaen 2022/2023 lige her.

Nr. 1: Bayern München

Ti mesterskaber på stribe og et indkøb af Liverpools Sadio Mané samt Matthijs de Ligt. Det ligner umiddelbart et nyt mesterskab til de suveræne sydtyskere, men væk er røget Robert Lewandowski. Bundesligaens næstmest scorende spiller nogensinde og vinder af Torjägerkanonen de seneste fem sæsoner. En spiller udgør ikke et helt hold, men uden polakken er Bayerns offensiv en ganske anden, og så er de pludselig til at tale med. Også selvom der var masser af fart og kreativitet at spore i 5-3-sejren mod RB Leipzig i Supercuppen. Rivalerne fra Dortmund har forstærket sig, men det vil stadig være en overraskelse, hvis ikke Bayern tager endnu et mesterskab, da truppen i øjeblikket fremstår bredere særligt på midtbanen. De Ligt bør kunne kompensere for tabet af Süle, mens Lewandowskis mål nu skal spredes ud over flere fødder.

Ind: Sadio Mané (Liverpool), Ryan Gravenberch (Ajax), Noussair Mazraoui (Ajax), Matthijs De Ligt (Juventus), Mathys Tel (Rennes)

Ud: Robert Lewandowski (FC Barcelona) Marc Roca (Leeds), Lars Lukas Mai (Lugano), Niklas Süle (Borussia Dortmund), Corentin Tolisso (Lyon), Omar Richards (Nottingham Forest), Chris Richards (Crystal Palace).

Lisbergs bud: Bayern München vinder Bundesligaen til odds 1,20 – SPIL HER >>*

Sadio Mané tørner ud for Bayern München i 2022/2023-sæsonen. Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix
Sadio Mané tørner ud for Bayern München i 2022/2023-sæsonen. Foto: Matthias Rietschel/Reuters/Ritzau Scanpix


Nr. 2: Borussia Dortmund

Jürgen Kohler har kaldt Dortmund favorit til mesterskabet. Så langt vil jeg ikke gå, men jeg medgiver gerne, at de har haft et imponerende transfervindue. Flere tyske landsholdsspillere er kommet til, og selvom Haller ikke er Haaland, trods mange af de samme bogstaver i efternavnet, så virkede det ikke til at svække Dortmund alverden, da nordmanden havde en meget skadesplaget sidste sæson. Men nu er Haller ude på ubestemt tid grundet tumor i testiklerne, og så er BVB i skrivende stund nødt til at satse på Moukoko. Terzic er ny mand på trænerbænken, og han havde succes, da han vikarierede i forrige sæson, men det var lagt an på individuelle færdigheder. Han skal udvikle en decideret stil, hvis Dortmund virkelig skal true Bayern i kampen om titlen, men CL-pladserne bør være selvskrevet. Pokalkampen mod 1860 viste et mere aggressivt pressende BVB-mandskab, end vi har set tidligere, og det kan sagtens være nøglen til succes for de sort-gule.

Ind: Sébastien Haller (Ajax), Karim Adeyemi (Red Bull Salzburg), Nico Schlotterbeck (Freiburg), Salih Özcan (FC Köln), Niklas Süle (Bayern München), Marcel Lotka (Hertha), Alexander Meyer (Jahn Regensburg)

Ud: Erling Haaland (Manchester City), Steffen Tigges (FC Köln), Roman Bürki (St Louis), Marwin Hitz (Basel), Marcel Schmelzer (Karrierestop), Dan-Axel Zagadou (Ukendt), Axel Witsel (Atlético Madrid), Reinier (Real Madrid, endt leje), Marin Pongracic (Wolfsburg, endt leje)

Lisbergs bud: Dortmund vinder Bundesligaen (uden Bayern) til odds 2,37 – SPIL HER >>*


