18+ | Spil ansvarligt! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet - Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Kommercielt indhold | Alle links der indeholder symbolet * er reklamelinks.

Belgien – Kroatien: Odds og optakt den 6. juni 2021

Foto: Bildbyrån
Foto: Bildbyrån

Selv om de indbyggermæssigt er forholdsvis små nationer, er Belgien og Kroatien to af giganterne inden for fodboldens verden. Belgien er endnu engang på jagt efter en titel, og ingen betvivler, de har materialet til det, men det er, som om der altid kommer noget i vejen. Kroatien hentede VM-sølv i Rusland i 2018, men siden har kursen været en anelse slingrende. Vi bringer her odds, stream, optakt og spilforslag til Belgien – Kroatien. Der er kampstart søndag d. 6. juni 2021 kl. 20:45. Se kampen på 6’eren eller på Discovery+. 

GÅ TIL



Belgien – Kroatien: Dommer, stadion og vejr

Dommer: Deniz Aytekin, Tyskland
Stadion: King Baudouin Stadium, Bruxelles, Belgien
Vejret: 17° og svag vind

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Belgien
Kroatien
Odds are subject to change. Last updated 6. juni 2021 20:41.


Optakt til Belgien – Kroatien: Skader, karantæner og startopstillinger

Belgien må igen undvære Kevin De Bruyne, men bortset fra det forventes de at stille i stærkeste formation. Belgien har næsten urimeligt høj kvalitet på de fleste pladser på banen, men endnu engang må man stille spørgsmålstegn ved, om forsvaret holder høj nok kvalitet til at tage dem hele vejen til en titel. Ved EM i 2016 måtte de skuffende se sig besejrede af Wales i kvartfinalen, så sølvmedaljerne fra EM 1980 er stadig Belgiens bedste præstation ved en slutrunde nogensinde. For tre år siden blev det til VM-bronze i Rusland, og nu er det så tiden, hvor de skal profitere af de mange talentfulde spillere fra fornemme adresser over hele Europa. Hvis Belgien skal have en titel, er det tiden nu. 

De er dog ud over De Bruyne ramt af flere forstyrrende småskader. Axel Witsel er kun lige ved at komme sig efter en langvarig skade. Eden Hazard kan man tvivle på, nogensinde for alvor bliver sig selv igen. Og så bokser de med helt at finde frem til en idealopstilling, og det kan selvfølgelig være vanskeligt, når der er så meget talent, der byder ind, men træner Roberto Martinez ville nu gøre sig klogt i at lægge sig fast på en foretrukken formation og flok spillere. Vi får se søndag aften, om han er kommet nærmere sine udvalgte.

Trods status som viceverdensmestre må Kroatien siges at være faldet en del i niveau. De er godt nok stadig komplet overfordrede med fremragende midtbanespillere, men de mangler en målscorer, der sparker bolde i kassen uden nogen dikkedarer. Og så har deres forsvar vist sig at give både for mange chancer og mål væk til modstanderen. Så er det jo svært for alvor at nå helt til tops. I EM-sammenhæng er Kroatiens bedste præstation en kvartfinaleplads, som de hentede i henholdsvis 1996 og 2008, men de har altså aldrig rigtigt været i nærheden af en finale, som de var ved VM-slutrunden 2018. Siden Nations League begyndte sidste efterår, har Kroatien spillet 12 kampe, og i ni af dem har modstanderne scoret mod kroaterne. De kan formentlig glæde sig over, at de selv har scoret i 11 af de 12, men for eksempel i VM-kvalen i marts blev det til beskedne 1-0 over Cypern og et 1-0-nederlag i Slovenien.

Belgien:

  • Axel Witsel (Midtbane, Fast) – Tvivlsom
  • Kevin De Bruyne (Midtbane, Fast) – Skadet

Kroatien:

  • Josip Brekalo (Kant, Fast) – Skadet

Belgien forventet startopstilling: Courtois; Alderweireld, Denayer, Vertonghen; Castagne, Tielemans, Dendoncker, T. Hazard; Doku, Lukaku, Carrasco.

