18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bayern München – Union Berlin: Odds og optakt den 10. april 2021

Bayern München tager lørdag mod Union Berlin. Det er en kamp mellem nummer 1 og nummer 7 i Bundesligaen, men det er også en kamp mellem rekordmestrene med 30 titler, og opkomlingene fra hovedstaden der stadig er ved at finde fodfæste i den bedste tyske række. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Bayern München – Union Berlin. Der er kampstart lørdag d. 10. april 2021 kl. 15:30. Du kan både streame og spille på kampen hos bet365

Odds på Bayern München – Union Berlin

Ikke overraskende har bookmakerne peget på Bayern München som favorit i dette opgør.

Bayern München – Union Berlin: Dommer, stadion og vejr

Dommer: TBD
Stadion: Allianz Arena, München
Vejret: 15° og næsten ingen vind

Optakt til Bayern München – Union Berlin: Skader, karantæner og startopstillinger

Bayern München spillede en fin kamp mod PSG i onsdags. Langt over 30 afslutninger og to scoringer. Måske lige i underkanten i forhold til de mange afslutninger, men det var nok prisen for at undvære holdets målmaskine, Robert Lewandowski, i front. Hvad der foregik i den anden ende af banen er til gengæld svært at forklare. Forsvaret hos sydtyskerne så usikkert, langsomt og stivbenet ud. Selv målmand Manuel Neuer lignede én, der havde fået det forkerte ben ud af sengen. Og dén går ikke over for verdensklasse-individualister som Neymar og Kylian Mbappé. To scoringer af den unge franskmænd og to assists til brasilianeren, og så endte det med udesejr på 3-2. Flair, speed og en sjas kynisme. Det var en fremragende indsats af begge mandskaber under meget vanskelige betingelser med snefald det meste af kampen og en bane, der blev mere og mere præget af nedbøren. Det forhindrede ikke Bayern München i at komme rullende med angreb efter angreb. Og det kunne heller ikke stoppe PSG i at sætte sylespidse nålestik ind, når det passede dem. Det var en forrygende fodboldkamp. Som Bayern München altså tabte, og dermed er de pressede og på vej ud af Champions League.

Allerede på tirsdag er der returkamp på Parc des Princes i Paris, og med den sædvanlige sydtyske kampgejst og never-say-never-ånd vil Bayern München stadig tro på muligheden for at hente en sejr i den franske hovedstad og gå videre. Men de skal samtidig balancere tingene, for sidste weekend slog de RB Leipzig i en direkte duel mellem Bundesligaens nummer 1 og nummer 2. Dén vandt Bayern München, og de er nu syv point foran nummer 2. Men de kan ikke tillade sig at smide for mange point i de sidste syv runder, for så genåbner de den mesterskabskamp, de tilsyneladende har lukket lige nu. Så vil de hvile spillere mod Union Berlin for at spare dem til PSG-kampen med risiko for, det koster point i ligaen? Eller spiller de for fuld skrue her med risiko for yderligere skader og mindre restitution forud for opgøret i Paris? Det ved kun træner Hansi Flick, og vi andre må vente til 15:30 lørdag med at finde ud af, hvad planen er.

For Union Berlin har planen hele sæsonen været at redde livet. Det går over al forventning. De var debutanter i Bundesligaen i sidste sæson og sluttede på en godkendt 11. plads. Nu er de så i gang med den ‘svære’ 2. sæson efter oprykningen, og det går igen helt forrygende. Holdet har flirtet med Champions League-pladserne undervejs i sæsonen, men de er gået en anelse i stå og er aktuelt på 7. pladsen i tabellen. Med kun 4 point op til Leverkusen og Dortmund på europæiske pladser – men også á point med Stuttgart og Gladbach og dermed risiko for at dumpe et par pladser i tabellen hvert øjeblik. Slutprogrammet for Union Berlin er vanskeligt. Her møder de Bayern München, og de mangler også RB Leipzig, Wolfsburg, Dortmund og Leverkusen. Fem af de seks hold foran dem i tabellen venter. Så de kan enten selv sparke sig til europæisk bold næste sæson. Eller også kan de få en førstehåndsoplevelse af, hvor langt de er fra det nødvendige niveau.