Nr. 3: RB Leipzig

Østtyskerne lykkedes med at holde på sidste sæsons bedste spiller, Nkunku, og det er altafgørende for deres chancer for en mere stabil sæson. Tedesco fik styr på tropperne efter afskeden med Jesse Marsch, men spillemæssigt var meget, og også for meget, lagt an på netop Nkunku. Kan han igen levere så storslået en sæson? Schlager indikerer for mig at se ikke nogen nævneværdig forstærkning i forhold til Tyler Adams, mens David Raum måske er en lille opgradering i forhold til Mukiele, selvom de dækker hver sin back. Generelt er der dog meget staus quo hos Leipzig. De er ikke gode nok til at blive mestre, men har omvendt så meget kvalitet, at de skal kunne slutte i top 4.

Ind: Xaver Schlager (Wolfsburg), Janis Blaswich (Heracles), David Raum (Hoffenheim)

Ud: Tyler Adams (Leeds), Hee-Chan Hwang (Wolves), Brian Brobbey (Ajax),  Nordi Mukiele (PSG),Eric Martel (FC Köln)

Lisbergs bud: Leipzig slutter i Top4 til odds 1,33 – SPIL HER >>*


Nr. 4: Wolfsburg

Jonas Wind fik et flot første halvt år i Wolfsburg, hvor han var med til at spille dem væk fra bunden. Dog var foråret ikke bedre, end at Kohfeldt blev fyret, hvorfor Niko Kovač er ny mand i spidsen for folkevognsklubben. Hans ry led lidt skade i Bayern, men han har flotte resultater gennem det meste af sin karriere, og Wolfsburg bør være et hold, der kan kravle minimum en håndfuld pladser op i tabellen, og måske blive denne sæsons postive fortælling. Wimmer er en spændende tilføjelse, og tabet af Schlager er også til at overse. Får Kovač styr på defensiven, så kommer Wolfsburg til at blande sig i kampen om de europæiske pladser. Og så må vi som danskere måske leve med, at det bliver med Wind i en mindre synlig rolle, end vi har set ham tidligere.

Ind: Jakub Kaminski (Lech Poznan), Mattias Svanberg (Bologna), Bartol Franjić (Dinamo Zagreb), Patrick Wimmer (Arminia Bielefeld), Kilian Fischer (Nürnberg)

Ud: Xaver Schlager (RB Leipzig), Kevin Mbabu (Fulham), Yun-sang Hong (Nürnberg, leje), Elvis Rexhbecaj (Augsburg), John Anthony Brooks (ukendt), William (Ukendt)

Lisbergs bud: Wolfsburg slutter i Top4 til odds 5,50 – SPIL HER >>*

Nr. 5: Bayer Leverkusen

Den positive vinkel. De forlængede kontrakten med Florian Wirtz. Deres supertalent og omdrejningspunkt. Den negative. Han er ude i hele efteråret. For med Florian Wirtz på holdet havde mine forventninger til Leverkusen ganske givet været væsentligt større. Ikke mindst i en sæson hvor de også skal levere i Champions League kan presset på en relativt smal trup godt vise sig for stort. Hlozek er en lovende ung spiller, men Alario var en fin super sub, så det gør ikke alverden for Leverkusen. Truppen er til en plads i top 4, men de har de seneste par år haft svært ved at bide sig fast som permanent tophold, og jeg kan godt frygte for deres vedkommende, at noget lignende kunne ske igen. Exit i pokalturneringen vart i hvert fald ikke ligefrem et vidnesbyrd om, at de skulle være mesterskabsmodne.

