18+ | Spil ansvarligt -  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening

Bayern München – Mönchengladbach: Odds og optakt den 8. maj 2021

Foto: Bildbyrån

Mesterskabet kan være afgjort allerede før kampstart, når Bayern München lørdag aften møder Mönchengladbach. Hvis RB Leipzig har tabt deres kamp i Dortmund, er guldet i hus for træner Hans-Dieter Flick og hans mandskab. Men Mönchengladbach har sat spurten ind i håb om at nå en europæisk plads, og de kommer for at spolere guldfesten i München. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Bayern München – Mönchengladbach. Der er kampstart lørdag d. 8. maj 2021 kl. 18:30. Se kampen på TV3 Max eller på Viaplay. 

GÅ TIL


Bayern München – Mönchengladbach: Dommer, stadion og vejr

Dommer: TBD
Stadion: Allianz Arena, München
Vejret: 16°, meget lidt vind og mulighed for sol


Optakt til Bayern München – Mönchengladbach: Skader, karantæner og startopstillinger

Bayern München er syv point foran nummer to i tabellen, RB Leipzig, med tre runder tilbage at spille. Sejr i dette opgør vil ordne paragrafferne selv, men som nævnt kan mesterskabet sagtens blive afgjort i Dortmund tidligere lørdag. Og måske er det meget godt. Der er en del advarselslamper, der bør ringe hos sydtyskerne forud for dette opgør. De seneste fem kampe har budt på overraskende lave 8 scoringer for Bayern München. Det er et snit på 1,6 mål, hvor deres samlede snit for sæsonen er tæt på 2,8 mål.

Måske er det fraværet af Robert Lewandowski, der har brudt rytmen, men han er jo nu tilbage og scorede endda trøstemålet i sidste rundes 2-1-nederlag til Mainz 05. Så er det bare ærgerligt, SonnyBoy, at vi nu er nået til runde 32 i Bundesligaen. Det er Robert Lewandowskis værste runde af alle, og polakken har bare scoret to gange i runde 32, siden han ankom til Bundesligaen i 2010. 

Det omvendte opgør førte Bayern München 2-0, men et imponerende comeback af Mönchengladbach førte til 3-2-sejr til Die Fohlen, og de vil helt sikkert håbe på et lignende udbytte i dette opgør. Siden 2014 er Mönchengladbach det hold, der har hentet flest point mod Bayern München. Det er blevet til 20 point i 13 kampe. 

Omkring årsskiftet var Mönchengladbach i flyvende form, hvor de vandt seks af otte kampe uden nederlag. Da det blev februar, kom et formdyk med otte nederlag i ni kampe og nul sejre. Og nu er de i gang med et sidste angreb på de europæiske pladser med fire sejre og en uafgjort i de seneste seks kampe. Men med fire point op til Bayer Leverkusen og bare tre runder igen er der ikke plads til at smide kampe. Heller ikke på udebane mod rekordmestrene fra Bayern München. Gæsterne kommer for at stikke af med alle pointene, som de trods alt har gjort to af de seneste seks gange, de har været på Allianz Arena. 

Bayern München:

  • Corentin Tolisso (Midtbane, Fast) – Skadet
  • Douglas Costa (Kant, Fast) – Skadet

Mönchengladbach:

  • Mamadou Doucouré (Forsvar, Reserve) – Skadet
  • Torben Müsel (Midtbane, Reserve) – Skadet

Bayern München forventet startopstilling: Neuer; Pavard, Boateng, Alaba, Davies; Kimmich, Goretzka; Gnabry, Müller, Coman; Lewandowski.

Mönchengladbach forventet startopstilling: Sommer; Lainer, Ginter, Elvedi, Bensebaini; Kramer; Zakaria, Neuhaus; Hofmann, Stindl, Thuram.


Odds på Bayern München – Mönchengladbach

Bayern München sikrer sig endegyldigt mesterskabet med en sejr her, og bookmakernes odds viser, at de regner med sejr til hjemmeholdet. 


Odds-forslag: Guldregn over Allianz Arena – eller i hvert fald mål

31 kampe i sæsonen for Bayern München har budt på i alt 126 mål. Det er en smule mere end 4 mål i gennemsnit. Det er vanvittigt. Robert Lewandowski har gjort sit med 36 mål, og selv om han traditionelt hader 32. spillerunde, har han måske alligevel ekstra motivation denne gang, fordi han mangler 4 mål for at hente Gerd Müllers gamle målrekord. 

Måske er mesterskabet afgjort, men det betyder jo ikke, at Bayern München så bare smider de resterende kampe i sæsonen. De vil under alle omstændigheder vise niveauet, og måske skal de ligefrem bruge point for at sikre guldet. I hvert fald er det svært at forestille sig, de ikke kommer buldrende – også så de kan bevise, at nederlaget til Mainz 05 i sidste uge var en fejl. 

De seneste 8 indbyrde opgør har budt på 30 scoringer – et snit på 3,75 mål – og Mönchengladbachs seneste 6 kampe har i alt budt på 24 mål. Et snit på 4 scoringer. Begge hold vil komme frem på banen i jagten på mål. Det kan næsten kun blive en målrig affære, og anbefalingen drister sig ud i et bud på mere end 3,5 scoringer. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
bet365
1,80
Over 3,5 mål
Besøg Bet365 *


Bayern München – Mönchengladbach: Statistik, topscorer og H2H

  • Bayern München topper Bundesligaen med 71 point efter 31 kampe. De har syv point til RB Leipzig på 2. pladsen og sikrer mesterskabet med sejr i dette opgør. 

  • Bayern Münchens statistik byder på 22-5-4 og scoren 86:40. 

  • Mönchengladbach indtager 7. pladsen med 46 point efter 31 runder. Der er 4 point op til nærmeste europæiske plads. 

  • Statistikken for Mönchengladbach siger 12-10-9 og målforskellen 59:46.

  • 36 scoringer er det foreløbig blevet til for Bayern Münchens topscorer Robert Lewandowski. Med 3 kampe igen er det ikke umuligt, han når den ældgamle rekord fra 1972 på 40 sæsonmål. 

  • Lars Stindl er flittigste målskytte hos Mönchengladbach med 12 pletskud. 


Expected Goals: Bayern München – Mönchengladbach – de seneste tre kampe

Bayern MünchenResultatxGMönchengladbachResultatxG
Mainz 05 – Bayern München(2-1)0,77 – 1,89Mönchengladbach – Arminia Bielefeld(5-0)3,32 – 0,54
Bayern München – Bayer Leverkusen(2-0)2,39 – 0,65Hoffenheim – Mönchengladbach(3-2)3,17 – 1,04
Wolfsburg – Bayern München(2-3)0,85 – 3,06Mönchengladbach – Eintracht Frankfurt(4-0)2,64 – 1,33
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv første kommentar

Skriv et svar