Bayern München:
Niklas Süle (Forsvar, Fast) – Tvivlsom
Alphonso Davies (Back, Fast) – Karantæne
Corentin Tolisso (Midtbane, Fast/Reserve) – Skadet
Douglas Costa (Kant, Fast/Reserve) – Skadet
Serge Gnabry (Kant, Fast/Reserve) – COVID-19
Robert Lewandowski (Angreb, Fast) – Skadet

Union Berlin:
Sheraldo Becker (Kant, Fast) – Skadet
Taiwo Awoniyi (Angreb, Fast) – Skadet
Leon Dajaku (Angreb, Reserve) – Skadet
Anthony Ujah (Angreb, Reserve) – Skadet

Bayern München forventet startopstilling: Neuer; Pavard, Javi Martinez, J. Boateng, Hernandez; Kimmich, Alaba; Musiala, T. Müller, Coman; Choupo-Moting.

Union Berlin forventet startopstilling: Luthe; Friedrich, Knoche, N. Schlotterbeck; Trimmel, Prömel, Andrich, Ryerson; Gentner – Musa, Kruse.

Odds-forslag: Ikke en oplagt målfest

27 Bundesligakampe i denne sæson har givet et snit på mere end 4 mål pr. kamp for Bayern München, der selv står for knap 3 pr. kamp. I Champions League er der scoret 36 mål i de ni kampe med sydtyskerne involveret. Altså præcis 4 mål i snit. Men efter Robert Lewandowskis skade er kadencen hos Bayern München faldet en smule. De scorede ét mål mod RB Leipzig og altså to mod PSG i onsdags. De skabte godt nok mange muligheder for at score, men det blev altså ved bare to scoringer. Forsvaret så usikkert ud, men man kan heller dårligt forestille sig en mere skrækindjagende duo at stå over for end uberegnelige Neymar og lynhurtige Kylian Mbappé.

Sådanne typer har de trods alt ikke hos Union Berlin. Det er et hold, som spiller på de gamle dyder. Indsats. Hårdt arbejde. Fællesskab. Stolthed og ære. Det har bragt dem langt i denne sæson. Det omvendte opgør mod Bayern München endte 1-1, og måske er det ikke givet, at målene bare vælter ind her. I 11 af Union Berlins seneste 12 kampe er der scoret højest tre mål. I udekampene er det tilfældet for seks af de seneste syv kampe. Der er ikke mange hold i Bundesligaen på niveau med Bayern München, men i september spillede Union Berlin 1-1 i Gladbach, mens de i januar tabte 1-0 hos RB Leipzig. Senest fik de klø ude mod Eintracht Frankfurt med hele 5-2, men mon ikke det blot får dem til at fokusere endnu mere på at holde tæt bagude? Det virker i hvert fald oplagt, og det fører til anbefalingen her, som er, at der bliver scoret højest 3 mål i dette opgør.

SpilXperten.com anbefaler: Under 3,5 mål til odds 1,66 – SPIL HER >>*

Bayern München – Union Berlin: Statistik, topscorer og H2H

  • Bayern München fører Bundesligaen med 64 point efter 27 kampe.

  • Statistikken for rekordmestrene er 20-4-3 og scoren 79:35. Hjemme på Allianz Arena er de noteret for 10-3-0 og 50:18.

  • Union Berlin er på en aktuel 7. plads med 39 point efter 27 runder.

  • Holdet fra hovedstaden har følgende statistik: 9-12-6 og en målforskel på 41:33. Når de er på udebane, er statistikken 4-4-5 og 16:18.

  • Bayern Münchens topscorer er Robert Lewandowski, der har scoret 35 mål i sæsonen indtil nu.

  • Hos Union Berlin er Max Kruse manden, der får nettet til at blafre oftest, med foreløbig 10 sæsontræffere.

  • Sidste sæson var Union Berlins første i Bundesligaen nogensinde, og derfor har de kun mødt Bayern München tre gange i Bundesliga-regi. Sæsonens første møde endte 1-1 i Berlin 12. december.

  • Sidste sæson vandt Bayern München begge kampe. Hjemmekampen vandt de 2-1.

Skriv første kommentar

Skriv et svar