Ind: Adam Hlozek (Sparta Prag)

Ud: Lucas Alario (Eintracht Frankfurt), Lennart Grill (Union Berlin, leje), Julian Baumgartlinger (ukendt), Mitchell Weiser (Werder Bremen)

Nicolai Lisberg er ikke overbevist om, at Bayer Leverkusen går i Top4 denne sæson. Foto: Bildbyrån
Nicolai Lisberg er ikke overbevist om, at Bayer Leverkusen går i Top4 denne sæson. Foto: Bildbyrån


Nr. 6: TSG Hoffenheim

Hoffenheim var længe en Champions League kandidat, indtil de ikke længere var det. Et helt forfærdeligt forår, hvor de gik i stå og ikke kunne vinde de sidste mange kampe, så dem suse ned i tabellen og ende uden for de europæiske pladser. Det er måske ikke helt skidt for et hold, der har været voldsomt ramt af skader de seneste par sæsoner. Truppen er i grove træk den samme, men man har dog måtte sige farvel til David Raum, der er taget til Leipzig. På bænken er det nu Andre Breitenreieter, der er kommet ind. Han var ikke nogen succes i Schalke, men ligner faktisk et fint match, og Hoffenheims trup har en masse kvalitet, særligt offensivt, så hvis ellers Breitenreiter får styr på defensiven, så kan de blive en af denne sæsons overraskelser.

Ind: Ozan Kabak (Schalke), Finn Ole Becker (St Pauli), Grischa Prömel (Union Berlin)

Ud: David Raum (RB Leipzig), João Klauss (St Louis), Sargis Adamyan (Köln), Mijat Gacinovic (AEK Athen), Konstantinos Stafylidis (Bochum), David Otto (St Pauli), Florian Grillitsch (ukendt), Håvard Nordtveit (Ukendt) Chris Richards (Bayern München, endt leje)

Få op til 1.000 kr. som freebet
Min. 18 år. Kun nye spillere. Regler og vilkår gælder. Spil ansvarligt. Selvudelukkelse via ROFUS. Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk. Min. Indbetaling og indsats er 100 kr. Min. odds 1.8. Aktiveres ved indbetaling via bonuskort og skal bruges indenfor 60 dage. Indbetalinger foretaget med Skrill eller Paysafecard gælder ikke. Matched freebet kan kun benyttes til live spil fra mobilen. Alle regler og vilkår


Nr. 7: Eintracht Frankfurt

Et hold der blot slutter som nummer 11 i ligaen ville vi måske ikke glæde os alverden til at følge, men den 11. plads var et udtryk for, at Frankfurt gik all in på Europa League, som de bekendt også endte med at vinde, hvorfor de nu skal spille CL. Med vinterpause allerede fra november af, er der mange kampe i kalenderen i efteråret, og truppen er trods tilgang af blandt andre Mario Götze, ikke den bredeste, ligesom Hintereggers karriestop svækker dem alvorligt. Jeg glæder mig enormt til at følge en af Bundesligaen mest spændende mandskaber målt på individuel kvalitet, men jeg vil alligevel være påpasselig med at forvente alverden fra dem i efteråret.

Ind: Jens Petter Hauge (Milan), Lucas Alario (Bayer Leverkusen), Mario Götze (PSV), Kristijan Jakic (Dinamo Zagreb), Hrvoje Smolčić (Rijeka), Aurélio Buta (Antwerp), Randal Kolo Muani (Nantes), Faride Alidou (HSV), Jérôme Onguéné (Red Bull Salzburg)

Ud: Steven Zuber (AEK Athen), Dominik Kohr (Mainz), Rodrigo Zalazar (Schalke 04), Aymen Barkok (Mainz), Danny da Costa (Mainz), Stefan Ilsanker (Genoa), Erik Durm (Kaiserslautern), Martin Hinteregger (Karrierestop)

Nr. 8: Gladbach

De må tendere til sidste års store skuffelse, og det er lidt af en genopbygning, de står foran. Væk er Hütter, der kun nåede en sæson, ligesom sportsdirektør Eberl, der om nogen har tegnet butikken de seneste mange år, trak stikket midtvejs i sæsonen. Der er forsvundet par nævneværdige profiler hos Gladbach, der har fået Daniel Farke som træner. Han er nok bedst kendt for sin tid i Norwich, hvor det var noget op og ned med stor succes i The Championship og knap så meget i Premier League. Indtil videre har der ikke været de store indkøb at berette om, og selvom truppen er til mere end sidste sæsons skuffende placering, så tror jeg primært, at Gladbach skal finde sig selv, før de igen kan blive en udfordrer til top 4 pladserne.

