Bayern München har vundet otte kampe i streg på tværs af turneringer, og er nu strøget helt til tops i Bundesligaen. Tirsdag aften venter Werder Bremen, som prøver på at bide sig fast i sub-toppen. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Bayern München – Werder Bremen. Der er kampstart tirsdag d. 8. november 2022 kl. 20:30. Se kampen på See eller Viaplay.
GÅ TIL
Skader og karantæner | Forventede startopstillinger | Odds, 1-X-2, O/U, HCP |
Odds-forslag fra SpilXperten | Detaljeret statistik | Expected Goals – WyScout |
Bayern München – Werder Bremen: Dommer, stadion og vejr
Dommer: TBD
Stadion: Allianz Arena, München, Tyskland
Vejret: 8° og svag vind
Bayern München – Werder Bremen: Skader, karantæner og startopstillinger
Der har været lidt mere slinger i valsen for Bayern München i starten af denne sæson end der nogle gange har været, men nu er alt ved at være tilbage til normalen. Med Union Berlins store nederlag til Leverkusen i weekenden, er Bayern nemlig tilbage på den 1.plads, hvor de hører til. 5 pointtab i de første 13 spillerunder er meget for en klub af Bayern Münchens kaliber, men ingen af de andre klubber har for alvor udnyttet den blandede start, og så var det jo bare et spørgsmål før tid inden de tyske mastodonter ville finde den resultatmæssige rytme.
Værterne vandt som det eneste hold i Champions League-gruppespillet samtlige seks gruppekampe, mens de på tværs af turneringer har vundet otte kampe i streg. 1.plads i Champions League, 1.plads i Bundesligaen… Det kører for Bayern nu! Senest blev det til en 3-2 sejr ude over Hertha Berlin, en kamp, hvor Bayern var foran med 3-0 efter bare 37 minutter. Endnu engang var Choupo-Mouting på tavlen, sammen med holdets topscorer i Bundesligaen, unge Musiala. Der er mange, som kan lave mål for hjemmeholdet, og to af de varmeste lige nu er weekendens to målscorere.
Danske Jens Stage skiftede før sæsonen FCK ud med Bundesliga-oprykkerne, Werder Bremen, og indtil videre har det ikke været en udpræget succes. I hvert fald ikke på det personlige plan. Midtbaneslideren kæmper med sporadisk spilletid, men dem, som starter gør det altså også godt. Oprykkerne har fået et fint udlæg på sæsonen, og har faktisk sneget sig helt op på 7.pladsen efter 13 spillerunder. Det er ikke dårligt!
Gæsterne kommer fra to sejre i streg over henholdsvis Hertha Berlin og Schalke 04, begge gange med scoringer fra en af sæsonens helt store oplevelser hidtil, Niclas Füllkrug. Den store angriber står noteret for 10 kasser i sæsonens første 13 kampe, og derfor er det også enormt ærgerligt for ham selv og Werder Bremen, at han formentlig må sidde over med en skade her. Werder Bremen har blot tabt én af sæsonens seks udekampe, så selvtilliden på den front må være i orden, selvom de her står overfor den hidtil sværeste opgave.
Bayern München:
- Mathijs de Ligt (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
- Bouna Sarr (Back, Reserve) – Skadet
- Thomas Müller (Midtbane, Fast) – Skadet
- Alphonso Davies (Back, Fast) – Skadet
Werder Bremen:
- Lee Buchanan (Back, Reserve) – Skadet
- Felix Agu (Back, Reserve) – Skadet
- Niclas Füllkrug (Angreb, Fast) – Tvivlsom
Bayern München forventet startopstilling: Neuer; Mazraoui, Pavard, Upamecano, Hernandez; Sabitzer, Kimmich; Sane, Musiala, Mane; Choupo-Moting
Werder Bremen forventet startopstilling: Pavlenka; Pieper, Veljkovic, Friedl; Weiser, Schmid, Gruev, Bittencourt, Jung; Fullkrug, Ducksch
Odds på Bayern München – Werder Bremen
Bookmakernes odds giver favoritrollen til hjemmeholdet.
Odds-forslag: Bayern er ikke for fine til at indkassere mål
Efter et par svipsere hist og her i starten af sæsonen er Bayern München nu kommet ind i en utrolig god stime. De seneste otte kampe på tværs af turneringer er alle endt i sejr, hvilket resulterede i en 1.plads i deres Champions League-gruppe og en aktuel 1.plads i Bundesligaen. Hjemmeholdet scorer et hav af mål, og de har et væld af spillere til at smække bolden i kassen, så har oprykkerne fra Werder Bremen noget at stille op tirsdag aften?
Det er en virkelig svær opgave, som venter Jens Stage og co., men gæsterne er faktisk glimrende kørende med to sejre i streg og en aktuelt 7.plads. Bayern er i en klasse for sig selv i Bundesligaen, men den tyske storklub er altså ikke for fin til at lukke mål ind. Senest var Bayern oppe 3-0 efter 37 minutter, men indkasserede pludselig to mål før pausen. Defensiven er til at tale med, og det kan Werder Bremen altså godt udnytte, især hvis topscorer Fullkrug når at blive klar.
Det ligner endnu en sikker sejr til Bayern München, men med flere fravær i defensiven, så er det ikke urealistisk, at gæsterne kan bide fra sig. Werder Bremen har blot tabt én af seks udekampe i sæsonen, og har intet at tabe her. Anbefalingen lyder på, at begge mandskaber finder vej til netmaskerne.
Bayern München – Werder Bremen: Statistik, topscorer og H2H
- Bayern München er nummer 2 i Bundesligaen med 28 point. Statistikken er på 8-4-1 og målscoren 41:12
- Werder Bremen er nummer 7 med 21 point, en statistik på 6-3-4 og målscoren 23:19
- Bayern Münchens topscorer er Jamal Musiala, der har nettet 8 gange i ligaen.
- Werder Bremens Niclas Füllkrug er næstmest scorende spiller i ligaen med 10 kasser.
- I sidste sæson fik Werder Bremen 1-1 med fra Allianz Arena, men tabte til gengæld 3-1 hjemme.
Expected Goals: Bayern München vs. Werder Bremen – de seneste tre kampe:
Bayern München | Resultat | xG | Werder Bremen | Resultat | xG |
---|---|---|---|---|---|
Hertha BSC – Bayern München | (2-3) | 1,63 – 1,46 | Werder Bremen – Schalke 04 | (2-1) | 1,06 – 1,7 |
Bayern München – Inter | (2-0) | 1,45 –0,8 | Werder Bremen – Hertha BSC | (1-0) | 1,19 – 0,56 |
Bayern München – FSV Mainz 05 | (6-2) | 5,59 – 2,91 | Freiburg – Werder Bremen | (2-0) | 2,91 – 0,41 |
Bayern München – Werder Bremen spilles tirsdag den 8. november 2022 klokken 20:30.
Bayern München – Werder Bremen spilles på Allianz Arena i München.