Kroatien forventet startopstilling: Livakovic; Vrsaljko, Lovren, Caleta-Car, Barisic; Brozovic, Modric; Rebic, Pasalic, Perisic; Kramaric.


Odds på Belgien – Kroatien

Bookmakernes odds viser, de regner med sejr til Belgien i dette opgør. 

Bemærk: Alle odds er reklamelinks til den givne bookmaker.

Odds are subject to change. Last updated 6. juni 2021 20:41.


Odds-forslag: Målene vælter ind

I Belgiens seneste 12 kampe er der i alt scoret 43 mål. Det er et mægtigt snit på lidt mere end 3,5 mål pr. kamp. Og i 9 af de 12 kampe er begge hold kommet på tavlen. For Kroatien viser de seneste 12 kampe en total på 41 mål. Altså et snit lige under 3,5 mål pr. kamp, og også for kroaterne gælder, at begge hold har været på tavlen i 9 af de 12 kampe. 

Begge mandskaber havde en halvfesen oplevelse i deres seneste testkamp, hvor Belgien måtte nøjes med 1-1 mod Grækenland, mens Kroatien på samme vis blev holdt på 1 mål til hver hold, da de var oppe mod Armenien. Det er ikke befordrende for hverken selvtillid eller selvforståelse med sådan nogen resultater, og derfor vil begge mandskaber formentlig strække sig langt for et fornuftigt resultat i den sidste test, før det går løs ved EM-slutrunden. Belgien åbner med en vanskelig kamp i Skt. Petersborg mod Rusland, mens Kroatien skal til Wembley og møde forhåndsfavoritterne fra England. 

Så man kunne håbe, begge hold ville spille frisk til og kaste sig ud over rampen for at få en god, sjov og offensiv sidste kamp, men det er nok mere sandsynligt, at de føler hinanden lidt an. Det ene hold bringer sig foran i 1. halvleg, og så udligner det andet i løbet af anden halvleg, og så enes de om at holde fast ved det trods alt ikke utilfredsstillende resultat. Men nu er det jo ikke så let at spå om fremtiden, så anbefalingen vælger frem for det givtigt kryds blot at holde sig til, at begge hold kommer på tavlen endnu engang. 

*Reklamelink

SpilXperten.com anbefaler:
bwin
1,70
Begge hold scorer
Besøg Bwin *


Belgien – Kroatien: Statistik, topscorer og H2H

  • Belgien har åbnet VM-kvalen med 7 point for de første 3 kampe, og det rækker til en 1. plads i puljen.

  • Tallene for Belgien er 2-1-0 og scoren 12:2

  • Til EM-slutrunden skal Belgien møde Danmark, Finland og Rusland. 

  • Kroatien har hentet 6 point i deres første 3 VM-kvalifikationskampe, og det rækker til 1. pladsen i gruppen.

  • Statistikken for Kroatien lyder på 2-0-1 og en score på 4:1.

  • Til EM-slutrunden skal Kroatien op mod England, Tjekkiet og Skotland. 

  • 3 spillere har hver scoret 2 af Belgiens 12 mål i de 3 VM-kvalkampe. Det er Romelu Lukaku, Hans Vanaken og Leandro Trossard.

  • Ivan Perisic har scoret 28 mål i sine 100 landskampe, og det gør ham til flittigste målscorer i den aktuelle kroatiske trup.


Expected Goals: Belgien – Kroatien – de seneste tre kampe

BelgienResultatxGKroatienResultatxG
Belgien – Grækenland(1-1)1,65 – 1,37Kroatien – Armenien(1-1)2,52 – 0,34
Belgien – Belarus(8-0)3,07 – 0,15Kroatien – Malta(3-0)3,31 – 0,06
Tjekkiet – Belgien(1-1)1,11 – 1,08Kroatien – Cypern(1-0)1,13 – 0,02
Expected Goal-statistikker i dette preview er fra WyScout.com.

Skriv et svar