Ind: Ko Itakura (Manchester City), Oscar Fraulo (FC Midtjylland)

Ud: Breel Embolo (Monaco), László Bénes (HSV), Matthias Ginter (Freiburg), Andreas Poulsen (AaB), Jonas Kersken (SV Meppen), Keanan Bennetts (ukendt)

Nr. 9: Union Berlin

De bliver bare ved og ved. Fra oprykkere til en femteplads på få år. Union bygger på fra sæson til sæson, og selvom det var den tidligere AaB-sportsdirektør Lynge Jakobsen, der i tidernes morgen sagde ’ Det bedste, vi nordjyder ved, er vin ad libitum og transferfrie spillere’, så kunne samme prædikat meget vel hægtes på Union Berlin. Væk er Taiwo Awoiniy, men de fremstår forstærket, særligt hvis Jordan Siebatcheu hurtigt falder ind, ligesom købet af Haberer fra Freiburg ligner en god handel. De brugte også kræfter på Conference League i sidste sæson, så de kan godt holde til dobbelt belastningen, og mon ikke det ender med en plads i den bedste halvdel igen, selvom en femteplads nok bliver svær at overgå. Måske jeg nok engang undervurderer berlinerne ved kun at ‘give’ dem men niendeplads, men så må de modbevise mig, som de jo har for vane.

Ind: Jordan Siebatcheu (Young Boys), Jamie Leweling (Greuther Fürth), Morten Thorsby (Sampdoria), Diogo Leite (Leje, Porto) Milos Pantovic (VfL Bochum), Tim Skarke (Darmstadt), Paul Seguin (Greuther Fürth), Janik Haberer (Freiburg), Danilho Doekhi (Vitesse), Lennart Grill (Leverkusen, leje)

Ud: Taiwo Awoinyi (Nottingham Forest), Marcus Ingvartsen (Mainz), Grischa Primmel (Hoffenheim), Suleiman Abdullahi (IFK Göteborg), Bastian Oczipka (Arminia Bielefeld), Anthony Ujah (Ukendt).

Nr. 10: SC Freiburg

Christian Streichs mandskab fortsætter stille og roligt med at bygge på. En flot sæson endte lidt skuffende, da CL-pladsen glippede, ligesom finalen i pokalen blev tabt. Det skal holdet rejse sig fra, men der er også så meget kvalitet hele vejen rundt, at det ikke bør blive det store problem. Ginter er en fuldgod erstatning for Schlotterbeck og kender klubben ud og ind, og så er jeg spændt på at se, hvad Daniel-Kofi Kyereh kan gøre under Streichs vinger, ligesom Ritsu Doan kan blive en profil for Freibuirg og også ligaen generelt. Europa kommer til at koste kræfter og dermed point. Jeg tror derfor, at de slutter uden for de europæiske pladser i et midterfelt, hvor meget få point kommer til at adskille holdene.

Ind: Ritsu Doan (PSV), Daniel-Kofi Kyereh (St Pauli), Michael Gregoritsch (Augsburg), Matthias Ginter (Gladbach)

Ud: Nico Schlotterbeck (Dortmund), Luca Itter (Greuther Fürth), Janik Haberer (Union Berlin), Ermedin Demirovic (Augsburg)


Nr. 11: FC Köln

Med Steffen Baumgart har Köln haft en fest. Nu er spørgsmålet så, om den fortsætter. Sidst de var i Europa, rykkede de efterfølgende ned med et brag, efter en sæsonstart uden sejre der kostede Peter Stöger jobbet. Kan det samme ske under Baumgart? Jeg tvivler. Jeg tror ikke, at de slutter ligeså højt, men Modeste kan stadig score mål i boksen og har nu fået selskab af Tigges fra Dortmund. Özcan er omvendt taget den modsatte vej, og han bliver svær at erstatte. Han løb ikke med mange overskrifter i sidste sæson, men var bindeled på midten af banen, og Baumgarts mandskaber har oftest problemer, hvis ankeret på midten ikke er solidt. Det så vi også i Paderborn.

Ind: Luca Kilian (Mainz), Sargis Adamyan (Hoffenheim), Steffen Tigges (Dortmund), Eric Martel (RB Leipzig), Denis Huseinbasic (Offenbach), Kristian Pedersen (Birmingham), Linton Maina (Hannover)

Ud: Salih Özcan (Dortmund), Yann Aurel Bisseck (AGF), Louis Schaub (Hannover), Tomas Ostrak (St Louis), Jannes Horn (Bochum)


Nr. 12: Mainz

Allerede inden sæsonstarten har der været lidt kurrer på tråden, da en venskabskamp mod Newcastle har skabt splid mellem fans og ledelse. Det er sjældent godt for en trup, der lever af at være homogen, og hvor det er svært at få øje på de store stjerner på nær en Burkhardt, som de i skrivende stund har holdt fast i. Trioen fra Frankfurt, Da Costa, Barkok og Kohr hjælper holdet gevaldigt, men der var en nedadgående formkurve at spore i foråret. Bo Svensson har været én stor succes , siden han overtog jobbet, men jeg frygter, at han går ind til sin sværeste sæson som Mainz-træner, hvor en god sæsonstart er alfa omega, hvis ikke de skal havne i problemer.

Ind: Angelo Fulgini (Angers), Maxim Leitsch (VfL Bochum), Marcus Ingvartsen (Union Berlin), Delano Burgzorg (Heracles), Dominik Kohr (Eintracht Frankfurt), Anthony Caci (Strasbourg), Danny da Costa (Eintracht Frankfurt), Aymen Barkok (Eintracht Frankfurt).

Ud: Moussa Niakhaté (Nottingham Forest), Jeremiah St. Juste (Sporting), Luca Kilian (Köln), David Nemeth (St Pauli), Jonathan Meier (Dynamo Dresden), Kevin Stöger (VfL Bochum), Jean-Paul Boétius (Ukendt), Daniel Brosinski (Ukendt)

Få op til 500 kr. i odds bonus
18+ | Kun nye kunder | Regler og vilkår gælder | Min indbetaling 100 kr. | Maks bonus 500 kr. | Min odds 1.8 | Eksempel: Indbetal 500 kr., få 500 kr. i bonus = 1000 kr. Gennemspilseksempel: 5 x 500 (indbetaling ) + 5 x 5000 (bonus) | 60 dage til gennemspilning | Selvudelukkelse via ROFUS | Besøg StopSpillet. (tlf. 70 22 28 25). Alle regler og vilkår


Nr. 13: VfB Stuttgart

Die Schwaben gik akkurat lige forbi Hertha på sidste spilledag og undslap Relegationskampene. Det var en sæson plaget af skader, men hvor de trods uvejr valgte at holde fast i kaptajn Matarazzo til at lede skibet sikkert i havn. Angrebsesset Sasa Kalajdzic har været rygtet væk det meste af sommeren, men er det i skrivende stund fortsat i klubben. Påstanden herfra er, at hvis han også er der, når vinduet lukker, så kommer Stuttgart ikke i fare. Truppen er ellers nogenlunde identisk i forhold til sidste år, da Mavropanos nu er købt fri i Arsenal, mens man dog har måtte sige farvel til Orel Mangala. Med en forholdsvis ung trup bør der være mulighed for udvikling, men en placering omkring midten er nok det absolut ypperste, de kan håbe på i Stuttgart, der med yderliger et par salg også sagtens kan ende i problemer.

Ind: Josha Vagnoman (HSV), Konstantinos Mavropanos (Arsenal), Juan José Perera (PAS Giannina), Hiroki Ito (Jübilo Iwata)

Ud: Orel Mangala (Nottingham Forest), Pablo Maffeo (Mallorca), Philipp Förster (Bochum), Erik Thommy (Kansas City), Daniel Didavi (Ukendt) 


Nr. 14: Werder Bremen

Nordtyskerne er igen blevet danskerklub, og igen ved at hente en central midtbanespiller fra FCK. Jens Stage er indtil videre sommerens storindkøb hos Werder, der med Burke, Stark, Weiser og Pieper har lavet et par fine handler. Werder var rent offensivt det bedst spillende hold i 2. Bundesliga sidste år, og makkerskabet Ducksch og Füllkrug skal igen levere målene for de grønblusede, men de mangler måske lidt at bevis sig på det allerøverste niveau. Werder kommer til at kæmpe i bunden af tabellen, men det er et hold, der lige akkurat bør kunne holde andre mandskaber under sig. Og hold øje med træner Ole Werner. Kun 34 år men med en spændende fremtid.

Ind: Jens Stage (FCK), Oliver Burke (Sheffield United), Niklas Stark (Hertha), Amos Pieper (Arminia Bielefeld), Mitchell Weiser (Bayer Leverkusen), Lee Buchanan (Derby).

Ud: Maik Nawrocki (Legia Warszawa), Jan-Niklas Beste (Heidenheim), Ömer Toprak (Antalyaspor), Lars Lukas Mai (Bayern München, endt leje).


Nr. 15: Hertha BSC

Kaosklubben i Bundesligaen sikrede kun lige akkurat tilværelsen efter to dramatiske kampe mod HSV. To kampe med Oliver Christensen mellem stængerne, og danskeren er i øjeblikket udset til at være førstevalg. Brandslukker Felix Magath er skiftet ud med Sandro Schwarz, og det ligner ikke noget, der rimer på fremgang. Hertha har fået ny præsident siden sidst, og måske det kan skabe lidt ro mellem fans og klub, men ellers ligner det en ny tumultarisk sæson for hovedstadsklubben, der da også røg ud i første runde af DFB-Pokal. De har for mig at se lidt uforstående valgt at forlænge med Kevin-Prince Boateng, som får yderligere en sæson, så Schwarz’ store opgave bliver at få det maksimale ud af en meget lidt homogen trup.

Ind: Jessic Ngankam (Greuther Fürth), Jonjoe Kenny (Everton), Filip Uremovic (Rubin Kazan), Ivan Sunjic (Birmingham).

Ud: Arne Meier (Augsburg), Eduard Löwen (St Louis), Anton Kade (Basel) Alexander Schwolow (Schalke, leje), Marcel Lotka (Dortmund), Niklas Stark (Werder Bremen), Nils-Jonathan Körber (Hansa Rostock), Ishak Belfodil (Ukendt), Lukas Klünter (Ukendt), Santiago Ascacíbar (Cremonese), Jonathan Torunarigha (Gent), Javairo Dilrosun (Feyenoord).


Nr. 16: Schalke 04

De Kongeblå er tilbage i Bundesligaen efter et år i den næstbedste række. En af årsagerne til tilbagevenden er Simon Terodde, der nok engang viste sig som kongen af 2. Bundesliga, men nu skal forsøge at vise, at han også kan lave mål i Bundesligaen. Manden der skal forløse Terodde og de andre Schalke-spillere er Frank Kramer, der i foråret blev fyret i Bielefeld. Schalke er en kæmpe klub, der skal være tophold i Bundesligaen, men et kig ned over truppen siger, at de har det måske dårligste hold i ligaen. Det kunne desværre godt ligne en hurtig tilbagevenden til 2. Bundesliga. Ikke mindst hvis Malick Thiaw skulle forlade dem før udgangen af dette vindue.

Ind: Thomas Ouwejan (Alkmaar), Rodrigo Zalazar (Eintracht Frankfurt), Sebastian Polter (Bochum), Tobias Mohr (Heidenheim), Florent Mollet (Montpellier), Alexander Schwolow (Hertha, leje), Tom Krauß (RB Leipzig, leje)

Ud: Ozan Kabak (Hoffenheim), Timo Becker (Holstein Kiel), Nassim Boujellab (Helsinki), Salif Sané (Ukendt), Rabbi Matondo (Rangers), Victor Pálsson (DC United).

Det ligner en svær sæson for Schalke 04. Foto: Bildbyrån
Det ligner en svær sæson for Schalke 04. Foto: Bildbyrån


Nr. 17: Augsburg

Endnu en klub der har skiftet træner i sommerpausen. Enrico Maaßen er et lidt ubeskrevet blad, men en af efterhånden mange unge trænere, der har taget vejen fra Dortmunds reserver og til større adresser. Augsburg har de senere år mistet lidt sin stil og har hængt fast i bunden men dog reddet livet. Jeg kan godt frygte lidt på deres vegne, at det igen i år bliver tæt. Arne Maier kan blive en tiltrængt forstærkning, hvis det tidligere stortalent får karrieren på ret køl, men ellers mangler der ganske enkelt kvalitet, og med to navnkundige oprykkere er der ingen gratis billetter denne sæson. Det tyske svar på SønderjyskE kunne godt tage en billet ned.

Ind: Arne Maier (Hertha BSC), Maximilian Bauer (Greuther Fürth), Elvis Rexhbecaj (Wolfsburg), Ermedin Demirovic (Freiburg)

Ud: Michael Gregoritsch (Freiburg), Tim Civeja (Ingolstadt, leje),  Jozo Stanic (NK Varazdin, leje), Alfred Finnbogason (Ukendt), Jan Moravek (ukendt).

Lisbergs bud: Augsburg rykker ned til odds 2,10 – SPIL HER >>*


Nr. 18: VfL Bochum

Sidste sæsons oprykkere var aldrig i fare for en nedrykning. Dertil var kvaliteten i truppen simpelthen for stor, men nu venter den sagnomspundne svære sæson to. Hofmann bliver interessant at følge, da han tidligere har været regnet som et af Tysklands angrebshåb, med de har mistet et par profiler, som umiddelbart svækker dem en smule. Særligt tabet af Leitsch kan sagtens få konsekvenser for Bochum, der ligner et oplagt bud på en nedrykker. Også selvom de i Zoller, der var ude med en korsbåndsskade i store dele af sidste sæson, har fået lidt mer pondus oppe foran efter farvel til Polter.

Ind: Philipp Förster (VfB Stuttgart), Konstantinos Stafylidis (Hoffenheim), Jannes Horn (Köln), Philipp Hofmann (Karlsruher), Kevin Stöger (Mainz), Jacek Goralski (Kairat Almaty), Jordi Osei-Tutu (Arsenal U21), Saidy Janko (Valladolid, leje)

Ud: Armel Bella-Kotchap (Southampton), Maxim Leitsch (Mainz), Sebastian Polter (Schalke), Robert Tesche (Osnabrück), Saulo Decarli (Eintracht Braunschweig), Milos Pantovic (Union Berlin), Tom Weilandt (Greifswalder), Danny Blum (APOEL), Jürgen Locadia (Ukendt).

Lisbergs bud: Bochum rykker ned til odds 2,10 – SPIL HER >>*

Odds ved udgivelsestidspunktet. Odds kan ændre sig.


Vil du have mere Bundesliga?

Vi dækker Bundesligaen tæt på SpilXperten. Se vores store Bundesliga-sektion for at læse mere.


Skriv første kommentar

Skriv et svar